Ole Munks Slægtsdatabase

Anders Jepsen fik 1524 livsbrev for sig og arvinger på Hodsagergård og Brogård i Hodsager sogn, og han ejede bondeskyld i meget gods, især i Borbjerg sogn, hvoraf 1528 nævnes Dalgård, Tinkerdal samt Skave og Trabjerg, ”som er hele byer”2). Dette gods nævnes som arvegods i flere led af hans efterkommere.
[Frederik den Førstes Danske Registranter, side 44 og 194]

12 Juni 1524. Anders lepssze nn i Traberg fik Livsbrev for sig og Arvinger til evig Tid paa Kronens Gaard, Holldtzsager gaard, mod deraf at give samme Landgilde som den bedste Bondegaard i Giidinglierred. Item fik han og Arvinger en anden Bondegaard, Brogordt, til evig Tid, imod aarligen at give Kronen samme Skat og Landgilde, som 12 jordegne Bønder i Gydingherred aarligen give til Kronen for Bondegods, som er lige godt med det. Køpennhaffn, Søndag før S. Viti & Modesti Dag. Dns. rex per se. 111, 25 B.

Efter Skipper Clementsfejden 1534 var de oprørske selve­jerbønder blevet frataget deres selvejerret, som de herefter måtte løskøbe hos kronen el­ler forblive fæstebønder4. I den forbindelse findes følgende to indførsler i kancelliets regi­stranter under 1. december 15425
”Mester Mads Hvid, sognepræst i Holstebro, fik brev (af 1. dec. 1542), at efterdi han nu har været i kgl. Maj.s minde for sit, sin moders og medarvingers bondegods i Hardsyssel, har kgl. Maj. tilladt, at de, som er Jep Christensens arvinger, må beholde samme gods så frit og for sådan landgilde, tynge og afgift, som de gav og gjorde deraf før den sidste fejde (Clemensfejden). Samme dag fik Anders Jepsen, herredsfoged i Trabjerg, et lignende brev på sit bondegods i Nørrejylland”3)

Anders var ikke alene herredsfoged, men en tid var han også delefoged eller ridefoged på Lundenæs slot, hvilket tydeligt fremgår af nogle tingsvidner af Ginding herred af Karup birketing fra 1552

Se også: Trabjergslægten - en status

I "Slægtsbog for efterkommere efter Henrik Hansen Sørensen født 1827, husmand og træskomand i Bakbjerg, Them sogn. Dansk Slægtsforskning i Fredericia, 1961." Nævnes der under Anders Jepsen Hvid:
"Anders Jepsen Hvid er født ca 1462 og han døde 1557. Han var gift med Margrethe Christensdatter Barfod, der var enke efter adelsmanden Jes Qwie, der 1476-1486 var Lensmand på Riberhus. Han døde omkring 1486. Anders Jepsen Hvid er formodentlig identisk med den Anders Hvid, der nævnes som ejer af Abildtrupgaard 1487 og 1498, da han skulle svare følgende afgift af gården til Lundenæs slot."
Jeg er ret sikker på, at der må være sket en sammenblanding mellem "vores" Anders Jepsen og en tidligere Anders Jepsen, muligvis en slægtning. Argumenterne imod, at det skulle være vores Anders Jepsen er følgende:

• Hvis aldersangivelserne er rigtige vil han være blevet en meget gammel mand - 95 år - hvilket er en meget høj alder, men selvfølgelig ikke umuligt.
• Til gengæld er det efter min mening urealistisk, at han skulle have deltaget aktivt i Grevens fejde som 70 årig og været Herredsfoged til han var 88.

