Christen Jensen Fastrup, 15751656 (81 år)

Navn
Christen Jensen /Fastrup/
Fornavne
Christen Jensen
Efternavn
Fastrup
Navn
Christen /Jensen/
Fornavne
Christen
Efternavn
Jensen
Født
Brors fødsel
Farmors død
Mors død
Ægteskab
før 1600 (25 år)
Datters fødsel
Bopæl
Note: Christen Jensen Fastrup nævnes i 1606 som ejer og beboer af Gammelgaard i Lind, Rind sogn. Samme år flyttede han imidlertid - efter faderens død - sammen med moderen til Nr. Fastrup, en større fæstegård i Gjellerup sogn. Han ses dog stadigvæk at have beholdt Gammelgaard og var vist desuden sammen med sine søskende ejer af en halvgärd i Rind sogn, som tidligere havde tilhøre faderen.
Fars død
Bopæl
Datters fødsel
Note: ?
Søsters dødsfald
Note
10. januar 1618 (43 år)
Note: I årene 1617-1619 udbrød der en heftig strid om nogle stole i Gjellerup kirke, og den 10. januar 1618 var Christen Jensen Fastrup mødt op i retten som vidne. Derudover ses han dog ikke at have haft noget med sagen at gøre.
Note
20. april 1618 (43 år)
Note: "Den 20. April 1618 vidnede han paa Bølling Herredsting i Anledning af en Trolddomssag fra Sonder Lern Sogn for otte Mænd, at "han for 15 Aar siden havde en Hesteplag, som var bleven "forbistret" og vild, og i hans Fraværelse havde hans Folk fanget den udi et Hus. Saa kom han hjem om Natten fra "Rye-Markind", da var Paaske Rasmussen i Gaarden. Saa kom de i Tale om samme Plag. Han tog da en Lygte og gik ud til den, og Paaske Rasmussen gik med ham. Og da de kom til Døren, da gik Paaske Rasmussen derind, da lob samme Plag til ham, saa tog han fat paa den og saa i Munden paa den og spyttede i den og lod den gaa to Gange i Huset, og han havde den ene Haand paa Ryggen og den anden under Bugen paa den. Saa gav han den nogle Slag paa Ryggen og under Bugen. Derefter gik Plagen til Stalden og aad og blev til Pas igen. For havde den slagen en Væg ned i Stalden og bidt Krybben sonder, og da turde ingen Menneske komme ind til den, saa vild var den. Og Paaske Rasmussen sagde, at det var af et Menneske den Sygdom, Plagen havde, og medens Christen Jensen havde været borte, var Plagen i hans Fraværelse blevet saa vild, at ingen kunde styre den, og da havde hans Folk hørt, at der var kommen en saa stærk Susen over Gaarden, som om det øverste af Husene faldt ned, og de havde hørt en Ringlen udi i Gaarden, saa de troede, at det var deres Husbonde, som var hjemkommen og de tog derfor en Lygte og gik ud for at tage imod ham.

"Den 20. April 1618 vidnede han paa Bølling Herredsting i Anledning af en Trolddomssag fra Sonder Lern Sogn for otte Mænd, at "han for 15 Aar siden havde en Hesteplag, som var bleven "forbistret" og vild, og i hans Fraværelse havde hans Folk fanget den udi et Hus. Saa kom han hjem om Natten fra "Rye-Markind", da var Paaske Rasmussen i Gaarden. Saa kom de i Tale om samme Plag. Han tog da en Lygte og gik ud til den, og Paaske Rasmussen gik med ham. Og da de kom til Døren, da gik Paaske Rasmussen derind, da lob samme Plag til ham, saa tog han fat paa den og saa i Munden paa den og spyttede i den og lod den gaa to Gange i Huset, og han havde den ene Haand paa Ryggen og den anden under Bugen paa den. Saa gav han den nogle Slag paa Ryggen og under Bugen. Derefter gik Plagen til Stalden og aad og blev til Pas igen. For havde den slagen en Væg ned i Stalden og bidt Krybben sonder, og da turde ingen Menneske komme ind til den, saa vild var den. Og Paaske Rasmussen sagde, at det var af et Menneske den Sygdom, Plagen havde, og medens Christen Jensen havde været borte, var Plagen i hans Fraværelse blevet saa vild, at ingen kunde styre den, og da havde hans Folk hørt, at der var kommen en saa stærk Susen over Gaarden, som om det øverste af Husene faldt ned, og de havde hørt en Ringlen udi i Gaarden, saa de troede, at det var deres Husbonde, som var hjemkommen og de tog derfor en Lygte og gik ud for at tage imod ham.
Det var denne Begivenhed, som Christen Jensen havde faaet Ordrer til at vidne om paa Bølling Herredsting, fordi Paaske Rasmussen var blev stævnet for dette Ting paa Grund af sine Troldkunster."

