Ole Munks Slægtsdatabase

Naar Christen Mørk døde vides ikke bestemt, men del har sandsynligvis været 1585; thi 19. Septb. d. A. blev Rektor i Aalborg, III Magister Thomas Christoffersen Galskyl kaldet til Præst i Hammer. Efter Wiberg skal Mag. Galskyt have været Søn af Christoffer G. til Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn. C. Klitgaard, der i Samlinger til jydsk Historie og Top. 4. II meddeler Kornumgaards Historie, hævder dog, at dette beror paa en Fejltagelse, da Christoffer Galskyl aldrig har ejet nvnte Gaard, og han mener,Prten i Hammer er Sn af Christoffer Galskyt til Bodumgaard og Gammelgaard, og at han er fdt udenfor gteskab 1). Denne Antagelse stttes da og saa af en Bemrkning i P . Dyrskjts Breve til Bitcherod, idet D. omhyggeligt fortller, at Mester Thomas Galskyt var Sn af Christoffer G., hvis Forldre varThomas G. af Snderskov og Fru Marie Gyldenstjerne, af hjadelig Stamme, medens han intet nvner om Moderen). Som Flge af sin illegetime Oprindelse var Prsten derfor heller ikke adelig. I sin Ungdom studerede han ved Universiteterne i Rostock og Wittenberg og havde ikke Testimonium fra Kbenhavns Universitela). Han var efter Hjemkomsten fra Udlandet en Tid Rektor i Aalborg og blev Provst for Kjær Herred 1588 4').

Lidt Syd for Hammer Kirke fandtes den Gang en "helbredende« Kilde, Helene Kilde, og ved denne stod et Kors. Dette skal Præsten, der var en Fjende af al Overtro, have fjernet, og Sagnet fortæller, at Præstegaarden brændte samme Nat, 30. Oktbr. 1603~). l hans sidste Aar hærgedes hans Provsti af en hel Hekseepidemi; flere Hekse blev brændte, og Provsten var da nærværende for at styrke dem i deres sidste Timer. Herom henvises til Aarbogens efterfølgende Artikel om Heksevæsenet.

...... Den følgende Dag (16/5) holdtes der paa Foranledning af Otto Skeel gejstlig Ret i Aalborg Latinskoles Lektorihus, og her vidnede Præsten ved Vor Frue Kirke, David Jensen Klyne, i Overværelse af Biskoppen Christen Hansen Riber, Magister Thøger Pedersen,Præst ved Budolfi Kirke og Magist~r Thomas Christofi'ersen Galskyt, Præst i Hammer og Horsens. Magister David erklærede, at det var ham vitterligt,at et ondt Trolddomsrygte havde fulgt Elle Nielsdatter i mange Aar, siden Maren Kneppis og den Pige Mette Pedersdatter blev brændt, og at hun nogle Gange havde været udlagt for Trolddom. Yderligere vidnede han, at da Mette Pedersdatter sad anholdt i Klosteret, blev han af Borgmestre og Raad anmodet om al besøge hende paa sit Embedes Vegne for al trøste hende og formane hende til Sandhed med Hensyn til Bekendelse. Da kom Elle Nielsdalter ind til hende, stødte til hendes Side og sagde sagtelig, men dog saa højt, at han kunde høre det: »Skøt intet om, hvad han siger, jeg skal vel forvare Dig og hjælpe Dig ud,« hvortil Præsten sagde: »Ganger det saa til, da haver jeg intet her al forrette,« og saa tog han sm Hue og sine Handsker, som laa paa Bordet, og gik ud. .......

Thomas Christoffersen Galskyt, der 1585 til 1624 var Præst i Hammer og Horsens i Kjær Herred, skal have været Søn af den adelige Christoffer Galskyt til Bodumgaard og Gammelgaard og altsaa Sønnesøn af Thomas Galskyt til Sønderskov i Malt Herred. 1)

1. Thomas Galskyt levede 1537 og antages i Danm. Adels Aarbog X at have været gift med Anne Stensen, medens Peder Dyrskjøt anfører, at han var gift med en Marine Gyldenstjerne, hvilken Angivelse formentlig i D. A. A. er anbragt ved en urigtig Th. G., nemlig den yngre i Stedet for den ældre.Arkivar Thiset anser dog Dyrskjøta Angivelse for upaalidelig

