Ole Munks Slægtsdatabase

Kirkeværge til Hvorup Kirke
.........
Mikkel Niel­sen i Torpet (1620—25, 29—35, 44—54)

1/3 1631 ** Mikkel Nielsen i Torpet havde stævnet Mads Nielsen i øster Hassing og Jens Christensen sst for spørgsmål og for vidne. Jens Christensen i Hedegård vidnede, at nu på lørdag var måned, der han kørte til Ålborg, da sagde Mads Nielsen i øster Hassing til ham, at Jens Christensen i øster Hassing fik den galt, som blev bort stjålen fra Mikkel Nielsen i Torpet.

22/3 1631 ** Mikkel Nielsen i Torpet. Jens Mortensen i Hvorup, Peder Madsen med flere sst hjemlet, at de i dag var ved Hvorup kirke, og syntes dem, samme kirke er fornøden det år at ferde for 150 daler.

4/10 1631 ** Mikkel Nielsen i Torpet. Jens Knudsen i Uttrup lovet at betale ham en tønde havre og en tønde byg, som er kornskade af hans øg.

15/11 1631 ** Mikkel Nielsen i Torpet. Morten Christoffersen i Sundby vidnede, at Jens Knudsens øg i Uttrup gik tit og ofte i Mikkel Nielsens korn i Torpet, og han gennede dem hjem og bad hans dreng skulle holde dem derfra.

samme dag ** Mikkel Nielsen i Torpet. Morten Christoffersen i Torpet vidnede, at nu påske var år, huggede Jens Knudsen i Torpet en eg op ved fjorden, som var Mikkel Nielsens i Torpet, og førte hjem til hans gård, hvortil Jens Knudsen svarede og formente, at de var forligt om den sag.

29/11 1631 ** Mikkel Nielsen i Torpet havde stævnet Jens Knudsen i Uttrup for hvis vidner, Mikkel Nielsen i Torpet agter mod ham at forhverve, og efterskrevne vidnede, at det første år i fjendernes tid tog Jens Knudsens far i Uttrup, ved navn Jens Eriksen, en kvie fra Mikkel Nielsen i Torpet.

** Mikkel Nielsen og Jens Knudsen i Uttrup bekendte, at de var forligt om, hvis tvist og uenighed dem imellem været har til denne dag, så Jens Knudsen skal give Mikkel Nielsen 2 sletdaler inden næste ting først kommende for hvis delemål, dem på begge sider ---- været har.

6/12 1631 Christen Nielsen i Hvorup havde stævnet Peder Nielsen i Ulsted for vidner. Mikkel Nielsen i Torpet vidnede, at nu på torsdag var måned var han på skifte og jævning imellem Margrete Christensdatter, salig Søren Nielsen i Hvorup hans efterleverske, og Peder Nielsen i Ulsted, da blev de forligt, at Margrete Christensdatter skal give Peder Nielsen 16 sletdaler, 1 ko og salig Søren Nielsens klæder.

1632 blev »lille Peder Laursen« fra Vester Hassing hængt paa Grund af Tyveri. Hans Sognepræst, Magister Anders Hansen, var til Stede paa Tinget og foretog i Forening med Herredsfogden Afhøring af Fangen, under hvilke Forhandlinger det kom til et heftigt Sammenstød mellem Præ­sten og en af Tinghørerne, nemlig Mikkel Nielsen fra Hvoruptorp, der rettede en skarp Kritik imod Magister Anders, hvem han bl. a. bebrejdede, at han under Forhøret hemmeligt havde stukket en Sed­del til Herredsfogden, paa hvilken Seddel der stod, at lille Peder Laursen havde Tyvsrygte, og foreholdt, at det vilde have været bedre at trøste Fangen i hans Saligheds Sag end at »gaa udi Rette og frem­lægge Breve og Vidner paa ham.« Vidnerne bekræftede — mod Magister Anders’ Benægtelse — at han havde taget en Seddel med flere Breve op af sin Lomme og stukket dem til Herredsfogden, hvorimod de ikke havde hørt ham trøste Fangen med noget Guds Ord i hans Saligheds Sag, medens han stod for Tingsdom, men først havde trøstet ham, da han kom til Retterstedet.

17/1 1632 Mikkel Nielsen i Torpet 3. ting med høringsdele havde tiltale til Margrete Pedersdatter, som forgangen år tjente i Torpet, og Mikkel Christensen, som tjente i Uttrup nu forgangen år, hver for deres tjeneste, de ham lovet har og dog ikke ville tjene deri.

