Ole Munks Slægtsdatabase

Fra 1610 nævnes Bertel Laursen Kjærulf som bruger af Øster Aslund,

22 marts 1631 ** Mads Lauridsen i Sulsted. Bertel Kjærulf i Aslund, Peder Madsen i Gandrup med flere vidnede og kundgjorde, at de 18/3 sidst forleden var i Føltved at skifte salig Laurids Pedersens og salig Anne Henriksdatters bo, og da skiftede de boen som efterfølger, først blev al efterskrevne vitterlige gæld udvurderet, hvorpå blev udlagt 23 daler og efterskrevne gods til arvingerne, Jens Lauridsen i Stade, Poul Lauridsen i Nejsig, Christen Lauridsen på Holtet, Henrik Lauridsen, Mads Lauridsen i Sulsted, Ellen Lauridsdatter 4 år gammel, hvoraf nogle var salig Anne Henriksdatters børn.

5/7 1631 ** Hans Christensen på Hassinggård på sin husbonds vegne. Bertel Kjærulf i Aslund, Niels Mørk i Skoven med flere kundgjorde, at de 29/6 var i ---- mose at sætte skel imellem Horsens og vester Hassing, og de satte pæle, som efterfølger, som gamle sandemænds breve for dem var i rette.

3/7 1632 Søren Lauridsen i øster Hassing havde stævnet Laurids Mortensen i øster Hassing for vidne. efterskrevne vidnede, at de hørte 3. påskedag, at Laurids Mortensen i øster Hassing sagde til Bertel Kærulf i Aslund og Christen Mikkelsen på ----, at de skulle forlige Maren Lauridsdatter i øster Hassing og ham, og tog dem i hånden.

Sidste Ægteskab var indgaaet før 21. Jan. 1651

Den ældste kirkebog beretter om Niels Mogensen Smed, som blev begravet 15.april 1695: “Han var født her i Ulsted anno 1622, tjente saa hos Bertel Kjærulf i Aslund i 4 aar, hvorefter han lærte smedehaandværket hos Anders Lauridsen i Øster Hassing paa 4 aars tid, var saa smed i Gandrup i 15 aar og i Ulsted i 33 aar.”.

”1 1657-60 huserede svenskerne over hele landet, og der var Indkvartering på Øster Aslund, der vel nok var sognets største gård. Manden på gården, Bertel Laursen Kjærulf, havde følt sig hårdt trængt af fjenden, der Indkrævede proviant, og han skulle efter sigende have afleveret den sidste ko. Måske havde svenskerne alligevel haft medlidenhed med ham, for da de forlod landet, gav en svensk officer Kjærulf tilladelse til at overtage den kornbeholdning, som fjenden havde oplagret på Øster Hassing Kirkes loft. Denne gestus bragte Kjærulf på fode Igen."

