Stygge Jensen, 16551691 (36 år)

Navn
Stygge /Jensen/
Fornavne
Stygge
Efternavn
Jensen
Født
Mormors død
Note: Skifte afholdt 30. dagen 27. november
Mormors begravelse
Note: 1656 den 4. november begravet Maren Bertelsdatter
Misc
1672 (17 år)
Note: Kr. Værnfelt har Ane, Poul og Stygge som hjemme i 1672, det må være fra Kjær Herreds tingbog, Gyde nævnes ikke, se ved Tove.
Farfars død
Fars død
Misc
1690 (35 år)
Note: Jens Bertelsen Kjærulf og Karen Poulsdatter Kraas' søn Stygge Jensen kendes især fra en retssag i 1790 (det må være 1690 ???) paa Kær-Hvetbo Herreders Ting. Af sagen fremgaar det, at Stygge Jensens mor, der da var blevet enke, i 1688 havde oprettet en kontrakt med ham, hvorefter han skulle have fri kost og logi paa gaarden i 2 aar samt i samme periode fri foder og staldrum til den skimlede hoppe, som moderen havde givet ham. Herudover skulle han have en seng samt 100 slettedaler, der skulle betales med 20 rdr. i 1688, 40 rdr. i 1689 og 40 rdr. i 1690. Til gengæld for disse ydelser skulle Stygge Jensen udstede arveafkald paa al arv efter saavel faderen som moderen. Kort efter synes moderen at være afgaaet ved døden, hvorefter gaarden i Nørhalne maa være blevet overtaget af Stygge Jensens søsters mand Jørgen Laursen, der herefter indtraadte i de kontraktlige forpligtelser. Problemerne de to imellem opstod, da Jørgen Laursen ville betale Stygge Jensen de sidste 40 rdr. i 1690 og samtidig forlangte skriftligt arveafkald og kvittering herfor. Dette nægtede Stygge Jensen, øjensynlig fordi 2-aars perioden paa fri kost og logi endnu ikke var forbi, og paa dette omraade fandt Stygge Jensen ikke, at han fik de lovede ydelser. Jørgen Laursen oplyste imidlertid paa herredstinget, at selvfølgelig ville Stygge Jensen faa den kost, som han havde krav paa i henhold til den indgaaede kontrakt, men forudsætningen var, at Stygge Jensen indstillede sig efter maaltiderne og opholdt sig i nærheden, saaledes at han kunne kaldes ind til spisningen. Dette var som regel ikke tilfældet, og Jørgen Laursen kunne ikke se, at det skulle være nødvendigt for ham ligefrem at ansætte nogen til at opvarte Stygge Jensen. Herredsretten gav Jørgen Laursen ret, og Stygge Jensen blev dømt til at modtage de resterende 40 rdr. og udstede arveafkaldet.

Jens Bertelsen Kjærulf og Karen Poulsdatter Kraas' søn Stygge Jensen kendes især fra en retssag i 1790 (det må være 1690 ???) paa Kær-Hvetbo Herreders Ting. Af sagen fremgaar det, at Stygge Jensens mor, der da var blevet enke, i 1688 havde oprettet en kontrakt med ham, hvorefter han skulle have fri kost og logi paa gaarden i 2 aar samt i samme periode fri foder og staldrum til den skimlede hoppe, som moderen havde givet ham. Herudover skulle han have en seng samt 100 slettedaler, der skulle betales med 20 rdr. i 1688, 40 rdr. i 1689 og 40 rdr. i 1690. Til gengæld for disse ydelser skulle Stygge Jensen udstede arveafkald paa al arv efter saavel faderen som moderen. Kort efter synes moderen at være afgaaet ved døden, hvorefter gaarden i Nørhalne maa være blevet overtaget af Stygge Jensens søsters mand Jørgen Laursen, der herefter indtraadte i de kontraktlige forpligtelser. Problemerne de to imellem opstod, da Jørgen Laursen ville betale Stygge Jensen de sidste 40 rdr. i 1690 og samtidig forlangte skriftligt arveafkald og kvittering herfor. Dette nægtede Stygge Jensen, øjensynlig fordi 2-aars perioden paa fri kost og logi endnu ikke var forbi, og paa dette omraade fandt Stygge Jensen ikke, at han fik de lovede ydelser. Jørgen Laursen oplyste imidlertid paa herredstinget, at selvfølgelig ville Stygge Jensen faa den kost, som han havde krav paa i henhold til den indgaaede kontrakt, men forudsætningen var, at Stygge Jensen indstillede sig efter maaltiderne og opholdt sig i nærheden, saaledes at han kunne kaldes ind til spisningen. Dette var som regel ikke tilfældet, og Jørgen Laursen kunne ikke se, at det skulle være nødvendigt for ham ligefrem at ansætte nogen til at opvarte Stygge Jensen. Herredsretten gav Jørgen Laursen ret, og Stygge Jensen blev dømt til at modtage de resterende 40 rdr. og udstede arveafkaldet.

