Absalon …, 1128–1201?> (aged 73 years)
- Name
- Absalon //
- Given names
- Absalon
- Name
- Absalon /Assersen/
- Given names
- Absalon
- Surname
- Assersen
Birth
|
|
---|---|
Occupation
|
Ærkebiskop
|
Birth of a sister
|
|
Death of a mother
|
|
Death of a father
|
Note: Asser Rig, f. omkring 1150 (se note), begr. ved sin ægtefælle Inges side i koret i Sorø Kirke. Gavebogens beskrivelse af klostrets stiftelse viser, at Asser nok er død under borgerkrigen og før sin bror Ebbe, dvs. 1147/52. Hvis Sorø kloster som nogle steder hævdet er stiftet 1151, er dette dødsåret. |
Death of a sister
|
|
Burial of a paternal grandfather
|
Note: Skjalm Hvide er oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. |
Misc
|
Note: Efter traditionen født og opvokset i Fjenneslev. Læste i Paris og mødte her St. Victor-munken Vilhelm. Dødsdag optegnet i St. Victors dødebog. Fulgte senere sin fætters søn, Peder Sunesens, ophold i St. Genevieve i Paris tæt og havde tillige penge deponeret i klostret. Tilbage i Danmark senest 1156, hvor han omtales i.f.m. borgerkrigen. Undslap blodgildet i Roskilde 1157 (9. aug.). 1158 valgt til biskop af Roskilde. Reformerede Sorø Kloster og hentede 1161 cisterciensiske munke hertil. Betragtedes som klostrets store velgører og lovede det bl.a. sin halve hovedlod. En enkelt årbog giver ham medansvar for reparationen af Dannevirke. Hentede ovennævnte Vilhelm til Danmark omkring 1165 og gjorde ham til abbed af Eskilsø, senere abbed af Æbelholt. Benyttede Vilhelm bl.a. som udsending til kurien. Vilhelms brevsamling giver indtryk af dennes underdanighed og økonomiske afhængighed over for Absalon. Forestod 1171 udfærdigelsen af Sjællandske kirkelov og medbeseglede på samme tid Skånske kirkelov. 1174-76 ifølge. Saxo formidler af dialogen mellem kongen og på den anden side Karlssønneme og Erik Lams søn Magnus Eriksen under forræderiprocesseme. Valgt til ærkebiskop 1177. Fik trods dette meget usædvanligt lov at beholde Roskilde stift. Fik kort før dette skrinlagt sin ellers ukendte slægtning Margrethe i Roskilde Vor Frue som helgen. 1178 indviet som ærkebiskop og efterfølgende også gjort til primas af Sverige og pavelig legat. Skånske oprør 1180 var hovedsageligt rettet mod hans person, og han måtte flygte ud af landsdelen. Måtte som følge af oprøret opgive at indføre bispetienden i landsdelen. Utilfredsheden sagdes at være begrundet i hans favorisering af sin sjællandske familie og venner samt en hård og ydmygende behandling af skåningerne. Ledede selv bekæmpelsen af endnu et skånsk oprør 1183. Ved kirkemøde 1187/88 indførtes på hans initiativ nyt regelsæt for riter i kirken. En bemærkning hos Arnold af Lübeck antyder, at Absalon forgæves forsøgte at indføre cølibatet i den danske kirke. 1188 pålagt at undersøge den hellige Kelds mirakler. Deltog 1191 (26. okt.) i den stort anlagte indvielse af Gumlösa Kirke. Overlod omkring 1192 Roskilde stift til sin nevø, Peder Sunesen (se II, 12). Husede i begyndelsen af 1190éme de eksilerede norske bisper og førte deres sag. Ignorerede 1192 og de følgende år pavelige krav om løsladelse af biskop Valdemar af Slesvig samt de medfølgende trusler om bandlysning. Gjorde aktivt brug af især Roskilde bispestols gods i forbindelse med mageskifter og donationer til klostre og