Ole Munks Slægtsdatabase

Jacob Mortensen (Barfod) nævnes 1619 i skiftet efter faderen som boende i selvejergården Bjødstrup i Gellerup sogn og 1622 nævnes han som delefoged på Lundenæs slot.

Nævnt som delefoged til Lundenæs i 1622. Han stævner da på lensmandens Hr. Uldrick Sandbergs vegne Niels Madsen i Brændgaard for landstinget for uendelig dom, som denne havde hvervet over et forligelsestingsvidne, som var udstedt på Hammerum Herredsting den 11. november 1620 oh gjort mellem husbonds tjenere og lensmandens tjener i Skibbild angående nogen "Digge lockelse" ved deres gårde, hvilket tingsvidne skulle være gjort dem begge til gavn og bedste eftersom de havde bevilget og samtykket. Men Jacob Mortensen Barfod krævede, at ovennævnte tingsvidne og landstingsdom ikke burde være ved magt, da lundenæsbinden i Skibbild uden lensmandens billigelse havde indgået på forlig med den anden bonde, som hørte til Herningsholm, der da ejedes af Grev Gert Rantzau.

Allerede den 3. december 1625 møder vi Jacob Barfod som herredsfoged; thi da udstedte han sammen med to andre mænd et tingsvidne lydende på, at seks mænd havde vidnet, at det var dem fuldt vitterligt, at Jep Christensen Ulf, Havnstrup og Michel Trogelsen samme sted havde stedt og fæst af ærlig og velbyrdige mand, Knud Gyldenstjene til Timgaard, den gaard i Havnstrup, de bor udi.

Jacob Mortensen (Barfod) havde fra sin far arvet et pant i en gård beliggende i Sædding i Nr. Nebel sogn. Da gårdens ejer forsømte at betale afgifter af gården, og denne derfor hjemfaldt til kongen, skrev Jacob Mortensen (Barfod) en bønskrivelse til kongen om hjælp. I den anledning skrev kongen til lensmanden på Riberhus: "Vor synderlig gunst tilforn vider, at eftersom nærværende Jacob Mortensen i Bjødstrup os underdanigst supplicando have ladet tilkendegive, hvorledes hans afgangne fader, Morten Jacobsen, for nogle år siden haver sig tilforpantet en selvejergård i Riberhus Len i Sæddingby for et hundrede rigsdaler, som Claus Pedersen [Barfod] da påboede, og efterdi han havde været forsømmelig og ikke i nogle år har udredt til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens formelding, er samme gård skuret i fald og der under slottet til os og kronen annamet, og siden der samme bonde ved døden er afganget, er arv og gæld efter ham forsvoret, så at forskrevne Jacob Mortensen og hans børn derover har lidt stor skade og for forskrevne udlagte pending ingen fyldest bekommet underdanigst begærendes, at vi nådigst ham ville bevilge og tillade, at han samme bondegård igen måtte bekomme og indfri af fald, da beder vi eder nådigst ville, at I forskrevne Jacob Mortensens forskrevne bondegård uden stedmål lader igen bekomme, dog at han den af fald indfrier, og udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommet udi fald for, og siden årligen give og gøre deraf, hvad rettighed deraf plejer at gange.
Og ville vi, at den, som samme gård nu besidder, med sin hustru deres livstid denne gård må beholde efter den besked, de til Riberhus haver gjort, og imidlertid intet videre besværges, med mindre han eller hans arvinger kunne have det i minde.
Dermed sker vor vilje. Befalendes eder Gud. Skrevet på vort slot den 10. april 1633 under vor Zignet.
Christian."

Hans far havde 1600 lånt Claus Pedersen Barfod 100 rdl., men da denne havde forsømt sine afgifter til kongen var hans gård ved hans død blevet inddraget under kronen. Jacob Barfod sendte nu en bønskrivelse til kongen og Christian IV tilstod ham derfor d. 1% 1633, at han måtte få Claus Barfods tidligere bondegård, hvis han indfriede den og udlagde al den resterende landgilde og siden årligt erlægge de fornødne afgifter.

