Ole Munks Slægtsdatabase

Han nævnes første gang i 1573, da han og Peder Skriver i Revshoved i Salling var repræsentanter for arvingerne efter herredsfogeden Anders Jepsen i Trabjerg i Borbjerg sogn. Jacob Bertelsen var gift med herredsfogedens datter, de boede på Bjerre i Åle sogn i Vrads herred.

Nogen Tid efter modtog Søren Christensen tillige med de øvrige Arvinger Anmodning om at møde paa Landstinget i Viborg i Anledning af ovennævnte Sag.

Men samme Dag, 2. September 1571, som ovenstaaende kongelig Skrivelse blev udstedt, udstedte Kongen en anden Skrivelse, ogsaa vedrørende denne Sag, til Lensmandens Enke paa Lundenæs. Den havde følgende Ordlyd;

»Til Fru Margrcttc, Hr. Erik Krabbes Enke.*’
’f-Kongen har givet denne Brevviser, Thomas Svendsen, Fuldmagt til paa Kronens Vegne at forfølge noget frit Bondegods, som er blevet forbrudt til Kronen, men som nu Arvingerne efter Anders Jepsen i Trabjerg tilholdc sig.Da Thomas Svendsen imidlertid for nogen Tid siden har leveret hende nogle Breve vedrørende noget af dette Gods, nemlig nogle Tingsvidner, lydende paa Graasand, en Gaard i Hostrup og en Gaard i Tinkcrdal, og en Herredstingsdom om de Enge i Simmelkjær, som bruges til Silkegaard i Feldborg, befales det hende at tilbagelevere ham disse Breve tillige med et Kronens Laasebrev paa de Enge i Simmelkjær, der bruges over Markskellet til Neder Feldborg, og et Genbrev, som Hr. Erich Krabbe havde taget i deres Laas, som de havde begyndt at forfølge paa samme Gods.«

Landstingsdommen i Viborg gik Arvingerne imod, idet det blev godtgjort, at paagældende Gods ikke var blevet købt tilbage efter Oprøret; men da disse nødigt vilde give Afkald paa Godset, lykkedes det Peder Skriver i Rævshoved og Jacob Bertelsen i Bjerre paa Arvingernes og egne Vegne at faa bragt en Ordning i Stand med Kongen, saaledes som følgende kongelig Skrivelse af 29. Maj 1573 udviser:-"

»Aabcnt Brev, at Arvingerne efter Anders Jepsen i Trabjerg og hans Hustru til arvelig Ejendom maa beholde det Bondergods, som dc have tilholdt sig mere, end det Brev, Kong Christiern IH havde givet Anders Jepsen paa det Gods, han havde i Værge, formelder.Peder Skriver i Rævshoved og Jacob Bertelsen i Bjerge have nemlig nu paa egne og Medarvingers Vegne stillet Kongen tilfreds derfor. De skulle svare sædvanlig Afgift og Tynge deraf.«

I 1578 overtog Jacob Bertelsen fra Bjerre Løgager som erstatning for, at kongen havde bortmageskiftet kronens rettigheder i hans gård, Bjerre og tilladt den nye ejer at bosætte sig her. Bygningerne var i dårlig stand, da han kom dertil, så han måtte sætte dem i stand, og følgen blev, at Løgagergård derefter fik at bedre udseende med nye og istandsatte bygninger. Dette førte med sig, at kongen overgav kronens tiende af Them Sogn til Jacob Bertelsen samtidig med, at han ikke skulle betale afgift af gården. Han må have spillet en stor rolle i sognet, for da stolestaderne blev opsat i Them Kirke i 1585, blev Jacob Bertelsens navn skåret ind i den øverste kirkestol, og der er det endnu. Han døde i 1615 og hans hustru, og derefter hans søn, blev boende på gården som fæstere.

