Ole Munks Slægtsdatabase

Krigene, især vore »Venner« Brandenborgernes og Polakkernes frygtelige Udplyndringer i 1657—60, gik ogsaa ud over Kirken, og der gik lang Tid, inden der kunde skaffes Midler til at udbedre Skaderne. Til Oplysning om Kirkens Tilstand fremsættes her et Kirkesyn, der aflagdes som Tingsvidne paa Vrads Herredsting 11. December 1672:

(Som Synsmænd) Christen Jensen i Brand, Jacob Sejl i Løgager, Jens Christensen i Loudal og Jens Christensen i Them. — Provsten Peder Søffrensen i (Nørre) Snede.

» . . . . saa di først paa tornit, at denne var Reffnit Vden (uden) til 18 Alen paa den syndre Side og lige saa langt paa den Vester Side, och samme rnuur staa paa Rauff, Huor behøffuit 4 bielcher 18 Alen lange, 8 Anchere at sammenbinde Muren med, dertil Jern 10 Lispund (80 kg), Behøffuis baade paa den Synder og Vester side paa tornit som skal Indmueris, saa uel (vel) som bindingerne at Indmure och med tagsten henges, som gandsche er afblæst. Item (tillige) techen (Taget) paa tornit Vden (uden) och Inden at schalne og anstryge. Mursten 1000, tagsten 300. kalck 3 lester, klochen i tornit er brechet (sønderbrudt), kan icke Ringe, vel af nye støbis. — Noch fattis paa den synd(re) side paa den store ldrche (Kirkeskibet) som er nedskreden og affblest 54 taffler bly och er en del meget brechet och vil omstøbis, behøffuis der til nye Blye 1 Va skippund (240 kg), — fælle at Vnderlege (underlægge) 2 tylter (24 Stk.). Lægtesøm 100. blyesøm 800. Noch fattis paa den liden torn paa Vaaben- huset techespaan (Tagspaan) 800. spaansøm 900. Indnu fattis paa den nord- oust Hiørne paa den store ldrche (Kirkeskibets Nordøsthjørne), som en Del er Vdfalden, det andet paa Rauff, skal opsættes af nyev Huortil be- høffues kalck 3 Tdr., Jern til en Ancher U/2 Lispund (12 kg), Noch fattis en Laas til Kiercheporten. Kierchestetterne ere og brøstfældige, huor til behøves Muursten 400, Kalk 8 Tdr. En diel af Kiercheskamlerne (i Kirkens Taarndel?) er och brøstfældige, vil giøris af ny«.

Jacob Pedersen i Løgager, 1684
22. april 1684, på amtmandens befaling leverede Thomas Thomsen, som har været herredsskriver til dato, tingbogen til Jacob Pedersen i Løgager, som fremdeles skal betjene herredsskriverens bestilling, og den er af de 8 mænd og andre, som forstår skrivekunsten, nøje efterseet, og da er amtmandens segl og de skrevne blade umakuleret og uraderet. 2 Han har sikkert virket indtil 1687, hvor han ikke blev skriver i de sammenlagte herreder.

Det var endnu et bedrøveligt tegn på økonomisk tilbagegang, at ingen af børnene fra Løgager kunne skrive. Mens Jacob sejl og Jacob Pedersen øvet datte hånden til papiret og uder deres navne tilføjede et "egen hand" eller "manu propia", kunne ingen af deres sønner drive det til mere end initialerne. Fædrene kunne vel have lært dem det, men fandt det nok ufornødent, for den, som intet ejer, behøver ikke kunne skrive.

I Løgager havde Jacob Sejl efterladt en børneflok på 9. Den ældste datter hed Ermegård. Da dette navn hverken var farmoderens eller mormoderens, må man tænke sig muligheden af, at Jacob første gang havde været gift med en Ermegård, der var død og efter den gængse navngivningsskik var blevet opkaldt med den første datter i næste ægteskab.