I Aalborg historiske Museums største seværdighed, Aalborgstuen fra 1602, står der mellem andet samtidigt inventar et stort og prægtigt renæssanceskab, et såkaldt femrumsskab. Gennem billedskærerarbejdet røber det sig tydeligt som hørende til samme værkstedskreds som stuens paneler, vinduer og indgangsdør.
......
Skabet bæres af fire temmelig høje ben. De bageste er nye og drejede; men fortil er de oprindelige heldigvis bevaret, dog ikke i uskadt stand. De er formede som løver, der sidder smukt på bagdelen og holder hver sit skjold med våbenmærker og initialer i forpoterne.
Hvem de personer var, der skjuler sig bag initialerne på de fire skjolde, har hidtil været en gåde. Her skal gøres et forsøg på at fastslå disse personers identitet.
Under et besøg i Hammer kirke i Kjær herred for år tilbage fangede en stor gravsten min interesse. Den er opstillet ved korets nordvæg, men bærer tydelige spor af at have ligget i kirkens gulv, hvor den gennem et par århundreder har stiftet bekendtskab med de skiftende slægters skosåler. Netop stenens nedslidte tilstand var årsag til min interesse. Ved at fugte den fremtrådte flere enkeltheder, bl. a. et våbenskjold med en fremstilling af kobberslangen, som Moses lod opstille i ørkenen under israelitternes flugt fra Ægypten. Her er det udformet som et T-kors omslynget af en venstrevendt slange og flankeret af et T og et C. Til venstre herfor skimtes en cirkel med initialerne M I D og på højre side en tilsvarende med A S D. Af stenens udviskede indskrift kan det endvidere ses, at den i sin tid er lagt over sognepræsten i Horsens, Hammer, Sulsted og Ajstrup magister Thomas Christophersen Gal- skyt og hans to hustruer Margrethe Jacobsdatter og Anne Sørensdatter (Kjærulf). Våbenet med kobberslangen er således Galskyts, mens initialerne i cirklerne står for hans to hustruer.
Slangen på T-korset vedblev længe at spøge i min underbevidsthed, da jeg svagt mindedes at have set motivet anvendt på lignende måde et andet sted. En skønne dag fængede det. Det var jo på renæssanceskabet i Aalborgstuen. En fornyet undersøgelse af dette gav et forbavsende tilfredsstillende resultat. Vel er de skjolde som skabets løver holder i deres forpoter noget tærede forneden af tidens tand,velsagtens af fugt, men kobberslangen2) er dog tydeligt bevaret sammen med spor af et T og et C på skjoldet til venstre. På det højre ses den øverste halvdel af en ibskal3) samt et A og et S, og selvom der velsagtens nederst er forsvundet et G på det første og et D og måske et K på det andet, er der dog bevaret tilstrækkeligt til med sikkerhed at fastslå, at løveskjoldene betegner Thomas Christoffersen Galskyt og hans anden hustru Anne Sørensdatter Kjærulf. Egentlig var hun ikke en rigtig Kjærulf; thi faderen var Søren Christensen kaldet Skriver, herredsfoged i Kjær herred. Han var født i Himmerland og hans slægtsmærke var en ibskal. Moderen var derimod en Kjærulf. Hun hed Else Andersdatter Kjærulf. Slægtens mærke var en ulv. Dette ægtepar boede på gården V. Holtet i Aj- strup sogn. Alle deres børn antog Kjærulf-navnet efter moderen, men benyttede faderens slægtsmærke, ibskallen3).