Kilde: Klitgaard, Carl: Optegnelser om Familien Galskyt fra Hammer. Personalhistorisk Tidsskrift 1913, 6 række, 4. bind. Side 167

Der kan næppe være Tvivl om, at Præsten i Hammer var Søn af Christoffer Galskyt til Bodumgaard og Gammelgaard; det berettes bl. a. af Peder Dyrskjøt1), der var personlig kjendt med Præstens Søn og flere andre af hans Paarørende; men Præsten var ikke adelig, og Dyrskjøt omtaler heller ikke, hvem der var hans Moder; dette tyder paa, at Præsten var født udenfor Ægteskab, en Antagelse, der jo ogsaa bestyrkes ved, at han gik den gejstlige Vej; der hviler som sagt et Slør over, hvem der var hans Moder, et Dække, der maa antages at være forsætligt anbragt af Peder Dyrskjøt. I »Nye Tidender for lærde og curiøse Sager« 1726, S. 227 hedder det: »Efter en fornemme Persons observation skal nogle af denne Slægt (Galskyt) udi Aaret 1700 have levet i Norge, men fattige, saa skal og for faa Aar siden have levet i Jylland en Præst af denne Slægt ved Navn Hr. Thomas Galschiøt, hvis Moder, som var en Galde eller Galle døde i hans Hus i høj Alder«.
Dette er alt, hvad vi vide at anføre om Hr. Thomas Galskyts Afstamning. Om ham selv vides der vedrørende hans Ungdom kun, at han havde studeret i Rostock og Wittenberg, men ikke havde Testimonium fra Kjøbenhavns Universitet2), samt at han var Magister og Rektor i Aalborg, da han 19. Septbr. 1585 blev Præst i Hammer og Horsens, en Stilling han beklædte til sin Død. Af en Præsteindberetning fra 1599 ses, at han skrev en smuk og tydelig Haand, og at han skrev sit Navn Thomis Christoffersen Galschytt. 1588 blev han Provst i Kjær Herred. I Aaret 1600, da Guds Legems Lav i Aalborg byggede Gildehus, laante han Gildet 100 Daler, hvilket Beløb forrentedes med 5 % indtil 16073); og ligeledes laante han 1607 Anders Tysk i Aalborg 30 Daler, saa han var formodenlig en ret velstaaende Mand, thi i disse Aar skulde man dog ellers mene, at han selv havde Brug for Penge, eftersom hans Præstegaard brændte 30. Oktober 1603. Hermed gik det saaledes til, fortælles der: »Sønden for Hammer Kirke skal tilforn have været en Lægedoms Kilde, kaldes Helene Kilde, som nu (o. 1700?) er forstoppet. Ved bemeldte Kilde stod et stort Højkors, som Mag. Thomas Galskyt, da Sognepræst, tog bort og bar i sin Gaard, og samme Nat brændte hans Gaard rent af, og ikke noget af hans Gods blev frelst«4). I hans sidste Aar hærgedes hans Provsti af en Hexeepidemi, og adskillige Hexe bleve brændte ved Herredstinget, hvor Mag. Thomas da var nærværende for at styrke dem i deres sidste Timer 5).

Kilde: Klitgaard, Carl: Optegnelser om Familien Galskyt fra Hammer. Personalhistorisk Tidsskrift 1913, 6 række, 4. bind. Side 167

Thomas Galskyt ægtede 22. Juni 1586 Margareta Jakobsdatter, født i Ribe, død i Hammer 8. Novbr. 1599, og derefter ægtede han Anne Sørensdatter Kjærulf af V. Holtet i Aistrup Sogn, Datter af Herredsfogden i Kjær Herred Søren Christensen Skriver og Else Andersdatter Kjærulf1). Hun overlevede Magister Thomas og døde i Hammer i Tiden 1640—45 efter at have ægtet Eftermanden Hr. Erik Nielsen2), med hvem hun ingen Børn havde. Thomas Galskyt døde 25. Maj 1624 og ligger begravet i Hammer Kirke under Korgulvet, hvor der findes Gravsten over ham og hans første Hustru.3)
I sine to Ægteskaber havde han mindst 7 Børn, nemlig 2 af første og 5 af andet Ægteskab, muligt har der været flere Børn, men de ere i saa Fald døde uden at efterlade sig Afkom. Om de efterlevende Børn haves der ganske gode Oplysninger, navnlig fra et Skiftebrev efter en Datter4), og med dette som Grundlag meddeles nedenstaaende.8)