Tredje gang var Kirsten Andersdatter gift me d ridefoged på Silkeborg Jacob Bertelsen, der boede på Bjerre, indtil kongen 1578 mageskiftede denne gård til Claus Glambeck og i stedet forlenede Jacob Bertelsen med gården Løgager i Tern sogn, Vrads herred. I kongens forleningsbrev til Jacob Bertelsen hedder det: ”Han må kun hugge i den til gården (Løgager) liggende skov efter
udvis ning af lensmanden eller hans fuldmægtig”7). Som vi snart skal se, blev dette påbud senere overtrådt.
[Kancelliets Brevbøger 26. august 1578.]

På Ebstrup i Sejling sogn, har i flere hundrede år siddet folk, der omhyggeligt har bevaret gårdens arkiv, bestående af 10 pergamentsbreve 1508-1654 og 12 papirsbreve 1515-1759. I 1508 indværgede Las Jensen sin påboende gård, hvilket Chr. II 1515 stadfæstede for sønnen Jens Lassen. 1525 hed bonden Niels, og 1564 tinglæstes, at Niels Lassen igen havde indværget, hvorefter sønnen Christen Nielsen fik skøde fra broderen Las Nielsen på dennes arvepart. Han fortrød imidlertid salget og efter en retssag i 1580 om et skifte solgte han arveparten til ridefoged Jacob Bertelsen på Silkeborg.

Kirken (Them) fik sit stoledtade i sidste halvdel af 1500 tallet. Stolene var dannet af egetræ og de oprindelige stolesider findes endnu indføjede i den ende af stolestaderne, der vender mod kirkens midtergang. Disse gamle stoleender har alle udskårne forsiringer, og en del udskårne personnavne. To af de øverste har i en bue foroven bogstaverne I H S og en tredie har C H S - begyndelsesbogstaverne til: Jesus Hominum Salvator (Jesus, Menneskenes frelser). Derunder er udskaaren på den end ende FIDE. DEO. VINCIT. PIETAS., og derunder er udskåret årstallet 1585. En anden af disse øverste stole har under kristusmærket navnet Jacob Bartelsen, og derunder er indskåret et skjold, hvori findes et andreaskors med endehager på den ene korsstav. Denne Jacob Bertelsen, således skrev han selv sit navn, stammede fra hovedgården Bjerre i Åle sogn og var vistnok af adel. Da Glamsbækslægten ved gårdhandler med Frederik den Anden erhvervede Bjerre med tilliggende bøndergpds og blev indgiftet i Bjerreslægten, blev Jacob Bertelsen forlenet med Løgager i Them sogn, hvor han levede til 1615. Han var ejer af bøndergods flere steder: Holstebroegnen, i Funder sogn, i Tønning sogn og i Them sogn med flere og han var Ridefoged på Silkeborg og delefoged for Vrads herred. På den tid var der et kongeligt jagthus i Løgager, vistnok forbundet med Løgagergård, som var sognets betydeligste gård. Den tredie ad de nævnte stole med THS foroven har bogstaverne K.I. indskårne. Vi gætter på, at de betyder Kirsten Jacobs. Således hed nemlig Jacob Bertelsens (første) hustru.