Bertel Laursen Kjærulf var fæster af gården Ø.Aslund, som oprindelig, antagelig indtil 1580, var bortfæstet til hans morfar Bertel Andersen Kjærulf. I 1599 nævnes imidlertid på gården velbårne Ebbe Andersen Galt, efter at denne på grund af ægteskab med en ufri kvinde havde måttet afstå sin fædrene gård Birkelse til en slægtning. Det vides ikke, hvor længe Ebbe Andersen Galt boede på Ø.Aslund, men 1610 var fæstet overgået til Bertel Laursen Kjærulf, der utvivlsomt var en mand som nød stor anseelse i Sydvendsyssel. Han var i øvrigt meget slægtsinteresseret og efterlod sig en hel del optegnelser om Kjærulf-slægten og dens afstamning, optegnelser der senere kom Bertel Laursen Kjærulfs søster Dorthes barnebarn, Peder Larsen Dyrskjøt tilgode, da denne udarbejdede en bog om slægten Kjærulf. Bertel Laursen Kjærulfs lillesøster Dorthe var i 1607 blevet gift med Peder Laursen fra Nr.Ravnstrup, og i dette ægteskab fødtes 1608 datteren Maren, som blev gift med den bekendte bondefører Lars Pedersen Dyrskjøt, der den 18 Jan 1644 faldt i slaget ved Sundby mellem de vendsysselske bønder og den svenske hær. I dette ægteskab fødtes omtalte genealog Peder Larsen Dyrskøt.
I matriklen 1664 er Bertel Laursen Kjærulf opført som fæster af Ø.Aslund, der da havde et hartkorn på 12 tdr. 2 fjdk. 2 alb., hvortil kom et mindre stykke egeskov. Ø.Aslund var da ejet af Ide Lindenov.
I "Kjærulfske Studier" fortæller Carl Klitgaard bl.a. følgende om Bertel Laursen Kjærulf: "I hans (Bertel Laursen Kjærulfs) tid forefaldt de 3 fjendtlige invasion i Jylland, og traditionene beretter, at svenske soldater, der under krigen 1658-60 lå indkvarterede på Ø. Aslund, tog sig for at inddige gårdens mark. Ligeledes fortælles der, at en svensk officer gav Bertel Kjærulf lov til at tage noget indkrævet korn, som lå på Ø. Hassing kirkeloft, men som svenskerne ikke kunne føre med, da de drog bort, og derved blev Bertel hjulpet på fode igen; anledningen til denne velvilje skulle være, at Bertel Kjærulf frivilligt havde overladt sin sidste ko til proviant for svenskerne, men forøvrigt haves ingen anden hjemmel for historien, end mundtlig beretning. Af tingbogen (1660 17/4) ses, at Bertel Kjærulf havde udlagt korn for andre folk til en ritmester, som lå i kvarter på gården, og han måtte nu gå rettens vej for at få det refunderet.
Bertel Kjærulfs navn forekommer naturligvis ofte i tingbøgerne; han levede jo så længe; 1623 var han med til at fri nogle kvinder fra heksebålet; de var beskyldte af en heks, som var bleven brændt, men Bertel Kjærulf og andre af beboerne vidnede til deres fordel, og de slap med skrækken, idet Landstingen frikendte dem, - der var da brændt så mange hekse i egnen, at befolkningen åbenbart reagerede over for hekseforfølgelsen. 1638 5/6 mødte Bertel Kjærulf i retten på sin svoger, kapellan i Nykøbing Jylland Hr. Hans Hansens vegne og stævnede Karen Christensdatter i Ø. Hassing - barnefødt ved Hjørring - fordi hun for en tid lang siden havde lagt et barn i Sulsted Kirkes våbenhus, hvilket hun igen havde vedkendt sig til sig annammet. Derefter var der gået rygte og tidende, at hun skulle have sagt, at Hr. Hans Hansen i Nykøbing var fader til hendes barn. Pigen fremkom så for retten og svor ved sin sjæl og salighed, at Hr. Hans ikke var hendes barnefader, og dermed var den sag så endt for Bertel Kjærulfs vedkommende.
Bertel Kjærulf døde som ovenfor nævnt 1672 og skal være bleven begravet i den for en del år siden nedrevne Ø. Hassing Kirke. Fru Roesdahl på Ø.Aslund har meddelt mig, at hun erindrer, at der lige ud for Aslund Kirkestol tæt neden for alterafsatsen i nævnte kirke lå en gravsten med navnet Bertel Kjærulf Laursen, Øster Aslund, men efter hvad jeg har kunnet få oplyst på egnen, er nævnte gravsten tillige med en anden over en Jens Kjærulf sandsynligvis bleven hugget i stykker og anvendt til beton af den mand, der købte kirken til nedrivning."

