Christen Byrialsen, 15501636 (aged 86 years)

Name
Christen /Byrialsen/
Given names
Christen
Surname
Byrialsen
Birth
Occupation
Herredsfoged i Rinds herred
Birth of a brother
Death of a mother
Death of a maternal grandmother
Death of a maternal grandfather
Death of a father
Marriage
before 1580 (aged 30 years)
Note: Christen Byrialsen blev gift senest 1580 med enken Margrethe Pedersdatter.

Christen Byrialsen blev gift senest 1580 med enken Margrethe Pedersdatter.
Hun, der var født omkring 1550, var ifølge Testrup datter af Hans Skriver i Testrupgaard, men i retsagen 1581 kaldes hun tydeligt nok Margrethe Pedersdatter, hvilket passer med at præsten Christen Nielsen Juel i sine optegnelser siger, at 29. juni 1572 blev Hans Skriver i Testrup(gaard)'s fosterdatter Margrethe Pedersdatter gift med Jens Skriver, der tjente Jørgen Lykke til Overgaard (17).

Residence
Note: februar 1582 (41) nævnes Christen Byrialsen som boende i den jordegne gård i Guldager, hvoraf kongen da overdrog sine rettigheder (herligheden) til adelsmanden Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt med ret til, at han evt. kunne tilforhandle sig den resterende ejendomsret (bondeskylden).
  1. februar 1582 (41) nævnes Christen Byrialsen som boende i den jordegne gård i Guldager, hvoraf kongen da overdrog sine rettigheder (herligheden) til adelsmanden Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt med ret til, at han evt. kunne tilforhandle sig den resterende ejendomsret (bondeskylden).
    Endnu 1599/1600 nævnes Christen Byrialsen i Guldager (42), da han var fæster af kongetienden af Ullits og Alstrups sogne.
Misc
1580 (aged 30 years)
Note: Christen Byrialsen boede fra senest 1580 i en jordegen gård i Simested sogn

Christen Byrialsen boede fra senest 1580 i en jordegen gård i Simested sogn

  • de samtidige kilder siger i landsbyen Guldager, mens Testrup hævder, at han boede i Båndrup. Dengang var Båndrup een gård med een eller to fæstere
  • i 1600-tallet hørte der godt 100 tdr. land dyrket jord til gården, hvis hartkorn var på 11-12 tdr. I nedennævnte sag med Thomas Mogensen 1581 siges Christen Byrialsen at bo i Guldager, og 9. februar 1582 (12) nævnes han som boende i den jordegne gård i Guldager, hvoraf kongen da overdrog sine rettigheder til adelsmanden Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt med ret til, at han evt. kunne tilforhandle sig hele ejendomsretten.
    Endnu 1599/1600 boede Christen Byrialsen i Guldager, da han nævnes som fæster af kongetienden af Ullits og Alstrup sogne (13).
Misc
Note: Hans (Christen Byrialsens) kone og Thomas Mogensens kone i Simested havde deres stole næst ved hinanden i Simested kirke, så at den ene kunne række sine fødder igennem og stryge dem på den andens forklæde; - hvorom de engang, da de kom af kirken, kom i skænderi, og Christen Byrialsens kone skældte den anden for en troldkone, i hvilket skænderi mændene kom med.

Hans (Christen Byrialsens) kone og Thomas Mogensens kone i Simested havde deres stole næst ved hinanden i Simested kirke, så at den ene kunne række sine fødder igennem og stryge dem på den andens forklæde; - hvorom de engang, da de kom af kirken, kom i skænderi, og Christen Byrialsens kone skældte den anden for en troldkone, i hvilket skænderi mændene kom med.
Da Christen Byrialsen, som da var storslægtet, truede Thomas Mogensen på livet, hvorpå Thomas Mogensen lod stævne den anden til ting, turde dog ej selv komme til tinget, men klagede sin nød for lensmanden på Hald, som lovede at assistere ham, og lod derpå 12 af sin >væragtige< karle følge ham til tinget; - hvor da blev yppet klammeri på tinget, hvor 3 blev døde og nogle sårede. - Retten blev spildt, og herredsfogeden lod sig falde baglæns af tinget, som og derudover ingen ting eller rettergang blev holdt her i Rinds herred et halvt år omkring...
Hvis der ikke har boet to mænd af navnet Christen Byrialsen i den lille landsby Guldager, synes Christen Byrialsen at have været herredsfoged en kort tid; i al fald nævnes en herredsfoged i Rinds herred af det navn med bopæl i Guldager i to retssager på Viborg landsting 1581 (40).