6/3 1632 Mikkel Nielsen i Torpet på hr Anders Pedersens vegne i Sundby opkrævede efterskrevne fire uvildige dannemænd til at påkende, hvad hr Anders Pedersen skal have for sin hest, som Jep Pedersen har indtaget.

8/5 1632 Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne havde stævnet Laurids Friis i Bjørnkær. Mikkel Andersen, velb fru Dorte Buddes tjener, vidnede at på lørdag var 14 dage da sendte velb fru Dorte Budde bud til ham, at han skulle sende hende noget fodring af hvis, hun havde liggende i Bjørnkær, hvilken han sagde til velb Laurids Friis, da svarede Laurids Friis og svor, hun ikke skulle bekomme noget deraf, han skulle ville have noget for sine mange penge.

8/5 1632 Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne. synsmænd hjemlet, at de 7/5 sidst forleden var i Bjørnkær at syne, hvad samme gård kunne findes bygfældig for på tømmer og tag, deslige at syne hvad, som kan findes huggen i Bjørnkær lund på et års tid.

15/5 1632 Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne havde stævnet velb Laurids Friis på Bjørnkær for vidne. efterskrevne vidnede, at som nu på lørdag var 3 uger, var de ved Bjørnkær mølle, og da hørte at Mikkel Andersen, velb fru Dorte Buddes budfoged, sagde til velb Laurids Friis, at hans husbond havde befalet ham, at han skulle sende hende noget af hvis fodring, hun havde liggende på Bjørnkær, da svarede Laurids Friis, at han fik intet deraf, han ville have noget for hans mange penge.

15/5 1632 ** Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne havde stævnet velb Laurids Friis på Bjørnkær for dom, anlangende hvis fodring han hende forholdt har, formente han burde stille velb fru Dorte Budde tilfreds for hvis skade, hun derover fanget har, hvortil Laurids Friis berettede, at han havde pagtet samme gård, og formente han burde af have hvis fodring, der var i gården. opsat 8 dage.

29/5 1632 Mikkel Nielsen i Torpet havde stævnet velb Laurids Friis i Bjørnkær for vidne. efterskrevne mænd vidnede, at på langfredag sidst forleden, den tid Laurids Friis kom til Bjørnkær, da havde fru Dorte Budde liggende i Bjørnkær i vestre ende af laden en hob foder til de øverste bjælker, som var af hvis, hun havde avlet til hendes ødegårde og boliger i Biersted, og da de otte dage derefter kom i Bjørnkærs lade, da lå der så meget foder, som nu er omvidnet, hvortil Laurids Friis svarede og fremlagde efterskrevne seddel, dateret Bjørnkær 14/5 1632, hvori Birgitte Kås gør vitterligt, at 4/4 kom Mikkel Andersen og sagde, at fru Dorte Budde havde befalet ham at levere dem så meget foder, som de havde behov, hvortil Mikkel Andersen svarede og svor, at siden den gode frue havde befalet ham, at han skulle annamme samme foder, har han ikke været samme foder mægtig.

12/6 1632 Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne. Jep Pedersen i Biersted vidnede, at nu i år i havresæd var han med hans far Peder Ibsen i Biersted på Bjørnkærs mark og pløjede, og om aftenen der han havde drevet hans bed og havde lov at drive hjem af Mikkel Andersen, da kom velb Laurids Friis til ham og ville, han skulle drive hans plov til Bjørnkær, og slog ham omkuld med en økse og trådte på ham.

samme dag: Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne. Jep Pedersen i Biersted vidnede, at nu i år i havresæd var han med hans far Peder Ibsen i Biersted på Bjørnkærs mark og pløjede, og om aftenen der han havde drevet hans bed og havde lov at drive hjem af Mikkel Andersen, da kom velb Laurids Friis til ham og ville, han skulle drive hans plov til Bjørnkær, og slog ham omkuld med en økse og trådte på ham.

samme dag: Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne havde stævnet velb Laurids Friis i Bjørnkær for synsmænd at tage af tinge til at syne, hvorledes Bjørnkærs engdiger og markdiger er ved magt holden, og om de findes lukkede i dette år, så de kan være forsvarlige og holde geder og naboer deres kvæg og fæmon af Bjørnkær mark.

