Ole Munks Slægtsdatabase

Sune Ebbesen begyndte under Knuds og Svends fælleskongedømme som støtte for Svend, men da den unge Valdemar blev en betydningsfuld del af dan­ markshistorien, så Sune klart, hvorfra vinden blæste, og blev sammen med Esbern Snare og biskop Absalon en af de mænd, der stod kongen nærmest.
Hans råd blev hørt af Valdemar, og han var med kongen til møde i Dole med den tyske kejser, da Valdemar i 1162 aflagde lensed. De to mænd må have været nogenlunde lige gamle, og vi skal huske på, at Valdemar var opvokset hos Asser Rig, og højst sandsynligt har han som barn kendt Absalons og Esbern Snares fætre.
Sune Ebbesen blev ligesom adskillige af sine slægtninge sat ind i Skåne som embedsmand, efter at Absalon var blevet ærkebiskop, og han blev smidt ud af de utilfredse skåninge, der gjorde oprør mod ærkebisp og konge. Efter Valdemars død var også han en af mændene omkring den unge kong Knud, og han var med til at råde kongen, da han nægtede den tyske kejser den lensed, som hans far havde måttet aflægge 20 år tidligere. Han var også med på talrige togter til Venden. Saxo fortæller med beundring om hans virke som statsmand og kriger, og en anden af samtidens store litterære personligheder, abbed Vilhelm af Æbelholt, beskriver ham med ordene “en besindig mand ... Mægtig i virke og tale”

Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.f.m. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjemede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180’eme omtalt som “En mand af indsigt, mægtig i virke og tale”. Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I’s regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted , men ikke patronymiet. Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I’s nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. I 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver. Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin af Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.f.m. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde faet et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI. - En Cecilie, der i Egerton-psalteret benævnes “Sunes kone”, er formodentlig Sune Ebbesens ægtefælle. - 8 bøm: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 11-18.

Sune, f 1186. Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en “vis Torben” særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formendig en part i Haverup Ore (Pedersborg s, Alsted H.), som alle hans bøm ejede en part af. Besad formendig også gods i Bjernede (Bjernede 5., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby S.), til 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tåmborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) (se note), 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans bøm. Beregninger ud ffa de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af bøm ifølge loven højst måtte udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde (se note). -