Ole Munks Slægtsdatabase

Vi hører første gang om Skjalm Hvide, Tokes søn, da han kæmpede en drabelig kamp i striden mellem Svend Estridsen og den norske kong Harald Hårderåde ved Nivås udmunding på Hallands kyst i 1062. Det er Saxo, der fortæller historien med megen begejstring, og han beretter om Skjalms rorkarl, Aslak, og hans umådelige mod og styrke. Han yder bedrifter, som "ville have været utrolige, hvis ikke Absalon selv havde fortalt det". Skjalm selv kæmpede så bravt, at nordmændene, der ellers ikke lagde fingrene imellem overfor deres fjender, skånede hans liv og tog ham til fange, hvorefter Skjalm undslap om natten. Og netop slaget ved Nivå er med til at give os en datering for Tokes dåb, som jo fandt sted lige omkring Skjalms fødsel, for vi hører, at Skjalm førte skib under slaget, og selvom drenge blev anset for mænd noget tidligere end i dag, så er det ikke sandsynligt, at far har betroet ham et skib med besætning, meget før han var 20 år gammel, og det giver os et dåbsårstal omkring 1040.9 Vores viden om, hvordan de danske konger efter Svend Tveskæg havde organiseret Sjælland, er yderst sparsom, og vi aner ikke, om Toke Trylle har haft en organisatorisk funktion, eller om han blot har været en af flere sjæl-landske stormænd med magt over tingene, men vi kan være nogenlunde sikre på, at han ikke har skullet tage ret mange lån i Fjenneslev gods for at udstyre Skjalm med skibet ved Nivå i 1062. Tokes dåb finder formendig sted, mens Hardeknud er konge, og det ville være herligt, hvis et øjenvidne havde fortalt om gildet, sådan som vi har tyske beretninger om dåbsfester 200 år tidligere.

Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende.

Kort efter Erik Ejegods tronbestigelse i 1095 hører vi så igen om Skjalm. Hans bror, Auden, var blevet overfaldet og dræbt af vendiske sørøvere under en sejlads fra Sjælland til Falster. Erik Ejegod havde afløst sin bror, Oluf Hunger, og kongemagten stod svagt, så det var ikke sammen med kongen, men med et følge af sjællændere, at Skjalm foretog et togt mod sørøvernes tilholdsted, Juhlin, for at hævne sin brors død. Byen måtte til sidst udlevere sørøverne, som "led den grueligste død".10

Erik Ejegod besluttede sig i 1101 til at drage på pilgrimsfærd til Det Hellige Land sammen med sin dronning, Bodil, og på dette tidspunkt ved vi noget om udnævnelser, for Skjalm er nu høvedsmand over hele Sjælland og Rygen. Kongen overlader sin ægtefødte søn, Knud (senere kaldet Lavard) til opfostring hos Skjalm Hvide, så nu er Toke Trylles søn tæt pi magten. Han må være død omkring 1112-13, og han efterlader sig fire sønner og to døtre, som vi kommer frem til. Vi hører, at i hvert fald de tre var "sønner af samme moder",11 og det lader os formode, at Skjalm har fået i hvert fald døtrene i en anden runde-Vi ved ikke, om Skjalm selv har brugt tilnavnet Hvide ("Candidus" i de latinske tekster) eller har kaldt sig Skjalm Tokesen, for vi kender ham kun fra senere tiders beretninger, først og fremmest naturligvis fra Saxo, men tilnavnet fængede og blev det, vi alle lige siden har kaldt slægten. Som slægtsbetegnelse brugte de det aldrig selv.

Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd.

Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frede- riksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begr., men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt.- Søn af Toke Trulle. Broderen Aute.

Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen “skatskyldig”, som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret.

Kilder nævnt i Efterslægtstavle for Skjalm Hvide:
1: Genealogien; Gravkataloget; Gavebogen; DD 1.3, nr. 225; Saxo 11.5.1, 11.5.3, 12.04, 12.06.05, 13.03.01, 14.25.22-25; Ældre sjællandske Krønike; Knud Lavard-ordinalet, DHL s.189-204; Indskriften fra Sorø i Anders Bæksted: Danske indskrifter, 1968, s. 45.

Død efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig).

Oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke.

Skjalm Hvide er oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.