Ole Munks Slægtsdatabase

Sejlgaard: 1617 nævnes som fæster Peder Andersen gift med Anne Ballsersdatter, død 1718 ved hekseri (festskrift til H.P. Hansen, 86).

Folk var dengang meget overtroiske, og da Anna Baltsersdatter sandsynligvis fik en ret voldsom død, troede sognets beboere, at hun var blevet forhekset.
Ved hjælp af Viborg Landstings dombog fra 1619 er det muligt at fortælle følgende:
Efter Anne Baltzersdatter død mødte på Viborg Landsting ridefoged Christen Rasmussen for enkemanden Peder Andersen. Til stede var endvidere troldkvinden Anne Simonsdatter, som kaldtes Engell og boede i Kragelund, samt Jens Jensen i Kragelund, Rasmus Sørensen, Niels Madtzsøn, Søren Nielsen i Steenholt og deres "medbrødre nefninge" fra Kragelund sogn. Disse mænd havde vidnet og aflagt ed på, at Anne Simonsdatter var en heks, og dette havde hun da også selv tilstået, selv om det nok først har været efter svære pinsler.
På tinget fremlagde Christen Rasmussen et tingsvidne, som var udstedt på Hids Herredsting den 8. december 1618 og underskrevet af Hans Pedersen, Søren Brouen, Søren Rask og Michel Ifversen alle fra Kielstrup, slotsfoged Rennholt Møller fra Silkeborg, slotsskriver Peder Paulsen, ligeledes fra Silkeborg, staldmester Klemedt Rasmussen, kældersvend Laurits Lauritsen og Karsten Skriver. Af dette tingsvidne fremgår, at troldkvinden Anne Simonsdatter i sin tilståelse havde meddelt, at hun den foregående sommer var blevet kaldt til Peder Jensen Vognsvends hustru Maren Lauritsdatter, som spurgte hende, om hun ville hjælpe hende med at straffe Anne Baltzersdatter, da hun havde "os saa tragtet ephter och tidt oss ved voris Jordt og forhuerfvet sig till". Hvis Anne Simnsdatter lovede at hjælpe Maren Lauritsdatter hermed, ville hun forære hende klæde til en god kjole for hendes ulejighed. Foruden de to kvinder var ved dette møde også MAren Lauritsdatters søn, Lars Pedersen, til stede. Ane Simonsdatter meddelte imidlertid Maren Lauritsdatter, at hun godt nok var troldkvinde, men at hun ikke ønskede at gøre Anne Baltsersdatter noget ondt, da hun aldrig havde generet hende. Maren Lauritsdatter spurgte så Anne Simonsdatter, om hun da ikke i hvert fald ville være hende behjælpelig med at gøre det voksbarn, som sandsynligvis skulle symbolisere Anne Baltzersdatter. Også dette nægtede Anne Simonsdatter, men nu satte Maren Lauritsdatter en gryde med forskellig djævelskab i over ilden og lod hente to kander øl i Sejl. Det synes nu, som om Maren Lauritsdatter ved hjælp af dette fik overtalt Ane Simonsdatter til at hjælpe sig. I hvert fald drak de to kvinder øllet sammen med Maren Lauritsdatter søn, Laurs Pedersen, som, mens han drak, svor på, at lige så tit, som han gik med våde sko til Skanderborg, skulle Anne Baltzersdatter "bløde hendes rompe udi hendis seng imedens hun døer och hun skal och hafue hendis Roche (Rok) brendt som hun vil laane os til at binde voris Plofjern sammel medt, thi hund hund skal vel blifue saa tyck, inden hun døer".
Desuden fortalte Anne Simonsdatter i dette tingsvidne, at hun havde set Maren Lauritsdatter og sønnen Laurs Pedersen sammen med flere andre, hvis navne hun ikke ville nævne, danse ved Sejl om natten. Laurs Pedersen var forrest i rækken, og de havde her danset tre gange og spyttet ind ad porten til gården. Dette var dog ikke noget særtilfælde, fortalte Anne Simonsdatter, idet hun den foregående sommer ligeledes havde set Maren Lauritsdatter og sønnen Laurs Pedersen træde dansen på Balle mark sammen med bl.a. Elle Pedersdatter, Niels Ladegårds hustru i Funder, Elle på Bakken og Niels Poedetjerns kone Maren. Midt under dansen lod de fanden hente en tønde øl fra Rasmus Træskomand i Kjærsgaard, og da de havde drukket denne, hentede de an anden tønde øl ved en svoger til Søren Mortensen i Sinding. Denne tønde nåede de dog ikke at tømme helt, inden de på grund af daggryet måtte skilles
Derefter erklærede Anne Simonsdatter i tingsvidnet, at Maren Lauritsdatter og dennes søn Laurs Pedersen var årsag til Anne Baltzersdatter død, og at de havde "skilt hinder ved hinders liuff" ved hjælp af trolddom, således som de havde haft det i sinde.