Ole Munks Slægtsdatabase

At dømme efter det overleverede synes det helt igennem, som om Niels Mouridsen har været en haard Hals, der ikke lod sig noget sige. Alt i 1551 laa han paa egne og Medarvingers Vegne i Proces med Per Kruse i Kjellerup for en Hævd, som Bedstefaderen Jep Poulsen havde ind- vordet nogen Ejendom med paa Kjellerup Mark

Niels Mouritsen, som foruden den gamle Familiegaard Kvotrup (nu Kvotrupgaarde, Hem Sogn, Onsild Herred) havde besiddet Gods i Skovby, Fram- lev Herred, ved Aarhus, havde i 1575 mageskiftet dette til Kong Frederik II og derfor faael Thustrup i Hellum herred.

Med Niels Mouridsens Fremtræden paa Skuepladsen begynder Kilderne at flyde noget rigere, omend de navnlig giver Oplysning om ham i Forbindelse med Gaarden Tu- strup i Helium Herred. Denne Ejendom er tidligere nævnt i nærværende Stykke som ejet og beboet af Slægten; nu var Kronen imidlertid Ejer af den. Dette Forhold ændre­ des i 1575 derhen, at Niels Mouridsen gjorde et Mage­ skifte med Kronen, saaledes at han afstod Skovbygaard med Gods, ansat til 27 Tdr. Hartkorn, mod af Kronen at faa Tustrup, Tustrup Mølle, Skindbjærg, Flamsted med Mølle, der tilsammen i Handelen omsættes i Hartkorn til 62 Tdr. 2½ Skp.
Niels Mouridsen tog saaledes ingen Skade ved Mage­ skiftet, og man forstaar derfor ikke ret, at Kongen (Frederik 2.) havde nødig at skrive til ham og i en bydende Tone opfordre ham til at indfri det Løfte, han engang havde gi­ vet Majestæten paa Handelens Opfyldelse, »og ville vi ikke regne et Pund Korn dig mere at give, end vi bekom­ me af dig. Du vil fordi nu strax gjøre det til Ende og til­ tænke at holde dit Tilsagn, paa det ikke skal siges dig ef­ ter, af du ikke har holdt, hvad du lovet og tilsagt haver.
Dermed gør du os til Vilje.« Skanderborg, den 30. Januar 1573.

1578—81 havde Korfits Wiffert en lang Proces med Niels Movridsen paa Tustrup om en Tørvestak. Erik Nielsen i Volsted lod 1578 i VolstedHede, som ban havde haft i Værge i 40 Aar, grave Tørv, som han siden lod sætte i en Stak og gav til Fru Anne Gyldenstjerne. Efter at Tørven var sat i Stak, kom Niels Movridsen imidlertid efter, at Tørvene maatte være gravede paa hans Ejendom i Flamsted Hede, og lod uden videre, uden Lov og Dom Stakken hjemføre. Korfits Wiffert stævnede ham derfor, og da han ikke maatte have taget Af­ grøden, før han havde bevist sin Ret til Grunden, hvor Tørvene vare gravede, blev han dømt til at føre samme Tørvestak til Helium Herredsting og betale Bøder, ligesom ogsaa hver af hans Bønder, som havde bortført Tørvene, skulde betale i Faldhver 3 #T. Han førte nu Tørv til Helium Herredsting og fremlagde Guld, Sølv og engelsk Klæde til Betaling af sine og Bøndernes Bøder; men hvorledes det saa end gik til, tog han disse Ting med sig igjen, vistnok fordi Korfits Wiffert ikke vilde tage derimod, fordi det ikke var de samme Koster, som han var dømt til at føre tilstede, og nu fortsattes Pro­ cessen i nogle Aar, der toges en hel Del Herredstingsdomme, Landstingsdomme, Forfølgningsbreve, Æskninger, Gjenbreve o. s. v., hvilket altsammen erfares af en Herredagsdom af 3 Januar 1581 hvori dømmes, at Korfits Wiffert maa vedblive sin Forfølgning over Niels Movridsen. Der er vel tilvejebragt Forlig; thi iNovhr. 1581 fik Korfits Wiffert af Niels Movridsen Flamsted med Mølle for 2 Gaarde i Skibsted, 1 i Komdrup og 1 i Nør-Kongerslev

Se endvidere:
*) Herredags Dombog 1576—83 fol. 119. *) Top. Saml. paa Perg. Fleskum Herred 31.

