Laurids Christensen er født ca. 1670, og han dode ca. 1722, idet hustruen 1723 betegnes som enke.
Det fulde navn pä hans forste hustru kendes ikke, blot vides det, at hun hed Maren, og at hun dode 1700 i Gjelleruplund, Gjellerup sogn, hvorefter Laurids Christensen straks indgik nyt ægteskab i Gjellerup kirke med
Mette Pedersdatter hun er fradt omkring 1675 i Bjodstrup, Gjellerup sogn, men, hvornär hun døde, vides ikke. Hun levede dog endnu 1726.
Laurids Christensen købte i 1700 af broderen Jens en halvgärd i Gjelleruplund og bosatte sig her. Året efter døde imidlertid svigerfaderen, delefoged Peder Jørgensen Fastrup, og dennes anden hustru, Mette Pedersdatters stedmor Elle Jensdatter, indgik nu nyt a?gteskab med Jens Madsen Remme, der i forbindelse hermed overtog delefogdens ejendomsbesiddelse, som omfattede ikke mindre end 3 gärde i Bjodstrup med et samlet hartkorn pä 10 1/2 td. Der blev nu fort forhandlinger mellem Laurids Christensen og Jens Madsen, som endte med, at de to blev enige om, at Laurids Christensen skulle krabe halvdelen af hver af de 3 gärde og med familien flytte ind pä den storste af gärdene, hvor Jens Madsen og Elle Jensdatter i forvejen boede, säledes at de to familier skulle dele stuehuset. Der var dog ogsfi her tale om den gamle herredsfogedgärd, hvor herredsfogedsla?gten Barfod havde boet igennem generationer, sä det har utvivlsomt va?ret et stort stuehus.
I maj 1702 afha?ndede Laurids Christensen derpä halvgärden i Gjelleruplund og flyttede med hustruen og parrets lille datter Maren til Bjodstrup. Her opstod nu straks en strid mellem pa den ene side Laurids Christensen og Jens Madsen og pä den anden side deres nabo i Bjodstrup by Svend Lauridsen. Som det dengang var almindeligt, stod striden om de lukkede stole i Gjellerup kirke, som var reserveret Bjradstrup. For sä vidt angär kvindestolen pä den anden side af midtergangen var der ingen tvivl, idet Jens Madsens hustru og Svend Lauridsens hustru hidindtil var enedes om at dele denne, men problemet var mandsstolen, som Svend Lauridsen alene havde lagt beslag pä, og som han hxvdede horte hans gärd til. Det kom sä vidt, at sagen kom for retten, og her blev indkaldt en ra=kke vidner, der alle bevidnede, at det naE~vnte stolestade igennem mange är var blevet anvendt af herredsfoged Jacob Mortensen Barfods sonner Knud og Claus. Knud Barfod levede endnu og bekraoftede, at han og broderen havde delt stolestadet, og at hans gfird nu var overtaget af Jens Madsen og Laurids Christensen, medens broderens gärd var overtaget af Svend Lauridsen. Vi kender ikke dommens endelige afgorelse, men ojensynligt har begge parter haft ret til stolestadet, sä mon ikke der er blevet opnäet et forlig.
