Note: Anders Kjærulf var gift med Anne Andersdatter Kjærulf, Datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard og Bendit Porsdatter (Børialsen), se Side 39. Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert Fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn1; hun har sandsynligvis været en Del yngre end sin Mand.
Anders Kjærulf var gift med Anne Andersdatter Kjærulf, Datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard og Bendit Porsdatter (Børialsen), se Side 39. Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert Fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn1; hun har sandsynligvis været en Del yngre end sin Mand. (Nogle mener, at Anders Sørensen Kjærulf efter ægteskab med Anne Andersdatter Kjærulf har været gift med en Bodil Nielsdatter???? - ikke fundet beviser)
Altertavlen i Ajstrup kirke. Altertavlen (se foto på bagsiden) er nok det, der tiltrækker sig størst opmærksomhed i kirkerummet. Den behersker rummet, uden at det virker FOR overvældende - den passer godt ind i rummet med sine relieffer, der genfortæller centrale bibelske beretninger. Som for prædikestolen var formålet med sådanne billeder både at udsmykke kirken og give befolkningen en kort undervisning i centrale dele af det kristne trosgrundlag. Altertavlen er skænket til kirken af herredsfoged Anders Sørensen Kjærulf, søn af giveren af kirkens prædikestol. På tavlens venstre vinge ser man hans initialer: A S K. Og på højre vinge ses initialerne A A D, Anne Andersdatter Kjærulf, hustru til Anders Sørensen. Årstallet for den pragtfulde gave fremgår også - på tungen nederst til højre læses årstallet 1618. Og på altertavlen er det ikke slettet, selv om Heinrich Gros også her på frk.Rodsteens foranledning har foretaget en opmaling (se mellem reliefferne med korsfæstelsen og opstandelsen)! Heller ikke på altertavlen har ElseLisbeth Rodsteen dog forsømt at sætte et mindesmærke over sig og sine se blot i tavlens fodfelt under syndefalds-relieffet. Her ser man to adelsvåben og to monogrammer. Det er adelsvåbnene for slægterne Rodsteen og Beck og monogrammerne for Frederich Rodsteen og hustru Kirstine Beck - altså frk. Rodsteens forældre. Det vides ikke, hvem der har udført altertavlen og dens relieffer. Et sagn, der ikke kan bekræftes, fortæller, at den er lavet af to døvstumme brødre, der skulle have boet på V. Holtet. Derimod kan man på de mange løvehoveder se, at træskærerne har haft en tilknytning til snedkerlauget i Aalborg - netop løvehovedet er kendetegn for “Aalborgskolen”. I øvrigt er flere af reliefferne næsten identiske med det såkaldte “Hammerskab”, der har hængt i Hammer Præstegård og nu kan ses på Aalborg Bymuseum, ligesom der også kan ses lighedspunkter i motiverne mellem altertavlerne i Ajstrup og Sulsted. I lighed med prædikestolen er også stilen på altertavlen præget af enkle virkemidler.
Den, der første Gang træder ind i Ajstrup Kirke, vil straks faa sin Opmærksomhed rettet mod den usædvanlig brede og rige Altertavle. Ved sin blotte Masse behersker den hele Rummet uden dog at virke trykkende paa det andet Inventarium. Set nærved er de enkelte Figurer sikkert ikke fin Billedskærerkunst; et enkelt Felt, der er en Kopi af et tilsvarende Felt paa Sulsted Kirkes Altertavle — med mindre de har haft et fælles Forlæg — viser tilstrækkelig tydeligt Forskellen; man kommer uvilkaarlig til at tænke paa Sagnet om de to døvstumme Sønner fra Holt, der skal have skaaret Tavlen. Men Rammen omkring Felterne er — for en Lægmand at se — godt og forsvarligt Kunsthaandværk. En Altertavle skal imidlertid ikke ses gennem en nærsynet Præsts Briller, den skal ses fra Kirkeskibets fyldte Stolerækker af en Menigheds friske Øjne, og i tre Hundrede Aar har nu den i Forhold til Rummet mægtige Altertavle talt sit stumme Sprog til modtagelige Sind om Guds Almagt, om Syndens Gru og om frelsende Naade. Altertavlen stammer fra Holt, deri taler Sagnet ret; Sønnen fuldendte Faderens Værk. Indtil 1618 stod over Søren Skrivers Alter en katolsk Tavle, der endnu er at se i Aalborg Museum. Anders Sørensen Kjærulf var den Gang Fæster af Kirkens Tiende og Svoger til Kirkens Præst, Magister Thomas Galskøt i Hammer, som var gift med Søren Skrivers Datter Anne Sørensdatter. Da Faderen havde bygget Prædikestol og Alter, har Sønnen ment, at ogsaa han havde en Pligt til at gøre noget særligt for sin Sognekirke. Frugten af denne Pligtfølelse blev den store Altertavle. Paa dens Nordside er udskaaret et A. S. K. omkring en Ibskal; paa dens søndre Side læses A. AD. K. omkring en gaaende Ulv. Det er Navnet paa Anders Sørensens Hustru Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard-Kjærulfernes Stamme med sin Slægts Kendetegn; Ulven er aabenharl kopieret eller el Signet og ikke citer et Segl; den vender nemlig mod venstre, men skulde have vendt mod højre.