Peder Sunesen, 1158–1214?> (56 år)
- Navn
- Peder /Sunesen/
- Fornavne
- Peder
- Efternavn
- Sunesen
- Navn
- Peder // af Roskilde
- Fornavne
- Peder
- Navnesuffiks
- af Roskilde
- Navn
- Peder /Sunesen/ af Roskilde
- Fornavne
- Peder
- Efternavn
- Sunesen
- Navnesuffiks
- af Roskilde
|
Født
|
|
|---|---|
|
Erhverv
|
Biskop i Roskilde
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Brors fødsel
|
|
|
Søsters fødsel
|
|
|
Mors død
|
|
|
Fars død
|
|
|
Fars begravelse
|
|
|
Søsters dødsfald
|
|
|
Brors dødsfald
|
|
|
Brors dødsfald
|
|
|
Brors dødsfald
|
|
|
Brors dødsfald
|
|
|
Misc
|
Note: Peder af Roskilde - * senest o. 1160, f 29. okt. 1214. - Skænkede 1214 Sorø Kloster gård i Broby (Broby S., Alsted H.) med 3 bol og 2 øre skyldjord samt før 1200 en lod i Haverup Ore, som han erhvervede fra sine slægtninge. Mageskiftede sig 1208/14 til Kagerup (Mårum S., Holbo H.), som tidl. havde tilhørt broderen Lars. - En række udaterede breve peger på studietid i Paris i 1180’eme. Blev “optaget” hos victorineme i Skt. Genevieve, men pga. sit dårlige helbred ikke som munk. Af abbeden Stefan kaldt “klerk”, i brevene fra abbed Vilhelm “kannik”. Havde problemer med helbredet, mens han var i Paris og sendtes hjem før tiden. Forsøgte under opholdet at formå abbed Vilhelm og måske flere andre til at besøge sig og måske også at udvirke en tidligere hjemrejsetilladelse fra sin far. Abbed Stefans breve til Absalon under studieopholdet roser Peder, men hæfter sig også ved hans svage konstitution. Efter hjemkomsten fortsat korrespondance af privat karakter med abbeden. Peders dødsdag blev optaget i Skt. Genevieves nekrologium. Hjemvendt sidst i 1180’eme. Kannik i Lund efter hjemkomsten. Biskop af Roskilde 1191/92, nævnt som sådan første gang december 1192. Kongens kansler, formentlig fra 1201. Deltog 1192 ved fængslingen af biskop Valdemar af Slesvig. 1198 leder af den danske hær ved Oder i slag mod Otto af Brandenburg. Blev her såret og taget til fange men undslap året efter ved at foregive sygdom og underhandle med sin fangevogter. Ledsagede 1201 hertug Valdemar under dennes erobring af Holsten. Sene breve af Vilhelm af Æbelholt tyder på at dennes forhold til Peder var kølnet, efter at Peder var blevet biskop. Besøgte dog gerne klostret. Blev af Sorø Kloster betragtet som en af dets store velgørere. Bidrog 1205 til klostrets attråede mageskifte med Pedersborg- godset og lagde selv 5 mark og 5 øre guld til for at fa mageskiftet med Johannes Vagnsen (se V, 5) ført igennem. Skænkede omkring 1210 klostret bispetiender af Munke Bjergby, Bromme og Pedersborg. Skænkede Æbelholt Kloster flere bispetiender samt retten til bispestolens del af klostrets offergaver. Overlod Æbelholt bispetiender af 3 sogne mod gods i Kagerup, formentlig til privat erhvervelse. Skænkede 1211 Esrum Kloster bispetienden af Esbønderup. Overdrog Ringsted Kloster Skt. Hans Kirke i byen og var måske den biskop Peder, der overlod klostret Benløse Kirke. Overlod kapitlet i Roskilde indtægterne af stiftets vakante kirker og 10 mark jord efter deres eget valg, formentlig af bispestolens. Overlod også [Sorø?] sin bror Johannes tiende, formentlig af dennes Alstedgods. Samlet ses synes der at være en stor gavmildhed med især bispestolens indtægter. Udaterede bekræftelser til Æbelholt Kloster, Esrum Kloster og Sorø Kloster på deres besiddelser. Til stede ved kong Knud VTs vendiske grænsedragning i Nyborg 1194, ved udstedelsen af Sorø Klosters stiftelsesbrev 1197/1201 samt ved Bodil Hemmingdatters udaterede indtrædelse i Næstved Skt. Peder. Indviede 1208/10 Æbelholts ny hovedalter. Stiftede København Vor Frue Kirke med tilhørende kapitel. Skyldte ved ærkebiskop Absalons død denne 48 mark, havde tidligere foræret Absalon et sølvbæger. Opstillet med 5 af sine brødre i Broderlisten. I folkevisen er sjællandsbispen Peder Glob med til at hente dronning Dagmar, hvilket kronologisk må henvise til denne Peder. |