Da Laurids Christensen i 1702 flyttede til Bjodstrup, blev der oprettet en kebekontrakt mellem ham og Jens Madsen, hvilken kmbekontrakt naturligt nok skulle have vaeret efterfulgt af endeligt skode. Der gik imidlertid et par är, uden at der skete noget, og ojenynlig har Laurids Christensen flere gange dreftet sagen med Jens Madsen, uden at der skete noget, angiveligt fordi Jens Madsen sä problemer i at udfardige det endelige skode, idet Laurids Christensens hustrus bror Peder Pedersen, der var myndig og opholdt sig pä Herningsholm, endnu ikke havde fäet udbetalt sin faedrende arv. Laurids Christensen var imidlertid ikke tilfreds med tingenes tilstand, og han gik nu sä vidt - skont parterne boede under samme tag - som til at skrive et brev til Jens Madsen, der na=vnes med tilnavnet Remme, idet han sandsynligvis var fodt pä gärden St. Remme. Dette brev har folgende ordlyd:
"Saasom Jens Madsen Remme i Bjmdstrup haver solgt og afhaendet til mig den osterste halve Part af den Selvejerbondegaard i Bjradstrup, som han og jeg iboer, samt Halvparten af den halve PJdegaard i Bjodstrup, item Halvparten af den ode Boel ibm. saavidt Bondeskylden angaar, for rede Penge 220 Sdlr. Hvorpaa I af mig haver annammet rede Penge 100 Sdlr., siger 100 Sdlr., og ved Kobets Slutning lovede mig imod forskrevne 220 Sdlr's fulde Betaling et fuldkomment nojagtigt og forsvarligt Skode, hvilket jeg ofte imod Pengenes fulde Betaling haver begaeret og endda ej endnu haver kunnet bekomme saa ordina?rt nrajagtigt og forsvarligt Skode, som ske . burde, af Aarsag det findes imod Loven, at samme halve Parter af forskrevne Gaarde og Boel ej kan afha?ndes og skodes bort, eftersom det skal vaere umyndige sat til Forsikring for deres Arvelod efter Skiftebrevs Vindes Indhold, inden det nojagtigen fra deres Formynder vorder indfriet.
Altsaa erbyder jeg mig Resten af samme 200 Sdlr. at erla-.gge for samme Kiob imod et Vederlag, som kan eragtes og vaere forsvarligt uden nogens Tiltale, og hvis det ikke ske kan, da begaerer jeg ikke andet, end samme Kiob maa v.--re opslagen, og mine Penge, som er leveret med hvad Omkostning, som mig derved er foraarsaget, maatte mig igen tilstilles.
Hvorom jeg foraarsaget ved disse tvende Dannemaend at lade Jens Madsen beskikke med Begaering om, at han herpaa vilde give skriftligt Svar, eller og ifald det ej skulde behage ham selv at give noget skriftligt Svar herpaa, da at give disse tvende Ma--nd mundtligt Svar herpaa at tegne mig til Efterretning.
Bjradstrup den 28. Juni Ao: 1704, Laurits Christensen, Egen Haand." Nederst pä brevet er gjort folgende tilfojelse:
"Ovenskrevne 28. Juni var vi underskrevne Anders Christensen og Peder Jensen paa forskrevne Lauritz Christensens Vegne hos ovenmeldte Jens Madsen og forkyndte ermelte Beskikkelse og Begwring for ham, og da fik vi mundtlig Svar, og han sagde, at han vilde give Lauritz Christensen saa godt et Skode, som han vilde have, og han vilde lade det skrive, og det, han haver lovet ham, skulde han faa, og det, der rester skulde han svare ham til.
Saaledes at v.--re svaret testerer vi med egen Haand, Datum ut supra Anders Christensen, Egen Haand, Peder Jensen, Egen Haand."
föjensynlig var Laurids Christensen nu blevet utälmodig og sandsynligvis har brevet fort til, at parterne ikke Iagngere var saerlig gode venner. Ihvertfald henvendte han sig nu til retten og fremlagde bl.a. ovenna=vnte dokument. Det hjalp, idet der hurtigt blev istandsat et forlig, hvorpä Laurids Christensen den 6. september samme är modtog endeligt skede. For at dette kunne lade sig gore, mätte Jens Madsen og hustru Elle Jensdatter dog forinden stille sikkerhed for den fa?drende arv pä ialt 188 rdlr., som Elle Jensdatters tidligere mand delefogdens to born havde krav pä i henhold til det efter deres far afholdte skifte. Det var vel ogsä naturligt, at Laurids Christensens hustru og hendes bror Peder blev sikr.et arven, idet Laurids Christensen havde betalt Jens Madsen krabesummen ved overtagelsen af de tre halvgärde i Bjodstrup. Jens Madsen og hustru valgte da ogsä at stille sikkerhed i den anden halvpart af de 3 gärde samt desuden i en solvkande med ärstallet 1699 indgraveret og 2 solvba?gre.