Birth of a son
Residence
Misc
Note: Viborg Landstingsdom, som stadfæster en Herredstingsdom, hvorved en Mand var bleven dtimt i Boder og siden fordeelt, fordi han til Tinge havde udskjeldt en Anden for "et Drog". ( l) Den Excep-tion, at Vidner ikke vare forte paa fersk Fod, tages ikke til Fo4ge(a) , fordi den Injurierede strax havde forlangt Tingsvidne beskrevet, men Vidnerne havde nægtet at afgive Forklaring, indtil de ved en Landstingsdom dertil bleve domte.
  1. Viborg Landstingsdom, som stadfæster en Herredstingsdom, hvorved en Mand var bleven dtimt i Boder og siden fordeelt, fordi han til Tinge havde udskjeldt en Anden for "et Drog". ( l) Den Excep-tion, at Vidner ikke vare forte paa fersk Fod, tages ikke til Fo4ge(a) , fordi den Injurierede strax havde forlangt Tingsvidne beskrevet, men Vidnerne havde nægtet at afgive Forklaring, indtil de ved en Landstingsdom dertil bleve domte.
    Mourit'z. Styge til Holbekgaard, Landsdommere i Nor-Jutland, oc Gunde Skriffioere, Landztinghbrere, giore vitterligt, at Aar'effter Guds Bord 1588 thend 20 Julii paa Viburg Landzting vaar skicket Morten Boriallssen i Roum(3) paa thend enne och haffde hidt i Rette steffnett Mickell Borialssen i Buorup(4), Olluff Lauritsen ibidem, Christen Jens s en i Lostrup, Christen Thamesen ibidem, Kogen Anderssen, Jens Killumsen ibid. och Christen Fer- riemandt i Svendstrup (5) paa thend anden Siide, for it Vinde de imodt hannem vundit haffver, om nogle Ord, de siger hånd schullc haffve hafft till Jens Nielsen, Fougit paa Bonderup-Gaard (6), och nu nyligen at schulle haffve vun- ditt om de Ord, ther schulle vere falden forgangen Aaar, mienendis fordi same theris Vinde burde ingen Macht at haffve. Dissligste haffde och hidsteffnet Christen Biorialssen i ByguraQ, Herritzfougit i Rindzherrit for en Dom, hånd effter samme Vinde dompt haffver. Sammeledis haffde och hidsteffnit Kogen Anderssen i Rind, for hånd haffver hannem effter same Dom ladit fordiele, som hånd mente mett Urett. Saa motte for".� Jens Nielsen och berette, at for11.� Morten Borialssen for Thing och Dom haffver kallit hannem et Drog, som forTM.� VII Mend omvundit haffver, och hånd strax paa fersch Foedt for- dritQ om same Vinde och dog icke kunne fange thett, forend hånd motte for- hverffve Landztings Steffning offver thennem och de dog icke ville sige theris Sandinge, fbrend hånd fickDomb her till Landzting offver thennem, at de schulle vinde theris Sanden mett hannem till theris Herritzting, och de effter thend Dom haffver vondit theris Vidschab; och forst fremblagde en Dom her aff Landztingit, Snaps Landzting sist forleden, udgiffvet, udi hvilcken Dommeren haffver saa omsagt, at effterdi for0.� Mend icke haffver bestaaet theris Sandhedt till theris Herritzting, da fandt de thennem plichtig at vere Mandagen, som vaar thend 12 Februarii førstkommende, till Rindzherritsting at vinde och sige theris Sandhedt, hues thennem i same Sag vitterligt er. Dernest ett Thingssvidne aff for\� Rindsshervitzting sist forgangen Aar Mandagen nest effter Conceptionis Mariae udgiffvett, Mickell Bdrialssen i Buorup, (Bluff Lauritsen ibidem och theris Medbrodre for VIII Mend at haffve vundit, at de nerveren-dis huos vaare paa Rindzherritzting Mandagen nest effter Martini Dag, thend Thidt thend Dom gick imellum hederlig Mand Her Jens Anderssen i Uld-bierge, Christen Smedt i Fieldsso och Knudt Anderssen i Buorup, om thend stuore Haffve, som Jens Anderssen haffde indlucht og indkast, och da iblandt Andet hflrde de, at Jens Schriffver(9) paa Bunderup Gaardbad Morten Bdrialssen schulle lade hannem see Thingbogen. Da svarede Morten Bdrialssen, at hånd icke vaar plichtig, at faa(10) hver Drog Thingbogen. Da svarede Morten Bdrialssen, att hånd menthe, haffde de hordt hannem sagt saadan Ord, at de haffde buordt at vundet thennem paa fersch Fodt och icke de burde nu Macht at haffve, som* same Dom och Vinde vrdre formeller. Saa motte for".� Vindissmend, undtagen Christen Ferrimand, och vaar same theris Vidne bestendig. Dernest fremlagde en Dom af for"� Rindzherritzting dette Aar Mandagen vocem Jucunditatis udgiffvet, udi hvilcket Herritzfougden haffver saa omsagt, at hånd icke viste Andet therom at sige, end effterdi da bleff bevist mett Thingssvidne , at Morten Borialssen haffver kallit for"� Jens Nielssen et Stocke Drog, da haffver hånd thermett giordt Uret, och bor therfor at stande till Rette, imedden samme Thingssvidne stander ved Macht och uryggit. Ther-effter fremlagde ett Thingssvidne aff for"� Herritzting thend 8 Julii sist for"* leden udgiffvet, VIII Mend vondit haffver, at Fogen Anderssen i Rind ther at haffve ladet fordiele boede for Hoffvetgield och Faldzmaall Morten Bertelssen i Rum, sagendis hannem, at hånd kallede Jens Nielsen Fougit paa Bondrup Gaard et Sfåcke Drog for Thingssdom, och kunne hanném dog ingen Drog offverbevisse at vere, so arne Dom och Dielssbreff vidre formeller. Och satte for"� Jens Nielsen i alle Rette;, om same Vinde, Dom oc Diele icke burde vidt Macht at vere, met flere Ord och Thale &c. Da effter Tiltale &c., saa och effterdi de VI aff de Vindissmend nu er mdtt och verit theris Vinde bestendig och for11.