Ole Munks Slægtsdatabase

?

Efter den anden svenskekrigs afslutning i 1660 var Jørgen Christensen Fastrup med til at udstede et tingsvidne pä et syn over Lundenæs gårdenes tilstand efter krigen. Heri hedder det om den gärd, som han havde i fæste i Nr. Fastrup: "I lige Maade saa de (Synsmændene) den Gaard i Nørre Fastrup, som Jørgen Christensen paabor, hvor Husene er noget forfaldne, og Sæden synes at være forringet en tredie Part".

Den 9. marts 1689 stævnede Jørgen Christensen Fastrup i sin egenskab af delefoged til Lundenæs sognepræsten Svenning Poulsen for resterende præstegæsteri samt Peder Jensen for resterende kirkeskat. Førstnævnte undlod at møde, men havde indsendt et brev til herredstinget, mens sidstnaevnte sendte sin hustru Ane Andersdatter, som erklærede, at den bemeldte kirkeskat pä 10 mk. for året 1687 var blevet betalt. Hun påstod således, at Jørgen Christensen Fastrups hustru for nogen tid siden havde modtaget 7 sdlr. 2 mk. 12 sk., hvilket hun havde fået en kvittering for pä et stykke lost papir. Ifølge Ane Andersdatters udsagn skulle kirkeskatten på de 10 mk. have været iberegnet dette belob. Hertil svarede Jørgen Christensen Fastrup, at dette ikke var rigtigt, da det belob, som hans hustru havde modtaget, var landgilde og arbejdspenge, som Visti Jensen og Mads Henriksen havde betalt til hans hustru af deres påboende gärd, der tilhørte ham. Jørgen Christensen Fastrup ønskede derfor pä sit herskabs vegne, at der samme dag skulle falde dom i sagen, medens Ane Andersdatter bad om udsaettelse. Dommen faldt dog straks, og præsten blev dømt til at betale de resterende gæsteripenge inden 15 dages forløb, medens Ane Andersdatters mand Peder Jensen ligeledes skulle betale de 10 mk. i kirkeskat inden 15 dage.

En søster til Peder Jørgensen Fastrup, Apelone, var gift med Peder Graversen, der sad som fæster af en gärd i Lind by, Rind sogn, hvilken gärd var ejet af Peder Jørgensen Fastrups far. Peder Graversen var en driftig landmand og blev efterhånden sä velstående at han var i stand til at købe gården til selveje, hvilket skete 1699. Den dag, hvor skødet skulle underskrives, var da faderen Jørgen Christensen Fastrup samlet med sine 3 sønner Clement, Christen og Peder samt Peder Graversen og dennes hustru i gården der hed Gammelgaard. De blev her enige om, at de 60 rdlr., som Peder Graversen skulle betale sin svigerfader for gårdens bondeskyld, skulle deles ligeligt mellem de 3 sønner som arv. Pengene skulle dog i forste omgang overgives Peder Jørgensen Fastrup, som sä senere skulle udbetale 20 rdlr. til hver af sine 2 brødre Jens Abildtrup fortæller i sin bog "Selvejerslægten Bjødstrup at skødet lå pä bordet klar til underskrift, men Peder Jørgensen Fastrup nægtede at underskrive for svogeren Peder Graversen havde givet ham de 60 rdlr. Peder Graversen talte derfor pengene op pä bordet og overgav dem til Peder Jørgensen Fastrup, og først da underskrev denne. Imellemtiden døde Peder Jørgensen Fastrup, og omtrent samtidig døde broderen Clement, der var birkefoged pä Herningsholm og boede i Salholt. Peder Jørgensen Fastrup havde således ikke nået at udbetale 2 x 20 rdlr. til brødrene Clement Jørgensens søn Jørgen henvendte sig nu til Peder Jørgensen Fastrups enke Elle Jensdatter for at få de 20 rdlr. udleveret, men hun og hendes nye mand Jens Madsen Remme nægtede at betale ham belobet, idet de hævdede at han ikke kunne bevise sin ret hertil. Han ville imidlertid naturligt nok have pengene, som han selvfølgelig havde krav pä, og valgte at sende to maend til sin farfar, den gamle Jørgen Christensen Fastrup, der endnu levede, og som lå i sygeseng. Den gamle mand vidnede klart og tydeligt trods sin høje alder om hændelsesforløbet i 1699. Herredstingets dom gik da også Jens Madsen Remme og hustruen imod, og fastslog deres pligt til at udbetale Jørgen Clementsen de 20 rdlr., som hans far, medens denne levede, jo vitterlig havde fäet af sin far. Jens Madsen Remme og hustru ville imidlertid ikke modtage dommen, men appelerede den til overretten i Viborg, og her valgte dommerne at underkende herredsrettens dom, idet man sagde, at der ikke forelå noget skriftligt bevis pä, at Jørgen Clementsen havde disse 20 rdlr. tilgode, og det måtte man forlange, når nogen krævede gæld indfriet "efter død mand".