Mette Pedersdatters bror, Peder Pedersen, der som na?vnt opholdt sig pä herregärden Herningsholm, kraevede nu sin fa?drende arv udbetalt af Jens Madsen, men det kunne ikke lade sig gore, for Jens Madsen havde ingen kontanter, og arven sad fast i de 3 halvgärde.
Tiden omkring 1700 var en uhyre fattig tid, hvor Danmark pä grund af krig, misvaekst og andre forhold var nedsunken i stor fattigdom, og va-,rst gik det ud over landbruget, idet priserne var elendige. Hertil kom, at misv-rksten i äret 1709 var sä forfa?rdelig, at avlen af rug nogle steder under Lundena?s slot ikke engang näede halvdelen af udsaeden. Bedst synes dog Bjradstrupfolkene at have klaret sig, idet bäde Laurids Christensen, Jens Madsen og Svend Lauridsen avlede dobbelt sä meget, som de havde udsäet, men ogsä dette var naturligvis et pobert resultat, og selv de velhavende Bjrodstrupfolk havde nok at gore med at overleve. Säledes ses Laurids Christensen i 1709 hos en velhavende svoger at have optaget et Iän pä 100 sldlr., som skulle tilbagebetales allerede indenfor 1 är.
I sin bog om "Selvejersla?gten Bjodstrup" forta?Iler Jens Abildtrup bl.a.:
"Paa denne Tid var der mange Ulve i Vest- og Midtjylland. De holdt til i Moser og Kjaer og paa de udstrakte Heder. De var en ren Plage for Bonden, idet de rravede Faar og Lam. For at faa disse farlige Vilddyr udryddet, havde PJvrigheden udlovet en vis Pengesum for hver Ulv, der blev bragt til Herredstinget.
En Dag i Maj Maaned 1713 fangede Lavrids Christensen tre Ulveunger imellem Bjodstrup og Fastrup og bragte dem til Herredstinget for at faa den udlovede Dusor."
I 1713 opstod nogle problemer mellem pä den ene side Niels Linde, ejer af herregärden Tanderup i Snejbjerg sogn, og pä den anden side Gjellerup sogns bonder. Dengang betalte alle bonder en tiendeafgift til kirken og en til kongen, og tiendeafgiften til kirken havde Niels Linde erhvervet sig retten til. Han havde sä ladet opfore en lade i Gjellerup, hvor branderne forelobig kunne levere kornet for sä senere at bringe det til Snejbjerg. Da han i 1713 fik brug for sit korn, sendte han bud til bonderne om, at de skulle levere det pä herregärden, men en del af sognets bonder undlod at adlyde og lod kornet blive liggende i laden. De genstridige brander, 11 ialt, blev nu staevnet for Hammerum Herredsting, heriblandt Laurids Christensen og Jens Madsen. Ingen af dem modte imidlertid op ved sagens behandling, hvorfor retsagen mätte udsa?ttes, og
da der atter skete indkaldelse var Laurids Christensen og Jens Madsen ikke heriblandt, hvorfor de mfi have valgt at ordne sagen i mindelighed med herremanden pä Tanderup.