|
Død
|
|
| far |
1130–1186
Født: omkring 1130 — Bjernedegaard, Bjernede, Alsted, Sorø Død: 1186 |
|---|---|
| mor | |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1150 — |
|
3 år
storebror |
|
|
3 år
storebror |
|
|
2 år
storebror |
|
|
2 år
storebror |
|
|
3 år
ham selv |
|
|
3 år
lillebror |
|
|
3 år
lillebror |
|
|
3 år
lillesøster |
| Født | |
|---|---|
| Misc | |
| Navn | |
| Død | |
| Misc |
Peder af Roskilde - * senest o. 1160, f 29. okt. 1214. - Skænkede 1214 Sorø Kloster gård i Broby (Broby S., Alsted H.) med 3 bol og 2 øre skyldjord samt før 1200 en lod i Haverup Ore, som han erhvervede fra sine slægtninge. Mageskiftede sig 1208/14 til Kagerup (Mårum S., Holbo H.), som tidl. havde tilhørt broderen Lars. - En række udaterede breve peger på studietid i Paris i 1180’eme. Blev “optaget” hos victorineme i Skt. Genevieve, men pga. sit dårlige helbred ikke som munk. Af abbeden Stefan kaldt “klerk”, i brevene fra abbed Vilhelm “kannik”. Havde problemer med helbredet, mens han var i Paris og sendtes hjem før tiden. Forsøgte under opholdet at formå abbed Vilhelm og måske flere andre til at besøge sig og måske også at udvirke en tidligere hjemrejsetilladelse fra sin far. Abbed Stefans breve til Absalon under studieopholdet roser Peder, men hæfter sig også ved hans svage konstitution. Efter hjemkomsten fortsat korrespondance af privat karakter med abbeden. Peders dødsdag blev optaget i Skt. Genevieves nekrologium. Hjemvendt sidst i 1180’eme. Kannik i Lund efter hjemkomsten. Biskop af Roskilde 1191/92, nævnt som sådan første gang december 1192. Kongens kansler, formentlig fra 1201. Deltog 1192 ved fængslingen af biskop Valdemar af Slesvig. 1198 leder af den danske hær ved Oder i slag mod Otto af Brandenburg. Blev her såret og taget til fange men undslap året efter ved at foregive sygdom og underhandle med sin fangevogter. Ledsagede 1201 hertug Valdemar under dennes erobring af Holsten. Sene breve af Vilhelm af Æbelholt tyder på at dennes forhold til Peder var kølnet, efter at Peder var blevet biskop. Besøgte dog gerne klostret. Blev af Sorø Kloster betragtet som en af dets store velgørere. Bidrog 1205 til klostrets attråede mageskifte med Pedersborg- godset og lagde selv 5 mark og 5 øre guld til for at fa mageskiftet med Johannes Vagnsen (se V, 5) ført igennem. Skænkede omkring 1210 klostret bispetiender af Munke Bjergby, Bromme og Pedersborg. Skænkede Æbelholt Kloster flere bispetiender samt retten til bispestolens del af klostrets offergaver. Overlod Æbelholt bispetiender af 3 sogne mod gods i Kagerup, formentlig til privat erhvervelse. Skænkede 1211 Esrum Kloster bispetienden af Esbønderup. Overdrog Ringsted Kloster Skt. Hans Kirke i byen og var måske den biskop Peder, der overlod klostret Benløse Kirke. Overlod kapitlet i Roskilde indtægterne af stiftets vakante kirker og 10 mark jord efter deres eget valg, formentlig af bispestolens. Overlod også [Sorø?] sin bror Johannes tiende, formentlig af dennes Alstedgods. Samlet ses synes der at være en stor gavmildhed med især bispestolens indtægter. Udaterede bekræftelser til Æbelholt Kloster, Esrum Kloster og Sorø Kloster på deres besiddelser. Til stede ved kong Knud VTs vendiske grænsedragning i Nyborg 1194, ved udstedelsen af Sorø Klosters stiftelsesbrev 1197/1201 samt ved Bodil Hemmingdatters udaterede indtrædelse i Næstved Skt. Peder. Indviede 1208/10 Æbelholts ny hovedalter. Stiftede København Vor Frue Kirke med tilhørende kapitel. Skyldte ved ærkebiskop Absalons død denne 48 mark, havde tidligere foræret Absalon et sølvbæger. Opstillet med 5 af sine brødre i Broderlisten. I folkevisen er sjællandsbispen Peder Glob med til at hente dronning Dagmar, hvilket kronologisk må henvise til denne Peder. |
|---|---|