Ole Munks Slægtsdatabase

Efter Faderens Død tilfaldt Vorgaard som allerede nævnt Sønnen Jacob eller Joachim Andersen (Bjørn). Han nævnes 1) 1480 som Medudsteder af et Vidne af Skovby Herredsting, var 1484 Hofsinde, laa to Aar efter i Borgeleje i Dalby Kloster i Skaane og 1492 paa Antvorskov

Den ældste af brødrene, Jakob Andersen, har vi mange flere oplysninger om. Allerede i 1480 overværede den unge væbner Skovby herreds ting på Nordfyn10). I de følgende år var han hofsinde (gjorde hoftjeneste) og lå i borgeleje (var indkvarteret) i Dalby kloster i Skåne i 1486 og på Antvorskov i 1492'').

11484 må han være kommet i øjeblikkelig pengetrang, idet han i København lånte 20 rhinske gylden af faderens fætter Bjørn Johansen til Valby på Stevns. Han skulle betale pengene tilbage inden 8 dage efter påske. Ellers skulle han ride ind „i Odense i Fyn og aldrig derud igen”, før pengene var betalt eller Bjørn gav ham tilladelse til at rejse. Desuden forpligtede han sine arvinger til at betale gælden, hvis han skulle dø, før han selv fik betalt12).

stiftede samme Aar med sine Brødre Sjælemesser for Faderen,

Snart er han nok vendt hjem til Himmerland for at blive godsejer. Fra skiftet efter forældrene har vi ikke samlede oplysninger om Jakobs del, men han fik i hvert fald Vorgård, som han senere skrev sig til, bl.a. i 1495’3). Han solgte da sin „øde jord liggende i Ystad by i Skåne norden for dårekisten”. Jorden her var en del af arven efter faderen.

1505 Kongens og Rigsraadets Dom, at den Lelinsinand, som tilegner sig Kronens Gods, lader bygge paa dens Ejendomme og mishandler Bdnderne, skal have forbrudt alle sine Lehn.
(Efter Originalen paa Pergament i-Geheime Archivet.)

ii Hans meth Guds Nade Danmarchs, Sueriges, Norges, Wendes oc Gotes Konningh, Hertugh i Slesuigh, Holsten, Stormarn oc Ditmerschen, Greffue i Oldenborgh oc Delmenhorst, göre alle wittherligt, at Aar effther Gudz Byrd Mdquinto then Mandagh sanctorum Symonis et Jude Affthen () for oss pa worth Retterthing i Viborgh pa Biscopssgarden i wor eyen Nerwerelse, ner" oss elskl. werdige Fædre meth Gud Her Niels Friiss i Viborgh, Her Jenss Andersön i Othenss, Biscoper, Her Niels Högh, Oluff Morthenssön, Ebbe Strangesön, Niels Clemendsön, wore Men oc Rad, Niels Krabbe, Magens Thomessön, Michell Krabbe, Mattis Jonssön, Niels Eskelsön i Klarop, Nis Jenssön i Reffs oc Thomes Rud, wore Men oc Tienere, wore skeckete nogre wore oc Kronens Bönder aff Hellomherrit, hardeligen kerde, at oss elskel. Jacob Andersen () wor Lensman i samme Herrit, som nu selff for oss tilstede wor till Swars, hagde byggeth Kronens Jord oc Bönder Eye i samme Herrit oc holleth then i Hand oc Heffdt for syn oc syne Arffuinge oc fra Kronen, Kronen till Swygh oc Skade, och holden Kronens oc Bönders Eye for syth Enmercke vitterlighen som hans Fader Her Anders Jacobsön, oc fordom Lensman i samme Herrit, lod swygelighen swerge fra Kronen oc Bönder Eye oc till syn Gord Vordegordz Enmercke, som for" Jacob Andersen nu ibor, oc teslygeste hagde han selff ladet rebe Kronens oc Bönder Eye till segh oc synæ Arffuinge oc taget fra Kronen manghe Enghe, brugendes them selff till
Wordegord, oc teslygeste haffuer stocket oc blocket wore oc Kronens Bönder, loghuforwunen, och kunde Jacob Andersen ey undlade () segh for . . . . . Sagher forthy wore for" Bönder wore for oss . . . . . . . . . . . . . . . ham i gaar. Oc dömde wy tha selffue manghe Bygge aff, som han hagde ladet bygge pa Kronens oc Bönder Eye, och Bönder theris mange Enge oc Eye igen, som for" Jacob Andersen brugte selff till Wordegord; teslygeste dömde wy hanum i Fald for mange ulydelige och urædelige Beskattinge oc Beswa ringe, som han hagde forderfuit oc forheerdit () meth wore for" Bönder oc Undersatte i for" Hellomherrit oc stocket oc blocket them, som fore er rörth.
Tesligeste forfore wij udi thenne Rettergangh, at Kronens Skoffue ære uræde lighen forhugget oc forheerdet. Tha wij saadan Leglighed forfore med for" Ja cob Anderssön, tha sette wij selffue i Rette for wort elskel. Rygens Rad oc ode Men, som forscreffne staa, om for" Jacob Andersen eller noghre andre Lensmen i wort Ryge Danmarch derffues (°) til at swyge Danmarcks Krone syn Eyndom af oc hender Forderff . . . . . . rt eller stocker oc blocker Kronens Undersatte Ioghuforwonnen, som the sel?fue i Wære oc Forswar haffue af Kronen at fordedinge (*) till Rette, oc forsware emod Urette och hwad for" Jacob Andersen eller andre wore Lensmen, som saa giorth haffue, bör therfore meth Rette, at lyde oc undgielde? Ther uppa sagde for" worth elskel. Rad oc gode Men saa for Rette at for" Jacob Andersen bör therfore meth Rette at myste oc ombære(°) alle the Leen, han haffuer aff oss oc Kronen Tysligeste bör hwer wor oc Kronens Lens man syth Leen at myste, som saa beuiser segh emod Kronen, som for" Jacob oc gielde Kronen . . . . . n skade. Anderssön giorth haffuer. Datum ut supra. Nostro ad causas sub sigillo, pre sentibus inferius appenso. Teste Georgio Marswin, Iusticiario nostro dilecto.