19/6 velb Laurids Friis på Bjørnkær havde for Oksholm port stævnet velb fru Dorte Budde for synsmænds afsigelse til Kær herreds ting over Bjørnkær gård og skov, hvortil Mikkel Nielsen i Torpet svarede på fru Dorte Buddes vegne og formente, ikke ret at være stævnet for nogen synsmænd at tage af tinge, efterdi ikke er navngivet, når synsmænd skulle være på åstederne

** Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne havde stævnet velb Laurids Friis i Bjørnkær for klage, anlangende sår og skade han hans husbonds tjener Peder Ibsen i Biersted gjort har, hvilket Laurids Friis ikke benægtede og formente ingen klage at lide. af slig årsag er sagen opsat 14 dage.

** Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne. dom belangende velb Laurids Friis i Bjørnkær, eftersom sagen 15/5 sidst forleden findes opsat. da efterdi Laurids Friis ikke beviser sig at have nogen adkomst til berørte foder, og selv bekender berørte foder at have bekommet, da har Laurids Friis dermed har gjort uret og bør derfor at stande fru Dorte Budde til rette.

16/2 1632 Mikkel Nielsen i Torpet på sin husbonds vegne. synsmænd hjemlet, at de i dag var ved Bjørnkærs engdiger for at syne, hvorledes samme diger er ved magt holden, og om de kan holde grander og naboer deres kvæg af Bjørnkærs mark.

3/7 1632 Poul Rasmussen, foged på Hassinggård, på velb fru Kirsten Lauridsdatters vegne 3. ting med høringsdele havde tiltale Tomas Christensen i øster Hassing, sagende ham 5 daler, som velb fru Kirsten Lauridsdatter har lovet for ham til mester Erik Nielsen i Hammer, sammeledes halvt hans efterskrevne skyld for 1629. så mødte Tomas Christensen og berettede, at han intet havde sået 1629, som fjenderne drog af landet.

20. januar 1635 ** ** Mikkel Nielsen i Torpet stævnede Peder Laursen i Nør Halne, sagende ham for byg, 3 daler, for øl, 3 daler, noch 9 mk, en økse for 1 daler, han ham pligtig er.

samme dag ** Mikkel Nielsen i Torpet havde stævnet Jens Madsen i Uttrup, som forgangen år tjente Mikkel Nielsen Hvorup torp for dom, for han ikke har sin tjeneste opsagt i lovlig tid efter KM forordning, hvilket han benægtede, hvorfor sagen blev opsat 14 dage.

3/3 1635 **Niels Thomsen i Hvilsø stod her i dag for tingsdom og Mads Andersen i Kinderup 2 ting har og æsket skifte og jævning, arv og gæld efter hans hustrus fader, Peder Smed, som boede og døde i Sulsted. Laurs Pedersen i Sulsted fremlagde sit skriftlige svar, bl.a. formeldende det, han formente ikke at skulle æskes efter lovens bogstav, og nu derefter tog de hver på deres side 2 dannemænd, Niels Thomsen på sin side Mads Andersen i Kinderup og Niels Laursen i Sulsted, Laurs Pedersen tog på sin side Jens Mørk i Bjørum og Mikkel Nielsen i Torpet, dem at mødes ved Sulsted kirke på 3. påskedag og de to ved samme lejlighed at forene og imellem sige.

10/3 1635 **Mikkel Nielsen i Torpet. Dom anlangende Jens Madsen i Uttrup, eftersom sagen har været opsat siden 27. januar. Jens Madsen har ikke opsagt sin tjeneste i lovlig tid. Han bør stå til rette, som det sig bør.

Da den her omhandlede Font var færdig og opstillet i Kirken, kunde Kirkestyrelsen og Niels Billedsnider aabenbart ikke rigtig blive enige om Betalingen, i hvilken An­ledning ovennævnte Mikkel Nielsen i Hvoruptorp (»Torpet«) havde indstævnet Billedsnideren til at give Møde paa Kjær Herredsting den 15/3 1636 for at tage Synsmænd til at syne den nævnte Døbefont og »se og forfare, om forlie Fundt findes med Forkropning og Billedsniderarbet giort, saa den kan være ustraffelig for hver Mand . . . sammeledis at se og forfare, om der kan være forbrugt til forne Fundt at giøre en halv Tylt Egedieler og 10 Knapholter2) . . . disligeste at se eg syne, hvormange Savdeler til Foden, som forne Fundt staar paa, kan være forbrugt«. Synsmændene afhjemlede saa den følgende Tingdag deres Syn og Skøn, hvorefter de syntes, at der kunde være for­brugt 4 Egedeler og 7 Knapholter og til Foden 6 Furdeler, hvorhos de ikke syntes, at der kunde »for- tjenes mindre til Arbejdsløn paa samme Fundt end 12 Dir. paa sin egen Kost«. I Regnskabet for 1635 bemærkes, at hvad Niels Billedsnider bliver afkortet i hans Betaling for den Font, han har gjort, skal føres til Indtægt i næste Aars Regnskab, men en saa- dan Post findes ikke opført i dette Regnskab, saa at Niels Billedsnider vel har faaet, hvad han havde accorderet om.