* Morten Borialssen haffver ingen Vinde imodt same Vinde, met hvilcken hånd thett riugge kand och tilbagedriffve, icke sandru at vere, och effterdi for"e Vinde paa fersch Foedt er om fordritt och for"! Vindiss- mend icke ville vinde, førend de mett Landztingsssteffning och Dom motte thertill threngis, och de da haffver bekiendt hves thennem i same Sag vitterligt haffver veritt, da vide vii effter saadan Leilfghedt icke imodt same Vinde at sige, ey heller vide oss nogen Aarsag eller Tilfald, for"e Dom, ther effter gangen er, at feide, ey heller for"� Morten Borialssen af samme Diele, som hånd thereffter udi kommen er, at qvit ddmme, ftrind hånd retter for, som thett sig bdr. Datum ut supra.
Birth of a daughter
Birth of a daughter
Death of a wife
Misc
Note: Senere flyttede han til Testrupgaard; men om han var fæster af hele gården eller blot halvdelen, vides ikke. - Senest fra omkring 1630 var gården i al fald delt mellem to fæstere. Således ses Christen Byrialsen i Testrupgaard og Christen Høg ibidem (sst.) 22. februar 1634 (43)på sognemændenes vegne at have fået fæstebrev på korntienden af sognet; fæstebrevet blev udstedt af hospitalsforstander Vilhelm Paludan i Viborg. Endnu 24. januar 1636 (44) levede han i Testrupgaard, da han til Mogens Kaas til Støvringgaard solgte to boliger i Simested og Hverrestrup. - Men snart efter må han vel være død, mindst 80 år gammel.
Death of a brother
Marriage of a son
about 1616 (aged 66 years)
Note: Byrial blev gift c. 1616 med den adelige Anne Pors eller Porsdatter, efter hvis død 1648 han året efter lod opsætte en mindetavle (epitafium) i Fjelsø kirke; tavlen hænger der endnu, men med opmålet tekst fra 1736.
Marriage of a daughter
Note: Gift anden gang c. 1616/17 med Jens Andersen, søn af herredsskriver Anders Jensen og hustru Inger Jensdatter i Klotrup i Fjelsø sogn. - Da Jens flyttede til Bygum, overlod han fødegården, den vesterste i Klotrup, til Kirstens broder Byrial.
Death of a brother
Misc
July 5, 1625 (aged 75 years)
Note: Christen Byrialsen, skriver i Hindsted Herred. Segl 5. juli 1625. Rigsarkivet, Aalborghus lens jordebog 1624-25, bilag 12. Monogram: Sammenskrevet C B, måske i skjold, under initialerne C B. (Stærkt beskadiget). Herredsskriver i Hindsted Herred 1625 og 1629. Færch 1, s. 90
  1. Christen Byrialsen, skriver i Hindsted Herred. Segl 5. juli 1625. Rigsarkivet, Aalborghus lens jordebog 1624-25, bilag 12. Monogram: Sammenskrevet C B, måske i skjold, under initialerne C B. (Stærkt beskadiget). Herredsskriver i Hindsted Herred 1625 og 1629. Færch 1, s. 90
Death of a daughter
Death
Family with parents
father
15201577
Birth: about 1520
Death: after 1577Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
mother
15251552
Birth: about 1525
Death: after 1552Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Marriage Marriagebefore 1545
1 year
elder brother
15451605
Birth: about 1545Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Death: after 1605Lundgaard, Alstrup, Gislum, Aalborg
6 years
himself
15501636
Birth: about 1550Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Death: after January 24, 1636Testrupgård, Testrup, Rinds, Viborg
3 years
younger brother
15521623
Birth: about 1552Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Death: after 1623Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Family with Margrethe Pedersdatter
himself
15501636
Birth: about 1550Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Death: after January 24, 1636Testrupgård, Testrup, Rinds, Viborg
wife
15551599
Birth: about 1555
Death: after 1599Testrupgård, Testrup, Rinds, Viborg
Marriage Marriagebefore 1580
6 years
son
15851650
Birth: about 1585Guldager, Simested, Rinds, Viborg
Death: about 1650Klotrup, Fjeldsø, Rinds, Viborg
6 years
daughter
15901650
Birth: about 1590Guldager, Simested, Rinds, Viborg
Death: after 1650Bygum, Øster Bølle, Rinds, Viborg
3 years
daughter
15921635
Birth: about 1592Guldager, Simested, Rinds, Viborg
Death: after 1635Testrupgård, Testrup, Rinds, Viborg
Jens Skriver + Margrethe Pedersdatter
wife’s husband
wife
15551599
Birth: about 1555
Death: after 1599Testrupgård, Testrup, Rinds, Viborg
Marriage MarriageJune 29, 1572
Birth
Marriage
Occupation
Residence
Misc
Misc
Misc
Misc
Misc
Name
Death
Marriage