Endnu står tilbage at tyde de to skjolde midt på skabet med initialerne C T G og S A D. Det første volder ikke besvær. De tre bogstaver tolkes let som Christopher Thomsen Galskyt, og det er netop navnet på den mand, som almindeligvis antages at være Thomas Christophersens Galskyts fader. Han var adelig og ejede bl. a. gods Bodumgaard, det senere Bodum Bisgaard i Thy. Han omtales sidste gang i 1584. Hans hustrus navn kendes ikke, og der hviler et tågeslør af mystik over hendes herkomst. Hendes navn nævnes aldrig selv, når der kunne være god grund til det. Den kendte personalhistoriker postmester C. Klitgaard har gjort et stort arbejde for at finde ud af, hvem hun var, og hvad hun hed4). Resultatet af disse anstrengelser blev nærmest negativt. Dog kunne Klitgaard fastslå, at den adelige Christopher Galskyt enten giftede sig med en uadelig pige, eller at sønnen Thomas var født uden for ægteskab. I begge tilfælde ville det betyde, at samme Thomas mistede sit adelsskab. Den første antagelse stemmer godt med virkeligheden og med initialerne på det gamle skab, der netop afslører og bekræfter, at der ikke kan være tale om en adelig dame. Men kan vi da med sikkerhed gå ud fra, at initialerne SAD virkelig står for Thomas Galskyts moder? Svaret må blive et ja; thi det er klart, at de betegner Christoffer Galskyts hustru, og havde hun ikke været Thomas Galskyts moder, havde han næppe ladet hendes initialer sætte på sit pragtskab. Men ak, hendes navn gled os af hænde, netop som det syntes inden for rækkevidde. Alligevel kan der ikke være mange navne at vælge imellem. Sandsynligvis står SAD enten for Sofie eller Sidsel Anders Datter. Blev der således en uløst gåde tilbage, kan det til gengæld med sikkerhed fastslås, at de første ejere af det skønne skab var sognepræst Thomas Christophersen Galskyt og hans anden hustru Anne Sørensdatter Kjærulf; og oven i købet får vi et indirekte bevis for, at de to mænd er far og søn.
Om skabets første ejerpar haves nogle oplysninger5). Deres herkomst er allerede påvist. Da Thomas Galskyt ikke var adelig, valgte han den gejstlige løbebane. Han studerede ved universiteterne i Rostock og Wittenberg, og blev efter sin hjemkomst rektor for den latinske skole i Aalborg fra 1583 til 1585. Om hans virksomhed her er intet bevaret. Han har åbenbart haft gode forbindelser, siden han i 1585 blev kaldet til sognepræst for Horsens, Hammer, Sulsted og Ajstrup sogne med bopæl i Hammer præstegård; for det var et af de største præstekald i landet. Når det havde denne usædvanlige størrelse, hænger det nok sammen med, at præsterne i Hammer havde en forpligtelse til at huse og bespise kongen med følge, når han var på rejse i Vendsyssel, en byrde, der blev mindre og mindre tyngende eftersom kongerne sjældnere og sjældnere lod sig se nord for Limfjorden. Denne pligt var tillige en medvirkende årsag til, at dette embede altid i ældre tid af kongen var betroet halvadelige præster eller mænd med tilknytning til hoffet, der ligesom Thomas Galskyt meget ofte blev udnævnt til provster i Kjær herred.
Thomas Galskyt var sikkert en velstående mand. Han optrådte i al fald som pengeudlåner. Således fik Guds Legems Lav i Aalborg et lån hos ham på 100 daler, da det nye gildehus i året 1600 blev bygget ved Østerå. I hans embedstid foregik de store hekseforfølgelser i Nordjylland. Vi træffer den nidkære provst i Aalborg ved forhørene over heksene på rådstuen, i latinskolens lektoriehus og på slottet, hvor han sidstnævnte sted overværede, at en heks under tortur bekendte sin skyld og angav nogle andre kvinder for trolddom0). Galskyt har villigt fulgt Peder Paladii opfordring til at give de skarns hekse en sviende hale til Guds ære.
Thomas Galskyts første hustru Margrethe Jacobsdatter døde i 1599, og kort tid efter holdt han bryllup med herredsfogeddatteren Anne Sørensdatter Kjærulf. Ved dette ægteskab blev han knyttet til den udbredte og indflydelsesrige Kjærulf slægt, hvilket uden tvivl har styrket hans anseelse.
Nu kunne det være nærliggende at antage, at det store renæssanceskab var fremstillet i anledning af dette bryllup, men det er nok alligevel ikke tilfældet; thi den 30. oktober 1603 nedbrændte Hammer præstegård totalt, og at redde det kolossale møbel ud af de brændende bygninger har sikkert ikke været muligt. Om branden er bevaret en gammel myte7). I den siges det: og ikke noget af hans gods blev frelst. Den beretter også, at ulykken skyldtes, at Thomas Galskyt havde fjernet et højkors, der stod ved den undergørende helligkilde i Hammer bakker, og bragt det hjem til sin præstegård. Mon der ikke i stedet for et højkors har været tale om et katolsk helgenbillede. Den lutherske kirkes mand har ikke kunne tolerere den overtroiske valfart til kilden og den papistiske tilbedelse af helgenbilledet, derfor fjernede han det. Men præstegårdens brand blev naturligvis af egnens befolkning udlagt som en Guds straf over deres sognepræst.