Ifølge skrivelse af 24. februar 1635 faar herredsfoged Jacob Mortensen bevilling på Kronens hele og kirkens halve part af korntienden ag Gellerup sogn for fæste og afgift, når Jens Nielsen Gjødstrup, sognepræst i Gjellerup, som nu har dem, dør. Nævnte Jacob Mortensen har berettet, at disse parter af korntienden har ligget til den gaard, som han beboer, for fordringens skyld, da der ikke er engbjergning til gården, hvormed den kan holdes til magt, men at Hr. Jens N., sognepræst i nævnte Gjellerup, nu har disse parter.
Embedsmanden på Lundenæs Slot skalfæste Jacob Mortensen nævnte parter korntiende til hans gaard, når de bliver ledige efter Hr. Jens' død.

Desuden fik Jacob Barfod d. 24/4 1635 bevilling på kronens hele og kirkens halve part af korntienden af Gellerup sogn for fæste og afgift, når sognepræsten i Gellerup, der da havde den, døde. Det tilfaldt ham da ifølge stadfæstelsesbrev d. >% 1636 mod sædvanligt fæste og en årlig afgift på 18 ørte rug og 9 ørte byg at levere til fastelavn. Endvidere ejede han i Gellerup by en gård, som havde vanskeligt ved at få bortfæstet, da afgifterne var for store, nemlig 4 sk. leding, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovvogn, 1 svin, 1 rdl. og 24 skipp havre, hvorfor han i 1641 bad om at afgiften måtte blive halveret. I 1643 fik han afgiftsnedsættelse for en anden af sine gårde i Gellerup.

Ifølge "Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn" skulle hun være mor til Jacob Mortensen Barfods børn, men alle andre kilder siger hun er hustru nr. 2, og det er den første, der er mor til børnene.

17. april 1636 får Jacob Mortensen i Bjødstrup et stadfæstelsesbrev på livstid på, at han og hans hustru, Anna Christensdatter (2. ægteskab), om hun overlever ham, for sædvanlig fæste og afgift på kronens part af korntienden af Gellerup sogn for en årlig afgift af 18 ørte rug og 9 ørte byg at levere til fastelavn.

Jacob Mortensen ejede en gård i Gellerup by, som han havde vanskeligt ved at få fæstet bort, idet den ene fæster efter den anden måtte gå fra på grund af armod, fordi gårdens afgifter var alt for store. Da besluttede han at indsende en ansøgning til Kongen om at få den forarmede gårds skatter og afgifter nedsat. Skrivelsen havde følgende ordlyd:
"Stor mægtige højbårne første allernådigste Herre og Konning, jeg eders nådigste fattige tjener forårsages på det allerunderdanigste eders kongelige Majestæt med denne min suplicatzion at besøge Giffuendes eders Kongelige Majestæt, paa der allerunderdanigste til kende, at jeg haver en liden og ganske ringe jordegen gård, liggende i Gielderup sogn og by udi Lundenæs Len, som Christen Pedersen sidst påboede, hvilken er så ganske højt betynget, og for skyld til Kronen, at ingen noget længe haver kunnet bo derpå, mens en efter anden, af samme store årlige udgift er blevet forarmet, så at gården der offuer er blevet øde, og endnu stander øde, thi den skylder årlig til kronen iiij Sk. leding, j ørte rog, j ørte biug, j skovvogen, j svuin, j R:daler xxiiij skipp Auer, som er fast lige ved anden guode Jordejer gårde ud i sognet og nabolag hosliggende, som er fæstet dobbelt så gode, på ejendom og brugelighed, end som samme liden gaard er, huer for jeg ved nu aldieles ingen jeg kand bekomme, som den vil antage, och beside bliver øde standende uden eders kongelige majestæt, af mildhed og nåde nådigst ville bevilge at bemeldte lille gård udi Gielderup by, må her efter, være kvit og forskånet, med halve parten af ald huis skylde landgield och ald anden Herlighed udgift og thønge, som der til desse er affgiffuen och udred, thil kronen i alle maader, thi jeg ved ingen som kand ellers boe der på, och være ved magt at holde den ved lige, hvilken er med uvildige dannemæns vinde at bevise, og erfare, jeg til binder mig og så festen med mere af min part at afslå så at gården herefter kan holdes ved magt om eders majestæt den med halv skyld og tyngde til kronen nådigst vil forskåne er på eders Kongelige Majestæts nådigste Guode gensvar formodendis, slig eders kongelige mildhed ved Gud allermægtigste rigelig belønne, Gud spare og bevare eders kongelige majestæt med en lang varende og lyksalig regemente både til liv og sjæl. Datum Biørstrup (Bjødstrup) den 18. marts 1641

Eders kongelige majestæts fattige ydmyge og underdanige tjener Jacob Mortensen i Biørstrup. Herredsfoged udi Hammerum herred."