Kilde: Klitgaard, Carl: Optegnelser om Familien Galskyt fra Hammer. Personalhistorisk Tidsskrift 1913, 6 række, 4. bind. Side 169

Der var flere Børn i begge Ægteskaber, i sidste Ægtesk::~b bl. a. Sønnen Peder Thomsen Galskyl,der 1632 købte en Del af Kornumgaard. Formodentlig var Præsten en velsiaaende Mand, eftersom han flere Gange laante Penge ud 2).

I Aalborg historiske Museums største seværdighed, Aalborgstuen fra 1602, står der mellem andet samtidigt inventar et stort og prægtigt renæssanceskab, et såkaldt femrumsskab. Gennem billedskærerarbejdet røber det sig tydeligt som hørende til samme værkstedskreds som stuens paneler, vinduer og indgangsdør.
......
Skabet bæres af fire temmelig høje ben. De bageste er nye og drejede; men fortil er de oprindelige heldigvis bevaret, dog ikke i uskadt stand. De er formede som løver, der sidder smukt på bagdelen og holder hver sit skjold med våbenmærker og initialer i forpoterne.
Hvem de personer var, der skjuler sig bag initialerne på de fire skjolde, har hidtil været en gåde. Her skal gøres et forsøg på at fastslå disse personers identitet.
Under et besøg i Hammer kirke i Kjær herred for år tilbage fangede en stor gravsten min interesse. Den er opstillet ved korets nordvæg, men bærer tydelige spor af at have ligget i kirkens gulv, hvor den gennem et par århundreder har stiftet bekendtskab med de skiftende slægters skosåler. Netop stenens nedslidte tilstand var årsag til min interesse. Ved at fugte den fremtrådte flere enkeltheder, bl. a. et våbenskjold med en fremstilling af kobberslangen, som Moses lod opstille i ørkenen under israelitternes flugt fra Ægypten. Her er det udformet som et T-kors omslynget af en venstrevendt slange og flankeret af et T og et C. Til venstre herfor skimtes en cirkel med initialerne M I D og på højre side en tilsvarende med A S D. Af stenens udviskede indskrift kan det endvidere ses, at den i sin tid er lagt over sognepræsten i Horsens, Hammer, Sulsted og Ajstrup magister Thomas Christophersen Gal- skyt og hans to hustruer Margrethe Jacobsdatter og Anne Sørensdatter (Kjærulf). Våbenet med kobberslangen er således Galskyts, mens initialerne i cirklerne står for hans to hustruer.
Slangen på T-korset vedblev længe at spøge i min underbevidsthed, da jeg svagt mindedes at have set motivet anvendt på lignende måde et andet sted. En skønne dag fængede det. Det var jo på renæssanceskabet i Aalborgstuen. En fornyet undersøgelse af dette gav et forbavsende tilfredsstillende resultat. Vel er de skjolde som skabets løver holder i deres forpoter noget tærede forneden af tidens tand,velsagtens af fugt, men kobberslangen2) er dog tydeligt bevaret sammen med spor af et T og et C på skjoldet til venstre. På det højre ses den øverste halvdel af en ibskal3) samt et A og et S, og selvom der velsagtens nederst er forsvundet et G på det første og et D og måske et K på det andet, er der dog bevaret tilstrækkeligt til med sikkerhed at fastslå, at løveskjoldene betegner Thomas Christoffersen Galskyt og hans anden hustru Anne Sørensdatter Kjærulf. Egentlig var hun ikke en rigtig Kjærulf; thi faderen var Søren Christensen kaldet Skriver, herredsfoged i Kjær herred. Han var født i Himmerland og hans slægtsmærke var en ibskal. Moderen var derimod en Kjærulf. Hun hed Else Andersdatter Kjærulf. Slægtens mærke var en ulv. Dette ægtepar boede på gården V. Holtet i Aj- strup sogn. Alle deres børn antog Kjærulf-navnet efter moderen, men benyttede faderens slægtsmærke, ibskallen3).