[Meddelt af Frode Pedersen, der henviser til Nordisk Slægtsforskning: Slægten Kjeldsen fra Vittrup Børglum Sogn om Kjeld Madsen, født 1823, og hustru, deres forfædre og efterkommere. Udgivet af Nordisk Slægtsforskning Aps i 1985.]

Søsters dødsfald
Søsters begravelse
Søsters dødsfald
Død
efter 1691 (36 år)
Familie med forældre
far
16111686
Født: omkring 1611Øster Aslund, Øster Hassing, Kær, Aalborg
Død: omkring 1686Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg
mor
16141698
Født: omkring 1614Nørholm, Nørholm, Hornum, Aalborg
Død: omkring 1698Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg
Ægteskab Ægteskabomkring 1635
6 år
storesøster
16401691
Født: omkring 1640Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg
Død: marts 1691Øster Hebbelstrup, Hallund, Dronninglund, Hjørring
5 år
storebror
16441700
Født: omkring 1644Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg
Død: efter 1700Lunderhede, Voer, Dronninglund, Hjørring
3 år
storesøster
16461699
Født: omkring 1646Nørhalne Bundgaard, Biersted, Kær, Aalborg
Død: efter 3. februar 1699
5 år
storesøster
16501691
Født: omkring 1650Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg
Død: efter 1691Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg
6 år
ham selv
16551691
Født: omkring 1655Nørhalne, Biersted, Kær, Aalborg
Død: efter 1691
Misc
Misc

Kr. Værnfelt har Ane, Poul og Stygge som hjemme i 1672, det må være fra Kjær Herreds tingbog, Gyde nævnes ikke, se ved Tove.

Misc

Jens Bertelsen Kjærulf og Karen Poulsdatter Kraas' søn Stygge Jensen kendes især fra en retssag i 1790 (det må være 1690 ???) paa Kær-Hvetbo Herreders Ting. Af sagen fremgaar det, at Stygge Jensens mor, der da var blevet enke, i 1688 havde oprettet en kontrakt med ham, hvorefter han skulle have fri kost og logi paa gaarden i 2 aar samt i samme periode fri foder og staldrum til den skimlede hoppe, som moderen havde givet ham. Herudover skulle han have en seng samt 100 slettedaler, der skulle betales med 20 rdr. i 1688, 40 rdr. i 1689 og 40 rdr. i 1690. Til gengæld for disse ydelser skulle Stygge Jensen udstede arveafkald paa al arv efter saavel faderen som moderen. Kort efter synes moderen at være afgaaet ved døden, hvorefter gaarden i Nørhalne maa være blevet overtaget af Stygge Jensens søsters mand Jørgen Laursen, der herefter indtraadte i de kontraktlige forpligtelser. Problemerne de to imellem opstod, da Jørgen Laursen ville betale Stygge Jensen de sidste 40 rdr. i 1690 og samtidig forlangte skriftligt arveafkald og kvittering herfor. Dette nægtede Stygge Jensen, øjensynlig fordi 2-aars perioden paa fri kost og logi endnu ikke var forbi, og paa dette omraade fandt Stygge Jensen ikke, at han fik de lovede ydelser. Jørgen Laursen oplyste imidlertid paa herredstinget, at selvfølgelig ville Stygge Jensen faa den kost, som han havde krav paa i henhold til den indgaaede kontrakt, men forudsætningen var, at Stygge Jensen indstillede sig efter maaltiderne og opholdt sig i nærheden, saaledes at han kunne kaldes ind til spisningen. Dette var som regel ikke tilfældet, og Jørgen Laursen kunne ikke se, at det skulle være nødvendigt for ham ligefrem at ansætte nogen til at opvarte Stygge Jensen. Herredsretten gav Jørgen Laursen ret, og Stygge Jensen blev dømt til at modtage de resterende 40 rdr. og udstede arveafkaldet.

[Meddelt af Frode Pedersen, der henviser til Nordisk Slægtsforskning: Slægten Kjeldsen fra Vittrup Børglum Sogn om Kjeld Madsen, født 1823, og hustru, deres forfædre og efterkommere. Udgivet af Nordisk Slægtsforskning Aps i 1985.]