Ole Munks Slægtsdatabase

Morten Jacobsen giftede sig til halvdelen af Waddegaard, der var på 16 tdr. hartkorn. Han købte senere Hagelskjær og flyttede dertil.

boede i Vådegård også kaldet Våde Skov i Ikast sogn.

Af et Pantebrev fra Aaret 1600 kan vi se. at Morten Jacobsen” har kendt sin Slægt i Sædding og haft Forbindelse med den; thi Pinsedag 1600 træffer vi Claus Pedersen Barfod i Vaadegaard, hvor han overtaler Morten Jacobsen til at laane sig den ret store Sum af 100 Daler mod at faa Pant i hans Bondegaard i Sønder Sædding. Denne Claus Pedersen Barfod er formodentlig en Søn af Herredsskriveren i Vester Home Herred, Peder Lauridsen Barfod, om hvem vi ved, at han 1592 fik Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kronens Part af Korntienden af Nørre Nebel Sogn. [Viborg Landstings Dombog C. 1642.]

I 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning, Claus Pedersen Barfod i Sædding, mod et lån på 100 daler. På lignende måde lånte han penge ud til Las Nielsen i Gelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og vel endnu flere. Christen Christensen kunne ikke klare lånet, hvorfor han måtte afstå sin gård eller Boel til Morten Barfod mod at blive boende der som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter dennes død. Morten Barfod besad dog kun den ene halvdel af Vådegård, medens hans svoger Christen Nielsen, havde den anden halvdel.

Efter Morten Jacobsens død gjorde hans enke og børnene krav på Niels Graversens gård i Gelleruplund, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i rette tid. Men Niels Graversen hævdede, at at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retfærdige "oldarvegods", og da de intet ville høre herom, stævnede han dem først for herredstinget og senere for landstinget, idet han påstod, at nævnte pantebrev aldrig var blevet læst på tinge, og derfor burde være magtesløst. Sagen blev formodentlig forligt, da man ikke hører mere om den. Det var i 1618. [Viborg Landstings Dombog C. 1618, 14. Marts. ]

Bemærk, at forbindelsen mellem Morten Jacobsen Barfod og Jacob Olufsen Barfod og en del af deres aner ikke er bevist. Men er bygget på de antagelser, der gøres i Barfod Sagaen og anden litteratur.

Morten Jacobsen Barfod, der i Slutningen af 1500’erne boede i Vaade- gaard, ogsaa kaldet Vaade Skov,” i Ikast Sogn. Han havde giftet sig ind paa den store Gaard, der var paa over 16 Tdr. Hartkorn.
Hans Svigerfader hed Niels, men allerede 1585 nævnes hans Svigermoder Else som Enke. Datteren, som han blev gift med, hed Maren Nielsdatter. Nævnte Aar, 1585, nævnes Else i Ikast Kirkes Regnskabsbog med følgende Ord: »Anamet aff Else ij Wode och hindis Børin aff gamel Gieldt, er iiij Daler j Mark«. Endnu saa sent som den 19. Juni 1606 nævnes hun i et Pergamentsbrev som boende i Gaarden.
[Irettelagte Dokumenter, Landsarkivet,
Dokument 19. Juni 1606.]

Morten Jacobsen Barfod blev ikke boende i Vaaddegaard, men flyttede til Hagelskjær i Ikast sogn, hvor han formodentlig døde 1618.

Morten Jacobsen blev ikke boende i Vaadegaard. Han flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vist døde 1618.

Ivar Nielsen var med ved skiftet efter Morten Jacobsen Barfod i Hagelskjær den 14. marts 1618, hvor han fortalte at hans far Niels boede i Waaddegård i 1585, men var død før 1600, men hans mor Else levede til 1606.

Efter Morten Jacobsen (Barfods) død opstod der en stridighed mellem sønnen Jacob Mortensen (Barfod) og stedfaderen Jens Nielsen, idet man ikke kunde blive enige om, hvem der skulle tage sig af de to umyndige børn, Claus og Inger. Jens Nielsen, der var fuldmægtig på Herningholm, var på dette tidspunkt formodentlig en gammel mand, og han så helst, at de to børn skulle have ophold enten hos deres broder Jacob i Bjødstrup eller hos deres broder Niels i Hagelskjær, hvor de var opvokset.
Jacob Mortensen (Barfod) og broderen krævede på egne og søskendes vegne af deres mor at få et sølvbælte, en sølv-knivskede, et sølv-nøglebånd samt deres fars skårne (fine) klæder "eller skie och fyllest derfor".
De 5 mænd, der overværede skifteforsamlingen, forslog imidlertid "Jacob Mortensen og Niels Mortensen på den ene side og Jens Nielsen i Hollingholt og hans søster på den anden side at blive enige om, at Jens Nielsen og hans hustru skulde forsørge de tvende børn, Claus Mortensen og Inger Mortensdatter, med ærlig underholdning med øl og mad, sko og klæder, og hvad de behøvede til deres nødtørftige underholdning, indtil de selv kunne fortjene deres klæder og føde; og derfor skulde forskrevne Jens Nielsen og hans hustru have forskrevne sølv og klæder".
Jens Nielsen var imod denne ordning og overgav sagen til retten; den nåede landstinget, men dettes afgørelse kendes ikke.