Ole Munks Slægtsdatabase

Han var gift med N.N. Jensdatter hvis fornavn ikke kendes, men som antagelig var datter af Jens Lauridsen i Egelund, som i 1618 flyttede til Bredvig i Ørre. Han virkede som en slags prokurator og ejede desuden flere gårde. Hans far, Laurids Christensen, og bedstefar, Christen Lauridsen, boede ogsä i Egelund, og sidstnævnte er den 9. oktober 1574 omtalt som fuldmægtig for Johan Barnekov.

I 1613 overtog Mads Sørensen efter faderen gården Graasand, hvorom det i 1610 hed, at den bestod af 6 bygninger. Det var lige efter svenskekrigen, og de 4 af bygningerne ses ikke at have lidt nogen overlast, mens de 2 øvrige var blevet nedbrudt. Beboerne af gården er således sluppet billigt fra krigens rædsler.

I 1641 fandt man en vintermorgen Peder Christensen, der indtil da havde tjent hos Christen Jensen i O. Feldborg, liggende død pä Dueholm Mark. Mange mente, at Christen Jensen var skyld i tragedien, og blandt vidnerne var Mads Sørensen som meddelte, at han havde hørt det rygte, at Christen Jensen i O. Feldborg skulle have slået Peder Christensen, hvis lig i øvrigt bar tydelige tegn pä, at han var blevet mishandlet. Christen Jensen i O. Feldborg blev imidlertid frikendt, selvom det kom frem, at han ikke altid havde behandlet sin tjenestekarl, som han burde.

Foruden Mads Sørensen boede der i Graasand pä den anden gårdspart en mand ved navn Søren Jepsen. Forholdet mellem denne Søren Jepsen og Niels Nielsen, der boede i nabogården Barslund, var efterhånden blevet ganske utåleligt, idet folkene i sidstnaevnte gärd med urette beskyldte Søren Jepsen og dennes hustru for, at de ville stjæle deres bier. En dag i 1648, da Søren Jepsen og dennes hustru var pä vej til kirke, m de Niels Nielsens hustru Maren, med hvem de kom op at skændes om en bisværm, som netop da sad pä en brink i nærheden. Niels Nielsens hustru blev under skænderiet sä rasende, at hun slog Søren Jepsen og samlede sten op, hvormed hun truede dem begge. Dette forskrækkede i den grad Søren Jepsens kone Mette, at hun tiggede om at blive skånet, og de slap da også begge vel derfra og fortsatte deres gang til kirken, medens Niels Nielsens hustru Maren straks lod bierne indfange og bringe til Barslund. Sagen endte nu pä landstinget i Viborg, hvor Mads Sørensen både optrådte som vidne og som en af voldgiftsdommerne. Desværre ved vi imidlertid ikke, hvad den endelige voldgiftsdom kom til at lyde pä.

En dag i juli måned 1652 opstod der i sognet en stor brand, hvorved mægtige mose- og hedearealer blev brændt af. Når ulykken ikke ramte Mads Sørensen i Graasand, skyldes det alene, at et vandløb forhindrede flammerne i at springe over pä hans gårds jorder.

Mads Sørensen synes at have været en ret velhavende mand, thi i 1653 svarede han rentepengeskat til Lundenæs af en formue pä 26 rdr. Dette lyder ikke af særlig meget, men man må tage i betragtning, at der i Lundenæs lens herreder ialt kun var 74 bønder, som betalte denne rentepengeskat.