Ole Munks Slægtsdatabase

1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger. Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne4, Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte«5 havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab. Det vilde føre for vidt at omtale disse Forhold nær mere, og man skal derfor nøjes med at henvise til Kancelliets Brevbøger 8. Novbr. 1594 og Landstingets Dombøger A. 1621, fol. 345, 1622 fol. 422 ff, 1623 fol. 44 ff og 1625 fol. 315 ff.

Peder »Selgensen« Sørensen Kjærulf, almindeligvis kaldet Peder Selgensen, blev Herredsfoged 1606 og virkede som saadan til sin Død i Efteraaret 1631.

Peder Selgensen overtog Saltumgaard 1606 efter tidligere at have boet i Vadumtorp, og foruden Saltumgaard, som han delvis havde arvet efter sin Hustrus Broder Vogn Hansen Mørk, ejede han Part i Fogedgaard i Vadum Sogn, en Qaard i N. Saltum og Halvgaarden Kolding i V. Hassing Sogn; men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske fremkaldt af Kejserkrigen 1627—29, og efter hans Død havde hans Enke Besvær med Kreditorerne. 1609 fæstede han Saltum Kirketiende. Han var gift med Inger Hansdatter Mørk, der døde i Saltumgaard 1637, Søster til hans Formand i Fogedembedet og Datter af dennes Formand

Mandtallet af 1611 i Aalborghus Læns Regnskab viser, at der da var 3 Selvejere i Hvetbo Herred (Herredsfoged Peder Selgensen i Saltumgaard, Laurs Laursen i Østrup og Chr. Madsen i Kvorup), og 1626 fandtes foruden disse tillige 2 jordegne In d e rste r* 2).
2) Aalborgh. Læns Regnsk. Efter Chr. III.s Recesser af *539 °g 1547 skulde, hvor en Gaard havde flere Ejere, kun den ene besidde den, medens de andre skulde have Skjæppe-skyld, hvis han efter Lænsmandens og Samfrænders Skjøn kunde taale en saadan Byrde.

Peder Selgensen Herredsfoged ' og fæstede da Saltum Kirketiende. Han nævnes 1611 og 1631 som Ejer af en Gaard i N. Saltum 3), men han boede paa Saltumgaard og havde for sin Umage som Herredsfoged Godtgjørelse i Skylden. For­modentlig tog han sin Afsked eller døde 1631; hans Hustru nævnes som Enke 1634. Han var 1. Gang gift med ? Inger Hansdatter M ark, der formodentlig var Datter af forannævnte Hans Mørk, og med hende havde han en Søn Søren Pedersen (se Saltumgaard). Hans Hustru nævnes 1634 som besiddende Gaarden 4), men dette var hans 2. . Hustru og sandsynlig den Karen Laursdatter, der senere blev gift med Morten Nielsen Kjærulf i Birket og døde der 1652 5).

1626-04-17xxxaSelgensen PederSønder SaltumJensen Anders SkriverAalborganker dom om regnskab t. L. T.

Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn1 og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder. Han lovbød
saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing2;. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter3. Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing
Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution4. Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk. Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard.5, der døde 1637. Børn

1631 nævnes som Selvejere i Skattemandstallet: Peder Selgensen i Saltum, Laurs Laursen i Østrup og Niels Chri­stensen i Jetsmark samt 4 jordegne Inderster,

17/5 1631 ** Jep Tomasen, boende i Knølgård. Peder Selgensen i sønder Saltum, herredsfoged i Hvetbo herred, solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til Jep Tomasen og hans arvinger en hans gård i vester Hassing by, kaldes ---- ,som Niels Christensen nu iboer.

13/1 1635. ** Jens Mørk i Bjørum på hans husbonds vegne havde haft synsmænd på de omtalte åsteder og havde tilstedt dem at aflægge deres syn ved tinget. Christen Andersen og Michel Nielsen i Torpet mødte og formente, at forskr. Christen Andersen ikke havde ret stævnet og kaldet, fremlagde en herredstingsdom, anlangende det Peder Selgensen i Saltum og hans arvinger skulle være stævnet og kaldet, såvel som Christen Andersen i Knepholt. Fremlagde en kaldsseddel, anlangende Bjørums skov og grund og formente ingen syn burde udstedes. Michel Nielsen i Torpet svarede, at Anders Winthers datter i Næsborg ved navn Ane Andersdatter var heller ikke lovligt stævnet til sin bopæl til Michel Nielsen i Torpet, som hun tjente. Hertil svarede Jens Mørch, at sl. Peder Selgensens arvinger ingen lod og del havde i Bjørums skov, men den sl. mand havde afhændet det i levende live, hvilket Jens Andersen i Tvilstedgaard sidst her havde bekendt. Eftersom der ved endelig dom 23. dec. blev tildømt synsmænd at tage, bør der ikke gives varsel.

1636-08-01212bKleuven Henning van, OrgnAalborgHansdatter Inger - P. SelgensenSaltumarv - (gæld) e. Anne Hansdatter

Peder “Selgensen” Kjærulf, f. 15 . ., død 1631 om Efteraaret, var vist opkaldt efter Herredsfogden i Slet Herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle Sogn), der muligt har været af hans Fædreneslægt

Sidstnævnte var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende (Top. Saml. Nørrejyll., 224), han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd1, 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendomstrætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole2, 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnet mellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Mølgaard