Jens Abildtrup1 har i sine bøger om slægten Abildtrup fremsat den påstand, at Anders Hvid, nævnt 1498 i Abildtrup i Vorgod Sogn (vest for Herning), er identisk med Anders Jepsen, bosat i Trabjerg i Borbjerg Sogn (nordøst for Holstebro) og fra 1506/10 herredsfoged i Ginding Herred. - Herimod taler, at Trabjerg-slægten aldrig ses at have anvendt Hvid-navnet, og An­ders Hvids patronym kendes ikke.
Et tungtvejende argument skulle ifølge Abildtrup være præsten i Holstebro, Mads Ibsen Hvid, som han hævder var bror til Anders Jepsen; fornavnet Jacob blev for- dansket til både Ib og Jep. Men allerede i 1944 påviste L.P. Borberg, at Mads Ibsen Hvid snarere måtte anses for at være sø­stersøn af Anders Jepsen2. Hvid-navnet stammede da sandsynligvis fra Mads Jepsen Hvids hidtil ukendte fader. Også rent kro­nologisk synes Mads Ibsen Hvid at være en generation yngre end Anders Jepsen.
Disse nye oplysninger blev afvist af Abild­trup uden at diskutere betydningen af det fremlagte kildemateriale. Altså en følelses­mæssig afvisning uden en kildekritisk vur­dering. Abildtrups påstand er senere ukri­tisk aftrykt i mange slægtsbøger/anetavler

1496 købte Anders Jepsen 1/3 af en gård i Hogager af Biskob Iver Munk, som handlede på Stubbberup Klosters vegne. Årstallet er dog usikkert, da Iver Munk først blev biskop i Ribe 1499/1500.

Anders Jepsen [Hvid er en fejltagelse] var en anset og velhavende mand, som efterhånden kom i besiddelse af meget jordegods. I Trabjerg i Borbjerg sogn lå en hel samling gårde, hvoraf han ejede de fleste. 1510 havde Vestervig Kloster forlenet ham med 2 gårde i Borbjerg sogn, 1514 lejede han og hans hustru på livstid af Gudum Kloster 1 gård i Felde i Ryde sogn. 1525 fik han af Kong Frederik I for sig og sine arvinger til evig tid brev på Hodsagergaard og Brogaard i Hodsager sogn, desuden ejede han en gård ved navn Hessellund og en trediedel af Hogagergaard i Borbjerg.
Endvidere besad han 2 gårde i Haderup, nemlig Graasand og 1 gård i Høstrup og gården Tinkerdal i Borbjerg samt nogle enge, som brugtes til Silkegaard i Feldborg.

Foruden ovennævnte gods havde Anders Jepsen i forlening 2 af Vestervig Klosters gårde i Borbjerg sogn. Forleningen eller fæstet må være gået over til hans søn, Niels Andersen, der efterfulgte faderen som herredsfoged, og som var død 1557, da der holdtes skifte efter ham, og videre til sidstnævntes datter, fru Karen Nielsdatter i Trabjerg, gift med Simon Olufsen, herredsfoged i Ulfborg herred. Begge gårdene lå endnu 1650 til Vestervig Kloster, og i den ene boede fra 1615 til sin død i 1618 en Oluf Simonsen, der vel må være herredsfogdens søn4).

Skiftebrev dateret 12 februar 1557. Anders Jepsens arvinger fremlagde skiftebrevet på Kongens Retterting i 1558, og her nævnes følgende arvinger:
E: Margrethe Christensdatter, Anders Jepsens efterleverske.