Christen Byrialsen blev gift senest 1580 med enken Margrethe Pedersdatter.
Hun, der var født omkring 1550, var ifølge Testrup datter af Hans Skriver i Testrupgaard, men i retsagen 1581 kaldes hun tydeligt nok Margrethe Pedersdatter, hvilket passer med at præsten Christen Nielsen Juel i sine optegnelser siger, at 29. juni 1572 blev Hans Skriver i Testrup(gaard)'s fosterdatter Margrethe Pedersdatter gift med Jens Skriver, der tjente Jørgen Lykke til Overgaard (17).

Residence
  1. februar 1582 (41) nævnes Christen Byrialsen som boende i den jordegne gård i Guldager, hvoraf kongen da overdrog sine rettigheder (herligheden) til adelsmanden Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt med ret til, at han evt. kunne tilforhandle sig den resterende ejendomsret (bondeskylden).
    Endnu 1599/1600 nævnes Christen Byrialsen i Guldager (42), da han var fæster af kongetienden af Ullits og Alstrups sogne.
Misc

Christen Byrialsen boede fra senest 1580 i en jordegen gård i Simested sogn

  • de samtidige kilder siger i landsbyen Guldager, mens Testrup hævder, at han boede i Båndrup. Dengang var Båndrup een gård med een eller to fæstere
  • i 1600-tallet hørte der godt 100 tdr. land dyrket jord til gården, hvis hartkorn var på 11-12 tdr. I nedennævnte sag med Thomas Mogensen 1581 siges Christen Byrialsen at bo i Guldager, og 9. februar 1582 (12) nævnes han som boende i den jordegne gård i Guldager, hvoraf kongen da overdrog sine rettigheder til adelsmanden Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt med ret til, at han evt. kunne tilforhandle sig hele ejendomsretten.
    Endnu 1599/1600 boede Christen Byrialsen i Guldager, da han nævnes som fæster af kongetienden af Ullits og Alstrup sogne (13).
Misc