Den 22. august 1643 indsender Jacob Mortensen igen en ansøgning til kongen om, at en anden jordegen gård, som han har i Gjellerup by og sogn, må blive forskånet for den årlige kroneskyld, som den af uvildige dannemænd er taxeret til at tåle samt halv ægt og redsel.
Ifølge kongelig skrivelse ad 21. november 1643 til lensmanden Ivar Vind får herredsfogeden meddelelse om, at hans gård har fået den ønskede nedsættelse af de forskellige afgifter.

Den 13 juli 1636 blev Jacob Mortensen (Barfod) udnævnt til Værge for Gellerup Kirke, od da svenskerne 1643 hærgede landet, var han endnu kirkeværge, hvilket fremgår af kirkens regnskabsbog for dette år: "Forskrevne års tiendekorn haver kirkeværgen Jacob Mortensen oppebåren og er ham af fjenderne aftvunget og fratagen, så han intet havde nydt eller beholden deraf efter tingsvidnes indhold og derfor ikke føres ham her til indtægt."
Under krigen gik mange enlige gårde og landsbyer op i luer; efter fredsafslutningen 1645 meddeltes det således, at Jacob Mortensen (Barfod) havde fået afbrændt "en halv hundrede fag hus" uden nogen årsag.

Den 13/7 1636 blev han værge for Gellerup kirke og var det endnu under Torstenssonfejden. Svenskerne hærgede egnen i 1643 og tog hvad kirken netop havde fået af korntiende, kvægtiende eller kornjordskyld. Ved fredsslutningen i 1645 bestod Jacob Mortensens besætning af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får. Jacob Barfod har ejet 3 gårde i Bjødstrup, 2 i Ikast sogn (Hagelskjær og Hesselbjerg), 1 i Nørre Søby i Rind sogn, 1 i Sædding i Nørre Nebel og 2 i Gellerup by. Desuden havde han en formue på 200 rdl., som han i 1652 måtte svare renteskat af. I hele Hammerum herred fandtes kun præsten i Sunds, der havde en lige så stor formue. I 1653 erklærede Jacob Barfod, at han havde brugt alle pengene.

Ved fredsslutningen i 1645 bestod Jacob Mortensens besætning af 4 øg, 8 stude, 6 køer, 4 ungnød og 12 får og en halv hundrede fag hus, uden nogen årsag af fjenden er afbrændt.

Jacob Mortensen har været ejer af flere gårde, således 3 gårde i Bjødstrup, hvoraf den ene var uden bygning, i Ikast sogn: 2 gårde eller boel, Hagelskjær og Hesselbjerg, og en gård i Nørre Søby i Rind sogn, og desuden havde han, som før nævnt, haft faderens gård i Sædding i Nr. Nebel og 2 gårde i Gjellerup by. Tillige havde han penge på rente. 1652 måtte han svare rentepengeskat af 200 Rdlr., hvad den gang var mange penge og i hele det store Hammerum herred er der kun en mand foruden, der betaler så stor skat, nemlig præsten i Sunds, Hr. Anders Christensen, som svarer af den samme sum. 1653 slap herredsfogeden for skat; thi da godtgjorde han for retten, at "hans pending som han tilforn har angiven at have på rente og skattede af, har han nu optaget til sin fornødenhed og har nu ingen at skatte af".