Endnu står tilbage at tyde de to skjolde midt på skabet med initialerne C T G og S A D. Det første volder ikke besvær. De tre bogstaver tolkes let som Christopher Thomsen Galskyt, og det er netop navnet på den mand, som almindeligvis antages at være Thomas Christophersens Galskyts fader. Han var adelig og ejede bl. a. gods Bodumgaard, det senere Bodum Bisgaard i Thy. Han omtales sidste gang i 1584. Hans hustrus navn kendes ikke, og der hviler et tågeslør af mystik over hendes herkomst. Hendes navn nævnes aldrig selv, når der kunne være god grund til det. Den kendte personalhistoriker postmester C. Klitgaard har gjort et stort arbejde for at finde ud af, hvem hun var, og hvad hun hed4). Resultatet af disse anstrengelser blev nærmest negativt. Dog kunne Klitgaard fastslå, at den adelige Christopher Galskyt enten giftede sig med en uadelig pige, eller at sønnen Thomas var født uden for ægteskab. I begge tilfælde ville det betyde, at samme Thomas mistede sit adelsskab. Den første antagelse stemmer godt med virkeligheden og med initialerne på det gamle skab, der netop afslører og bekræfter, at der ikke kan være tale om en adelig dame. Men kan vi da med sikkerhed gå ud fra, at initialerne SAD virkelig står for Thomas Galskyts moder? Svaret må blive et ja; thi det er klart, at de betegner Christoffer Galskyts hustru, og havde hun ikke været Thomas Galskyts moder, havde han næppe ladet hendes initialer sætte på sit pragtskab. Men ak, hendes navn gled os af hænde, netop som det syntes inden for rækkevidde. Alligevel kan der ikke være mange navne at vælge imellem. Sandsynligvis står SAD enten for Sofie eller Sidsel Anders Datter. Blev der således en uløst gåde tilbage, kan det til gengæld med sikkerhed fastslås, at de første ejere af det skønne skab var sognepræst Thomas Christophersen Galskyt og hans anden hustru Anne Sørensdatter Kjærulf; og oven i købet får vi et indirekte bevis for, at de to mænd er far og søn.
Om skabets første ejerpar haves nogle oplysninger5). Deres herkomst er allerede påvist. Da Thomas Galskyt ikke var adelig, valgte han den gejstlige løbebane. Han studerede ved universiteterne i Rostock og Wittenberg, og blev efter sin hjemkomst rektor for den latinske skole i Aalborg fra 1583 til 1585. Om hans virksomhed her er intet bevaret. Han har åbenbart haft gode forbindelser, siden han i 1585 blev kaldet til sognepræst for Horsens, Hammer, Sulsted og Ajstrup sogne med bopæl i Hammer præstegård; for det var et af de største præstekald i landet. Når det havde denne usædvanlige størrelse, hænger det nok sammen med, at præsterne i Hammer havde en forpligtelse til at huse og bespise kongen med følge, når han var på rejse i Vendsyssel, en byrde, der blev mindre og mindre tyngende eftersom kongerne sjældnere og sjældnere lod sig se nord for Limfjorden. Denne pligt var tillige en medvirkende årsag til, at dette embede altid i ældre tid af kongen var betroet halvadelige præster eller mænd med tilknytning til hoffet, der ligesom Thomas Galskyt meget ofte blev udnævnt til provster i Kjær herred.
Thomas Galskyt var sikkert en velstående mand. Han optrådte i al fald som pengeudlåner. Således fik Guds Legems Lav i Aalborg et lån hos ham på 100 daler, da det nye gildehus i året 1600 blev bygget ved Østerå. I hans embedstid foregik de store hekseforfølgelser i Nordjylland. Vi træffer den nidkære provst i Aalborg ved forhørene over heksene på rådstuen, i latinskolens lektoriehus og på slottet, hvor han sidstnævnte sted overværede, at en heks under tortur bekendte sin skyld og angav nogle andre kvinder for trolddom0). Galskyt har villigt fulgt Peder Paladii opfordring til at give de skarns hekse en sviende hale til Guds ære.
Thomas Galskyts første hustru Margrethe Jacobsdatter døde i 1599, og kort tid efter holdt han bryllup med herredsfogeddatteren Anne Sørensdatter Kjærulf. Ved dette ægteskab blev han knyttet til den udbredte og indflydelsesrige Kjærulf slægt, hvilket uden tvivl har styrket hans anseelse.
Nu kunne det være nærliggende at antage, at det store renæssanceskab var fremstillet i anledning af dette bryllup, men det er nok alligevel ikke tilfældet; thi den 30. oktober 1603 nedbrændte Hammer præstegård totalt, og at redde det kolossale møbel ud af de brændende bygninger har sikkert ikke været muligt. Om branden er bevaret en gammel myte7). I den siges det: og ikke noget af hans gods blev frelst. Den beretter også, at ulykken skyldtes, at Thomas Galskyt havde fjernet et højkors, der stod ved den undergørende helligkilde i Hammer bakker, og bragt det hjem til sin præstegård. Mon der ikke i stedet for et højkors har været tale om et katolsk helgenbillede. Den lutherske kirkes mand har ikke kunne tolerere den overtroiske valfart til kilden og den papistiske tilbedelse af helgenbilledet, derfor fjernede han det. Men præstegårdens brand blev naturligvis af egnens befolkning udlagt som en Guds straf over deres sognepræst.
