Stygge Jensen, 1655–1691?> (36 år)
- Navn
- Stygge /Jensen/
- Fornavne
- Stygge
- Efternavn
- Jensen
|
Født
|
|
|---|---|
|
Mormors død
|
Note: Skifte afholdt 30. dagen 27. november |
|
Mormors begravelse
|
Note: 1656 den 4. november begravet Maren Bertelsdatter |
|
Misc
|
Note: Kr. Værnfelt har Ane, Poul og Stygge som hjemme i 1672, det må være fra Kjær Herreds tingbog, Gyde nævnes ikke, se ved Tove. |
|
Farfars død
|
|
|
Fars død
|
|
|
Misc
|
Note: Jens Bertelsen Kjærulf og Karen Poulsdatter Kraas' søn Stygge Jensen kendes især fra en retssag i 1790 (det må være 1690 ???) paa Kær-Hvetbo Herreders Ting. Af sagen fremgaar det, at Stygge Jensens mor, der da var blevet enke, i 1688 havde oprettet en kontrakt med ham, hvorefter han skulle have fri kost og logi paa gaarden i 2 aar samt i samme periode fri foder og staldrum til den skimlede hoppe, som moderen havde givet ham. Herudover skulle han have en seng samt 100 slettedaler, der skulle betales med 20 rdr. i 1688, 40 rdr. i 1689 og 40 rdr. i 1690. Til gengæld for disse ydelser skulle Stygge Jensen udstede arveafkald paa al arv efter saavel faderen som moderen. Kort efter synes moderen at være afgaaet ved døden, hvorefter gaarden i Nørhalne maa være blevet overtaget af Stygge Jensens søsters mand Jørgen Laursen, der herefter indtraadte i de kontraktlige forpligtelser. Problemerne de to imellem opstod, da Jørgen Laursen ville betale Stygge Jensen de sidste 40 rdr. i 1690 og samtidig forlangte skriftligt arveafkald og kvittering herfor. Dette nægtede Stygge Jensen, øjensynlig fordi 2-aars perioden paa fri kost og logi endnu ikke var forbi, og paa dette omraade fandt Stygge Jensen ikke, at han fik de lovede ydelser. Jørgen Laursen oplyste imidlertid paa herredstinget, at selvfølgelig ville Stygge Jensen faa den kost, som han havde krav paa i henhold til den indgaaede kontrakt, men forudsætningen var, at Stygge Jensen indstillede sig efter maaltiderne og opholdt sig i nærheden, saaledes at han kunne kaldes ind til spisningen. Dette var som regel ikke tilfældet, og Jørgen Laursen kunne ikke se, at det skulle være nødvendigt for ham ligefrem at ansætte nogen til at opvarte Stygge Jensen. Herredsretten gav Jørgen Laursen ret, og Stygge Jensen blev dømt til at modtage de resterende 40 rdr. og udstede arveafkaldet. Jens Bertelsen Kjærulf og Karen Poulsdatter Kraas' søn Stygge Jensen kendes især fra en retssag i 1790 (det må være 1690 ???) paa Kær-Hvetbo Herreders Ting. Af sagen fremgaar det, at Stygge Jensens mor, der da var blevet enke, i 1688 havde oprettet en kontrakt med ham, hvorefter han skulle have fri kost og logi paa gaarden i 2 aar samt i samme periode fri foder og staldrum til den skimlede hoppe, som moderen havde givet ham. Herudover skulle han have en seng samt 100 slettedaler, der skulle betales med 20 rdr. i 1688, 40 rdr. i 1689 og 40 rdr. i 1690. Til gengæld for disse ydelser skulle Stygge Jensen udstede arveafkald paa al arv efter saavel faderen som moderen. Kort efter synes moderen at være afgaaet ved døden, hvorefter gaarden i Nørhalne maa være blevet overtaget af Stygge Jensens søsters mand Jørgen Laursen, der herefter indtraadte i de kontraktlige forpligtelser. Problemerne de to imellem opstod, da Jørgen Laursen ville betale Stygge Jensen de sidste 40 rdr. i 1690 og samtidig forlangte skriftligt arveafkald og kvittering herfor. Dette nægtede Stygge Jensen, øjensynlig fordi 2-aars perioden paa fri kost og logi endnu ikke var forbi, og paa dette omraade fandt Stygge Jensen ikke, at han fik de lovede ydelser. Jørgen Laursen oplyste imidlertid paa herredstinget, at selvfølgelig ville Stygge Jensen faa den kost, som han havde krav paa i henhold til den indgaaede kontrakt, men forudsætningen var, at Stygge Jensen indstillede sig efter maaltiderne og opholdt sig i nærheden, saaledes at han kunne kaldes ind til spisningen. Dette var som regel ikke tilfældet, og Jørgen Laursen kunne ikke se, at det skulle være nødvendigt for ham ligefrem at ansætte nogen til at opvarte Stygge Jensen. Herredsretten gav Jørgen Laursen ret, og Stygge Jensen blev dømt til at modtage de resterende 40 rdr. og udstede arveafkaldet. [Meddelt af Frode Pedersen, der henviser til Nordisk Slægtsforskning: Slægten Kjeldsen fra Vittrup Børglum Sogn om Kjeld Madsen, født 1823, og hustru, deres forfædre og efterkommere. Udgivet af Nordisk Slægtsforskning Aps i 1985.] |