Forøvrigt maa Mikkel have været en Mand af et godt Huld, thi 1640 blev han udskældt for at være en »buget Skjælm«3.

O. 1617—65: Mikkel Nielsen (Kjærulf), j.o. 1590, f 1665. Det var sikkert Mikkel, der som ny mand matte kæmpe for gaardens kirkestol; han var søn af Niels Mogensen i Østbjerg og Else Peters- datter Kjærulf og blev en meget agtet og anset mand, som i mange aar var kirkeværge. Han blev med aarene noget korpulent; thi Aalborg tingbog af 16. 3. 1640 beretter, at han sagsøgte Jens Christensen i Sundby, som havde siddet i Niels Christensens hus og sagt, at der skulde fare en djævel i Mikkel Nielsen, den buget skjælm (tykke kæltring), og brugt flere ubillige ord om ham.

1650 tog Mikkel Nielsen i Torpet paa Kjær Herredsting Tingsvidne om Hvo­rup Kirkes Brøstfældighed1), og Synsmændene erklæ­rede da herom følgende: »Først saa di Stetterne2), den ene vil giøres af ny och den anden at udhoge och forferdige, hvor Behof giøris. Til forne tvende Stetter vil forbrugis halffierde Lester Kalck, femb Hunder Murstien, et half Hunder Tagstien, et Hun­der loft Søm. Noch tov Tølter Savdieler at lege i Loften. Til Torn eds Fugning och Søming vil støbis Va Lest Kalch, som der til giøris fornødne och vil forbrugis en anden Aar. Noch fattis 3 Stuoldøre udi Kiercken, som Hængseler er sønder och vil giøris af ny. Endnu saa de Torned fattis 400 Tagstien. Por­ten ved Torned och Jerned med Hengsel och Krog er forhafvid, vil giøris af ny. Lofted udi Kircken fattis 3 Tøller Fiel. Paa Kiercken er Blyed afblest och brecked, vil forbedris med 2 Schp. Bly.«

Han var en anset Mand paa sin Egn, mødte ofte paa Tinge som Fuldmægtig for andre og findes ofte som Medforsegler af Tingsvidner. Efter sin Broder Jørgen i Gjettrup arvede han noget Gods1. 1651 blev hans Hus i Torpet udplyndret, og Hans Mortensen i Hvilshøj blev tiltalt som Gerningsmanden; men Hans hævdede, at han kun havde kørt Indboet bort efter Anmodning fra en anden Mand2.

Han ses ikke at have kaldt sig Kjærulf eller at være bleven kaldt med dette Navn, men paa Endestykkerne af de øverste Stolestader i Hvorup Kirke findes hans og hans anden Hustrus Initialer (fra Aar 1652) og over hans M. N. findes en Dyrefigur, der utvivlsomt skal forestille en Ulv, Slægtens gamle Mærke. Han var Værge for nævnte Kirke i Aarene 1629—1635 og 1647—1654, og 1662 forærede han et Par Vokslys til Kirken, »huorfore hannem bør ære och tack«1. Sandsynligvis er han begravet i Kirken, og Lysene har vel været vederlag for Lejerstedet.

Paa de nederste Endestykker findes ligeledes to sammen­hørende Skjolde, men fra en senere Tid. I det paa Mandssiden findes afbildet en Ulv (Ræv?), hvorunder Bogstaverne M. N. og Aarstallet 1652 og i det paa Kvindesiden Bogstaverne M. I. D. Dette er ikke til at tage fejl af, det er den ovennævnte mangeaarige Kirkeværge Mikkel Nielsen (Kierulf) i Hvoruptorp og hans anden Hustru Maren Jensdatter Mørck. Men Mikkel og Kone sad jo ikke der efter den oven­nævnte Stolestadeordning af samme Aar. Dette kan forklares ved, at Stolene i Tidens Løb er flyttede, og Mandsstolen bærer da ogsaa Præg af en Omordning, idet der paa dens Forside ud mod Korbuen findes noget Træværk, der ikke har hørt til der men paa Kvindesiden, da det bærer et ganske lignende Skjold som Else Povl Pops og med samme Navn, blot at der ovenover dette er et Kristusmonogram (I. H. S.).
[Se afbildning i artiklen]

