Ole Munks Slægtsdatabase

Jep Poulsen (S. 42) skrev sig 1467 og 1469 til Dyrby (Nørhald H.), som han vistnok fik med sin Hustru (Dueholm Dipi. 10, D. M. 1. VI. 54).

24. maj 1467: Anders Kristensen og Jep Povlsen af Dyrby, Væbnere, skøder til Dueholm Kloster 1 Gård i Elsø og Jord i Jorsby, som de har fået med deres Hustruer, Else og Maren Nielsdatter.

25. Else oc Jørsbo. Litteera Andree Cristierni et Jacobi Pauli.

Alle men thette breff see eller høræ læses helser Anderss Qristernssen oc Jep Powelsen i Deyerby aff våben kiærligh meZ guth och kwndgiøre alle men sot» nw ære eller komme skulle met tliette vort opne breff, atli wy liaffwe soldb oc affhendh, skøt oc vplath til Dwholms closter i Morsæ arff oc eyæ til ewigh tiidh, son? wy liaffwe fanghet meZ wore husfrnær i Morsæ, som ær Ælse Nielsdatter oc Maryn Nielsdatter, och oss oc them oc alle wores arffwingæ affhendher een gord i Ælse, sot» Swænningh nw i boor oc giwer fem tønner korn til orligh skyldh, meZ alle sinæ tilleggilsæ, entheZ wntagheZ, oc tlien thridiæ deel i all then gords jord, som Swend MatZssen nw i boor i Jørsboo, som ær een ot- tings i alle wdmarcks iordh oc ængh, oc ængh næst Sooby oc sex agger i indmarcks jordh, so som nw wdloffdh ær, oc een lialff punds iordh, so som ser two agger iordh, so sotn ligger wæstlien Lwndskier meZ alle sinæ tilliggelsæ, som til ligger meZ rætte, oc kiændes wij oss atli liaffwe vpboryt fult wærdh i sylff oc i penninghe for fornæffnåe godz oc iordh æffter wor egnæ nøffwe. Thy tilbindæ wij oss oc wores arff- winge at frij oc frælse Dwliolms closter iornæff'/'iAc gods oc iord for alle, som paa kan tale meZ rætte. Til ydhermere forwaringh tlia hængi wij woræ inceglæ for theZZe breff meZ andræ godæ mends, sot» vii bethe ther til, som ær Mygli Ericksen aff waben, Jes Nielsen, CrZstiern An- dherssen borgmester i Nykiøbingh oc Thøgerdli Powelsen borger i theZ satnrae steZ. GiweZ aar æffter gutz byrd thwsindh firæhwndryt thrystygæ pa theZ siwendæ pa sánete TrZnitaZZs syndagh.

Anno 1468 finder vi i en Afskrift af et Dokument fra Havnø Godsarkiv3 nævnt to Væbnere Jep og Peder Poul­ sen i Følge med flere Mænd af Adel fra Ommersyssel, men da der ikke findes Aftryk af deres Segl, lader det sig ikke med Vished afgøre, om den første af disse to er Jep Poulsen fra Kvotrup, hvilket ellers lyder troligt nok.
[Repertorium 11. Jan. 1468.]

Jep Poulsen i Korterup (Kvotrup i Onsild H.), tilskødede 1488 Kongen to Gaarde i Tørslev i Rugsø H.,. som vare tilfaldne hans Hustru, nævnes c. 1500 blandt Adelen i Aarhus Stift; g. m. Marine Nielsdatter

Et brev dateret 4.4.1488, som nu kun findes i afskrift i Repertorium[2], lyder således (tillempet nutidig sprogbrug): " Vi Hans Konge tillader, at Jeip Poulssz i Kortorp maa have til evig Tid dette Gods: Kortorp gard og 4 Gaarde i Dierby og 1 i Asferri, 1 i Farrop, 1 i Ørrild og et øde "bygge", som hedder Allistorp, saa frit som andre Riddere og Svende har deres rette Arvegods i Danmark. Hvilket Gods Jeip Poulssz sagde at være kommet af fri Mænds Gods, og hans Hustrues Fader for hans Sygdoms Skyld "forthingede" forskrevne Gods at give Kronen deraf aarlig 2 lødige Mk. Derfor skødede Jeip Poulssz os 2 Gaarde, 1 i Tørslev, som Michell Perssz paa boer og skylder 4 Ørte Korn, 2 Pd. Smør, 2 Høns, 1 Gaas og 4 Skill. til Gerningspenge, den anden Gaard, som Micheld Skredher i boer, skyldende aarlig 2 Ørte Korn, 2 Høns, 1 Gaas og 3 Skill. Gerningspenge. Thi forbyde vi o.s.v." Datum in castro nostro Schanderborch die Ambrosii nostro sub secreto. Ad relacionem Dn. Erici Otssz M.