|
Søsters dødsfald
|
|
|
Søsters begravelse
|
|
|
Søsters dødsfald
|
|
|
Død
|
|
| far |
1611–1686
Født: omkring 1611 — Øster Aslund, Øster Hassing, Kær, Aalborg Død: omkring 1686 — Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg |
|---|---|
| mor |
1614–1698
Født: omkring 1614 — Nørholm, Nørholm, Hornum, Aalborg Død: omkring 1698 — Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1635 — |
|
6 år
storesøster |
1640–1691
Født: omkring 1640 — Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg Død: marts 1691 — Øster Hebbelstrup, Hallund, Dronninglund, Hjørring |
|
5 år
storebror |
1644–1700
Født: omkring 1644 — Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg Død: efter 1700 — Lunderhede, Voer, Dronninglund, Hjørring |
|
3 år
storesøster |
1646–1699
Født: omkring 1646 — Nørhalne Bundgaard, Biersted, Kær, Aalborg Død: efter 3. februar 1699 |
|
5 år
storesøster |
1650–1691
Født: omkring 1650 — Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg Død: efter 1691 — Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg |
|
6 år
ham selv |
1655–1691
Født: omkring 1655 — Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg Død: efter 1691 |
| Misc | |
|---|---|
| Misc |
Kr. Værnfelt har Ane, Poul og Stygge som hjemme i 1672, det må være fra Kjær Herreds tingbog, Gyde nævnes ikke, se ved Tove. |
|---|---|
| Misc |
Jens Bertelsen Kjærulf og Karen Poulsdatter Kraas' søn Stygge Jensen kendes især fra en retssag i 1790 (det må være 1690 ???) paa Kær-Hvetbo Herreders Ting. Af sagen fremgaar det, at Stygge Jensens mor, der da var blevet enke, i 1688 havde oprettet en kontrakt med ham, hvorefter han skulle have fri kost og logi paa gaarden i 2 aar samt i samme periode fri foder og staldrum til den skimlede hoppe, som moderen havde givet ham. Herudover skulle han have en seng samt 100 slettedaler, der skulle betales med 20 rdr. i 1688, 40 rdr. i 1689 og 40 rdr. i 1690. Til gengæld for disse ydelser skulle Stygge Jensen udstede arveafkald paa al arv efter saavel faderen som moderen. Kort efter synes moderen at være afgaaet ved døden, hvorefter gaarden i Nørhalne maa være blevet overtaget af Stygge Jensens søsters mand Jørgen Laursen, der herefter indtraadte i de kontraktlige forpligtelser. Problemerne de to imellem opstod, da Jørgen Laursen ville betale Stygge Jensen de sidste 40 rdr. i 1690 og samtidig forlangte skriftligt arveafkald og kvittering herfor. Dette nægtede Stygge Jensen, øjensynlig fordi 2-aars perioden paa fri kost og logi endnu ikke var forbi, og paa dette omraade fandt Stygge Jensen ikke, at han fik de lovede ydelser. Jørgen Laursen oplyste imidlertid paa herredstinget, at selvfølgelig ville Stygge Jensen faa den kost, som han havde krav paa i henhold til den indgaaede kontrakt, men forudsætningen var, at Stygge Jensen indstillede sig efter maaltiderne og opholdt sig i nærheden, saaledes at han kunne kaldes ind til spisningen. Dette var som regel ikke tilfældet, og Jørgen Laursen kunne ikke se, at det skulle være nødvendigt for ham ligefrem at ansætte nogen til at opvarte Stygge Jensen. Herredsretten gav Jørgen Laursen ret, og Stygge Jensen blev dømt til at modtage de resterende 40 rdr. og udstede arveafkaldet. [Meddelt af Frode Pedersen, der henviser til Nordisk Slægtsforskning: Slægten Kjeldsen fra Vittrup Børglum Sogn om Kjeld Madsen, født 1823, og hustru, deres forfædre og efterkommere. Udgivet af Nordisk Slægtsforskning Aps i 1985.] |