Ole Munks Slægtsdatabase

Hans Laurid-, Laurit- eller Laursen var i mindst 7 år slotsskriver på Hald Slot ved Viborg hos lensmanden, rigsmarsk Otte Krumpen, nemlig fra senest 1561 til 1567/68, da han fratrådte stillingen i forbindelse med voldsomme stridigheder med lensmanden og især dennes bjærgsomme hustru, fru Anne Lykke. - En retsag blev anlagt af Anne Lykke og behandlet 13. september 1568 (26) på kongens retterting, men udsat på grund af sagens »mangfoldige lejligheder«. Den drejede sig om regnskab, som Hans Lauridsen ikke havde aflagt for 7 år, men også om, at Hans imod sin håndskrevne forpligtelse havde forladt Otte Krumpens tjeneste. - Og dertil kom, at Hans havde beskyldt fru Anne, der i rigsmarskens fravær under Den nordiske Syvårskrig forvaltede Hald len, for at have besveget kongen og for at have taget betaling af bønder, der var udskrevne til krigstjeneste, for at lade dem slippe fri.
Ingen af sagens parter synes at have rent mel i posen.
Da der i sagen 1568 taltes om 7 års regnskab, må Hans være tiltrådt som slotsskriver senest 1561; men han nævnes første gang som sådan 16. november 1562 (27). Og 24. december 1566 (28) fik han som slotsskriver kongelig stadfæstelse på et brev.
Også med fru Anne Lykkes broder, hr. Jørgen Lykke til Overgaard og Bonde- rup (Lerkenfeld), havde han stridigheder. - 6. maj 1567 (29) sendte kongen brev til Jørgen Lykke om ikke at overfalde Hans Lauridsen, skriver på Hald, eller besvære ham med trusler og undsigelser, men i givet fald tiltale ham for kongen. Skriveren havde klaget over, at hr. Jørgen Lykke havde truet og undsagt ham på livet. - Og den 6. juni samme år udstedte kongen et almindeligt beskærmelses- brev for Hans.
Fra senest 1563 var Hans Lauridsen tillige stiftsskriver i Viborg stift - en stilling med beføjelser som forvalter af biskoppens og domkapitlets indtægter, hvorover han skulle aflægge regnskab for kongen. - 14. oktober 1563 (30) udstedte kongen et pantebrev til Hans Lauridsen, stiftsskriver i Viborg stift, på kronens part af tienden af Skals sogn i Rinds herred og på kronens rugtiende af Si- mested sogn, alt for 100 jochimsdaler og 300 mark danske, som han havde lånt kongen.
Efter den nævnte sag med Otte Krumpen og Anne Lykke udstedte kongen 14. oktober 1568 (31) brev om, at Otte Krumpen skulle lade Hans Lauridsen stævne for landstinget, da embedet som stiftsskriver forhindrede ham i at møde så ofte på herredstinget.
Året efter fik to højadelige landsdommere 12. april 1569 ordre om at undersøge stiftsskriver Hans Lauridsens sag. Hans havde klaget over, at Otte Krumpen og Jørgen Lykke - efter at sagen med fru Anne Lykke var opsat af rigsrådet - havde været på landstinget og skældt ham ud for en løgner og taget det beskrevet, uden dog at have bevist det.

gift senest 1570

Også Annes søster, Inger Bertelsdatter Hørby, giftede sig ud af adelen, to gange endda. Hendes ene mand var Hans Lauridsen Skriver i Testrup. Han havde været slotsskriver på Hald og endte som stiftsskriver, dvs. han forvaltede bispens og domkapitlets indtægter fra Viborg stift31. Der må have været et vist format over ham, for da ægteparrets søn, Bertel Hansen Hørby, døde 29 uger gammel i 1579, blev der sat en gravsten over ham i Testrup kirke, og her ser man et våben med egegren, blad og agern. Altså ikke Hørby-ernes urhane, men åbenbart Hans Lauridsens våben32.

Fra senest 1569 boede Hans Laursen Skriver i Testrup - uden tvivl på Testrup- gaard. Han nævnes i Testrup i et par sager på Viborg landsting (32). - 6. december 1570 (33) nævnes han også som stiftsskriver i Testrup. Testrupgaard tilhørte dengang Graabrødre Hospital i Viborg.
Det første halve snes år som stiftsskriver nævnes Hans Lauridsen i Kancelliets brevbøger uden kommentarer, men fra 1572 nævnes han kun, når kongen krævede ham til regnskab (34). Disse indkaldelser fortsatte til 1585/87, men uden at det tydeligt fremgår, hvornår han måtte fratræde stillingen -noget tyder på 1572, andet på 1581. 1580 skyldte han på regnskab godt 2.000 tdr. korn og 166 dir. (å 29 gr. sølv, altså ialt 4,8 kg sølv), i 1583 var hans gæld på 474 dir. og i 1585 på 300 dir. - 1587 blev hans gæld på 174 dir. eftergivet.
Hans Lauridsen døde mellem 1587 og 94. - Det er blevet hævdet, at han var adelig og søn af Laurids Simonsen (Udsen) og hustru Margrethe Galskyt (35). Men påstanden er en misforståelse af oplysningerne i dommen 30. maj 1594 (36), hvor det nævnte ægtepars efterkommere nævnes - bl.a. Hans’ enke Inger Bertelsdatter. Havde påstanden været sand, havde Hans Lauridsen jo været broder til sin svigermoder.

Men hendes mands navn nævnes desværre ikke - senest 1570 blev hun gift med Hans Lauridsen med tilnavnet Skriver, der fra da nævnes i Testrupgård (36). Hans Lauridsen var en interessant mand. Han skal have været af slægten Udsen, hvis sociale forhold tyder på en position på grænsen mellem væbner-adelen og selvejerbønderne, nemlig søn af Laurids Simonsen, der ejede gården Tulstrup
i Sall sogn i Houlbjerg herred, og hustru Margrethe Galskyt (37). - Hans opførte sig ikke som og blev heller ikke behandlet som en adelsmand.
Fra senest 1561 tjente han lensmanden rigsmarsk Otto Krumpen som slotsskriver på Hald (38) - indtil 1567/68 havde han denne stilling, men måtte forlade den på grund af voldsomme stridigheder med Otto Krumpen og især dennes bjergsomme kone, fru Anne Lykke (39).

• Hverken Hans eller herskabet på Hald kan siges at have haft rent mel i posen i denne sag.
  Fra senest 1563 var Hans Lauridsen tillige stiftsskriver over Viborg stift (4-0) - en stilling med beføjelser som forvalter af bispens og domkapitlets indtægter, hvorover han skulle aflægge regnskab for kongen.
  Det første halve snes år omtales han i kancelliets brevbøger som stiftsskriver uden kommentarer (4-1), men fra 1572 nævnes han kun, når kongen krævede ham til regnskab (42). Disse indkaldelser forsatte til 1585/87 uden at det tydeligt fremgår, hvornår han måtte fratræde stillingen - noget tyder på 1572, andet på 1581.
  I 1580 skyldte han på regnskabet godt 2000 td. korn og 166 dir. (å 29 gram sølv = 4,8 kg), i 1583 var hans gæld på 474 dir. og i 1585 på 300 dir. - I 1587 blev hans gæld på 174 dir. eftergivet.
  Allerede i 1568 synes han at have boet i Rinds herred - fra senest 1570 boede han i Testrupgård.
  Han levede altså i 1587, men var død før 1594, da "hustru Ingerd udi Testrup" nævnes som hans enke i en arvesag inden for den Udsen-Hørby'ske slægt (43).

mellem 1587 og 1594