Søns fødsel
Hustrus dødsfald
Brors dødsfald
Note
november 1634 (59 år)
Note: I november 1634 var Christen Jensen Fastrup en af de fire mænd, der foretog syn over liget af Michel Sørensen i Birk, som d. 25. oktober samme år var blevet dræbt af Las Andersen. Efter ligsynet afgav de fire mænd folgende forklaring: "Da saa de først et Saarmaal paa hans højre Haand inden paa den lange Finger, som de syntes var skaaren med en Kniv, og et Saarmaal paa den lange Finger paa den venstre Haand. Nok paa hans Hoved over hans venstre Øre saa de, at han havde et Knivslag, som de syntes var slagen igennem hans Hovedben, og ind i Hovedet, hvilket de syntes var hans Dodssaar."
Datters ægteskab
Note: Ifølge "Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn" skulle hun være mor til Jacob Mortensen Barfods børn, men alle andre kilder siger hun er hustru nr. 2, og det er den første, der er mor til børnene.
Datters dødsfald
Datters dødsfald
efter 1643 (68 år)
Søns ægteskab
Note: ?
Note
Note: Da både Christen Jensen Fastrups søn og sønnesøn var delefogeder pä Lundenæs slot, er det ret sandsynligt, at han også selv har beklædt denne stilling, ihvertfald ses han flere gange at have optrådt som dommer pä Hammerum herredsting i herrefogedens sted.
Død
Familie med forældre
far
15351606
Født: omkring 1535Holstebro, Holstebro, Hjerm, Ringkøbing
Død: 1606Bjødstrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
mor
15401590
Født: før 1540Bjerre, Aale, Vrads, Skanderborg
Død: efter 1590Langelund, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing
Ægteskab Ægteskabfør 1560
1 år
storesøster
15601618
Født: omkring 1560Langelund, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing
Død: før 1618Hollingholt, Sunds, Hammerum, Ringkøbing
16 år
ham selv
15751656
Født: omkring 1575Langelund, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing
Død: efter 1656Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
6 år
lillebror
15801625
Født: omkring 1580Langelund, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing
Død: efter 1625Gellerup, Hammerum, Ringkøbing
Familie med Anne Jensdatter
ham selv
15751656
Født: omkring 1575Langelund, Gellerup, Hammerum, Ringkøbing
Død: efter 1656Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
hustru
15801625
Født: før 1580Egeris, Nørre Vium S, Bølling H, Ringkøbing
Død: efter 16. januar 1625Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
Ægteskab Ægteskabfør 1600
1 år
datter
16001636
Født: omkring 1600Gammelgaard, Lind, Rind, Hammerum, Ringkøbing
Død: efter 17. juni 1636Bjødstrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
11 år
datter
16101643
Født: omkring 1610Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
Død: efter 1643
11 år
søn
16201713
Født: omkring 1620Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
Død: 1713Nørre Fastrup, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing
Født
Bopæl
Note
Note
Note
Note
Bopæl

Christen Jensen Fastrup nævnes i 1606 som ejer og beboer af Gammelgaard i Lind, Rind sogn. Samme år flyttede han imidlertid - efter faderens død - sammen med moderen til Nr. Fastrup, en større fæstegård i Gjellerup sogn. Han ses dog stadigvæk at have beholdt Gammelgaard og var vist desuden sammen med sine søskende ejer af en halvgärd i Rind sogn, som tidligere havde tilhøre faderen.

Note

I årene 1617-1619 udbrød der en heftig strid om nogle stole i Gjellerup kirke, og den 10. januar 1618 var Christen Jensen Fastrup mødt op i retten som vidne. Derudover ses han dog ikke at have haft noget med sagen at gøre.

Note

"Den 20. April 1618 vidnede han paa Bølling Herredsting i Anledning af en Trolddomssag fra Sonder Lern Sogn for otte Mænd, at "han for 15 Aar siden havde en Hesteplag, som var bleven "forbistret" og vild, og i hans Fraværelse havde hans Folk fanget den udi et Hus. Saa kom han hjem om Natten fra "Rye-Markind", da var Paaske Rasmussen i Gaarden. Saa kom de i Tale om samme Plag. Han tog da en Lygte og gik ud til den, og Paaske Rasmussen gik med ham. Og da de kom til Døren, da gik Paaske Rasmussen derind, da lob samme Plag til ham, saa tog han fat paa den og saa i Munden paa den og spyttede i den og lod den gaa to Gange i Huset, og han havde den ene Haand paa Ryggen og den anden under Bugen paa den. Saa gav han den nogle Slag paa Ryggen og under Bugen. Derefter gik Plagen til Stalden og aad og blev til Pas igen. For havde den slagen en Væg ned i Stalden og bidt Krybben sonder, og da turde ingen Menneske komme ind til den, saa vild var den. Og Paaske Rasmussen sagde, at det var af et Menneske den Sygdom, Plagen havde, og medens Christen Jensen havde været borte, var Plagen i hans Fraværelse blevet saa vild, at ingen kunde styre den, og da havde hans Folk hørt, at der var kommen en saa stærk Susen over Gaarden, som om det øverste af Husene faldt ned, og de havde hørt en Ringlen udi i Gaarden, saa de troede, at det var deres Husbonde, som var hjemkommen og de tog derfor en Lygte og gik ud for at tage imod ham.
Det var denne Begivenhed, som Christen Jensen havde faaet Ordrer til at vidne om paa Bølling Herredsting, fordi Paaske Rasmussen var blev stævnet for dette Ting paa Grund af sine Troldkunster."

Note

I november 1634 var Christen Jensen Fastrup en af de fire mænd, der foretog syn over liget af Michel Sørensen i Birk, som d. 25. oktober samme år var blevet dræbt af Las Andersen. Efter ligsynet afgav de fire mænd folgende forklaring: "Da saa de først et Saarmaal paa hans højre Haand inden paa den lange Finger, som de syntes var skaaren med en Kniv, og et Saarmaal paa den lange Finger paa den venstre Haand. Nok paa hans Hoved over hans venstre Øre saa de, at han havde et Knivslag, som de syntes var slagen igennem hans Hovedben, og ind i Hovedet, hvilket de syntes var hans Dodssaar."

Note

Da både Christen Jensen Fastrups søn og sønnesøn var delefogeder pä Lundenæs slot, er det ret sandsynligt, at han også selv har beklædt denne stilling, ihvertfald ses han flere gange at have optrådt som dommer pä Hammerum herredsting i herrefogedens sted.