Ole Munks Slægtsdatabase

Hendes fødselstidspunkt kan indsnævres til årene 1528/37, idet hendes egen datter blev gift 1572 (altså født senest 1555) sammenholdt med, at Inger selv endnu 1578/79 var i stand til at føde sønnen Bertel.

Som anført under ane 4-5 må Inger (egl. Ingier eller Ingierdt) Bertelsdatter af den lavadelige slægt Hørby senest omkring 1550 være blevet gift med en Peder, hvis eksistens desværre ikke lader sig verificere; denne Peder kan have levet til omkring 1565, men er rimeligvis død allerede i 1550'erne.
"Den dannekvinde, hustru Ingierdt" nævnes som boende i Testrup sogn ved årsskiftet 1565/66 i forbindelse med den mærkelige sag mod præsten Mads Sørensen, sognepræst for Gislum og Testrup sogne (35).

gift senest 1570

Også Annes søster, Inger Bertelsdatter Hørby, giftede sig ud af adelen, to gange endda. Hendes ene mand var Hans Lauridsen Skriver i Testrup. Han havde været slotsskriver på Hald og endte som stiftsskriver, dvs. han forvaltede bispens og domkapitlets indtægter fra Viborg stift31. Der må have været et vist format over ham, for da ægteparrets søn, Bertel Hansen Hørby, døde 29 uger gammel i 1579, blev der sat en gravsten over ham i Testrup kirke, og her ser man et våben med egegren, blad og agern. Altså ikke Hørby-ernes urhane, men åbenbart Hans Lauridsens våben32.

Inger Bertelsdatter nævnes endnu 1599/1600 (37) som hustru Ingier i Testrup, der havde kongetienden af Østerbølle sogn i fæste.

Hun blev som nævnt gift senest 1555, men om hendes mand vides blot, at han må have heddet Peder. Hans eksistens kendes kun fra præsten Christiern Nielsen Juels Aarbog (23), hvor det oplyses, at 29. juni 1572 gjorde Hans Skriver i Testrup sin fosterdatter (i betydningen steddatter) Margrethe Pedersdatters bryllup.
Stenen over Ingers søn af andet ægteskab, Bertel Hansen Hørby, prydes jo af det ellers ukendte våben med en gren med agern og blad. - Dette våben, dog spejlvendt, blev benyttet af Peder Skriver, landstingshører (i Viborg), da han 2. april 1559 medbeseglede ovennævnte skøde til Bertel Hørby fra dennes medarvinger. Om denne Peder Skriver vides blot, at han 1555-57 (24) nævnes som landstingshører (og skriver), et anset hverv, hvor han blev efterfulgt af Gunde Christensen Grøn af lavadelig herkomst.
Dette kunne altså tolkes således, at Hans Skriver overtog både kone og våben efter Peder Skriver. - Mod teorien kunne måske tale, at Peder Skriver 1559 ikke udtrykkeligt nævnes som svigersøn af Bertel Hørby.
Inger boede antagelig fra senest 1565 på Testrupgaard, hvor hendes anden mand i al fald boede fra senest 1569. Hun - Ingierdt eller Ingierd, som hun benævnes i sagen 1566 og på sønnens gravsten 1579, - nævnes i Viborg-bispens (superintendentens) klage i provsteretten 4. januar 1566 (25) over præsten i Gislum, hr. Mads Sørensen, her omtales altergangen 25. december 1565 således:
Item (ligeledes), at han (hr. Mads) på juledag nu sidst var, som mange ville gange til sakramentet, og han have haft noget gammelt urent vin, som havde været frosset og optøet igen, og den dannekvinde hustru Ingierdt med nogle af sine folk ville annamme sakramentet, havde hun sendt ham udi kirken noget godt vin udi en liden rød stob, hvilken han havde sat på alteret sær for sig, og givet det frosne og optøede vin alene udi kalken, og efter han havde konsekreret (indviet) og skulle distribuere, haver han taget kalken udi den ene hånd og stoben udi den anden hånd, og givet det menige folk udaf kalken; men der han er kommen til forskrevne hustru Ingierdt, haver han budt hende stoben, og som hun haver skudt den fra sig og ikke ville annamme det uviede vin, haver han holdt den til hende igen, så at hun måtte det annamme. Hvor udaf der er kommen forargelse hos det menige folk udi kirken, og mange haver leet deraf.
Desværre nævnes det ikke, om Inger 1565/66 var gift med Peder eller med Hans Skriver.