gav også væk af bispe- tiender og kirkerettigheder til bl.a. Sorø Kloster og Roskilde Vor Frue. Byggede med en Esbem Mule en kirke i Norra Åsum og rejste en runesten til minde om byggeriet. Endnu aktiv 1200 (28. dec.), hvor han overværede udstedelsen af den skånske manddrabsforordning. Testamentet 1201 nævner en række personlige effekter, der gaves til familie og nærtstående gejstlige, bemærkningerne bevidner at Absalon havde en bogsamling, desuden frigaves, enestående i dansk sammenhæng, flere slaver. Der er flere eksempler på historisk interesse, Saxo nævner Absalon som en af sine tre vigtigste kilder til sin historie, Absalon fik nedtegnet den efter sigende ældgamle hirdlov (Vederloven), og Saxo har desuden en historie om, at danefæ fundet i Sigersted blev bragt til ham. Iværksatte bygningen af den nuværende Sorø Kirke og det tilhørende kloster, fik ifølge. Saxo bygget borg ved København 1166/67, var formentlig den, der fik sat tårne på Fjenneslev Kirke. Var nøgleperson i Saxos beskrivelse af danemes bedrifter: Ifølge denne plejebror til Valdemar I den Store. Det fremgår at deres forhold var meget nært. Det var Absalon der plejede kongen under dennes alvorlige sygdom 0.1158, senere modtog han kongens sidste skrifte. Beskrivelsen af, hvordan Absalon 1182 forrettede begravelsen af kongen er meget følelsesladet. Saxo lader Absalon træde ind i kongens råd omkring 1160. Valdemar rådførte sig med ham i næsten alt. Det fremtrædende i fortællingen er Absalons rolle som hærfører og deltager på de efterfølgende 30 års vendertogter. I beskrivelsen den handlekraftige og nærmest dumdristige, der presser en nølende konge til konsekvent at bekæmpe venderne. I kamp altid den der dannede fortrop eller bagtrop, var nær omkommet under det 15. vendertogt 1172. Utilfredshed i hæren rettedes især mod ham, og især jyderne udviste ofte modvilje mod hans ledelse. Døbte kongens søn Knud 1162. Deltog i erobringen af Rygen 1169, gennemførte en fredstraktat og sendte straks efter præster til øen. Gennemførte ved siden af selve togterne en del maritim afpatruljering af kysterne og jagt på vendiske sørøvere. Kaldes "Fædrelandets fader", og hans betydning understreges i beskrivelsen af Valdemar I den Stores død, "men nu hvor rigets ene lys var gået ud, tillod skæbnen ikke at det andet gik til grunde". Endelig er han i Saxos beskrivelse nærmest den, der styrede landet under kong Knud VI. Dette indtryk bekræftes af Knytlingasaga og den samtidige Arnold af Liibecks krønike. Et sagn kendt fra 16.årh. gør ham til tvilling med broderen Esbem (hvilket modsiges hos Saxo) og forbinder urigtigt deres fødsel med bygningen af de to tårne i Fjenneslev Kirke. Et andet sagn lader ham forurette en bonde i en jordsag, hvorefter hans sjæl ikke finder hvile efter døden. |
Misc
|
