Ole Munks Slægtsdatabase

Anders Kjærulf var gift med Anne Andersdatter Kjærulf, Datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard og Bendit Porsdatter (Børialsen), se Side 39. Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert Fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn1; hun har sandsynligvis været en Del yngre end sin Mand.
(Nogle mener, at Anders Sørensen Kjærulf efter ægteskab med Anne Andersdatter Kjærulf har været gift med en Bodil Nielsdatter???? - ikke fundet beviser)

Om Ajstrup Kirkes økonomiske Forhold vides det, at i Aaret 1604 fik Anders Sørensen Kjærulf, der den Gang var Bruger af Gaarden Medholt ved Tyl­strup, »Stadfæstelse af Livsbrev paa Hammer og Aj­strup Kirkers Tiender«. Selve Ordlyden tyder paa, at Livsbrevet er bleven ham overleveret fra anden Haand og derefter er bleven stadfæstet for ham. Da hans Fader maa være død omtrent ved samme Tid, ligger det nær at antage, at denne har haft de nævnte Kirketiender før Sønnen, og, som vi senere skal se, er der Kendsgerninger, der gør det til noget mere end en blot og bar Antagelse. Anders Kjærulf døde 1641 paa Gaarden Holt; det er muligt, at hans Hustru, der overlevede ham, har beholdt Tienderne; men for øvrigt hører vi intet om Kirkens Skæbne før Aa- ret 1664.

1604 boede, han vist i Mellem (Medelst) Holtet og fik 20. Maj d. A. kgl. Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirke-Korntienden
af Hammer og Ajstrup Sogne mod Afgift1.

Boede vist 1614 i V. Brønderslev Sogn og var da Kirkeværge sammen med Bagge Kjærulf af Kornumgaard, hvis Broderdatter han havde tilægte2.

1617 nævnes han, i V. Holtet, og her boede han indtil sin Død, der fandt Sted 1641.

Altertavlen i Ajstrup kirke.
Altertavlen (se foto på bagsiden) er nok det, der tiltrækker sig størst opmærksomhed i kirkerummet. Den behersker rummet, uden at det virker FOR overvældende - den passer godt ind i rummet med sine relieffer, der genfortæller centrale bibelske beretninger. Som for prædikestolen var formålet med sådanne billeder både at udsmykke kirken og give befolkningen en kort undervisning i centrale dele af det kristne trosgrundlag.
Altertavlen er skænket til kirken af herredsfoged Anders Sørensen Kjærulf, søn af giveren af kirkens prædikestol. På tavlens venstre vinge ser man hans initialer: A S K. Og på højre vinge ses initialerne A A D, Anne Andersdatter Kjærulf, hustru til Anders Sørensen. Årstallet for den pragtfulde gave fremgår også - på tungen nederst til højre læses årstallet 1618. Og på altertavlen er det ikke slettet, selv om Heinrich Gros også her på frk.Rodsteens foranledning har foretaget en opmaling (se mellem reliefferne med korsfæstelsen og opstandelsen)! Heller ikke på altertavlen har ElseLisbeth Rodsteen dog forsømt at sætte et mindesmærke over sig og sine se blot i tavlens fodfelt under syndefalds-relieffet. Her ser man to adelsvåben og to monogrammer. Det er adelsvåbnene for slægterne Rodsteen og Beck og monogrammerne for Frederich Rodsteen og hustru Kirstine Beck - altså frk. Rodsteens forældre.
Det vides ikke, hvem der har udført altertavlen og dens relieffer. Et sagn, der ikke kan bekræftes, fortæller, at den er lavet af to døvstumme brødre, der skulle have boet på V. Holtet. Derimod kan man på de mange løvehoveder se, at træskærerne har haft en tilknytning til snedkerlauget i Aalborg - netop løvehovedet er kendetegn for “Aalborgskolen”. I øvrigt er flere af reliefferne næsten identiske med det såkaldte “Hammerskab”, der har hængt i Hammer Præstegård og nu kan ses på Aalborg Bymuseum, ligesom der også kan ses lighedspunkter i motiverne mellem altertavlerne i Ajstrup og Sulsted. I lighed med prædikestolen er også stilen på altertavlen præget af enkle virkemidler.