Rentepengeskatten 1653:
......
Hammerum herred:
Peder Olufsen i Ørskov, Snejbjerg, 50 RDL
Crristen Clemendtsen i Svendlund, Rind, 33 RDL
Hr. Anders i Sundts, 100 RDL
Jacob Mortensen i Bjødstrup, Gjellerup, 200 RDL
........
Føres til afkortning og udgift, som nogle af forskrevne mænd til deres nødtørft haffer optaget efter hosfølgende tingsvidners bemelding, nemlig:
........
Hammerum herred
Hr. Anders i Sunds, 200 rdl
Jacob Mortensen i Bjøstrup, Gjellerup, 200 RDL

I 1656 udbrød der en strid imellem Jacob Mortensen (Barfod) og Birkefogeden Christen Pedersen i Agerskov. Denne havde det meste af sommeren irriteret byens befolkning ved at lade sine kreaturer og heste løbe ind på Bjødstrups store engarealer, hvor de gjorde betydelig fortræd ved at nedtræde og æde græsset og ødelægge digerne. Peder Jensen, Jens Pedersen og Jep Pedersen i Agerskov vidnede til fordel for Jacob Mortensen (Barfod), "at det er dem fuldt vitterligt i sandhed, at de havde set, at Christen Pedersen i Agerskov har haft 11 store øxen og unge stude, 10 køer og 4 kvier, som havde gået med Agerskov hjord, fra græsset groede om Sct. Volborgs dag og til imod pintzedag siden sidst forleden og gjort skade på Jacob Mortensens eng på Tuum og vedstoel og på Peder Jacobsens enge i Hammerum."
Inden den sag nåede at blive bragt til afslutning, var Jacob Mortensen (Barfod) død, men det blev bevist, at han havde retten på sin side.

Se mere udførlig omtale i "Selvejerslægten Bjødstrup".

I 1599 var der 4 gårde i Bjødstrup by, 2 mindre og 2 større. I de to større boede Peder Bonde Mar og Jens Christensen Langelund. Disse to mænd og deres slægtninge ejede tilsammen 13 gårde og boel, nemlig 4 gårde i Bjødstrup og 5 andre gårde i Gellerup sogn: Langelund, Have, Bitro (Besser), Sdr. Fastrup og Krogslund, Hesselbjerg og Hagelskjær i Ikast sogn, i Rind sogn: 1 gård i Søby og 1 gård i Lind.
Om disse gårde hedder det i Jordebogen: "Disse efterskrevne jordejergårde og buelle haver tvende bønder ved navn Peder Bonde (Mar) og Jens Christensen (Langelund) og deres medarvinger i Tingsel for en visse Landgilde over en summa, som her næst efter samme gods findes antegnet og indført, eftersom fremfarende konger dennom naadigst undt og bedrevet haver".
Af jordebogen 1597 fremgår det, at afgiften Tingsel er anført under et for alle gårde og er sat til 28 Sk. Leding, 6 ørtug rug, ½tønde smør, 2 skovsvin og 22 hestegæsteri. At denne afgift var lempelig, og at selvejerbønderne havde været tilfredse med den, ses af følgende kongelige skrivelse: "At eftersom for os underdanigst haver ladet tilkendegive Jacob Mortensen i Bjødstrup, Herredsfoged i Hammerum herred, hvorledes han og hans medarvingers forfædre skal have bekommet nogle selvejerbøndergårde og boel liggendes udi Lundenæs Len i forskrevne Hammerum herred, kaldet Tingelsgods for en vis summa årlig kornskyld og landgilde efter jordebogens takst, og forskrevne Jacob Mortensen og hans medarvinger underdanigst er begærendes, at deres efterkommere og arvinger herefter stedse og altid mod samme afgift, skyld og landgilde og anden herlighed måtte tjene og blive til forskrevne vort slot Lundenæs som hidindtil og ikke fra kronen at bortskiftes.
Og efterdi vor lensmand på forskrevne vort slot sig underdanigst imod os haver erklæret samme gods ikke fra forskrevne Lundenæs Len uden største skade for belejlighed og anden herlighedsskyld kan mistes og ombæres.
Da efter slig lejlighed haver vi af synderlig Gunst og nåde, nådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at forskrevne Tingselsgods, som forskrevne Jacob Mortensen og hans medarvinger nu haver, herefter som hidtil altid skal ligge og blive under kronen til forskrevne vort slot Lundenæs og aldrig derfra skiftes og ombæres."

Nævnt på side 252 i Barfod Sagaen

I en præsteindberetning fra Gjellerup 1767, oplyses at der under kirkegulvet i Gjellerup kirke er begravet 2 herredsfogeder, nemlig Peder Jensen og hans
svigerfar Jacob Mortensen Barfod.