Note: Gav 1158/77 sammen med broderen Esbem 3A bol i Ottestrup (Ottestrup S., Slagelse H.) og V4 bol i Rosted (Sørbymagle S., Vester Flakkebjerg H.) mod gods i Gudum (Gudum S., Slagelse H.) som de straks videregav til Sorø. Erhvervede 1158/77 gods i Langholm (forsvunden bebyggelse i Holbo H.) som umiddelbart skænkedes til Esrum Kloster. Mageskiftede Ellinge (Butterup S., Merløse H.) til Sorø Kloster mod at fa Ovre (Hvidovre S., Sokkelund h) og Borrevejle (Gevninge S., Voldborg H.). Erhvervede 1161/77 Lynge (Lynge S., Alsted h), som umiddelbart skænkedes til Sorø Kloster. Gav før 1171 til Eskilsø Tjæreby (Tjæreby S., Strø H.). En lang række transaktioner med Sorø Kloster i perioden 1161/86 startede med at Absalon mageskiftede Ørvid Skov (Lynge-Kronborg H.) til Sorø Kloster og endte med at han modtog Ellinge (Butterup S., Merløse H.). Lovede 1199 (8. juni) Sorø Kloster forsin halve hovedlod, af fædrene gods: gården Holbæk med Torper: [Tveje] Merløse (Merløse S., Merløse H.), *Stripperup (ved Holbæk), Tåstrup (Tåstrup S., Merløse H.), Ulstrup (ved Holbæk). Gården Læsøholm (Holmstrup S., Skippinge H.) med mølle, *Næuitzbro og tilliggende torper, Akselholm (Holmstrup S.), Nyrup (Holmstrup S.), Dønnerup (Holmstrup S.), 5iGungethorp, Birkenæs (Holmstrup S.), 17 V2 ørtug skyldjord i Skamstrup (Skamstrup S., Tuse H.), 20 ørtug skyldjord i Søminge (Skamstrup S.), 9 øre jord i Tomved (Jyderup S., Tuse H.), 9 øre jord i Sasserup (Søstrup S., Merløse H.). Gården Jerslev (Lille Fuglede S., Ars H.). Gården Krænkerup (Havrebjerg S., Løve H.) med tilliggender, 26 penninge jord i Sorterup (Sorterup S., Slagelse H.), 8 ørtug jord i Dævidsrød (Ottestrup S., Slagelse h). 26 penninge jord i Tyvelse (Sorterup S., Slagelse). Før 1186 lovet til Roskildekirken efter sin død: Borgen Havn med tilliggender: landsbyen Havn, Utterslev (Brønshøj S., Sokkelund H.) med tilliggender, nemlig Serreslev (Serreslev S., Sokkelund H.), Solbjerg (Frederiksberg, Sokkelund H.), Vanløse (Brønshøj S.), Vigerslev (Hvidovre S.), 1 bol i Valby (Hvidovre S.), Brønshøj (Brønshøj S.), Emdrup (Brønshøj S.), hovedgården i Gentofte (Gentofte S., Sokkelund H.) med alle tilliggender, Mørkhøj (Gladsaxe S., Sokkelund H.) med alle tilliggender, Bagsværd (Gladsaxe S.), Virum (Lyngby S., Sokkelund H.), Høsterkøb (Birkerød S., Lynge-Kronborg H.), Ovre (Hvidovre S.), Tårnby (Tårnby S., Sokkelund H.), Nærum (Søllerød S., Sokkelund H.) med tilliggender. (Se note). Skænkede Vor Frue i Roskilde bol og 2 møller i Glim (Glim sogn, Sømme H.), der formentlig var hans eget gods. Skænkede [1177/1201] Lundekapitlet Esperod (Hallarod S., Onsjo H.) og Saxentorp (nu Østre Sallerup, Østre Sallerup S., Frosta H.). Skænkede 1186/97 Sorø Kloster en hovedgård på 5 bol i Vejleby (Hørve S., Ods H.). Gaven givet mellem 1158/77 hvor Sorø erhvervede Slagelsebo (Slaglille S., Alsted H.) stammede formentlig fra bispegods. Det samme var tilfældet med en transaktion med Esrum Kloster 1164/78, hvor bispegods ved Tikøb mageskiftes med gods i Gentofte og Ordrup. Det samme formentlig tilfældet med Hove (Smørum S., Smørum H.) som skænkedes til Sorø Kloster 1164/78. En transaktion med gods i Vemmelev og Skellerød 1161/77 var udtrykkeligt med bispestolens gods. Tilstedeværelsen ved indvielsen af Gumlosa Kirke og runestenen rejst ved Åsum Kirke kunne tyde på godsmæssige interesser i Nordøstskåne, men der er ikke konkrete belæg. Overdrog ved sit testamente Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.) til sin bror Esbem. Skænkede gården Seglaberga (Tjårby S., Hox H.) til Nydala Kloster. Skænkede landsbyen Två- åkar (Tvååkar S., Himle H.) til Sorø Kloster. Det er generelt vanskeligt at afgøre, om det gods der indgik i mageskifter og gaver er bispegods eller Absalons eget. Dog hævder Gavebogen at han aldrig gav Sorø Kloster af Roskildebispens jorder, med undtagelse af en gård i Skellerød og en i Vemmelev. |