Den, der første Gang træder ind i Ajstrup Kirke, vil straks faa sin Opmærksomhed rettet mod den usædvanlig brede og rige Altertavle. Ved sin blotte Masse behersker den hele Rummet uden dog at virke trykkende paa det andet Inventarium. Set nærved er de enkelte Figurer sikkert ikke fin Billedskærerkunst; et enkelt Felt, der er en Kopi af et tilsvarende Felt paa Sulsted Kirkes Altertavle — med mindre de har haft et fælles Forlæg — viser tilstrækkelig tydeligt Forskellen; man kommer uvilkaarlig til at tænke paa Sagnet om de to døvstumme Sønner fra Holt, der skal have skaaret Tavlen. Men Rammen om­kring Felterne er — for en Lægmand at se — godt og forsvarligt Kunsthaandværk. En Altertavle skal imidlertid ikke ses gennem en nærsynet Præsts Bril­ler, den skal ses fra Kirkeskibets fyldte Stolerækker af en Menigheds friske Øjne, og i tre Hundrede Aar har nu den i Forhold til Rummet mægtige Altertavle talt sit stumme Sprog til modtagelige Sind om Guds Almagt, om Syndens Gru og om frelsende Naade.
Altertavlen stammer fra Holt, deri taler Sagnet ret; Sønnen fuldendte Faderens Værk. Indtil 1618 stod over Søren Skrivers Alter en katolsk Tavle, der endnu er at se i Aalborg Museum. Anders Sørensen Kjærulf var den Gang Fæster af Kirkens Tiende og Svoger til Kirkens Præst, Magister Thomas Galskøt i Hammer, som var gift med Søren Skrivers Datter Anne Sørensdatter. Da Faderen havde bygget Præ­dikestol og Alter, har Sønnen ment, at ogsaa han havde en Pligt til at gøre noget særligt for sin Sogne­kirke. Frugten af denne Pligtfølelse blev den store Altertavle. Paa dens Nordside er udskaaret et A. S. K. omkring en Ibskal; paa dens søndre Side læses A.
AD. K. omkring en gaaende Ulv. Det er Navnet paa Anders Sørensens Hustru Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard-Kjærulfernes Stamme med sin Slægts Kendetegn; Ulven er aabenharl kopieret eller el Sig­net og ikke citer et Segl; den vender nemlig mod venstre, men skulde have vendt mod højre.

fik 1620 Stedsmaal paa den Del af V. Holtet i Ajstrup, som hans Moder iboede, mod at hun skulde være hos ham i sin Livstid.

1626-08-14xxxaAndersen NielsAalborgKærulf AndersHolltgæld

1626-09-18xxxaAndersen NielsAalborgKærulf AndersHoldtgæld 87 dl.

1626-10-02xxxaKærulf AndersHoldtAndersen NielsAalborgkontrakt om Else Andersdatter arv.i Dall

1626-11-13xxxaKærulf Anders & medarv.Vester HoldtAndersen NielsAalborgarv. e. Else Andersdatter 50 d

1626-11-20xxxaKærulf Anders & medarv.Vester HoldtAndersen NielsAalborggæld f. mor Else Andersdatter

1626-11-27xxxaAndersen NielsAalborgKærulf Anders & medarv.HoltElse Andersdatter tilgodehavende
1626-11-27xxxaAndersen NielsAalborgKærulf Anders & medarv.Holtgældsbrev på 87 dl.

1627-01-08067aAndersen NielsAalborgKærulf AndersVester Holdtgæld

1627-01-29088aKærulf AndersHoldtAndersen NielsAalborggældbr. til A. K. mor Else Andersdatte

1627-02-26116aKærulf Anders & medarv.Vester HoldtAndersen NielsAalborggæld t. mor Else Andersdatter (sal)

Januar 1631 ** Anders Kærulf i Holtet. Niels Lauridsen i Sulsted med flere vidnede, at efterskrevne er så forarmede, at de ikke kan formå at udgive ---- .

8/3 1631 ** Anders Kjærulf i Holtet havde stævnet Bendet Porsdatter i Attrup, Dorte Munksdatter og Gertrud Munksdatter med deres lovværge for tilbud efter en skriftlig seddel, som lyder som efterfølger, eftersom jeg forfarer, at min hustrus mor Bendet Porsdatter i Attrup har ladet til Jerslev herreds ting 24/2 sidst forleden lovbyde hvis jordegods, som hun efter hendes salig sønner arvelig er tilfaldet i øster Kornumgård, såvel som hendes døtre i lige måde har ladet lovbyde hvis, dem efter deres salig brødre arvelig er tilfalden, så efterdi samme gods har været min hustrus salig broders såvel som hendes salig fars og salig forfars også hans fars gods for ham, så tilbyder jeg guld, sølv og rede penge enten til pant at annamme eller og til slet køb. Anders Kærulf, egen hånd.

