Peder Torstensen, 11001173 (73 år)

Navn
Peder /Torstensen/
Fornavne
Peder
Efternavn
Torstensen
Født
omkring 1100
Ægteskab
omkring 1120 (20 år)
Note: Den anden datter, Cecilie, ved vi, var godt gift med Peder Torstensen til Borg, det senere Pedersborg lige udenfor Sorø. Pedersborg ligger midt i Hvider­ nes traditionelle godsområde i Alsted herred, og ejendommen var meget længe en torn i Sorø-munkenes øje, for beliggenheden forhindrede klostrets godsud­ videlser i den retning. Og så kan vi se, at Peder ikke var ret kirkeligt sindet, for han tillod kun sin kone at skænke klostret to gårde i Ferslev. Sorø-skriveren nævner syrligt, at det var på grund af hans stivsindethed.
Erhverv
Hærfører
Datters fødsel
Datters ægteskab
Note: Gift med Vagn, formentlig jysk stormand, da der ses en del jysk gods i efterslægten, mens tilknytningen til Sorø var svindende. Børnene Ulf, Skjalm, Peder, Johannes, Niels og Margrethe, formentlig alle med Vagn. Sønneme Ebbe og Sven ar ikke antaget her (se note). Ægtefællen Ulf, der optræder i visse stamtræer, kan ikke entydigt verificeres, men der er visse indicier der understøtter hans eksistens. Sønneme Ulf og Skjalm ville i så fald være mulige sønner af Ulf (se note).

Gift med Vagn, formentlig jysk stormand, da der ses en del jysk gods i efterslægten, mens tilknytningen til Sorø var svindende. Børnene Ulf, Skjalm, Peder, Johannes, Niels og Margrethe, formentlig alle med Vagn. Sønneme Ebbe og Sven ar ikke antaget her (se note). Ægtefællen Ulf, der optræder i visse stamtræer, kan ikke entydigt verificeres, men der er visse indicier der understøtter hans eksistens. Sønneme Ulf og Skjalm ville i så fald være mulige sønner af Ulf (se note).

Ægtefællen Riber-Ulf optræder i visse stamtræer, hvilket kun kan begrundes kildemæssigt i folkevisen om Riber-Ulf, der gifter sig med hr. Peders datter, som ganske vist her kaldes Mette. Riber-Ulf var en af Sven III Grates nærmeste rådgivere, og ægteskabet ville passe ind i tidens politiske konstellationer, idet Ingerds far, Peder Torstensen, havde en tilsvarende position hos Sven Grate. Ingerds sønner Ulf og Skjalm optræder i Broderlisten som sjællandske brødre, mens Johannes, Niels og Peder står som jyske. Ulf og Skjalm nævnes aldrig med faders navn, og de er i modsætning til de øvrige børn begr. i Sorø. Endelig kunne sønnen Ulf tænkes opkaldt efter den Riber-Ulf, som ifølge traditionen var gift med Ingerd. (se Kræmmer 2001, s. 30). Det er ofte antaget at Ebbe, biskop af Århus, også skulle være søn af Ingerd, hvilket på ingen måde kan verificeres eller sandsynliggøres. Skjalm og Ulf står i Broderlisten sammen med en tredje “bror”, Sven. Jfr. principperne for tolkning af Broderlisten er han ikke medtaget her, da ingen andre kilder understøtter et evt. broderskab. Datteren Margrethe opkaldte en søn Vagn, hvilket sandsynliggør at hun er datter af Vagn. Genealogien; Gavebogen; Gravkataloget; 1515-frisen; Visen om Riber-Ulfs bedrift, DGF nr. 119; Visen om Riber-Ulfs endeligt, DGF nr. 120.

Ifølge "Nachkommen Gorm des Altes, side 7", der nok ikke holder helt vand:
ARNULF, erhebt 1127 Anspruch auf Flandern, 1129; vermutl. sowohl Riber-Ulf (a. Ulfsborg b. Ribe), kgl. Rat, (Hptl. in Ribe), -ff (Gradehede 23.X.)1157; als Ulf; oo Ingerd Pedersdatter a. Pedersborg II. Vagn (Vogn) ], T.d. R. P eder Thor vensen a. Pedersborg u. Cecilie Skjalmsdatter (Hvide), -1161-,(T.d. Hptl. Skjalm Hvide, -f-(1113)). - Sohn: 9. Generation V, Nr. 135.

Hustrus begravelse
Note: Begravet i Sorø.
Hustrus dødsfald
Død
Familie med Cecilie Skjalmsdatter
ham selv
11001173
Født: omkring 1100
Død: efter 1173Pedersborg, Pedersborg, Alsted, Sorø
hustru
10941160
Født: omkring 1094Fjenneslev, Fjenneslev, Alsted, Sorø
Død: efter 1160Pedersborg, Pedersborg, Alsted, Sorø
Ægteskab Ægteskabomkring 1120
1 år
datter
11201205
Født: omkring 1120Pedersborg, Pedersborg, Alsted, Sorø
Død: før 1205
Født
Ægteskab
Navn
Død
Ægteskab

Den anden datter, Cecilie, ved vi, var godt gift med Peder Torstensen til Borg, det senere Pedersborg lige udenfor Sorø. Pedersborg ligger midt i Hvider­ nes traditionelle godsområde i Alsted herred, og ejendommen var meget længe en torn i Sorø-munkenes øje, for beliggenheden forhindrede klostrets godsud­ videlser i den retning. Og så kan vi se, at Peder ikke var ret kirkeligt sindet, for han tillod kun sin kone at skænke klostret to gårde i Ferslev. Sorø-skriveren nævner syrligt, at det var på grund af hans stivsindethed.