Death
|
Note: begravet i Sorø kirke |
father | |
---|---|
mother | |
Marriage | Marriage — about 1120 — |
6 years
elder brother |
1125–1204
Birth: about 1125 — Fjenneslev, Fjenneslev, Alsted, Sorø Death: 1204 — Sæbygaard, Sæby, Løve, Holbæk |
4 years
himself |
|
3 years
younger sister |
1130–1160
Birth: about 1130 — Fjenneslev, Fjenneslev, Alsted, Sorø Death: after 1160 |
Birth | |
---|---|
Misc | |
Misc | |
Name | |
Death |
Misc |
Efter traditionen født og opvokset i Fjenneslev. Læste i Paris og mødte her St. Victor-munken Vilhelm. Dødsdag optegnet i St. Victors dødebog. Fulgte senere sin fætters søn, Peder Sunesens, ophold i St. Genevieve i Paris tæt og havde tillige penge deponeret i klostret. Tilbage i Danmark senest 1156, hvor han omtales i.f.m. borgerkrigen. Undslap blodgildet i Roskilde 1157 (9. aug.). 1158 valgt til biskop af Roskilde. Reformerede Sorø Kloster og hentede 1161 cisterciensiske munke hertil. Betragtedes som klostrets store velgører og lovede det bl.a. sin halve hovedlod. En enkelt årbog giver ham medansvar for reparationen af Dannevirke. Hentede ovennævnte Vilhelm til Danmark omkring 1165 og gjorde ham til abbed af Eskilsø, senere abbed af Æbelholt. Benyttede Vilhelm bl.a. som udsending til kurien. Vilhelms brevsamling giver indtryk af dennes underdanighed og økonomiske afhængighed over for Absalon. Forestod 1171 udfærdigelsen af Sjællandske kirkelov og medbeseglede på samme tid Skånske kirkelov. 1174-76 ifølge. Saxo formidler af dialogen mellem kongen og på den anden side Karlssønneme og Erik Lams søn Magnus Eriksen under forræderiprocesseme. Valgt til ærkebiskop 1177. Fik trods dette meget usædvanligt lov at beholde Roskilde stift. Fik kort før dette skrinlagt sin ellers ukendte slægtning Margrethe i Roskilde Vor Frue som helgen. 1178 indviet som ærkebiskop og efterfølgende også gjort til primas af Sverige og pavelig legat. Skånske oprør 1180 var hovedsageligt rettet mod hans person, og han måtte flygte ud af landsdelen. Måtte som følge af oprøret opgive at indføre bispetienden i landsdelen. Utilfredsheden sagdes at være begrundet i hans favorisering af sin sjællandske familie og venner samt en hård og ydmygende behandling af skåningerne. Ledede selv bekæmpelsen af endnu et skånsk oprør 1183. Ved kirkemøde 1187/88 indførtes på hans initiativ nyt regelsæt for riter i kirken. En bemærkning hos Arnold af Lübeck antyder, at Absalon forgæves forsøgte at indføre cølibatet i den danske kirke. 1188 pålagt at undersøge den hellige Kelds mirakler. Deltog 1191 (26. okt.) i den stort anlagte indvielse af Gumlösa Kirke. Overlod omkring 1192 Roskilde stift til sin nevø, Peder Sunesen (se II, 12). Husede i begyndelsen af 1190éme de eksilerede norske bisper og førte deres sag. Ignorerede 1192 og de følgende år pavelige krav om løsladelse af biskop Valdemar af Slesvig samt de medfølgende trusler om bandlysning. Gjorde aktivt brug af især Roskilde bispestols gods i forbindelse med mageskifter og donationer til klostre og gav også væk af bispe- tiender og kirkerettigheder til bl.a. Sorø Kloster og Roskilde Vor Frue. Byggede med en Esbem Mule en kirke i Norra Åsum og rejste en runesten