1. Anders Poulsen til Lund (Roum sogn) på vegne af sit datterbarn Karine Nielsdatter, salig Niels Andersens datter.
2. Søren Lassen, borger i Holstebro, på sin hustrus Anne Andersdatters vegne.
3. Anders Christensen i Moritzgaard (Movstgaard, Gimsing sogn) på sin hustrus Edel Andersdatters vegne
4. Peder Thygesen i Hallinbæk (vel Hallundbæk, Hodsager sogn) på sin hustru Marine Andersdatters vegne.
5. Gøde Eriksen i Bjerre (Åle sogn) på sin hustru Kirstine Andersdatters vegne
   I Skiftet 1557 fik Anders Jepsens arvinger tillagt en lang række ejendomme, hvoraf der svaredes mindst 115 ørtug korn i afgift:
   Enken Margrethe Christensdatter fik fjerdeparten af gården i Trabjerg, halvdelen af Biørnstrup (vel Bjødstrup, Gjellerup sogn), jord i Nørum og Lille Agerskov (Gjellerup sogn), 2½ gård i Nør Skave (Borbjerg sogn), en del af en gård i Skave, 1 gård i Neder Feldborg, Feldborg Mølle i fællesskab med de øvrige arvinger, 1 gård i Stendis, 2 gårde i Feldborg, 1 gård i Egebjerg, Brendegård (i Sahl sogn?), 1 gård i Høstrup, 1 gård i Vestorp, og Brogård (vel i Hodsager sogn). Dette bøndergods udgjorde halvdelen af Anders Jepsens ejendomme.
   Salig Niels Andersens datter, Karine Nielsdatter, arvede en brorlod (nemlig faderens andel) efter Anders Jepsen: 3 fjerdeparter af gården i Trabjerg og 3 fjerdeparter i alle de eng og skovparter, som lå til samme gård. Yderligere en gård i Trabjerg, 1 gård i Kølvrå og en gård i Gråsand. Overlever Karine Nielsdatter sin farmor, skal hun også arve den resterede fjeredepart af gården i Trabjerg, imod at udlægge 3 ørte hartkorn til de øvrige arvinger (Karine Nielsdatters søn Oluf Simonsen solgte 1609 den søndre gård i Trabjerg til Peder Christensen (Nørkjær) i Hindsels, Hvidbjerg sogn, Refs herred).
   Anne Andersdatter, gift med Søren Lassen i Holstebro, arvede en gård i Hodsager og 2 parter af en gård i Hogager.
   Mariane Andersdatter, gift med Peder Thygesen i Hallundbæk (?) arvede Hedegaard, 1 gård Kyndestoft, Ginding Skov, og en del af 1 gård i Nør Skave.
   Edel Andersdatter, gift med Anders Christensen i Movstgård arvede 1 gård Hessellund og 1 gård i Neder Feldborg.
   Og endelig arvede Kirstine Andersdatter gift med Gøde Eriksen i Bjerre, 1 gård Hesselå, 1 gård i Feldborg og en del af en gård i Nør Skave.

Arvingerne opnåede imidlertid ikke at få låsebrev på de mange ejendomme, da adskillige personer tog genbreve og gjorde indsigelser. Sagen trak i langdrag, og bedre blev det ikke, da kongen i 1571 befalede den tidligere ridefoged på Lundenæs, Thomas Svendsen, at stævne arvingerne, idet man fra Kongen ikke mente, at Anders Jepsen havde indløst alle ejendommene efter Skipper Clementsfejden. Der faldt dom 1572 ved kongens retterting, hvor det blev bestemt, at sagen skulle henvises til fornyet behandling ved Herredsting og landsting pga. mange modstridende oplysninger.
Men nu var Anders Jepsens arvinger blevet utålmodige og sikkert også bekymrede for sagens udfald. I hvert fald drog to af arvingerne, Jacob Bertelsen i Bjerre og Peder Skriver i Rævshoved, til kongen og "stillede ham tilfreds", nok mod en pæn kontant sum penge. Derefter udstedtes 29. maj 1573 et åbent brev, at "arvingerne efter Anders Jepsen i Trabjerg og hans hustru til arvelig ejendom må beholde det bøndergods, som de have tilholdt sig mere, end det brev, Kong Christiern III havde givet Anders Jepsen på det gods, han havde i værge, formelder."

Brev fra kongen via lensmanden til fogeden på Lundenæs Slot den 26. juli 1571:
Da Anders Jepsen, der boede i Trabjerg i Lundenæs len, skal have undslået sig noget forbudt Bondegods, hvilket hans arvinger endnu besidder, skal han, Thomas Hansen, der har været Hr. Erik Krabbes Foged på Lundenæs og tidligere har talt på på dette gods, men ikke har forfulgt Sagen til ende, straks tale paa alt det af ovennævnte bondegods, som ikke er købt fri efter Skipper Clements oprør, og forfølge sagen til ende.
Til slut i brevet nævnes det, at Thomas Svendsen senere skal få tilsendt en fuldmagtsbrev til at føre sagen.

Se mere om arvestriden i Bjødstrup side 26 ff.