Hans (Christen Byrialsens) kone og Thomas Mogensens kone i Simested havde deres stole næst ved hinanden i Simested kirke, så at den ene kunne række sine fødder igennem og stryge dem på den andens forklæde; - hvorom de engang, da de kom af kirken, kom i skænderi, og Christen Byrialsens kone skældte den anden for en troldkone, i hvilket skænderi mændene kom med.
Da Christen Byrialsen, som da var storslægtet, truede Thomas Mogensen på livet, hvorpå Thomas Mogensen lod stævne den anden til ting, turde dog ej selv komme til tinget, men klagede sin nød for lensmanden på Hald, som lovede at assistere ham, og lod derpå 12 af sin >væragtige< karle følge ham til tinget; - hvor da blev yppet klammeri på tinget, hvor 3 blev døde og nogle sårede. - Retten blev spildt, og herredsfogeden lod sig falde baglæns af tinget, som og derudover ingen ting eller rettergang blev holdt her i Rinds herred et halvt år omkring...
Hvis der ikke har boet to mænd af navnet Christen Byrialsen i den lille landsby Guldager, synes Christen Byrialsen at have været herredsfoged en kort tid; i al fald nævnes en herredsfoged i Rinds herred af det navn med bopæl i Guldager i to retssager på Viborg landsting 1581 (40).