Thomas Galskyt døde den 25. maj 1624, og hans enke blev efter tidens skik forsørget ved at gifte sig med den nye sognepræst i embedet hr. Erik Nielsen8).
Efter disse oplysninger kan det med nær 100 pct. sikkerhed fastslås, at skabets tilblivelsesår må ligge mellem 1603 og 1624. Men nu trænger et nyt spørgsmål sig på: Hvem har fremstillet det prægtige skab? Det er allerede antydet, at det er beslægtet med træskærerarbejdet i Aalborgstuen, omend nogle år yngre. Måske kan vi komme såvel snedkeren — billedskæreren — som tilblivelsesåret nærmere ved at drage sammenligning mellem skabet og altertavlerne i Sulsted og Ajstrup kirker, da også de er Aalborg-arbejder fra begyndelsen af 1600-tallet.
Besynderligt nok står disse altertavler i Thomas Galskyts to betydeligste kirker. Sulsted-tavlen er ældst. Den er givet til kirken af Stygge Høg til Vang og hans hustru Anne Ulfstand. Ægteparrets navne ses på tavlens storvinger, ligesom deres adelsvåbener er anbragt på topstykkets vinger. Ingen tvivl om giverne, men skaberen er anonym og tavlen er ikke dateret. Det sidste er derimod tilfældet med Ajstrup-tavlen. Den bærer årstallet 1618, og det er tydeligt, at den er et forsøg på at efterligne Sulsted-tavlen. Ja, enkelte detaljer på de to altertavler kan være skåret af samme hånd. Det gælder først og fremmest de to relieffer, der forestiller Jesu fødsel. Man ser den søvndrukne Josef komme til stede ved begivenheden med en lygte i venstre hånd og en hose, han i skyndingen ikke har nået at få på, i den højre. Derimod er der tydelig forskel på de øvrige relieffer med bibelsk indhold. Her er Sulsted-tavlens de figurrigeste og bedst udførte, ligesom denne tavles hele opbygning og udførelse gør et langt mere professionelt indtryk. Den er således rent kristo- centrisk, mens Ajstrup-tavlen også benytter gammeltestamentlige emner som Evas skabelse og syndefaldet uden samme faste og logiske anvendelse og anbringelse af motiverne. Er mon Sulsted-tavlen en mesters værk med undtagelse af fødselsrelieffet og det mere rutinemæssige træskærerarbejde, som er udført af svende, der senere på egen hånd kom til at stå for udførelsen af den mere naive Ajstrup- tavle. Det lader sig vel ikke bevise, men muligheden foreligger. Større interesse end det adelige ægtepar fra Vang har i denne forbindelse giverne af Ajstrup-tavlen, hvis initialer og slægtsmærker findes på den, men de er ikke, som det hævdes i Trap Danmarks nyeste udgave, adelige, og ej heller er det dyr, som findes på det ene, nogen hjort, men en ulv.
I tavlens venstre kartouchevinge ses et våben med en stor ibskal omgivet af initialerne ASK, altså et våbenmærke mage til det, der findes på Aalborg-skabet. Blot viser placeringen, at der her er tale om et mandsvåben. Det skal tydes som Anders Sørensens Kjærulf, søn af herredsfoged Søren Christensen Skriver og således broder til Anne Sørensdatter Kjærulf, som vi stiftede bekendtskab med på Aalborg-skabet. Efter faderens død overtog Anders hans embede. Våbenet i tavlens højre kartouchevinge viser et langbenet dyr, som nok kunne have nogen lighed med en hind. Over dets ryg står bogstaverne A A D og under bugen tillige et K. Disse initialer står for Anders Sørensen Kjærulfs hustru Anne Andersdatter Kjærulf, datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard ved Brønderslev9). Her er K-et på sin plads, da hun var en ægte Kjærulf = kjær-ulv. Det er derfor givet, at dyret i hendes våben virkelig skal forestille en ulv, selvom den stivbenede fremtoning for udseendets skyld lige så vel kunne repræsentere andre dyrearter. Det ses, at billedskæreren har haft større kendskab til heste end til ulve.