til minde om byggeriet. Endnu aktiv 1200 (28. dec.), hvor han overværede udstedelsen af den skånske manddrabsforordning. Testamentet 1201 nævner en række personlige effekter, der gaves til familie og nærtstående gejstlige, bemærkningerne bevidner at Absalon havde en bogsamling, desuden frigaves, enestående i dansk sammenhæng, flere slaver. Der er flere eksempler på historisk interesse, Saxo nævner Absalon som en af sine tre vigtigste kilder til sin historie, Absalon fik nedtegnet den efter sigende ældgamle hirdlov (Vederloven), og Saxo har desuden en historie om, at danefæ fundet i Sigersted blev bragt til ham. Iværksatte bygningen af den nuværende Sorø Kirke og det tilhørende kloster, fik ifølge. Saxo bygget borg ved København 1166/67, var formentlig den, der fik sat tårne på Fjenneslev Kirke. Var nøgleperson i Saxos beskrivelse af danemes bedrifter: Ifølge denne plejebror til Valdemar I den Store. Det fremgår at deres forhold var meget nært. Det var Absalon der plejede kongen under dennes alvorlige sygdom 0.1158, senere modtog han kongens sidste skrifte. Beskrivelsen af, hvordan Absalon 1182 forrettede begravelsen af kongen er meget følelsesladet. Saxo lader Absalon træde ind i kongens råd omkring 1160. Valdemar rådførte sig med ham i næsten alt. Det fremtrædende i fortællingen er Absalons rolle som hærfører og deltager på de efterfølgende 30 års vendertogter. I beskrivelsen den handlekraftige og nærmest dumdristige, der presser en nølende konge til konsekvent at bekæmpe venderne. I kamp altid den der dannede fortrop eller bagtrop, var nær omkommet under det 15. vendertogt 1172. Utilfredshed i hæren rettedes især mod ham, og især jyderne udviste ofte modvilje mod hans ledelse. Døbte kongens søn Knud 1162. Deltog i erobringen af Rygen 1169, gennemførte en fredstraktat og sendte straks efter præster til øen. Gennemførte ved siden af selve togterne en del maritim afpatruljering af kysterne og jagt på vendiske sørøvere. Kaldes "Fædrelandets fader", og hans betydning understreges i beskrivelsen af Valdemar I den Stores død, "men nu hvor rigets ene lys var gået ud, tillod skæbnen ikke at det andet gik til grunde". Endelig er han i Saxos beskrivelse nærmest den, der styrede landet under kong Knud VI. Dette indtryk bekræftes af Knytlingasaga og den samtidige Arnold af Liibecks krønike. Et sagn kendt fra 16.årh. gør ham til tvilling med broderen Esbem (hvilket modsiges hos Saxo) og forbinder urigtigt deres fødsel med bygningen af de to tårne i Fjenneslev Kirke. Et andet sagn lader ham forurette en bonde i en jordsag, hvorefter hans sjæl ikke finder hvile efter døden. |
---|---|
Misc |
Gav 1158/77 sammen med broderen Esbem 3A bol i Ottestrup (Ottestrup S., Slagelse H.) og V4 bol i Rosted (Sørbymagle S., Vester Flakkebjerg H.) mod gods i Gudum (Gudum S., Slagelse H.) som de straks videregav til Sorø. Erhvervede 1158/77 gods i Langholm (forsvunden bebyggelse i Holbo H.) som umiddelbart skænkedes til Esrum Kloster. Mageskiftede Ellinge (Butterup S., Merløse H.) til Sorø Kloster mod at fa Ovre (Hvidovre S., Sokkelund h) og Borrevejle (Gevninge S., Voldborg H.). Erhvervede 1161/77 Lynge (Lynge S., Alsted h), som umiddelbart skænkedes til Sorø Kloster. Gav før 1171 til Eskilsø Tjæreby (Tjæreby S., Strø H.). En lang række