Misc
  1. Viborg Landstingsdom, som stadfæster en Herredstingsdom, hvorved en Mand var bleven dtimt i Boder og siden fordeelt, fordi han til Tinge havde udskjeldt en Anden for "et Drog". ( l) Den Excep-tion, at Vidner ikke vare forte paa fersk Fod, tages ikke til Fo4ge(a) , fordi den Injurierede strax havde forlangt Tingsvidne beskrevet, men Vidnerne havde nægtet at afgive Forklaring, indtil de ved en Landstingsdom dertil bleve domte.
    Mourit'z. Styge til Holbekgaard, Landsdommere i Nor-Jutland, oc Gunde Skriffioere, Landztinghbrere, giore vitterligt, at Aar'effter Guds Bord 1588 thend 20 Julii paa Viburg Landzting vaar skicket Morten Boriallssen i Roum(3) paa thend enne och haffde hidt i Rette steffnett Mickell Borialssen i Buorup(4), Olluff Lauritsen ibidem, Christen Jens s en i Lostrup, Christen Thamesen ibidem, Kogen Anderssen, Jens Killumsen ibid. och Christen Fer- riemandt i Svendstrup (5) paa thend anden Siide, for it Vinde de imodt hannem vundit haffver, om nogle Ord, de siger hånd schullc haffve hafft till Jens Nielsen, Fougit paa Bonderup-Gaard (6), och nu nyligen at schulle haffve vun- ditt om de Ord, ther schulle vere falden forgangen Aaar, mienendis fordi same theris Vinde burde ingen Macht at haffve. Dissligste haffde och hidsteffnet Christen Biorialssen i ByguraQ, Herritzfougit i Rindzherrit for en Dom, hånd effter samme Vinde dompt haffver. Sammeledis haffde och hidsteffnit Kogen Anderssen i Rind, for hånd haffver hannem effter same Dom ladit fordiele, som hånd mente mett Urett. Saa motte for".� Jens Nielsen och berette, at for11.� Morten Borialssen for Thing och Dom haffver kallit hannem et Drog, som forTM.� VII Mend omvundit haffver, och hånd strax paa fersch Foedt for- dritQ om same Vinde och dog icke kunne fange thett, forend hånd motte for- hverffve Landztings Steffning offver thennem och de dog icke ville sige theris Sandinge, fbrend hånd fickDomb her till Landzting offver thennem, at de schulle vinde theris Sanden mett hannem till theris Herritzting, och de effter thend Dom haffver vondit theris Vidschab; och forst fremblagde en Dom her aff Landztingit, Snaps Landzting sist forleden, udgiffvet, udi hvilcken Dommeren haffver saa omsagt, at effterdi for0.� Mend icke haffver bestaaet theris Sandhedt till theris Herritzting, da fandt de thennem plichtig at vere Mandagen, som vaar thend 12 Februarii førstkommende, till Rindzherritsting at vinde och sige theris Sandhedt, hues thennem i same Sag vitterligt er. Dernest ett Thingssvidne aff for\� Rindsshervitzting sist forgangen Aar Mandagen nest effter Conceptionis Mariae udgiffvett, Mickell Bdrialssen i Buorup, (Bluff Lauritsen ibidem och theris Medbrodre for VIII Mend at haffve vundit, at de nerveren-dis huos vaare paa Rindzherritzting Mandagen nest effter Martini Dag, thend Thidt thend Dom gick imellum hederlig Mand Her Jens Anderssen i Uld-bierge, Christen Smedt i Fieldsso och Knudt Anderssen i Buorup, om thend stuore Haffve, som Jens Anderssen haffde indlucht og indkast, och da iblandt Andet hflrde de, at Jens Schriffver(9) paa Bunderup Gaardbad Morten Bdrialssen schulle lade hannem see Thingbogen. Da svarede Morten Bdrialssen, at hånd icke vaar plichtig, at faa(10) hver Drog Thingbogen. Da svarede Morten Bdrialssen, att hånd menthe, haffde de hordt hannem sagt saadan Ord, at de haffde buordt at vundet thennem paa fersch Fodt och icke de burde nu Macht at haffve, som* same Dom och Vinde vrdre formeller. Saa motte for".� Vindissmend, undtagen Christen Ferrimand, och vaar same theris Vidne bestendig. Dernest fremlagde en Dom af for"� Rindzherritzting dette Aar Mandagen vocem Jucunditatis udgiffvet, udi hvilcket Herritzfougden haffver saa omsagt, at hånd icke viste Andet therom at sige, end effterdi da bleff bevist mett Thingssvidne , at Morten Borialssen haffver kallit for"� Jens Nielssen et Stocke Drog, da haffver hånd thermett giordt Uret, och bor therfor at stande till Rette, imedden samme Thingssvidne stander ved Macht och uryggit. Ther-effter fremlagde ett Thingssvidne aff for"� Herritzting thend 8 Julii sist for"* leden udgiffvet, VIII Mend vondit haffver, at Fogen Anderssen i Rind ther at haffve ladet fordiele boede for Hoffvetgield och Faldzmaall Morten Bertelssen i Rum, sagendis hannem, at hånd kallede Jens Nielsen Fougit paa Bondrup Gaard et Sfåcke Drog for Thingssdom, och kunne hanném dog ingen Drog offverbevisse at vere, so arne Dom och Dielssbreff vidre formeller. Och satte for"� Jens Nielsen i alle Rette;, om same Vinde, Dom oc Diele icke burde vidt Macht at vere, met flere Ord och Thale &c. Da effter Tiltale &c., saa och effterdi de VI aff de Vindissmend nu er mdtt och verit theris Vinde bestendig och for11.* Morten Borialssen haffver ingen Vinde imodt same Vinde, met hvilcken hånd thett riugge kand och tilbagedriffve, icke sandru at vere, och effterdi for"e Vinde paa fersch Foedt er om fordritt och for"! Vindiss- mend icke ville vinde, førend de mett Landztingsssteffning och Dom motte thertill threngis, och de da haffver bekiendt hves thennem i same Sag vitterligt haffver veritt, da vide vii effter saadan Leilfghedt icke imodt same Vinde at sige, ey heller vide oss nogen Aarsag eller Tilfald, for"e Dom, ther effter gangen er, at feide, ey heller for"� Morten Borialssen af samme Diele, som hånd thereffter udi kommen er, at qvit ddmme, ftrind hånd retter for, som thett sig bdr. Datum ut supra.
Misc

Senere flyttede han til Testrupgaard; men om han var fæster af hele gården eller blot halvdelen, vides ikke. - Senest fra omkring 1630 var gården i al fald delt mellem to fæstere. Således ses Christen Byrialsen i Testrupgaard og Christen Høg ibidem (sst.) 22. februar 1634 (43)på sognemændenes vegne at have fået fæstebrev på korntienden af sognet; fæstebrevet blev udstedt af hospitalsforstander Vilhelm Paludan i Viborg. Endnu 24. januar 1636 (44) levede han i Testrupgaard, da han til Mogens Kaas til Støvringgaard solgte to boliger i Simested og Hverrestrup. - Men snart efter må han vel være død, mindst 80 år gammel.

Misc
  1. Christen Byrialsen, skriver i Hindsted Herred. Segl 5. juli 1625. Rigsarkivet, Aalborghus lens jordebog 1624-25, bilag 12. Monogram: Sammenskrevet C B, måske i skjold, under initialerne C B. (Stærkt beskadiget). Herredsskriver i Hindsted Herred 1625 og 1629. Færch 1, s. 90