Stoleværket: Flere af plankerne har foroven reliefskårne navne eller indskrift i et forsænket felt. Plan-kerne er i øvrigt smykket med én til tre rækker huljernssnit over og under enten et bælte med enkelt foldeværk eller et kryds af huljernssnit; et par har kryds under foldeværk. De angivne navne refererer sandsynligvis til medlemmer af sognets ejerlav, (Der mangler dog navne fra ni af de 20 ejerlav. Vedr. yderligere kommentarer til navnene, se S. P. Petersen 1956, s. 117f.) som ifølge S. P. Petersens undersøgelser af lensjordebøger og -regnskaber kan identificeres med en række fæstegårdmænd fra forskellige steder (her nedenfor sat i paren-tes). Den nævnte Jacob Barteisen (Bertelsen),(Jfr. Edv. Egeberg: Silkeborg Slot I, 1923, s. 82, 83, II, 1924, s. 58, 100 (se KancBrevb. 6. maj 1581, 26. aug. 1578 og 6. marts 1587).) ridefoged på Silkeborg, forlenet med en kongelig gård Løgager i sognet samt tilstået kronens tiende af Them sogn, har muligvis som foreslået af S. P. Petersen iværksat arbejdet. Indskrifterne er i sydrækken, fra øst: 1) »Min hob til Gvd alen« (det ene af Frederik II.s valgsprog). 2) (Fig. 32, b). »Iacob Bartelsen« (Løgager, se ovenfor); herunder bomærkeskjold. 3) (Fig. 32, c) »K. I.« (muligvis Kirsten Jacobs, Jacob Bar-teisens hustru). 4) »Pede[r] Anders [en]« (fra Virklund). 5) (Fig. 32, d). »lens Anderse[n]« (fra Them). 6) »N[ie eller i]ls [Christe]nsen(?)« (fra Sepstrup?). 7) »Tames Michelse(n)« (fra Vor-ret?). 8) »lens Andersen« (fra Gjessø). - Nord-rækken, fra øst: 1) (Fig. 32, e). »Fide deo. vincit pietas« (ved troen på Gud sejrer fromheden); herunder »1585«. 2) »Søren Iørgensen« (fra Ru-strup). 3) »Mas Masen« (fra Linde). 4) »Niels Monsen« (fra Tømmerby). 5) Sekundært(?) ind-ridset foroven: »Poru[p?]« (Pårup, kongeligt fæ-ste ubesat o. 1585). - En enkelt gavl, nu henlagt på loftet til den tidligere præstegård, har hul-jernssnit og foldeværk som de øvrige stole, men ingen navne på forsiden, derimod på bagsiden af det lille, runde topstykke sekundært(?), sjusket indridsede versaler: »K ND« over »ASD«, for-modentlig kvindeinitialer fra et kvindestade. 85

(Ebstrup nr. 2): 1590 Jacob Bertelsen i Løgager angående tov om markskel i Ebstrup.

Dette år [1596] nævnes Jacob Bertelsen, Løgager, som ridefoged i Silkeborg Len og får fæstebrev, udstedt fra Vinderslevgaard, på kronens tiende i Them sogn, uden afgift. Det ydes ham som en art præmie. Kongen har nemlig med fornøjelse set, at han har forbedret den kronens gaard, hvorpå han bor, med bygning, og venter desuden, at han ikke blot vil vedblive at se gården tilgode, men også vise sig tro og villig i kongens bestilling. i 1599 nævnes han igen, atter i Løgager, og af det, der meddeles i lensregnskabet, fremgår det, at han fremdeles har kongens tillid. Han får nelig det år "thæring og brevpenge - 215 rdl. - at indrette en gård medt udi Østerballe i Rindtz Hered efter kongelig majestæts skriftelig befaling. Lad mig her indskyde, at der hist og her omkring i Lenet sad bønder, som bar ridefogeds navn. Disse er fæstegårdmænd, som nyder ders gårde kvit og frit for arbejde, de gør i lenets tjeneste. Måske egentlige delefogeder, som var lenets fuldmægtige på tinge. Jacob Bertelsen har været en af disse, tjensgørende i Vrads herred.

