Ole Munks Slægtsdatabase

Bosat i Sparkær i tiden 1524 - 1550

Nævnes som herredsfoged i Fjends herred 1537 - 1550. Han nævnes første gang den 17 juli 1537, da han som herredsfoged var med til at tildømme Resen kirke en eng, og han nævnes sidste gang den 1. februar 1550, da han af landsdommeren i Viborg blev stævnet for to domme, han havde afsagt mod Jens Michelsen, kannik i Viborg.

1537, 17 Juli. Herredsdom fra Fjends Herredsting, hvorved Offsing Eng til­ dømmes Resen Kirke og Præst til Udredelse af Vin og Oblater ifølge Danske Lov og Kirkens Ejendomsret, medmindre KoDgen og Rigsraadet »svarer der andet paa«.

Christiern Christiernszere y Sparkiar, herritts fogett tiill Ffjendz- herritztingh, Christiern Vistisszew herritz schriffuer ibidem, Jes skreder y Ffløø, Peder Smed ibidem, Peder Jensszere i Aakjer, Jes Michelsszere y Jngedall och Anders Nielsszere y Rodzborgh giøre alle vitterligt melt thette wortt obne breff, att aar effther gwd.v byrdt mc]xxxvij tiisdagen nest effther Saractj Kieldz dagh paa for“6 tingh var skickett hederligh raandt her Christiern Nielsszera, sogne prest tiill Wroffue och Reszen, och haffde mett welburdugli swendtz Henrick Rantzoes leensmaradens breff hiidt y retthe steffnet bönder vtj Reszen, Symen Mauntzen, Jens Brodt, Jwer Jebsszera met bans medarffuirage, Seueren Jensszera och CAresthen Vilsszera ffor ett stocke engh liggendw vtj Reszen marek nor­ den wp tiill aaen, kallis Offsingh kiar. Tha berette forne her Christiern Nielsszera, att de haffde tagett ham for“e engh fraa, londett och skiifft theraraom thei emellom, huilekera szame engh hans forfedere pres- ther tiill forne kiercke haffde brugett for vyn och oblather, som the haff- wer wpholtt tiill forne Reszen kiercke th et lengste noger kunde minde, och y rette lagde forne her Christiern Nielsszera ett obne beseglett tings- viratne och kiserebreff aff forne Fjendzherritztingh, ath handt haffde klaged och kierdt ther paa tiill for"e tingh snaps tingh etc. Jtem ett obne besegeltt sogne viratne aff Vroffue sogen saa liudendfs, att Matt/s Brwn, Morthen Trogelsszera mett flere, xij mendt, voratnett haffde paa troo, siell och sanden, att thennom fuldt vitterligt er vtj gudz sanden, att ett stockj engh, som kallis Offsingh kiar, liggendw vtj Reszen marek ve,dt aaen, haffuer liggett tiill Reszen kierckj vtj halfftrediesindztiuge aar och meere, szaa langt, som them kunde lengst mindfi, wlast och wkierdt, tiill nw fem aar siiden bönder vtj Reszen togh szamme engh vden alle dom och rett och londett och dielte them th et emellom, och haffwer presthen tiill Wroffue och Reszen brugett szawime engh for vyn och oblather, som handt haffuer wpholtt tiill for"e Reszen kiercke och endnw vpholler. Szammeledis, at her Oluff vtj Wroffue brugett szamme engh vtj halftridiesindztiuge aar, och siiden bwer prest, ther haffuer vserett effther harmom, tiill nw her Christiern Nielsszem fick sza/wme sogne. Jtem ett breff, att her Peder Blegh, som er nw prest tiill Beegh, som var prest tiill Wroffue og Reszen y two aar nest effther her Oluff, brugett szamme engh for Reszen retthe kiercke engh, och ey handt haffde szamme engh aff noger anden mawdt eller eyger endt eniste aff Reszen kierckj. Jtem ett viratne, att her Seueren Jebszera, som war prest tiill Wroffue och Reszen, woratne, att handt haffde for11* engh Offsing kiar [och] brugede thet vtj xviij samfeldt aar wlast och wkierdt for vyn och oblater, som handt wpholthe tiill formc Reszen kierckj, och ey handt haffde szamme engh aff nogen anden maradt endt aff fornc Reszen kirekj, och ey nogen eyger vtj forne Reszen kiende segh att haffue nogen rettiighef tiill for"0 engh Offsingh kiar eller kiendw wedt szamme engh, førre endt her Christiern Nielssze« blefif ther sogneprest. Jtem ett breff liudendw, att then tiidt Mattw Jepsszew och Nis Seuerensszen y Berstingh tienthe gamble her Oluff, som døde vtj Wroffue, tha byergett Mattw Jepsszen szamme engh vtj vij samfeldt aar, som handt tienthe ham, och Nis Seuerensszen vtj xiiij samfeldt aar for forne her Oluff, och er them fuldt vitterligt, att handt haffde szamme engh for vyn och oblater, som handt wpholte tiill forne Reszens kiercke, och kunde the ey lengher mind«, endt handt haffde szamme engh y syn brugeniragh och roelig heffdt. Jtem ett tingsvintne liudendts, att leensmawdtz riidefogett paa leensmawdtz vegne effther kon. matis befalingh forbødt nogen att beware segh met the enghj, som kiercker nw haffuer haffdt noger stedt offuer alle Fjendzherrit. Mett flere ordt och articler, forne her Christiern Niels- szews breffue och bewiisnmgh indholder och wdwiiszer, som hawdt for oss y rette lagde. Ther tiill swarede Symen Moun'tzen, Jens Brødt och theris medbrødre, bønder y for“0 Reszen, ey andett, endt att szamme for“6 engh skulle haffue vaeritt wdlagdt aff them felledt tiill kiercken, och ey the haffde ther noger breffue eller bewiisnmgh paa, anthen att- kom eller andre breffue, att the skulle haffue nogen rettughedt tiill szamme engh y nogertmade. Tha effther tiltale, gienswar, breffue, be- wiisniwgh och sagens leilighedt och effther vor danske schreffne log, liudendw, att huadt kiercken haffuer y roelig heffdt wlast och wkierdt y xxx vinther, haffue thet angerløst fpr bonden, sagde vy ther saa paa for retthe, att forne Reszen kiercke och her Christiern Nielsszew och hans efftherkommere presther till forne kiercke bør forne engh Offsingkiar att haffue, nyde, bruge och beholle tiil ewindelig egendom for vyn och oblather att wpholle tiill for”e kiercker, som hans forfederne presther ther szammestedz for ham giordt haffue effther the bewiisnmgh, som bandt for oss y rette lagde, vden kon. Matt, och Danmarckt; riigw raadt suar ther andett paa. Till viwtnesbyrdt henge vy wore indzegler neden for theiie vortt obne breff. Datum aar, dag oc stedt vt supra.