Thomas Galskyt døde den 25. maj 1624, og hans enke blev efter tidens skik forsørget ved at gifte sig med den nye sognepræst i embedet hr. Erik Nielsen8).
Efter disse oplysninger kan det med nær 100 pct. sikkerhed fastslås, at skabets tilblivelsesår må ligge mellem 1603 og 1624. Men nu trænger et nyt spørgsmål sig på: Hvem har fremstillet det prægtige skab? Det er allerede antydet, at det er beslægtet med træskærerarbejdet i Aalborgstuen, omend nogle år yngre. Måske kan vi komme såvel snedkeren — billedskæreren — som tilblivelsesåret nærmere ved at drage sammenligning mellem skabet og altertavlerne i Sulsted og Ajstrup kirker, da også de er Aalborg-arbejder fra begyndelsen af 1600-tallet.
Besynderligt nok står disse altertavler i Thomas Galskyts to betydeligste kirker. Sulsted-tavlen er ældst. Den er givet til kirken af Stygge Høg til Vang og hans hustru Anne Ulfstand. Ægteparrets navne ses på tavlens storvinger, ligesom deres adelsvåbener er anbragt på topstykkets vinger. Ingen tvivl om giverne, men skaberen er anonym og tavlen er ikke dateret. Det sidste er derimod tilfældet med Ajstrup-tavlen. Den bærer årstallet 1618, og det er tydeligt, at den er et forsøg på at efterligne Sulsted-tavlen. Ja, enkelte detaljer på de to altertavler kan være skåret af samme hånd. Det gælder først og fremmest de to relieffer, der forestiller Jesu fødsel. Man ser den søvndrukne Josef komme til stede ved begivenheden med en lygte i venstre hånd og en hose, han i skyndingen ikke har nået at få på, i den højre. Derimod er der tydelig forskel på de øvrige relieffer med bibelsk indhold. Her er Sulsted-tavlens de figurrigeste og bedst udførte, ligesom denne tavles hele opbygning og udførelse gør et langt mere professionelt indtryk. Den er således rent kristo- centrisk, mens Ajstrup-tavlen også benytter gammeltestamentlige emner som Evas skabelse og syndefaldet uden samme faste og logiske anvendelse og anbringelse af motiverne. Er mon Sulsted-tavlen en mesters værk med undtagelse af fødselsrelieffet og det mere rutinemæssige træskærerarbejde, som er udført af svende, der senere på egen hånd kom til at stå for udførelsen af den mere naive Ajstrup- tavle. Det lader sig vel ikke bevise, men muligheden foreligger. Større interesse end det adelige ægtepar fra Vang har i denne forbindelse giverne af Ajstrup-tavlen, hvis initialer og slægtsmærker findes på den, men de er ikke, som det hævdes i Trap Danmarks nyeste udgave, adelige, og ej heller er det dyr, som findes på det ene, nogen hjort, men en ulv.
I tavlens venstre kartouchevinge ses et våben med en stor ibskal omgivet af initialerne ASK, altså et våbenmærke mage til det, der findes på Aalborg-skabet. Blot viser placeringen, at der her er tale om et mandsvåben. Det skal tydes som Anders Sørensens Kjærulf, søn af herredsfoged Søren Christensen Skriver og således broder til Anne Sørensdatter Kjærulf, som vi stiftede bekendtskab med på Aalborg-skabet. Efter faderens død overtog Anders hans embede. Våbenet i tavlens højre kartouchevinge viser et langbenet dyr, som nok kunne have nogen lighed med en hind. Over dets ryg står bogstaverne A A D og under bugen tillige et K. Disse initialer står for Anders Sørensen Kjærulfs hustru Anne Andersdatter Kjærulf, datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard ved Brønderslev9). Her er K-et på sin plads, da hun var en ægte Kjærulf = kjær-ulv. Det er derfor givet, at dyret i hendes våben virkelig skal forestille en ulv, selvom den stivbenede fremtoning for udseendets skyld lige så vel kunne repræsentere andre dyrearter. Det ses, at billedskæreren har haft større kendskab til heste end til ulve.