Peder Nørkjærs første hustru var død, da Jacob Bertelsens arvinger den 6. november 1618 på Løgager holdt samfrændeskifte efter ham. Af den store mængde jordegods, han efterlod, tilfaldt halvdelen hans efterlevende enke, Birte Pedersdatter. Af den anden halvdel fik hver af de tre sønner en broderlod, og den umyndige Christen Pedersen, for hvem hans fader Peder Christensen Nørkjær i Hindsels var formynder, fik sin afdøde moders søsterlod, der bestod af ”halvparten af en gård i Nisset (Lemming sogn), som Mogens Ull påbor, skylder årlig til bonden 7½ skæp rug og 8 skæpper byg, i en boel i Feldborg (Haderup sogn), som Christen Gundesen påbor, 1 td. korn, i en boel i Tinkerdal i Borbjerg sogn 7½ skæp rug og 3 skæpper byg, i en gård i Skave (Borbjerg sogn), som Mads Jensen påbor, 2 td. rug, i den halve boel i Hyndestoft, Christen Nielsen påbor, ½ td. rug. - Når man betænker, at den søsterlod, der tilfaldt Christen Pedersen, kun udgjorde 1/14 af det gods, Jacob Bertelsen ejede, forstår man, at han har været en holden mand8)
[Topografica, Viborg amt, samlepakke, og Personalhistorisk Tidsskrift, 15. række, 2. bind, side 101 ff.]

1618 6/11 ved skifte efter Jacob Bertelsen i Løgager, gård i Nisset arves af sønnen Anders Jacobsen og Hr. Bertel Jacobsen i Levring samt datters Christen Pedersen (søn af Peder Christensen til Hindsel).

Pårup 1618 6/11 skifte efter Jacob Bertelsen i Løgager, hvor ½ Pårup tilfalder søn Bertel Jacobsen, præst i Levring (Ebstrup ark.).