Lysene til Alteret blev i det 17. Aarhundrede ikke altid købt færdige, men Kirken købte undertiden Vokset dertil og lod dem derefter selv støbe1). De kom gerne paa 5 å 6 Daler og var altsaa efter Tidens Forhold ikke saa billige, hvorfor da ogsaa Regnskabs­føreren 1662 med berettiget Begejstring noterer: »Michel Nielssøn i Thorped forære et par Vox Lius till Kircken, huorfor hannem bør ære och tack.«

Mikkel Nielsen maa være død o. 1. april 1665; thi 25. 4, bestod Thøger Olesen i Vadum og Mikkel Pedersen sammesteds med ed og oprakte fingre, »at de i dag for 8 dage siden stævnede Maren Jensdatter i LIvoruptorp, item (ligeledes) hendes børn: Iffuer og Bodil, Jens og Mikkel Mikkelsen, Ane og Maren til Kjær herreds ting i dag. Jens Jensen i Brorholt og Søren Bertelsen i Kirkegaard vidnede og bekendte, at de i dag 8 dage var i Torpet og der forbød Maren Jensdatter, at hun ikke maa lade hendes medarvinger bekomme noget af deres tilskiftede gods efter salig Mikkel Nielsen, og ej heller lade noget af det forrykke fra boet, før obersten16) bliver tilfredsstillet for billig prætention (krav), han efter Mikkel Nielsen kan have. Saa fremkom Iffuer Mikkelsen paa egne, stifmoders og søskendes vegne og fremlagde et skriftligt svar, der gik ud paa, at hans salig fader ikke skyldte obersten noget, men havde gjort rede for sig.«

Mikkel Nielsen Kjærulf, f. i Østbjerg o. 1600, død i Torpet i Hvorup før 25. April 1665. Han var en anset Mand paa sin Egn, mødte ofte paa Tinge som Fuldmægtig for andre og findes ofte som Medforsegler af Tingsvidner. Efter sin Broder Jørgen i Gjettrup arvede han noget Gods1. 1651 blev hans Hus i Torpet udplyndret, og Hans Mortensen i Hvilshøj blev tiltalt som Gerningsmanden; men Hans hævdede, at han kun havde kørt Indboet bort efter Anmodning fra en anden Mand2. Forøvrigt maa Mikkel have været en Mand af et godt Huld, thi 1640 blev han udskældt for at være en »buget Skjælm«3. Han ses ikke at have kaldt sig Kjærulf eller at være bleven kaldt med dette Navn, men paa Endestykkerne af de øverste Stolestader i Hvorup Kirke findes hans og hans anden Hustrus Initialer (fra Aar 1652) og over hans M. N. findes en Dyrefigur, der utvivlsomt skal forestille en Ulv, Slægtens gamle Mærke. Han var Værge for nævnte Kirke i Aarene 1629—1635 og 1647—1654, og 1662 forærede han et Par Vokslys til Kirken, »huorfore hannem bør ære och tack«1. Sandsynligvis er han begravet i Kirken, og Lysene har vel været vederlag for Lejerstedet. Han var gift I Gang (1633) med Anne Andersdatter Kjærulf2, f. 16 . ., død før 1652, Datter af Anders Sørensen Kjærulf i Knæpholt og Bodil Nielsdatter (se Holtetlinjen), og II med Maren Jensdatter Mørk, f. 16 . ., død ca. 1687, Datter af Jens Mørk i Bjørum. Hun ægtede II (1665) Anders Andersen Kjærulf, f. 16 . ., der ligeledes boede i Torpet, og som 1684 var Kirkeværge. Han blev 1685 begravet i Hvorup Kirke, og til hans Begravelse lejedes Ligklæde af Sundby Kirke3. Hans Herkomst er uvis; men sandsynligvis var han Søn af Hr. Anders Pedersen, Præst i Sundby og Hvorup, og Maren Andersdatter Kjærulf af Knæpholt (Søster til Mikkel Nielsens første Hustru). Efter sin Mands Død havde Maren Mørk Proces med Onse Christensdatters Arvinger i Aalborg angaaende 16 Daler, som Anders Kjærulf havde haft tilgode hos Onse4; muligt var Anders Handelsmand i Aalborg eller Sundby, for han kom til Torpet. Se iøvrigt Holtetlinjen.