** Jens Espensen på Bendet Porsdatter, Dorte Munk og Gertrud Munk deres vegne fremlagde efterskrevne seddel, lydende eftersom Anders Kjærulf i Holtet skal have ladet mig Bendet Porsdatter samt mine børn stævne for tilbud, anlangende den anpart, vi har i Kornum, og som vi har ladet til næste frænder, så efterdi ingen har villet købe og betale, og da formedelst denne ---- i fjendernes tid har været siden forårsaget det at ---- og til andre godtfolk at bortsælge, og ingen i retten er fremkommen med tilbud, og derfor ingen sådanne tilbud, som nu herefter kunne ske, lovlig at være, og efterdi ingen visse vederlag for retten kommer til stede at kunne agtes for fuldkommen tilbud, forbydende derfor ---- siden noget heri at udstede, før derfor enhver for sig bliver dertil kaldt. opsat 14 dage.

22/3 1631** Anders Kjærulf i Holtet. Oluf Madsen i Vestergård, Jens Madsen i Søndergård med flere hjemlet, at de i dag var ved Ajstrup kirke at se og syne, hvad samme kirke og kirkediger kan findes at være brøstfældig for, og da syntes dem, at fornævnte kirke og dige ikke kan ferdes ringere end 250 daler.

12/7 31 ** Anders Kjærulf i Holtet havde stævnet Peder Sørensen i Kærsgård, Niels Pedersen i Tylstrup med flere for dom, anlangende halv deres landgilde for år 1629, som de årlig plejer at udgive til Ajstrup kirke, som Anders Kjærulf har gjort regnskabsprovsten på kirkens vegne regnskab for samme år. sagen er opsat 3 uger.

6/9 1631 ** Anders Kjærulf i Holtet efter opsættelser var dom begærende, anlangende Anders Tomasen i Ajstrup og hans medbrødre for deres skyld til Ajstrup kirke, så mødte Anders Tomasen og berettet som tilforn, at de samme år ganske ringe avlet, formente dem ej burde fuld landgilde at udgive, hvorefter de blev tilfunden at betale inden 15 dage, eller han bør indvisning og udlæg i deres bo og løsøre efter KM forordning.

21/2 1632 Anders Kærulf i vester Holtet 3. ting med høringsdele havde tiltale til Laurids Jensen i Ajstrup, saget ham 13 mark og 17 skæpper byg, han ham pligtig er.

28/2 1632 Anders Kærulf i Holtet lod fordele Laurids Jensen i Ajstrup, saget ham 3 mark og 17 skæpper byg, han ham pligtig er.

Om hans Forhold til Kornumgaard kan iøvrigt henvises til denne Gaards Historie i Jydske Saml. 4 II, 489 ff. 1633 stævnede han sin Broder Anders Kjærulfs Børn og Arvinger angaaende sin Gaard Knæpholt, som han befrygtede blev forringet. Hans Broder Anders havde i lang Tid brugt denne Gaard og hans Enke efter ham, men Knæpholt var nu tilfalden Anders Kjærulf i Holtet efter hans salig Forældre, og han krævede derfor , af Broderens Enke og Arvinger, at de skulde udlægge den til ham med al dens Tilliggende af Gadehuse, Ager og Eng samt med de Ejendomsbreve, som angik Gaarden5. Det ses dog, at Broderens Børn havde Part i Bondeskylden af Gaarden, saa Striden maa have drejet sig om Besiddelsesretten eller Brugsretten; Broderens Arvinger havde en Halvgaard der i Nærheden (i V. Halne), og Anders
Kjærulf i Holtet frygtede for, at den skulde blive for meget forbedret paa Knæpholts Bekostning, naar de havde begge Gaarde i Brug.

1634-06-23xxxaNielsen Jost, rdmAalborgKærulf AndersHoltgæld udeblev

1635-02-09xxxaSørensen Hans, tolderAalborgKærulf AndersHoltgæld 106 dl (Anders syg)

1635-06-29134aGertsen Th.AalborgKærulf AndersHoltgæld 32 sld.

Anders Sørensen Kjærulf, f. 15. ., død o. 1641; fik 1620 Stedsmaal paa den Del af V. Holtet i Ajstrup, som hans Moder iboede, mod at hun skulde være hos ham i sin Livstid. 1604 boede, han vist i Mellem (Medelst) Holtet og fik 20. Maj d. A. kgl. Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirke-Korntienden af Hammer og Ajstrup Sogne mod Afgift1. Boede vist 1614 i V. Brønderslev Sogn og var da Kirkeværge sammen med Bagge Kjærulf af Kornumgaard, hvis Broderdatter han havde tilægte2. 1617 nævnes han, i V. Holtet, og her boede han indtil sin Død, der fandt Sted 1641.