Pergament med 7 Sigiller. Viborg Stiftsarkiv, Fjends Herred, Vrove Sogn Nr. 1.

I 1545 havde Christen Christensen i sin egenskab af herredsfoged fået ordre til at møde med et vist antal vogne for at køre kongens madvarer videre, men da han var denne ordre overhørig, blev han indkaldt til at give møde i Aalborg.
Samme år blev han af tjenstekarlen i Dalsgård indstævnet til at møde i Viborg, fordi han sammen med nogle af sine medfølgere var med til med urette at gribe karlens far.

I 1550 stævnes han af Mester Jens Michelsen, Kannik i Viborg, for en urigtig domsafsigelse.
I Kannikens stævning hedder det bl.a.: "1550, 1. februar Erich Skram, landsdommer i Nordjylland, Jens Skriver, landstingshører ibedem og Niels Andersen, borgmester i Viborg, gør vitterligt for alle, at år efter guds byrd MDL på den tiende løverdag næst før kyndelmisse var skikket hæderlig, vis og fornumstig mand, mester Jens Michelsen, Kannik i Viborg, og havde i dag xiiii dage hidstævnet Christen Christensen, herredsfoged i Fjends Herred, fordi han fik nævning til at sværge tingfred over hans tjener, Anders Madsen, og for en dom, han dømte imellem ham og Michel Nielsen og mente, han havde gjort det med uret mod recessen og Viborg Capitels privilegiers Lydelse."