Medens Mette Pedersdatters far, delefoged Peder Jmrgensen Fastrup, havde va?ret ejer af de 3 Bjodstrupgärde, havde han flyttet den vestligste af gärdene i byen, kaldet Vestergaard, na=rmere til de andre. I 1712 modte imidlertid forvalteren fra Lundena=s Slot op i Bjodstrup for at foretage et syn over BjOdstrupgärdene og andre gärde der i sognet. Det fremgär heraf, at Laurids Christensens gärdsparter i det store og hele var so-rdeles velholdte, medens der var ret store mangler ved Jens Madsens parter. Forvalteren troede, at det var de to, der havde flyttet gärden uden herskabets viden, og han truede nu med at lade foretage en nojere undersogelse af sagen. Laurids Christensen og Jens Madsen blev vrede over, at forvalteren ansä dem for at va=re lognere, og de sta?vnede nu forvalteren for Hammerum Herredsting, hvor de fremferte vidner pä, at gärden var flyttet i delefogdens tid, og at den sag forla?ngst mätte va--re ude af verden, idet der jo efter delefogden var blevet afholdt lovformeligt skifte, hvor ejendommene var blevet overdraget enken og hendes nye mand Jens Madsen. Der er da heller ikke fundet mere om naevnte sag.
Som foranna=vnt havde Laurids Christensen i 1709 optaget et Iän hos sin velhavende svoger Thomas Clausen i Bredvig, QJrre sogn. Belobet, som skulle have va?ret tilbagebetalt indenfor 1 är, var imidlertid endnu ikke blevet betalt, og efter svogerens dod ville hans enke, Laurids Christensens soster Maren, have pengene tilbage. Ogsä flere andre skyldte hendes mand penge, sä hun valgte nu at sta?vne sin bror og flere andre m.--nd til mode pä Hammerum Herredsting den 25. februar 1719 for her at blive domt til at betale. Laurids Christensen blev da ogsä domt til indenfor 14 dage at betale belobet tilbage med 1 ärs renter, men da han var ude af stand til at betale, fik han ordnet det sädan med smsteren, at han afstod bondeskylden i sin gärd i Bjodstrup. Nfir vi nu taler om een gärd, skyldes det naturligvis, at de tre halvgärde, som Laurids Christensen oprindelig havde erhvervet, med ärene smeltede sammen til een gärd. lovrigt gik det ogsä herremanden Niels Lassen pä QJrnhoved sädan, for heller ikke han kunne betale gaelden til enken og mätte afstä bondeskylden af en af sine gärde til hende.
Ca. 1722 dode Laurids Christensen, og äret efter naevnes hustruen som enke. Hun sad nu alene tilbage med gärdens drift, men havde en del stotte fra den a=ldste sran Peder. 3 är efter blev imidlertid hun og hendes stedmor Elle Jensdatter, der ligeledes i mellemtiden var blevet enke, ramt af en forfa?rdelig ulykke, idet deres sammenbyggede stuehus nedbra?ndte, säledes at alt, hvad de ejede af indbo, blev flammernes bytte. Mette Pedersdatter mistede säledes 11 fag hus i god stand samt alt indbo omfattende borde, stole, kister, skabe og skrin samt senge, sengetmj og gangkla=der. Desuden bra?ndte pä loftet 16 tdr. rug og 6 tdr. byg. I Jens Abildtrups bog om "Selvejersla=gten Bjodstrup" er naermere redegjort for detaljerne omkring branden. Her skal blot oplyses, at det under forhraret kom frem, at "begge Enker tilforn sad i god Velstand, men nu formedelst denne ulykkelige Ha?ndelse er Geraaden i storste armod." Mette Pedersdatter lod sig dog ikke slä ud. Hun fik bygget et nyt stuehus, og senere overtog sonnen Peder gärden. Laurids Christensen og Mette Pedersdatter fik i deres a?gteskab 8 born, nemlig: 1) Maren, fodt 1701, gift med Peder Larsen i Fastrup, 2) Peder, fradt 1703, gift to gange, overtog gärden i Bjradstrup, 3) Christen, om hvem intet nxrmere vides, 4) Seren (Ane 28), fodt 1709, 5) Niels, fodt 1711, bosat i Hammerum, gift to gange, 6) Kirsten, gift med Poul Andersen i Birk, 7) Jens, fradt 1716, og 8) Thomas, fodt 1720, gift med Karen Jensdatter fra Sivebaek, gärdejer her.