Han døde 25. Maj 1624 og blev begravet under Koret i Hammer Kirke, hvor der findes en Gravsten over ham og begge hans Hustruer. Paa Stenen staar følgende latinske Inskription:

MAGISTER • THOMAS . CHR!STOPHORI . GALSKYT • PASTOR
. ECCLESIÆ . HAMMERENSIS. AC. PRÆPOSITUS. PRÆFECTURÆ
. PALUDANÆ . IN . VERA . AGNITIONE . ET . FIDUC!
A . FIL!I . DEl . OHDORMIVIT . ANNO . 1624 . DIE . 25.
~!AJI .
CORPUS . AUTEM . ElliS . SUE . HOC . SAXO . CONDITUR
• RESURRECTIONDI . CUM . PilS . O~INIBUS. GLOH!OSA~!
• EXPECTANS .
CONJUNX . EICS . ~IARGARETA .. TACOBI • F[ILIA] • RIPIS
. NATA . PASTORUM . IN . FELICI . QUUM . ~IARGARETA.
CONJUGIO . VIXISSET . Al\ NOS . 13. ~IENSES . 4. ET . DIES.
16 . AD . COELESTE . BEATARU~I . ANniARUM . CONTUBER:-
HUM . IN . INVOCATIONE. DEI . E~IIGHAVIT . ANNO . 1599.
DIE . :'1/0VE~IBHIS . 8 .
ALTERA . EIUS . UXOR . ANNA . SEVERIN! . F[ILIA) .
OHIIT. ANNO • 16 . . . . . . DIE .. . . • .

Magister Thomas Christoffersen Galskyt, Sognepræst i Hammer og Provst for Kjær Herred, hensov i sand Erkendelse af og Tro paa Guds Søn den 25. Maj, Aar 1624. Hans Legeme dækkes af denne Sten og forventer med alle fromme en ærefuld Opstandelse.
Hans Hustru Margrethe Jacobsdatler var født i Ribe af præstelig Slægt. Eller al hun havde level i et lykkeligt Ægteskab i 13 Aar, 4 Maaneder og 16 Dage, vandrede Margrethe Aar 1599 den 8. November under Paakaldelse af Gud hen for at samles med de salige Sjæle i Himlen.
Hans anden Hustru, Anne Sørensdatter, · døde Aar 16 .. . ... den . ... . .

Af Begravelser har der i ældre Tid været en del i Kirken. I Koret ligger saaledes den tidligere omtalte Sognepræst, Provst over Kjær Herred, Mag. Thomas Christoffersen Galskyt begravet tilligemed sine 2 Hustruer Margrethe Jacobsdatter og Ane Sørensdatter Kier- ulf, af hvilke den sidste var en Datter af Søren Christensen Skriver, Herredsfoged i Kjær Herred. Gravstenen, der paa Siderne er prydet med Hermer og i Hjørnerne med Evangelistmærkerne, bærer en læn­gere latinsk Indskrift, hvorefter Thomas Galskyt hensov den 25. Maj 1624 i sand Erkendelse af og Tro paa Guds Søn.