Hans Enke og Børn sagsøgtes 1641 af Peder Munk i Gjettrup for nogle Penge, som »salig« Anders Kjærulf skyldte ham, og der fremlagdes da et Skifteregister, dateret Holte 3., 4. og 9. Maj, hvoraf fremgaar, at Samfrænder havde foretaget Skiftet, og at Peder Munk havde faaet udlagt Part i en Vejrmølle3; et Par Aar efter kommer Sagen igen, da Møllen var bleven adskilt og nedlagt. Anders Kjærulf ejede en Tid en Del af Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, hvilken han dels havde faaet med sin Hustru og dels købt. 1631 stævnede han sin Hustrus Moder og Halvsøstre for Tilbud paa de Parter, de ejede af Kornumgaard, og tilbød at yde dem Laan i disse Gaardsparter eller og at overtage dem til rent Køb efter fælles Venners Vurdering, saasom dette Gods havde været hans Hustrus Faders, Farfaders og Farfaders Faders4.

Anders Sørensen Kjærulf #7134, født i Holtet, Ajstrup sogn, Kær herred, død 1641 i Holtet, Ajstrup sogn. Fik 1620 Stedsmaal paa den Del af Vester Holtet i Ajstrup, som hans Moder iboede, mod at hun skulde være hos ham i sin Livstid. 1604 boede han vost i Mellem (Medelst) Holtet og fik 20. Maj 1604 kongelig Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirke-Korntienden af Hammer og Ajstrup Sogne mod Afgift. Boede vist 1614 i Vester Brønderslev Sogn og var da Kirkeværge sammen med Bagge Kjærulf af Kornumgaard, hvis Broderdatter han havde tilægtet. 1617 nævnes han i Vester Holtet, og her boede han indtil sin Død, der fandt Sted 1641. Hans Enke og Børn sagsøgtes 1641 af Peder Munk i Gjettrup for nogle Penge, som salig Anders Kjærulf skyldte ham, og der fremlagdes da et Skifteregister, dateret Holtet 3., 4. og 9. Maj, hvoraf fremgaar, at Samfrænder havde foretaget Skiftet, og at Peder Munk havde faaet udlagt Part i en Vejermølle; et Par Aar efter kommer Sagen igen, da Møllen var bleven adskilt og nedlagt.

Anders Kjærulf ejede en Tid en Del af Kornumgaard i Vester Brønderslev Sogn, hvilken han dels havde faaet med sin Hustru og dels købt. 1631 stævnede han sin Hustrus Moder og Halvsøstre for Tilbud paa de Parter, de ejede af Kornumgaard, og tilbød at yde dem Laan i disse Gaardsparter eller at overtage dem til rent Køb efter fælles Venners Vurdering, saasom dette Gods havde været hans Hustrus Faders, Farfaders og Farfaders Faders.

Om hans Forhold til Kornumgaard kan i øvrigt henvises til denne Gaards Historie i Jyske Samlinger 4 II, 489 ff. 1633 stævnede han sin Broder Anders Kjærulfs Børn og Arvinger angaaende sin Gaard Knæpholt, som han befrygtede blev forringet. Hans Broder Anders havde i lang Tid brugt denne Gaard og hans Enke efter ham, men Knæpholt var nu tilfalden Anders Kjærulf i Holtet efter hans salig Forældre, og han krævede derfor af Broderens Enke og Arvinger, at de skulde udlægge den til ham med al dens Tilliggende af Gadehuse, Ager og Eng samt med de Ejendomsbreve, som angik Gaarden. Det ses dog, at Broderens Børn havde Part i Bondeskylden af Gaarden, saa Striden maa have drejet sig om Besiddelsesretten eller Brugsretten; Broderens Arvinger havde en Halvgaard der i Nærheden (i Vester Halne), og Anders Kjærulf i Holtet frygtede for, at den skulde blive for meget forbedret paa Knæpholts Bekostning, naar de havde begge Gaarde i Brug.

Anders Kjærulf var gift med Anne Andersdatter Kjærulf, Datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard og Bendikt Porsdatter (Børialsen). Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn; hun har sandsynligvis været en Del yngere end sin Mand.