17. maj 1518 Her Jacob Andersen, ridder, fik mandag efter Kristi Himmelfart kvittering for 650 mark 13 skilling udbudspenge af Nørlyng herred, som han havde oppebåret til påske.
    Suhms Nye Samlinger, bd. 1, s. 287.

skrev sig 1496 til Tybjerg (Præstø Amt), var 1501 forlenet med Gaunø og havde desuden Vennebjerg og Hellum Herreder i Forlening; disse Len blev ham dog af Kong Hans fra› d?mt 1505, fordi han (ligesom forresten ogsaa Fade› ren) havde taget Jord og Ejendom fra Kronens B?n› der og svigagtigt ladet dem sv^rge til sin Gaard »W ordegord«s Enem^rke 2). Det er vel til denne Sag; at man maa henf?re det »klage breff [af 1505] offuer Jacob .Anderszen aff \’orgaard aff nogle b?nder j Fleskomherrit« 3). 1503 var han Rigsraad og 2 Aar efter Afsend in g til Herredagen i Kaimar; 1509 var han tilstede i K?benhavn ved Forhandlingerne med Sverige; 1511 var han Lensmand paa Annisse i Nord› sj^lland og var da endnu kun V^bner, men Aaret efter var han Ridder; blev 1516 forlenet med N?r› lyng Herred, og skrev sig 1522 til St?vringgaard, som han havde arvet Part i efter S?steren Margrethe.
Han d?de senest 1525. M uligvis er han identisk med den »Jep« Andersen af >> Woergaard«, som 1509 ud› stedte Sk?debrev paa en Gaard i S?nder Salten (skal vel v^re Saltum) til Vrejlev Kloster1). Det samme g^lder maaske om den »Jacob« Andersen >>j Wor› gord «, der 1516 tog 2 Rebs .J ord fra en Gaard i Hor› sens i VendsysseJ2). T. A. Becker fort^ller, at han foruden at eje Vorgaard i Hellum Herred efter sin Fader havde arvet »de to Dele« af Voergaard i Vend› syssel, hvilke han i Aaret 1510 solgte til den beryg› tede Biskop Niels Stygge i B?rglum osv. Dette fin› der jeg ikke bekr^ftet andetsteds og vil derfor an› tage, at denne Paastand beror paa en Misfm•staaelse3).