Ole Munks Slægtsdatabase

(Ebstrup nr. 2): 1653 27/9 om skifte af 6/11 1618 efter Jacob Bertelsen i Løgager, hvor salig Peder Jacobsen arver en gård i Ebstrup, som Christen Nielsen ibor.

Peder Jacobsen havde afgjort ikke sin faders format. Hans navn ses ganske ganske vist ofte, men næsten altid i forbindelse med retstrætter. Han og moderen har nok lignet hinanden, de gav nødig noget fra. Selv broderen Bertel og svogeren, Peder Christensen, måtte til landstinget for at få dem i Løgager til at rykke ud med arven efter Jacob Bertelsen. Med præsten i Kragelund og Funder, hr. Mads Andersen Bering, havde Peder Jacobsen uoverensstemmelser. Hr. Mads var en ivrig inkassator, og Peder Jacobsen, som var ham et halvt hundrede sletdaler skyldig, var som omtalt en tøvende betaler. På den anden side havde Hr. Mads hos Peder Jacobsen lånt to flamske sengeklæder, som skulle bruges ved et bryllup i Viborg, og tilbageleveret dem med huller i det ene hjørne. Der førtes mange vidner i denne vigtige sag, der endte med, at landstinget dømte parterne til at forlige sig.
Endnu i 1636 levede Berete Pedersdatter og sønnen Anders. Peder JAcobsen blev rimeligvis sent gift, han ægtede Lene Jørgensdatter og havde med hende mindst to børn Kirsten og Jacob.
Under Kejserkrigen blev Løgager afbrændt af fjenden. Jagtgården blev rimeligvis også ødelagt, men ikke genopbygget, man hører intet mere om den efter den tid. Interessen for gården var stærkt svindende efter Frederik II's død. I 1621 klagede enken i Lægager over, at det faldt hende alt for besværligt at holde alle de huse og stalde ved magt som fandtes på kronens jagtgård. Lensmanden, Christen Holck, fik derfor af kongen ordre til at udvise Berete Pedersdatter de huse i gården, som hun skulle have til eget brug, og vedligeholde resten med den mindst mulige bekostning. Måske var Christian IV her en enkelt gang i 1616, da kongens heste blev sendt til Løgager; hans søn; "den udvalgte prins", kom der et par gange, 1622 og 1625, dermed var det forbi.
Selve gården byggede Peder Jacobsen op igen, men sikkert mindre og mere beskeden, end den havde været i faderens tid. Han blev fri for landgilde i 1629 og slap det følgende år med halvdelen. Lenet skaffede ham bygningstømmer til gården.
I 1635 blev Peder Jacobsen delefoged. Han må utvivlsomt ligesom sin fader have haft en skriveruddannelse, det vil sige, nogle år i latinskole og skriveskole, derefter læreår som skriverdreng. Hans skrift er ligesom faderens gof, fast og øvet. Delefogedens opgave bestod i at varetage kongens interesser på herredstinget, altså forsvare kronens gods og rettigheder i herredet mod andre grundejere. Hanbeholdt dette hverv til omkring 1647. Om han opgav det frivilligt eller blev sat fra bestillingen, ved man ikke. Han døde omkring 1653.