Ole Munks Slægtsdatabase

Anne Pedersdatter Kjærulf var vist den Pige, som Jens Kjærulf i Kornumgaard vilde have haft til at ægte sin Søn, med hvem hun efter hans Anbringende var bleven trolovet i et Selskab o. 1585. Hun blev imidlertid noget efter trolovet med Anders Pallisen, men Jens Kjærulf nedlagde da Protest mod deres Ægteskab, hvorfor Sagen blev indbragt for Kongen, der 14/1 1586 gav Lænsmanden i Aalborg Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd til sig og undersøge og domme i Sagen i Forening med de ordinære Medlemmer af Tamperretten i Aalborg Stift1. Sagens Udfald kendes ikke, men Anne Kjærulf var gift første Gang med Anders Pallisen

1585 havde Jens Kjærulf den Tort, at en Kvinde, som han mente, at hans Søn skulde have haft, gik hen og trolovede sig med en anden. Misfornøjelsen hermed har aabenbart været stor, thi Jens Kjærulf søgte at trumfe sin Sag igjennem, som det vil ses af nedenstnaende kongelige Brev af 1586 14/i til Befalingsmanden paa Aalborg- hus Ove Lunge.
For Kongen var fremkommen Anders Pallisen med en Supplikats, hvori han berettede, at lian i Overværelse af Sognepræsten, sin og Pigens Slægt og Venner og andre Godtfolk var blcvcn trolovet med en Pige, alt i Overensstemmelse med Forordningen om Ægteskabshandel, men Jens Kjærulf, Herredsfoged i Jerslev Herred, havde hos nogle af Pigens Søskende og andre erhvervet Breve og Viden om, at hun i hendes Søsters Hus havde lovet ham paa hans Søns Vegne Ægteskab, og derfor vilde han nu forhindre Trolovelsen mellem hende og Anders Pal lisen, skjønt Pigen nægtede Rigtigheden deraf. Anders Pallisen mente desuden, at selv om Jens Kjær- ulfs Angivende var rigtigt, kunde dog det af ham paa- beraabte Løfte, der var sket i Ølsmaal og Drukkenskab uden Nærværelse af den, som Pigen skulde trolovcs med, og uden Nærværelse af Pigens ældste Brodér og Lovværge og Sognepræsten, ikke være saa lovligt, at det kunde forhindre Anders Pallisens Trolovelse med Pigen. Sagen havde siden været fer Tampcrrctten i Aalborg og var ble ven opsat til næste Tam perdag, formedelst nogle modstridende Vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at Dommerne nok af disse Vidnesbyrd kunde mærke, hvilken af Trolovelserne der var lovlig eller ej, og han bad derfor Kongen om en Forskrift til Stiftsbefalingsmanden om uden vidtløftig Rettergang at blive hjulpen til Rette. Ove Lunge fik derfor Ordre til, naar Sagen skulde for Tampcrrctten paany, da at tage en 3 andre af Adel til sig og i Forening med dem og Tampcrretsmedlemmerne undersøge Sagen og afsige Dom om, hvilken af Trolovelserne der skulde staa ved Magt.')
Resultatet kjendes ikke, men sandsynligvis har Anders Pallisen faaet Medhold, thi den Pige, Sagen drejede sig om, var formentlig den Anne Pedersdatter Kjærulf (Datter af Peder Andersen Kjærulf i 0. Halne [Vadum S.) og Karen Bertclsdattcr), som ægtede Anders Pallisen, der var Byskriver i Aalborg, hvor han 19. Juli 1588 tog Borgerskab og døde 1602. efterladende sig 2 Børn.1)
Efter Anders Palliscns Død flyttede hans Enke til Rævsgaard i Vadum Sogn, og i Aalborghus Jordebog 1617 — 18 anføres hun som Bruger af en Gaard i dette Sogn. Hun ægtede senere Bagge Jensen Kjærulf i Kornum- gaard,-) saa det har maaske været ham, der samtidig med Anders Pallisen mente at have Fordring paa hendes Haand.

Var gift med Anne Peders- datter Kjærulf af 0. Halne i Vadum Sogn, med hvem han havde 2 Børn.

Anders Pallisen, der 19. Juli 1588 blev Borger i Aalborg2, hvor han 1587 blev Byskriver og Medlem af »Guds Legems Lav« Han døde som Byskriver 1602, da der rasede en kræftig Pest i Aalborg. 1593 købte han af Guds Legems Lav, den Kaalgaard, som var Ludvig Winchis. Købesummen 16 Daler skulde betales til førstkommende Jul, men Byskriveren har næppe haft overflødigt Mammon, og Købesummen var endnu ikke betalt ved hans Død. Hans Enke blev antagelig boende i Aalborg i nogle Aar efter hans Død, thi indtil 1605 forrentedes Købesummen for Haven, men derefter blev nævnte Kaalgaard solgt til Hans Borthuus

Hun ægtede senere Bagge Jensen Kjærulf af Kornumgaard (se denne Linie), med hvem hun var gift 1621,

hun levede endnu 1632 i Kornumgaard, da hun 25. Juni paa Aalborg Byting lod læse, at eftersom hendes Mand (desværre) er kommen i stor Ulykke og Drab (se herom under Kornumga a r d l i n i e n ), og formedelst samme Drab hans Bohave saavel som hendes af Lænsmanden er bleven registreret, og Bagge Kjærulf af Sandemænd er svoret fra sin Fred, saa han fattige Mand er ganske fredløs, og muligt kunde være, at ham kunde paahænge adskillig Gæld baade i den bedrøvelige Fjendestid (Krigen 1627-29) og i anden Maade til hans Fornødenhed kan af gode Folk være forstrakt, og ikke hun kan vide, hvem han kan være bortskyldig, hvorfor hun lader tilkendegive, at hun fragaar Arv og Gæld og aldeles ikke vil have med Boet at bestille4.