Ole Munks Slægtsdatabase

Hans Laursen Mørk, død ca. 1593 i Saltumgård, begravet i Saltum kirkegård. Han besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at efterson Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.

Hans Mørk overtog Saltumgaard efter Faderen, efter hvem han ogsaa fæstede den før omtalte Eng -i Vildmosen. Han besad Gaarden paa Grevefejdens Tid og deltog vel med de øvrige Hvetboer i Rejs­ningen, hvorfor han ogsaa maatte dele deres Straf; at have sit Liv og Gods forbrudt. Hvad Livet an- gaar kjøbte han vel det fri ved Forhandling med Halsløsningskommissærerne, og angaaende Gaarden se vi, at han fik et Kongebrev, dateret Aalborg, Lørdagen næst efter Fastelavns Søndag 1543» hvori det hed, at eftersom Hans Mørk i S. Saltum havde været udi Kongens Minde for [den?] Gaard i S.
Saltum . . . havde Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maatte nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende, imod at han og hans Arvinger aarlig svarede Kongen og Kronen saadan Landgilde, som før Fejden begyndtes4). I Hans Mørks Tid stod Gaarden for en Skyld til Aalborghus af 2 Skili.
Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gjæsteri, hvilket Hans Mørk dog var fri for at erlægge saalænge han var Herredsfoged

Hans Laursen Mørk blev Foged efter Faderen og fik Besiddelsen af Saltumgaard, ligesom han efterfulgte Faderen som Fæster af Vildmoseengen, indtil den 1569 blev forlenet til Admiral Peder Munk. Som Herredsfoged havde han Saltumgaard, som han ejede, fri for Skyld til Kongen og desuden en Gaard i Nørresaltum skyldfri (vel Bund- gaard). I Klemensfejden blev hans Jordegods forbrudt til Kronen, men 1543 genløste han det med al dets Tilliggende mod aarlig at svare samme Afgift til Kronen som før Fejden, nemlig 2 Skill. grot Leding, 2 Tdr. Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri.4)

Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.

Han hørte sikkert til en af Peder Dyrskjøt omtalt Adelsslægt Mørk, som sank ned i B ondestanden2); Slægten synes at have været udbredt i Saltum Sogn, hvor den navnlig besad Saltumgaard, hvilken Gaard denne Herredsfoged vist ogsaa beboede. Sandsynligvis var han Søn af Lars M ørk, der mulig var hans Formand som Herredsfoged.

Hans Laursen Mørk #7121, død ca. 1593 i Saltumgård, begravet i Saltum kirkegård. Han besad Saltumgaard efter Faderen og var ligeledes Fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da Peder Munk til Estvadgaard og Hammelmose m.v. fik den i Fæste. Han havde antagelig Saltumgaard paa Klemensfejdens Tid, og den blev 1534 forbrudt til Kronen, men Lørdag efter Fastelavns Søndag 1543 fik Hans Mørk et kongeligt Brev, dateret Aalborg, i hvilket det hedder, at eftersom Hans Mørk i Sønder Saltum har været udi Kongens Minde for den Gaard i Sønder Saltum, har Kongen bevilget, at han og hans Arvinger maa nyde, bruge og beholde den med al dens Tilliggende imod, at han og hans Arvinger aarlig svaret Kongen og Kronen saadan Landgilde, Tynge og Afgift, som før nu sidst forleden Fejde begyndtes, og naturligvis skulde han og hans Arvinger være Kongen og hans Arvinger og efterfølgende Konger hulde og tro. I hans Tid stod Saltumgaard for en Afgift til Kronen, der jo ejede Herligheden af Gaarden, for 2 Skilling grot Leding, 2 Tønder Byg, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Svin og 8 Hestes Gæsteri, men da han blev Herredsfoged, blev han fritaget for denne Afgift og ligeledes af en Gaard i Nørre Saltum, antagelig Bundgaard, som hans Brodersøn Lars Mørk beboede 1562, og som Hans Mørk vel har ejet. 1545 blev han tillige med sin Broder Anders Mørk i Vestrupgaard samt Søren Nielsen i Vestrup indstævnet for Kongens Retterting af Sognemændene i Hjermeslev og Alstrup, der mente, at de indstævnte havde "fordelt" dem til Tynge med Urette. Det vides ikke, om han paa dette Tidspunkt var Herredsfoged - en Søren Kalsen var Tingfoged 1535, - men Hans Mørk beklædte Embedet 1552 og indtil sin Død.
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes broder, ærlige og velbaaren Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtykke, og Forholdet mellem Johanne og hendes Broder Jesper Vognsen synes paa hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod Hans Mørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa Sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" Hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændigheder ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, en Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk.
Kilde: Vendsysselske Aarbøger 1946, side 347. Han blev gift med (1) Bodil Laursdatter #7165, død ca. 1565 i Saltumgård, Saltum sogn. Han blev gift med (2) Johanne Vognsdatter #7122, født i Hæstrupgård, Hæstrup sogn, Børglum herred, død 1605 i Øster Halne, Vadum sogn.

Hans Mørk døde vist i høj Alder ca. 1593, og der opstod da Trætte mellem hans Arvinger, 6 Børn af første Ægteskab og 3 af andet, om Deling af Boet, idet Børnene af første Ægteskab stillede større Krav, end Hans Mørks Enke og Børnene af andet Ægteskab vilde efterkomme. Sagen blev forelagt Kongen, der 8. November 1594 sendte Missive til Ove Lunge, Lensmand paa Aalborghus, om, at da der var Trætte mellem Hans Mørks Arvinger om Arv og Skifte i Bondegodt og om det Løsøre og rørlig Gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulde Ove Lunge paa Tinge lade opkræves Samfrænder eller nogle uvildige Dannemænd og paa Kongens Vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulde indstævne alle Arvingerne for sig og siden forlige dem i Mindelighed eller dømme dem imellem om alle de Tvistigheder, der findes eller herefter kunde opstaa mellem dem om nævnte Arveskifte, og derefter skulde de give deres beskrevet. Hvorledes Afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange Aar efter blussede Striden op paany; se senere under Vogn Hansen Mørk.