Jacob Bertelsen var ikke født i Løgager. Da han blandt andet gods ejede en gård i Ring i Tyrsting herred, er det sandsynligt, at han var søn af en herredsfoged Bertel Iversen der. Hans uddannelse og ægteskab tyder også på, at han hørte hjemme i et fogedmiljø.
Han nævnes første gang i 1573, da han og Peder Skriver i Revshoved i Salling var repræsentanter for arvingerne efter herredsfogeden Anders Jepsen i Trabjerg i Borbjerg sogn. Jacob Bertelsen var gift med herredsfogedens datter, de boede på Bjerre i Åle sogn i Vrads herred.
Kirsten Andersdatter var sikkert en del ældre end sin mand. Hun havde været gift to gang tidligere, 1. gang med Christen i Holstebro, med hvem hun havde en søn, Jens Christensen i Langelund i Hammerum herred. 2. gang var hun gift med herredsfoged Gøde Eriksen i Bjerre og havde i dette ægteskab en datter Sidsel Gødesdatter, der var gift med rådmand, borger og handelsmand i Kolding, Peder Andersen, og en søn Anders Gødesen, der døde tidligt.
I ægteskabet med Jacob Bertelsen havde Kirsten Andersdatter ingen børn.
Gøde Eriksen havde i et tidligere ægteskab en datter, Kirsten Gødesdatter, der blev gift med Jens Christensen i Langelund.
Adelsmanden Claus Glambeck til Rask, hvis moder var kusine til Gøde Eriksen, fik ved mageskifte med kongen i 1578 kronens rettighed i Bjerre og en del andet gods, som han fik lov til at tilforhandle sig, hvorefter han gjorde Bjerre til en hovedgård.
Under forhandlinger med Claus Glambeck havde Kirsten Andersdatter nægtet at afstå sin lod i Bjerre, men nu var hun død og Claus Glambeck købte af hendes arvinger.
Jacob Bertelsen måtte forlade Bjerre. Han kvitterede først på året 1579 i Ring for 220 enkende gl. dlr., der var betalingen for bygninger og hø i Bjerre.
Han ventede imidlertid kun på, at der skulle blive ledigt i Løgager, som Kongen til erstatning for Bjerre havde forlenet ham på livstid og uden afgift ved breve af 28. august og 4. september 1578. Gården var på godt 8 tdr. hartkorn (1688), der var meget skov til, hvori han frit kunne have svin på olden og kongen havde yderligere forbedret den ved at lægge nogle enge til den. I 1586 var han ridefoged under Silkeborg, ja, han blev det måske allerede, da han flyttede til Løgager.
Gården Løgager lå nordligst i sognet på den sydlige rand af Funderådalen, som er grænse mellem Them og Funder sogne og mellem Vrads og Hids herreder. Den var omgivet af Løgager Skov, dengang en betydelig skov, som gik i et med sognets nordlige skovområde, der strakte sig helt ind til Silkeborg Slot.
Gårdens bygninger var, da Jacob Bertelsen kom dertil, som mange bøndergårde i datiden, noget forfaldne. Til stedet hørte en kongelig jagtgård eller et jagthus, et overnatningsted for kongen og hans følge under jagterne. Det var en bindingsværkbygning med murede felter og stråtag og omgivet af en del andre huse, måske var der slagtehus, i hvert fald kom kongens jægermester, køkkenskriver og slagtermester for at partere og nedsalte vildtet, der skulle sendes til København Slot.
Jacob Bertelsen byggede Løgager og jagthuset op. Af de bevarede kalenderoptegnelser fra kongens hånd, 1583 og 1587 ser man, at Frederik II adskillige gange besøgte Løgager: I 1583 var han der fra den 28. til den 30. november. I 1587 kom han til Løgager den 2. marts, den 4. marts kom også dronning Sofie dertil, od de blev til den 6. marts. På denne dag udstedte kongen fra Vinderslevgård et brev til "os elskelig Jacob Bertelsen" på "vor og kronens part af tienden af Them sogn", som han allerede havde i forlening, men nu fik lov til at beholde "kvit og frit uden afgift ud i sin livstid", fordi kongen havede "set og forfaret", at Jacob Bertelsen "havde forbedret vor og kronens gård, som han påboer med bygning", og fordi kongen var i den nådige forvisning, at han ikke blot fremdeles ville gøre dette, men også i, hvad der ellers var ham betroet og tilforordnet på kongens vegne, ville bevise sin tro pligt og villighed.
Dette brev findes i Silkeborg Lensregnskab i Jacob Bertelsens afskrift.
Den 15. juli 1587 kom kongen igen til Løgager og blev der et par dage. Det næste besøg fandt sted den 1. august og da var dronningen og de to ældste prinsesser med. Den 2. august kom grev Ernst af Mansfeld og den følgende dag kongens broder Hans. Den 5. august drog hele selskabet videre til Silkeborg Slot. Dette besøg blev muligvis det sidste, da kongen jo døde det følgende forår.
Jacob Bertelsen var ikke den eneste ridefoged under Silkeborg. Der var i lensmanden Frantz Rantzaus tid 4, en i Vrads herred, en i Hids herred, en i Lysgaard herred og en i Tvilum og vejerslev Birk. Da Christian Holck i 1611 blev lensmand, synes han at have afskaffet denne ordning, to af ridefogederne blev gjort til henholdsvis herredsfoged og delefoged, Jacob Bertelsen figurerer fremdeles nogle år på lensregnskaberne på grund af sine friheder, men kaldes ikke mere ridefoged, den fjerde ridefoged var vel død. Herefter var der i hele lenet kun en ridefoged med direkte tilknytning til slottet.
I de mange år Jacob Bertelsen var ridefoged i Vrads Herred må han have rejst meget omkring. Under ham sorterede lenets bøndergods i Vrads herred, dets administration og retslige forsvar. Han red sikkert, det var den nemmeste måde at komme frem af dårlige veje på, ofte til Silkeborg slot og ofte til Vrads herreds ting, hvis sted man ikke kender. Men også til landstinget i Viborg må hans pligter have ført ham. Hans egne sager må også have krævet en del af ham. I tidens løb var han kommet i besiddelse af en hel del spredt jordegods, som naturligvis måtte tilses. Derimod kan han næppe have haft megen tid til at deltage i det daglige arbejde på Løgager.
Efter Kirsten Andersdatters død giftede Jacob Bertelsen sig med Berete eller Birgitte Pedersdatter. Hun var fra Hindbjerg i Levring sogn. To af hendes brødre, Anders og Søren Pedersen fik i 1578 livsbrev på to gårde i Hindbjerg, hvoraf den ene tidligere havde været beboet af deres afdøde fader og endnu beboedes af deres moder, fri for indfæstning, ægt, arbejde og anden tyngde til gengæld for, at de havde tilskødet kronen deres jordegne bondegårde i Almind i Lysgaard herred.
Jacob Bertelsen døde ca. 1615. I Them kirke findes nogle udskårne stolestadegavle, af hvilken en bærer årstallet 1585. De synes at have båret navne på mændene fra samtlige gårde i sognet, da de var komplette. I korbuen står en med navnet Jacob Bartelsen, desuden er hans bomærke indskåret. Det kendes også fra hans seglaftryk på bilag til lensregnskabet. Men hvis han har haft en gravsten i kirken er den forsvundet.
Lensmanden havde på kongens vegne et mellemværende med enken in Løgager. Det afgjordes således i lensregnskabet: Birgitte Pedersdatter og hendes børn aftinget for ulovlig skovhugst, der befandtes at være gjort udi hendes husbond, Jacob Berthelsens tid i Løgager Skov. Så og for ulovlig frihed, hun har tilholdt sig på oldengæld udi samme skov imod Kongelig Majestæts brev. Desligeste for frihed på ægt og arbejde, som hun og hendes børn har tilholdt sig, siden Jacob Bertelsen døde, uden bevilling: 500 daler.
Den 6. november 1618 blev skiftet efter jacob bertelsen afsluttet. Det bevarede dokument drejer sig udelukkende om jordegods, dels, hvad Jacob Bertelsen havde haft før ægteskabet med Berete Pedersdatter, dels, hvad de sammen havde indkøbt. Taget summarisk var der: Et helt og to halve bol i Nørre Feldborg, Kyndestofte og Tinkerdal, hele og halve gårde i Skave, ebstrup, Ejstrup, Ring, Tange og Pårup, huse i Kistrup og Ejstrup, parter i gårde i Nisset og Nørre Feldborg, i Ginding, Lysgård, Hids, Vrads og Tyrsting herreder og endelig et stykke skov i Lysgård herred.
Sønnerne var på dette tidspunkt alle myndige, datteren var død.