Bertel Laursen Kjærulf, f. o. 1582 i Nørhalne i Biersted Sogn,
død 1672 paa Ø. Aslund i Ø. Hassing Sogn2, var som ovenfor
nævnt Søn af Lars Ovesen Jensen og Anne Bertelsdatter Kjærulf,
og havde altsaa antaget sin Moders Slægtsnavn som saa
mange andre Kjærulfer. Hans Bedsteforældre paa mødrene Side
havde jo boet i Ø. Aslund (se ovenfor), men 1599 boede velbaarne
Ebbe Andersen Galt paa denne Gaard3, efter at han paa
Grund af Ægteskab med en ufri Kvinde havde maattet afstaa
sin fædrene Gaard Birkelse til en Slægtning. Det vides ikke,
hvem Ebbe Andersens Hustru var, men hun kan muligvis have
været Datter af Bertel Andersen Kjærulf i Aslund og Gjertrud Munk, og
hun har jo i saa Fald været af anset Slægt og gennem
Moderen af adeligt Blod. Hvor længe Ebbe Andersen boede
paa Aslund er ubekendt4, men 1610 og senere brugtes Gaarden
af Bertel Kjærulf, der utvivlsomt var en Mand, som nød
Anseelse i Sydvendsyssel. Det er foran omtalt, at han foretog
vidtløftige Optegnelser vedrørende Kjærulfernes Genealogi, og at
disse efter hans Død blev »continuerede« af hans Slægtning
Peder Dyrskjøt.
I hans Tid forefaldt de 3 fjendtlige Invasioner i Jylland,
og Traditionen beretter, at svenske Soldater, der under Krigen
1658—60 laa indkvarterede paa Ø. Aslund, tog sig for at inddige
Gaardens Mark. Ligeledes fortælles der, at en svensk Officer
gav Bertel Kjærulf Lov til at tage noget indkrævet Korn,
som laa paa Ø. Hassing Kirkeloft, men som Svenskerne ikke
kunde føre med, da de drog bort, og derved blev Bertel hjul-
1 Se Jydske Saml. IV. Række 1. Bind 5. 43 ff.
2 Additam 117 in fol., Jydske Saml. 1. III, 258.
3 Præsteindberetning.
4 Boede 1604 i Aalborg, senere i Lübeck.
168
pet paa Fode igen; Anledningen til denne Velvillie skulde være,
at Bertel Kjærulf frivilligt havde overladt sin sidste Ko til Proviant
for Svenskerne, men forøvrigt haves ingen anden Hjemmel
for Historien, end mundtlig Beretning. Af Tingbogen (1660
17/4) ses, at Bertel Kjærulf havde udlagt Korn for andre Folk
til en Ritmester, som laa i Kvarter paa Gaarden, og han maatte
nu gaa Rettens Vej for at faa det refunderet.
Disse tre fjendtlige Indfald i Løbet af ca. 40 Aar bragte de
store, sydvendsysselske Skove til Undergang, dels fordi Fjenderne
lod hugge meget Tømmer til Sundby Skanser, Brændsel
og andet, og dels fordi Bønderne jo ogsaa huggede løs i disse
Ufredstider. I Vildmosens Sydkant havde der været megen Egeskov,
men den var 1651 ophugget paa nær nogle Smaaris1, og
stort bedre stod det ikke til med Skovene i Herredets andre
Egne, dog var der endnu paa hin Tid i Aslund Skov Træer,
som var brugelige til Gavntømmer2.
Bertel Kjærulfs Navn forekommer naturligvis ofte i Tingbøgerne;
han levede jo saa længe; 1623 var han med til at fri
nogle Kvinder fra Heksebaalet; de var beskyldte af en Heks,
som var bleven brændt, men Bertel Kjærulf og andre af Beboerne
vidnede til deres Fordel, og de slap med Skrækken, idet
Landstinget frikendte dem, — der var da brændt saa mange
Hekse i Egnen, at Befolkningen aabenbart reagerede over for
Hekseforfølgelsen. 1638 5/6, mødte Bertel Kjærulf i Retten paa
sin Svoger, Kapellan i Nykøbing Jyll. Hr. Hans Hansens Vegne
og stævnede Karen Christensdatter i Ø. Hassing — barnefødt
ved Hjøring — fordi hun for en Tid lang siden havde lagt et
Barn i Sulsted Kirkes Vaabenhus, hvilket hun igen havde vedkendt
sig og til sig anammet. Derefter var der gaaet Rygte og
Tidende, at hun skulde have sagt, at Hr. Hans Hansen i Nykøbing
var Fader til hendes Barn. Pigen fremkom saa for Retten
og svor ved sin Sjæl og Salighed, at Hr. Hans ikke var
hendes Barnefader, og dermed var den Sag saa endt for Bertel
Kjærulfs Vedkommende.
Bertel Kjærulf døde som ovenfor nævnt 1672 og skal være
bleven begravet i den for en Del Aar siden nedrevne Ø. Hassing
Kirke. Fru Roesdahl paa Ø. Aslund har meddelt mig, at
hun erindrer, at der lige ud for Aslund Kirkestol tæt neden for
Alterafsatsen i nævnte Kirke laa en Gravsten med Navnet Bertel
1 Kjær H. Tgb. 1651 13/3.
2 a. St., se ogsaa Aalborg Amts hist. Aarbog 1914 og 1915.
169
Kjærulf Laursen, Øster Aslund, men efter hvad jeg har kunnet
faa oplyst paa Egnen, er nævnte Gravsten tillige med en anden
over en Jens Kjærulf sandsynligvis bleven hugget i Stykker og
anvendt til Beton af den Mand, der købte Kirken til Nedrivning.
Bertel Kjærulf var gift 3 Gange; 1. Gang med Tove Jensdatter,
der var død før 7. Maj 1639, da hendes Søn gav Faderen
Afkald for sin Arv1. 2. Gang var Bertel Kjærulf gift med
Karen Lauridsdatter, der var død før 19. Marts 16502, og som
var Datter af Herredsfogden Lars Pedersen (Kjærulf) i Ø. Halne
og Bodil Hansdatter Mørk (se den danske adelige Linie),
og 3. Gang var han gift med Marie Hansdatter, Datter af Præsten
Hans Olufsen Sæby i Øsløs. Sidste Ægteskab var indgaaet
før 21. Jan. 16513, og Marie (Maren) Hansdatter levede
endnu paa Ø. Aslund 16834. Det kan iøvrigt her bemærkes,
at hendes Søster Mette var gift med hendes Stedsøn Niels (se
nedenfor), og at hendes Søster Vibeke var gift med Peder Nielsen
Kjærulf i Ø. Hæbbelstrup (se Østbjerglinien), endvidere
havde hun en Broder Oluf, der efterfulgte Faderen som Præst
i Øsløs, og en Broder Jens, der var død 1651, samt ovennævnte
Broder Hans. For den Marie Hansdatter tilfaldne Arv efter
Forældrene og Broder gav Bertel Kjærulf Afkald til sin Søn
Niels, som befuldmægtiget for Svogeren Hr. Oluf Hansen i Øsløs5.
Af 1. Ægteskab synes der at have været 3 Børn og 5 af
andet, hvorimod det 3. antagelig var barnløst. Børnenes Rækkefølge
kendes iøvrigt ikke.