Jep Poulsen gav altså kongen skøde på 2 gårde "hvilke Gaarde mig til Arv er paakomne med min Hustrue Marine Nielsszdatther."
Han var i 1467 ejer af en hovedgård i Dyrby i Gassum sogn, Nørhald herred, sammen med sin svoger Anders Christensen (Glob?). Gården havde de fået efter deres svigerfar Niels Jepsen.

Samme Dag har Jep Poulsen givet Kongen Skøde paa de to nævnte Gaarde, »hvilke Gaarde mig til Arv er paa­ komne med min Hustrue Marine Nielsszdatther. Afvindes Gaarden hans Naade, tilbinder jeg mig at vedlægge hans Naade saa godt Gods igen og saa vel »beleyligt« inden % Aar derefter. Medb. af flere gode Mænd. Hr. Erich Otssz R. af Biørnholm0 og Oluff Friis paa Kaløø7«. Givet paa Schanderborch Ambrosii Dag. Høvedsmand

DAA 1893:
Benderup. Jep Poulsen (S. 42) fik 1488 af Kongen Frihed paa Korterupgaard.

Efter Ordlyden i det nævnte Brev af % 1488 kan man jo kun komme til det Resultat, at de deri nævnte Ejendomme, altsaa ogsaa Kvotrupgaard, gennem Giftermaal med Maren Nielsdatter fra Dyrbygaard er kommet i Jep Poulsens Besiddelse, at Niels Jepsen med andre Ord i sin Tid har ejet begge Gaarde. Herom vides dog intet nærmere.
Der var imidlertid den Hage ved Sagen, at der paa det arvede Gods hvilede en aarlig Afgift af 2 lødige Mark11 — en ikke ringe Sum i de Tider — til Kongen, idet Niels Jepsen (i Dyrby) paa Grund af Sygdom »forthingede«, det vil sige var gaaet ind paa at betale sig fra visse paa det fri Gods hvilende Forpligtelser (Krigstjeneste), hvilket var en meget farlig Sag, da Godset derved blev ufrit, eller, som det ogsaa hed »skuret i Fald«.
Nu har vi imidlertid set, at Jep Poulsen i Kvotrup af Kong Hans igen faar de nævnte Ejendomme ophøjet til frit Gods, »saa frit som andre Riddere og Svende har deres rette Arvegods i Danmark«, vel at mærke paa den Betin­ gelse, at han tilskøder Kongen 2 Gaarde, men slipper til Gengæld af med den aarlige Afgift.

Aaret efter, i 1489, afsiger Landstinget en Dorn i en Trætte mellem Jep Poulsen i Kvotrup paa den ene og de to Mænd Jes Michelsen og Mickel Jepsen paa den anden Side, en Trætte, der netop drejer sig om den »Tyngsel«, der i sin Tid var blevet lagt paa Godset, idet Jep Poulsen nu vilde have sine Medarvinger til at betale en Del af denne »Tyngsel«, den aarlige Afgift af de 2 Mark, han gennem mange Aar havde betalt for »dennem alle«.
Denne Landstings-Dom — som den findes trykt — af­ viger paa et Par Punkter fra det anførte Dokument fra % 1488, hvorefter Godset igen gøres frit, et Dokument, der som nævnt kun findes i Afskrift, og Afskrivningsfejl kan derfor tænkes. Det ser nemlig efter Landstingsdommen ud til, at det har været Niels Jepsens Far, Jep Nielsen, der »forthingede« Godset i sin Tid, ligesom der samme Sted nævnes en Afgift paa 4 i Stedet for 2 Mark12.
De to Medarvinger gjorde gældende, at Jep Poulsen ikke havde noget at kræve, da han havde faaet fuld Vederlag i Gods for de nævnte aarlige Udlæg, hvortil Jep Poulsen sagde »Nej, han det ej havde.« Derpaa gave de »dennem« i Rette paa begge Sider. Og Landstinget afsagde da der­ næst saalydende Dom, at kan det bevislig findes i Sandhed, at Jep Poulsen har fanget fuld Vederlag i Gods for fornævnte »Tyngsel« og Udgift, da bør »hannem der at arves med, haver han ej fanget der Vederlag for, da bør dennem at gøre hannem Vederlag, hver af dennem, som han haver fanget i Godset til«.
Desværre faar vi ikke Resten af denne Historie, om Arvingerne derefter er kommet til Forstaaelse. Med Hen­ syn til de to nævnte Medarvinger, da kan disse ikke med fuld Vished efterspores. Der levede imidlertid ved samme Tid en »Michel Jeibssz i Rogby (Raaby) webner«13, der udmærket kan være den ene af de to. Den anden er van­ skeligere at finde, da der er to samtidige Væbnere ved Navn Jes Michelsen, den ene nævnes 1469 af Hastrup14, medens den anden Jes Michelsen i 1486 hører hjemme i Blenstrup, da han den 3. Juli var med Jørgen Krumpen paa Aistrup Mark. Endnu en tredie Jes Michelsen nævnes 2% 1493 i Norup, men han var vistnok ikke Væbner15.