transaktioner med Sorø Kloster i perioden 1161/86 startede med at Absalon mageskiftede Ørvid Skov (Lynge-Kronborg H.) til Sorø Kloster og endte med at han modtog Ellinge (Butterup S., Merløse H.). Lovede 1199 (8. juni) Sorø Kloster forsin halve hovedlod, af fædrene gods: gården Holbæk med Torper: [Tveje] Merløse (Merløse S., Merløse H.), *Stripperup (ved Holbæk), Tåstrup (Tåstrup S., Merløse H.), Ulstrup (ved Holbæk). Gården Læsøholm (Holmstrup S., Skippinge H.) med mølle, *Næuitzbro og tilliggende torper, Akselholm (Holmstrup S.), Nyrup (Holmstrup S.), Dønnerup (Holmstrup S.), 5iGungethorp, Birkenæs (Holmstrup S.), 17 V2 ørtug skyldjord i Skamstrup (Skamstrup S., Tuse H.), 20 ørtug skyldjord i Søminge (Skamstrup S.), 9 øre jord i Tomved (Jyderup S., Tuse H.), 9 øre jord i Sasserup (Søstrup S., Merløse H.). Gården Jerslev (Lille Fuglede S., Ars H.). Gården Krænkerup (Havrebjerg S., Løve H.) med tilliggender, 26 penninge jord i Sorterup (Sorterup S., Slagelse H.), 8 ørtug jord i Dævidsrød (Ottestrup S., Slagelse h). 26 penninge jord i Tyvelse (Sorterup S., Slagelse). Før 1186 lovet til Roskildekirken efter sin død: Borgen Havn med tilliggender: landsbyen Havn, Utterslev (Brønshøj S., Sokkelund H.) med tilliggender, nemlig Serreslev (Serreslev S., Sokkelund H.), Solbjerg (Frederiksberg, Sokkelund H.), Vanløse (Brønshøj S.), Vigerslev (Hvidovre S.), 1 bol i Valby (Hvidovre S.), Brønshøj (Brønshøj S.), Emdrup (Brønshøj S.), hovedgården i Gentofte (Gentofte S., Sokkelund H.) med alle tilliggender, Mørkhøj (Gladsaxe S., Sokkelund H.) med alle tilliggender, Bagsværd (Gladsaxe S.), Virum (Lyngby S., Sokkelund H.), Høsterkøb (Birkerød S., Lynge-Kronborg H.), Ovre (Hvidovre S.), Tårnby (Tårnby S., Sokkelund H.), Nærum (Søllerød S., Sokkelund H.) med tilliggender. (Se note). Skænkede Vor Frue i Roskilde bol og 2 møller i Glim (Glim sogn, Sømme H.), der formentlig var hans eget gods. Skænkede [1177/1201] Lundekapitlet Esperod (Hallarod S., Onsjo H.) og Saxentorp (nu Østre Sallerup, Østre Sallerup S., Frosta H.). Skænkede 1186/97 Sorø Kloster en hovedgård på 5 bol i Vejleby (Hørve S., Ods H.). Gaven givet mellem 1158/77 hvor Sorø erhvervede Slagelsebo (Slaglille S., Alsted H.) stammede formentlig fra bispegods. Det samme var tilfældet med en transaktion med Esrum Kloster 1164/78, hvor bispegods ved Tikøb mageskiftes med gods i Gentofte og Ordrup. Det samme formentlig tilfældet med Hove (Smørum S., Smørum H.) som skænkedes til Sorø Kloster 1164/78. En transaktion med gods i Vemmelev og Skellerød 1161/77 var udtrykkeligt med bispestolens gods. Tilstedeværelsen ved indvielsen af Gumlosa Kirke og runestenen rejst ved Åsum Kirke kunne tyde på godsmæssige interesser i Nordøstskåne, men der er ikke konkrete belæg. Overdrog ved sit testamente Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.) til sin bror Esbem. Skænkede gården Seglaberga (Tjårby S., Hox H.) til Nydala Kloster. Skænkede landsbyen Två- åkar (Tvååkar S., Himle H.) til Sorø Kloster. Det er generelt vanskeligt at afgøre, om det gods der indgik i mageskifter og gaver er bispegods eller Absalons eget. Dog hævder Gavebogen at han aldrig gav Sorø Kloster af Roskildebispens jorder, med undtagelse af en gård i Skellerød og en i Vemmelev. |
Death |
begravet i Sorø kirke |