Ole Munks Slægtsdatabase

Jens Pedersens Hustru i Kølskegaard og Bur- holt hed Kirsten Hansdtr. Mørk.

Disse Arvinger synes at have afhændet deres Bondegods i V. Hebelstrup til Jens Pedersen, som 1594—0.1606 var Forpagter af Kølskegaard og derefter af Burholt.

Jens Pedersen, gift med Kirsten Mørk, tilhørte en gammel Selvejer-Bondeslægt, og han ejede efter Faderen Halvdelen af den store Gaard Vester Hebelstrup i Hallund Sogn

Kirsten Hansdatter Mørk var gift med Jens Pedersen i Burholt i ø. Brønderslev Sogn, som 1594 og 1606 boede i Kølskegaard i HaHund Sogn, men flyttede til Burholt, som hans Farbroder Clemen Jensen hidtil havde haft i Fæste.

Disse Arvinger synes at have afhændet deres Bondegods i V. Hebelstrup til Jens Pedersen, som 1594-0. 1606 var Forpagter af Kølskegaard og derefter af Burholt.

Han efterfulgtes 1606 af sin ovennævnte Broders Søn Jens Pedersen, som 1594 og til 1606 boede i Fædrene- gaarden Kølskegaard. Han døde 1615 og blev begravet i 0. Brønderslev Kirke, hvor der i Skibets Midtergang findes Gravtræ over ham. Han var gift med Kirsten Hansdatter Mørk, Datter af Herredsfoged i Hvetbo Herred Hans Laursen Mørk i Saltumgaard og første Hustru Bodil Laursdatter. Kirsten Mørk nævnes endnu i Burholt 1625

Disse Arvinger synes at have afhændet deres Bonde­gods i V. Hebelstrup til Jens Pedersen, som 1594-0. 1606 var Forpagter af Kølskegaard og derefter af Burholt. Han var Søn af Herredsfogeden Peder Jensen i Kølske­gaard, og o. 1606 flyttede han til Burholt, hvor han døde 1615, begr. i 0. Brønderslev Kirke, hvor der i Skibets Midtergang er Gravtræ over ham. Han var gift med Kir­sten Hansdatter Mørk, f. o. 1550, d. efter 1625, Datter af Herredsfoged i Hvetbo Herred Hans Laursen Mørk i Sal-tumgaard og 1. Hustru Bodil Laursdatter

Jens Pedersen døde 1615 og ligger begravet i 0. Brønderslev Kirke, hvor der i Skibets Midtergang er Gravtræ over ham.

Jens Pedersen synes at være blevet forgjort, thi 1624 forefaldt der i Hallund en Trolddomssag i hvilken An­ders Thomsen i V. Hebelstrup som Formand for de 12 Kirke-Nævninger med øvrige Nævninger svor den an­klagede Niels Laursen Neffue (Neve) skyldig i Trold­dom, og denne Kendelse blev af Styge Høg til Vang ind­anket til Landstingets Paakendelse. I Retten her frem-lagdes en 24 Mands Vidne af Børglum Herred om Niels Neves Rygte for Trolddom og 24 Mands Vidner fra Ven-nebjerg, Jerslev og Kær Herreder om det samme. End­videre hans egen Bekendelse om, at han for 40 Aar siden paa Skagen laa hos Store Ingers, hvor der laa nogle Katte ved Kakkelovnen, og hen paa Natten kom nogle Skagbokvinder ind og tog hver sin Kat og red ud paa.
Henimod Dag kom Kvinderne ind igen, hver med sin Kat, og de var i stadselige Klæder, og derefter spiste de. Saa dansede de og slog sammen med Rumpene nogle Gange.
Aaret efter i Holt (Serreslev Sogn?) saa han, at en Mand kørte i en vild Kilde, og otte Aar efter var han i Øster Brønderslev, hvor der var tvende Kvinder Barbra og Helvig Biugs (Bygs), der brugte adskilligt Spøgeri.
Christen Jensen i Burholt, Søn af ovennævnte Jens Pe­dersen og Kirsten Hansdatter Mørk, havde vidnet, at Hr. Laurids (Lauridsen), Præst i 0. Brønderslev, havde sam­men med to Mænd været i Jens Sørensens Hus i Linde-rup, og da kom Neve til dem, og Hr. Laurids begærede, at han skulle kvæde med paa sidste Kvad, og derefter var han nær kommet i Ulykke. Chr. Jensen vidnede yderligere, at Jens Pedersen (hans Fader) skulde have nægtet Neve Vejen med en Økse og en Greb, og Neve havde da lovet, at Jens Pedersen skulde faa andet at tage Vare paa end at jage ham, og derefter blev Jens Pedersen syg og døde og beskyldte Neve for sin Sygdom.
Niels Tøgersen havde udtalt sig ligesom Jens Pedersen og havde ydermere sagt, at Neve klagede over, at han næsten havde faaet Hug af Jens Pedersen, der var efter ham med en Økse, og Neve havde sagt, at dersom han kom Jamlingsdag (o: om et Aar), skulde Jens Pedersen vel lade ham gaa. Straks derefter var Jens Pedersen gaaet tilsengs og faldt i stor Sygdom, og medens han laa, klagede han paa Neve og døde saa. Søren Jensen - maa-ske den afdødes Søn, sigtede derfor Neve for Jens Pe­dersens Død.
Endelig fremlagdes i Retten et Vidne, hvori Hr. Niels Christensen, Præst i ?, udtalte, at Neve havde bekendt for ham i Fængselet, at han ikke turde bekende Sand­heden, fordi der var tvende Kvinder, og fik de det at vide, kom der Ondt deraf, men hvis Bødlen skulde pine ham, var han nødt til at bekende.
Anklagen mod Neve bestyrkedes ogsaa med andre Vidneudsagn og Stokkenævn af adskillige Herreder, og selv havde han jo bekendt, at han havde omgaaedes dem, der brugte Spøgeri, havde vedgaaet at være rømt (red fra Fængslet) og havde tilstaaet, at han endnu ikke hav­de brugt Sakramentet69).
Da Landstingets Dombog for 1624 ikke er bevaret, kendes Dommen ikke, men efter det foreliggende er der vel næppe Tvivl om, at Neve er blevet brændt.