En anden ligesaa mærkelig og enestaaende Sag havde Jep Poulsen for, da han en skønne Dag i 1490 mødte paa Onsild Herredsting i Anledning af, at en Dreng (Karl), tjenende Lars Lunov paa Kollerup, var druknet ved Onsild Bro. Jep Poulsen var Brofoged her paa Kongens Vegne og skulde saaledes sørge for, at Broen var i Orden. 24 Dannemænd stod da frem paa Tinget og vidnede, at den samme Dag, den Dreng druknede ved Onsild Bro, var Broen »fuldfærdiget i alle Maader imellem begge Ender med Stæg og med Rende-Træer og med Pæle, saa at hende stod ingen Straf paa i nogen Maader«, fremdeles havde en stor Del af de 24 Mænd hørt og spurgt paa Aastedet, at baade den velbyrdige Jep Henriksen i Assens og den lige­ ledes velbyrdige Fru Ingeborg, Munk Jensens Husfrue af Visborggaard, var kørt uskadt over Broen med deres Svende og Folk paa den Tid, Drengen druknede. Og videre, at hvo som skulde holde Broen ved Magt paa vor naadige Herre Kongens Vegne »bør fri og angerløs at være for for — Sag i alle Maader, helst fordi, at den for2^ Dreng mistede ej sit Liv for for — Broes Forsømmelse i nogen Maade.«16

ilbage til Jep Poulsen i Kvotrup. Fra Slutningen af Kong Hans’ Regeringstid har man et Register »paa thet Folk, som udskreffues Anno 1511«, her er Jep Poulsen med, taxeret til at stille 1 Mand18. Samme Styrke skal Naboen Christoffer Kruse i Kjellerup møde med, altsaa har de to Ejendomme Kvotrup og Kjellerup og de to Ejere været lige stillet, men Dyrbygaard eller dens Ejer findes ikke i Fortegnelsen. Det er det sidste, der høres om Jep Poulsen, og han maa snart efter være død.

Som omtalt i min Afhandling om Hvidsten Hovgaard1 førte den derboende samtidige Anders Benderup og Jep Poulsen i Kvotrup samme Vaabenmærke, nemlig det saare enkle, et paa langs af Sort og Sølv delt Skjold, og man er derfor ogsaa mest tilbøjelig til at regne Jep Poulsen og Familie i øvrigt til Benderup-Slægten. At de to Mænd Anders og Jep som Naboer med det samme Vaabenmærke ikke skulde have været i Slægt med hinanden, lyder utroligt — omend det ikke er umuligt — men de Forskere, og da navnlig Thiset, der især har gransket heri, har ikke kunnet finde Grundlag for Slægtskab. Saa meget mere mærkeligt er dette, som begge Slægter synes at have hørt hjemme i Himmersyssel, Anders Benderup med Oprindelse i Gislum Herred og Jep Poulsen som Sønnesøn af Jep Jensen til Tustrup (Frær Sogn) i Helium Herred.

Hvor gammel er Gaarden Kvotrup? Ingen kan svare paa det bestemt, men den har uden Tvivl været til i flere Hundrede Aar, før den dukker op i bevarede Dokumenter fra sidste Halvdel af det 15. Aarhundrede, beboet af en Mand ved Navn Jep Poulsen, velbyrdig, altsaa af Adel var han omend af de lavadelige Ætter. Noget Familienavn førte Slægten, der boede paa Kvotrup i flere Generationer, dog ikke, og det er bl. a. derfor noget vanskeligt at bringe vor Jep og især hans Forfædre paa Plads i Adelens Historie.
I Gaardens ældste Tid har man kunnet sejle til den, den­ gang Kastbjærgaaens Dal nærmest havde Karakteren af en Fjord, hvori Gaardene paa de endnu bevarede Vold­ steder »Ulholm« og »Ovsgaard« laa paa Holme helt om­ fyldt af Vand. Der er ved Tørvegravning fundet forskellige Skibsredskaber, og i Hem By lever stadig Sagn om en »Skibsgyde« og om Sejlads til og fra »Kaasdammen«.