Ole Munks Slægtsdatabase

Benderup. (S. 43) Poul Vognsen, hans Husfrue Anne Hansdatter var af Slægten „de gamle“ Stygge’r.

Poul Vognsen til Støttrup (Gislum H.) nævnes 1543(42),

Samme Vogn Poulsens Søn, Poul Vognsen skrev sig i 1546 til Støttrup i Gislum Herred, hvilken Ejendom Faderen troligt nok ogsaa har ejet. Sporene fører stadig i Retning af Himmersyssel.

taxeres 1550 blandt Adelen i Viborg Stift og sættes til en Skytte (34),

fik 1572 Brev paa Tienden af Farsø Sogn (43),

17. juni 1572 Rettertinget, København. Poul Vognsen (Benderup, til Støttrup) indstævner Otte Krumpens enke, fru Anne Lykke, for 2 gårde i Erslev og Gravlev, som hun har givet sin broder, Jørgen Lykke, men som Poul Vognsen hævder tilhører ham. Anne Lykke oplyser, at hun har købt gårdene af Poul Vognsens hustru og betalt derfor og fået skøde, der er forsynet med Poul Vognsens segl, og at Poul Vognsen både ved herredsting og landsting er dømt til at holde dette skøde eller give Jørgen Lykke andet og lige så godt gods. Rettertinget dømte, at da der var gået dom til herreds- og landsting, og landsdommerne ikke var lovligt stævnet for rettertinget, skulle Poul Vognsen stævne landsdommerne, og imens skulle skødet stå ved magt.

Kgl. Bibl., NkS 835, 2o nr.51. Danske Domme, bd. 8, s. 474.

Nr. 1504 • København 19.06.1572
Dombog LITRA E, Fol. 46V-46V Jørgen Lykke (adel • Overgård, Udbyneder S., Gjer- lev H., Randers A.) mod Poul Vagnsen (adel • Støt- trup, Farsø S., Gislum H., Ålborg A.) Hævd og besiddelse – ejendom (appel; ejendom, går- de, erstatning) • Kongen fraværende • 3. instans.
Udfald: Domfældelse • stadfæstelse af dom v. lands- ting med tidligere dom v. herredsting Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi denne skulle erstatte ham to gårde, der var blevet fradømt ham.

skrives 1577 til „Skovsbro“ og nævnes da med sin Frue i en Trætte paa Viborg Landsthing (44),

1577. Viborg Landatingsdom. Deelsbrev for Gjeld over en Adelsmand og hans Frue stadfæstet

A x e l l Juell thill Villestrup, P a lli Juell thill S tran dit, Malli Jeiissonn thill Holmgaard, Landzdommer, och Gundi Skriffuer, Landztingshdrer, gi dr vitterligt, att Aar epther Guds Biurd 1577 Ldffuerdagenn, som var den N. N., paa Viburg Landzting, vor skickett erlig och velbiurdig Mand Otte Banner thill Asdall, paa denn enne, och hagde hid udi Rette steffnit Niels Brundumb i Haubroe paa denn anden Side, for hånd haffuer laditt erlige och velbiurdige Pouell Vogenssonn thill Skouffsbroe oc hanns Hustrue, Frue Anne Hannss-da att er, fordeele for 200 Daller, ock icke de for samme Deele skulle haffue fangett louglig Var s seil, oc meente fordi att de var deellt mett Urett; saa måtte for"e Niels Brundumb, oc fårst fremlagde tuenne Pouell Vogennssonns oc Frue Annis Breffue, formellendis paa 200 Daler at vere hannom pligtige, gom samme BrefTue videre i thennom sielff bemelder; therhoes fremlagde itt Deels-Breff aff Hobroting thet Aar denn 14 Januari udgiffuit, som bemelder Niells Brdnndumb der liudeligenn att haffue ladett fordiele for"e Pouell Vogenns s 6 nn oc Frue Anne Hanns s datter for 200 Daller, epther dieris Breffuis Liudelsse. Medfor samme Vinde, Simenn Niellssonn oc Pouell Pouellssdnn att haffue bestaaett, att the hagde giffuit dennom loulig Varsell for disse Diele, som det Deels-Breff viidere forklarer, och satte Niells Brundumb udi alle Rette, om for"e Pouell Vogennssonn och Frue Anne icke finndis louglig och mett Rette at vere fordieltt, medt flere Ord och Tale, dennom derom emellom var. Da epther Tiltale, Giensuar oc denn Sags Leilighed, saa och eptherdi nu her beviises mett for®6 Pouell Vogennssenn och Frue Anne Hannssdotters Breffue och Seigel, dennom for"e Niells Brondomb 200 Daller pligtige at vere, oc de epther samme dieris Breffue er tiltalitt, och Diels-Breff-uit m et tfår, thennom louglig Varsell att haffue fangitt, da viide vy epther saar dann Leilighed icke for"e Pouell Vogennssonn eller Frue Anne aff samme Deele att quitt domme, fårend de retther for thennom; som thet sig bår. Datum ut supra.

I en Dom af Viborg Landsting af 1583 antages det derimod, at Adelsmænd ikke kunde fordeles, fordi Fordeling angik Ære og Lempe, og at slige Sager derfor maatte indstevnes for Kongen og Rigsraadet. Sagen angaaer en Henrik Friis til Vaskjærgaard, der af en Greyorius Badxkjær, Borger i Viborg, var fordeelt for hvad lian var barn skyldig for en Oxe, saa god som 6 Daler, et Læs Htte og et Læs Havre; i Dommen hed" der det: "Efterdi Haandfæstningen og Recessen medfører, ingen at maa ddnime eller fordele paa nogen de Sager, nogen Adelsmands Ære og Liv er anrtfrendis, uden Kongel. Matt. met menige Danmarks Riges Raad, og efterdi Loven medfører, at hvilken som bliver feldt til Kongens og Bondens Ret, saa at han er skyldig at gjelde sine 3 Mark, da maa hans Gods ej afhændes, hverken Bofæ eller andet, førend hånd haver Ret gjort* baade Bonden og Kongen, og han måa ingen sdge 4tc., udi lige Maade ' Recessen med fører , at dersom nogen Mand vinder efter den Mand, der laugsdgt er til sine 3 Mark, da ere de alle feide, der vinder efter hannein &c., saa deraf er noksom at for s t aae, at hvem som i saa Maader er fordeelt, ikke før han retter for sig, kan være den Mand, dernogen Lougmaal maa forfølge eller udi være, og udi slig Maade er hans Jæmpe for n<er9 da efter slig Lejlighed, som forberdrt er, at ingen uden Kongen med menige Danmarks Riges Raad maa d&mine paa nogen de Sager, som ere nogen Adelsmands Liff og Ære angjeldende, og det er for" Hendrich Friisis Lempe for nær, saa at være forvunden, at hånd icke kunne nogen stige, der han havde Tiltale til, eller Kundskab bære eller stedis inden Tinge, nogen Lovinaal at udi være eller udrette, og til sine 3 Marks Boder at være falden, kunne vi ikke kiende hannem saa lovlig at være deelt, som det sig bdr &c. (A. 1572).