Ole Munks Slægtsdatabase

Poul Nielsen Kras fik 1630 eller 1636 lavet et sølv-lågkrus, som eksisterer endnu og er i privateje. Herpå ses hans segl, en stiliseret sammenslyngning af forbogstaverne i hans navn, den lodrette stamme med trekanten et P (Poul), nedenunder N (Nielsen) og K (Kras). Bomærket ses også på datteren Maren Pouldatter Kras og hendes mand Mads Sørensen Wolfs epitafium i Nørholm kirke. I forhold til epitafiet er bogstavet N spejlvendt og K’et lidt fortegnet på sølvkruset.

1632 gav Poul Kraas og Hustru en Prædikestol til Nørholm Kirke, 1643 lod de den male, og 1649 døde han i Følge et nu forsvundet Epitafium i Kirken3. 1650 lod Maren Bertelsdatter Kjærulf Altertavlen i Nørholm Kirke staffere, »som hendes salig Mand havde udlovet,«

Han og hustruen gav 1632 en prædikestol med billedskærerarbejde til Nørholm kirke, og 1643 lod de den staffere.

2. Decbr. 1650 havde hun Maren Jacobsdatter, salig Bernt Hincheldeys Enke i Aalborg, indstævnet for Aalborg Byting for Gæld til Poul Kraas. Nævnte Hincheldey havde været Købmand i Aalborg, og det ses ligeledes, at Poul Kraas stod i Handelsforbindelse med den bekendte Købmand Jens Bang i Aalborg1.

Kras’erne
En af de velhavende bønder var Niels Poulsen Kras (1615- 1657), som var birkefoged i Nørholm Birk ca. 1647-1657. Han var fæstebonde i Nørholm under Viborg Kapitel, provstigod- set. Han var søn af Poul Nielsen Kras (1580-1649), der også var birkefoged i Nørholm og som igen var søn af herredskri- veren i Hornum Herred, Niels Poulsen Kras i Moldbjerg, og den adelige Anne Bertelsdatter Hørby.
Poul Nielsen Kras (1580-1649) var gift med Maren Bertels- datter Kjærulf, datter af Bertel Kjærulf. Ægteparret var sær- deles velhavende. Det ses bl.a. ved, at ægteparret i 1632 skænkede den pragtfulde prædikestol med lydhimmel til Nørholm Kirke og 1643 lod den staffere, dvs. male. Den har kostet hundreder af rigsdalere, måske tusinder.
Efter at Poul Nielsen Kras (1580-1649) var død, lod Maren Kjærulf 1650 altertavlen i Nørholm Kirke staffere, hvilket stod at læse på altertavlens fodstykke, indtil det desvær- re blev overmalet ved restaureringen i 1905. Poul Nielsen Kras’ rigdom stammede ikke fra at være fæstebonde, selv om han som birkefoged sikkert havde gården uden fæsteaf- gifter. Hvervet som birkefoged har sikkert heller ikke været baggrunden for velstanden. Det var derimod sildefiskeriet i Limfjorden uden for Nørholm på Nørrelåe ved Klitgård og strøget ind mod Aalborg, hvor der var et sted kaldet Danni- søe, som lå ud for Egholm. Sildene blev saltet i salterboder- ne, bragt til Aalborg og eksporteret til hele Europa. Det var herfra velstanden stammede. Han ejede bl.a. huse i Aalborg og Rævsgård i Vadum Sogn.

Poul Kraas var Ejer af en Del af Rævsgaard i Vadum, og 1651 indstævnedes hans Børn for Kjær Herredsting i Anledning af en Udskiftning af Ø. Halne Kær2. Det kan jo ogsaa tænkes, at disse Børn havde faaet omkrevne Gaardsparter fra deres Moder, idet hun ved Skiftet efter Poul Kraas kan have udlagt Børnene Parter i Rævsgaard i Stedet for andet Gods, som hun ønskede at beholde. Saa vidt vides, havde hun 9 Børn, der dog her maa forbigaas.

Skifte afholdt 30. dagen 27. november

1656 den 4. november begravet Maren Bertelsdatter