Tredje gang var Kirsten Andersdatter gift med ridefoged på Silkeborg Jacob Bertelsen, der boede på Bjerre, indtil kongen 1578 mageskiftede denne gård til Claus Glambeck og i stedet forlenede Jacob Bertelsen med gården Løgager i Tern sogn, Vrads herred. I kongens forleningsbrev til Jacob Bertelsen hedder det: ”Han må kun hugge i den til gården (Løgager) liggende skov efter udvis ning af lensmanden eller hans fuldmægtig”7). Som vi snart skal se, blev dette påbud senere overtrådt. Jacob Bertelsen havde ingen børn med Kirsten Andersdatter. Efter hendes død giftede han sig med Birte
Pedersdatter fra Hindbjerg, Levring sogn. I dette ægteskab var der 3 sønner, Peder, Bertel og Anders Jacobsen, og en datter, som sikkert hed Kirsten Jacobsdatter, og som blev gift med Peder Christensen Nørkjær. Det var på den tid en næsten ufravigelig regel, at en mand i andet ægteskab opkaldte en datter efter sin første hustru. Peder Nørkjærs døtre af hans andet ægteskab hed Lisbeth og Kirsten. Lisbeth synes at være opkaldt efter sin moders afdøde søster, og så må Kirsten sikkert være opkaldt efter sin faders første hustru. Denne antagelse støttes ved initia lerne P. C. og K. J. D. på en ligsten fra omkring 1630 (Peder Nørkjærs dødsår) i Hvidbjerg Kirke.