Peder Jørgensen Fastrup, 1655–1701?> (46 år)
- Navn
- Peder Jørgensen /Fastrup/
- Fornavne
- Peder Jørgensen
- Efternavn
- Fastrup
- Navn
- Peder /Jørgensen/
- Fornavne
- Peder
- Efternavn
- Jørgensen
|
Født
|
|
|---|---|
|
Erhverv
|
Selvejer og Delefoged Bjødstrup
|
|
Farfars død
|
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Søsters fødsel
|
|
|
Morfars død
|
|
|
Mors død
|
|
|
Forældres ægteskab
|
|
|
Ægteskab
|
|
|
Datters fødsel
|
|
|
Søns fødsel
|
|
|
Ægteskab
|
|
|
Hustrus dødsfald
|
|
|
Mormors død
|
|
|
Note
|
Note: Senest 1698 overtog Peder Jørgensen Fastrup embedet som delefoged i Hammerum Herred, hvilket embede utvivlsomt har fritaget ham for skatter og afgifter. Den 7. januar 1699 ses han i sin egenskab af delefoged at være mødt op pä herredstinget pä vegne af Lundenæs slot for her at få praeciseret, at ingen selvejerbønder, hvor herlighedsretten til gårdene hørte under Lundenæs, havde ret til at bortsælge, b eller pantsætte deres bondeskyld eller bonderettigheder, førend de først efter loven havde tilbudt samme til herlighedsejeren pä Lundenæs Slot. |
|
Brors dødsfald
|
|
|
Note
|
Note: Sidste gang, hvor Peder Jørgensen Fastrup optrådte som delefoged, var den 3. juli 1700, da der fremførtes en sag pä herredstinget mellem Jens Christensen i Høgild, herremanden pä Lundenæs og Peder Jørgensen Fastrup selv. 16 år forinden havde herredsfoged Knud Jacobsen i Bjødstrup afhændet et engareal til Peder Jørgensen Fastrups bror Jens uden herremanden pä lundenæs tilladelse, og det var nu denne ulovlige handel, der sä mange år efter gav anledning til en proces. Skønt Peder Jørgensen Fastrup således selv var direkte indblandet, optrådte han alligevel som delefoged og repræsenterede herremanden pä Lundenæs pä hvis vegne han krævede, at handlen skulle gå tilbage. Imellemtiden var broderen Jens død, og dennes enke havde indgået ægteskab med den nævnte Jens Christensen i Høgild. Sidstnaevnte ville imidlertid ikke godvilligt give afkald pä engarealerne, og det forte til en længere varende sag, men vi ved ikke om der faldt nogen dom, eller om man enedes om et forlig, blot står det fast, at endnu i 1712 var engarealerne i Jens Christensen i Høgilds eje |
|
Brors dødsfald
|
|
|
Datters ægteskab
|
|
|
Søsters dødsfald
|
|
|
Søns dødsfald
|
|
|
Død
|
|
| far |
1620–1713
Født: omkring 1620 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: 1713 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|---|---|
| mor |
1635–1670
Født: omkring 1635 — Hagelskær, Ikast, Hammerum, Ringkøbing Død: efter 1670 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1655 — |
|
1 år
ham selv |
1655–1701
Født: omkring 1655 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: 1701 — Bjødstrup, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|
6 år
lillebror |
1660–1700
Født: omkring 1660 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: omkring 1700 — Salholdt, Herning, Hammerum, Ringkøbing |
|
1 år
lillebror |
1660–1713
Født: omkring 1660 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: januar 1713 — Hagelskær, Ikast, Hammerum, Ringkøbing |
|
1 år
lillebror |
1660–1700
Født: omkring 1660 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: før 1700 — Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|
1 år
lillesøster |
1660–1700
Født: omkring 1660 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: efter 1700 — Gammelgaard, Lind, Rind, Hammerum, Ringkøbing |
| far |
1620–1713
Født: omkring 1620 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: 1713 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|---|---|
| stedmor |
1650–1689
Født: før 1650 Død: efter 9. november 1689 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1671 — |
| ham selv |
1655–1701
Født: omkring 1655 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: 1701 — Bjødstrup, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|---|---|
| hustru | |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1675 — |
|
1 år
datter |
1675–1726
Født: omkring 1675 — Birk, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: efter 1726 — Bjødstrup, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|
6 år
søn |
1680–1700
Født: omkring 1680 — Birk, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: efter 1700 |
| ham selv |
1655–1701
Født: omkring 1655 — Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing Død: 1701 — Bjødstrup, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|---|---|
| hustru |
1660–1701
Født: omkring 1660 — Vester Høgild, Rind, Hammerum, Ringkøbing Død: efter 1701 — Bjødstrup, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1682 — |
| partner’s partner |
1670–1703
Født: omkring 1670 — Remmegård, Ikast, Hammerum, Ringkøbing Død: efter 1703 — Bjødstrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing |
|---|---|
| hustru |
1660–1701
Født: omkring 1660 — Vester Høgild, Rind, Hammerum, Ringkøbing Død: efter 1701 — Bjødstrup, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing |
| Ægteskab | Ægteskab — 1701 — |
| Født | |
|---|---|
| Ægteskab | |
| Ægteskab | |
| Erhverv | |
| Note | |
| Note | |
| Navn | |
| Navn | |
| Død | |
| Note |
Senest 1698 overtog Peder Jørgensen Fastrup embedet som delefoged i Hammerum Herred, hvilket embede utvivlsomt har fritaget ham for skatter og afgifter. Den 7. januar 1699 ses han i sin egenskab af delefoged at være mødt op pä herredstinget pä vegne af Lundenæs slot for her at få praeciseret, at ingen selvejerbønder, hvor herlighedsretten til gårdene hørte under Lundenæs, havde ret til at bortsælge, b eller pantsætte deres bondeskyld eller bonderettigheder, førend de først efter loven havde tilbudt samme til herlighedsejeren pä Lundenæs Slot. |
|---|---|
| Note |
Sidste gang, hvor Peder Jørgensen Fastrup optrådte som delefoged, var den 3. juli 1700, da der fremførtes en sag pä herredstinget mellem Jens Christensen i Høgild, herremanden pä Lundenæs og Peder Jørgensen Fastrup selv. 16 år forinden havde herredsfoged Knud Jacobsen i Bjødstrup afhændet et engareal til Peder Jørgensen Fastrups bror Jens uden herremanden pä lundenæs tilladelse, og det var nu denne ulovlige handel, der sä mange år efter gav anledning til en proces. Skønt Peder Jørgensen Fastrup således selv var direkte indblandet, optrådte han alligevel som delefoged og repræsenterede herremanden pä Lundenæs pä hvis vegne han krævede, at handlen skulle gå tilbage. Imellemtiden var broderen Jens død, og dennes enke havde indgået ægteskab med den nævnte Jens Christensen i Høgild. Sidstnaevnte ville imidlertid ikke godvilligt give afkald pä engarealerne, og det forte til en længere varende sag, men vi ved ikke om der faldt nogen dom, eller om man enedes om et forlig, blot står det fast, at endnu i 1712 var engarealerne i Jens Christensen i Høgilds eje |