Hvordan Byen ellers er gaaet over paa deres Haand kan ikke nøjere udredes. For en enkelt Gaards Vedkommende kan vi dog give følgende Oplysning: 1579 fik Korjits Viffert til Næs ved Mageskifte med Kronen en Gaard i Komdrup, som laa til Mariager Kloster1), formo­dentlig den samme, som han 1581 bortbyttede til Niels Mouridtsen (Benderup) 2'), fra hvem den altsaa se­nere er gaaet i Arv til hans Datter Else, der var gift med Christoffer Laursen (Seefeld).

Jørgen Seefeld Christoffersen blev født paa Refs- næs Torsdag før Midfaste, den 7. Marts 1594. Da han var et Fjerdingaar gammel, kom han paa en ejendommelig Maade i Livsfare: han var nær sultet ihjel, fordi hans Amme, der var bleven Uvenner med Fadeburspigen, løb af Tjeneste, og Drengen hverken kunde bevæges til at tage nogen anden Kvindes Bryst eller drikke af Dæggehorn. Den haardtprøvede gamle Mand kan ikke undlade, da han i sin Livsskildring optegner dette lille Træk fra sin Barndom, at se »et Forspeil« deri paa alle de Ulykker, som senere har ramt ham. Vanskeligheden løstes ved, at Barnet blev ført til sine Bedsteforældre paa Thustrup, hvor den uundværlige Amme naadig bekvemmede sig til at komme og gøre sin Skyldighed. At Børn opfostredes hos deres Bedsteforældre var iøvrigt almindeligt, ja næsten en Regel i Datidens Adelsfamilier8).
Paa Thustrup, hos gamle Niels Mouritsen og Fru Marine Høg og de to ugifte Mostre Johanne og Abild, tilbragte Jørgen Seefeld da sine Barndomsaar. Af Begivenheder, der staar prentede i hans Erindring fra disse tidlige Aar, og som naturligvis har bevæget hele Egnen paa det dybeste, nævner han den mægtige Frænde Jacob Seefelds Begravelse i Visborg Kirke 1599 og Niels Juuls til Kongstedlund i Sønder Kon­geslev Kirke 1600, hvor han selv var med. Man kan lænke sig, hvilket Indtryk navnlig den sidstnævnte Jordefærd liar gjort; det var jo Naboherremanden, sotn tragisk og pludselig var kommen af Dage, dræbt af en Standsfælle paa Aalborg Pintseinarked1). Alle­rede lidt over 5 Aar gammel blev Jørgen sendt til Sognepræsten Hr. Jens i Gerding* 2 3) for at lære at læse; senere blev der el Par Aar holdt Huslærer til ham paa Thustrup, og »til Snapsting i Viborg« 1603, altsaa da han kun var 9 Aar gammel, blev han sat i Viborg Kalhedralskole, hvor han gik i de følgende 7 Aar.

Maren Høg døde 1600; thi »1. Maj 1600 wor Herre Himmelfartz Dag bleff Frw Marren Høg Niels Mourssens be- graffuith y hendis sogne kirke«. Dette var uden Tvivl Hem Kirke ved Kvotrup, hvor ogsaa Niels Movridsen blev begravet, da han døde 1605, som den sidste Mand af sin Slægt; do maa begge være bievne meget gamle. De synes at have boet paa Kvotrup 1580; men 1590 boede der en Mand ved Navn Povl Dal, som i dette Aar forsaa sig ved at komme i Trætte med og overfalde Præsten Hr. Niels i Hem, da denne gik fra Kirken med Kalk og Disk i Haanden. (GI. d. Domme 174.)

Niels Mouridsen til Kvottrup, som han arvede 1566 efter sin Broder, og Skovbygaard, som han skiftede bort til Kongen 1575 for Tustrup (Helium IL) (30), trættede 1546 med sin Svoger Torlof Bildt (31), nævnes 1551 med alle sine Søskende ved et Mageskifte, som ile gjorde med deres Søskendebarn Christiern Steen til Hovedstru]) (32), ligesom de og s. A. førte Trætte med Per Kruse (33), taxeres 1556 til en Skytte (34), tjente 1565 i Krigen som Høvedsmand for Udbuddet i Skanderborg Lehn (35), var 1568 indviklet i en Drabssag(36), fik 1569 Brev paa Spen- trup Sogns Tiende (37), forseglede Hyldingen 1580(38), t 1605 som SI ¡egt en s sidste Mand; g. m. Maren Høeg (Banner) Christensdatter til Voxlev (Hornum H.), begr. 1 Mai 1600; begge begr. i Hem Kirke.

Palle Griis var, i det mindste 1561, Slotsfoged paa Aal- borghus. Han var ellers fra Slet i Hanherred, og hans Hustru var fra Kongerslev. Han har næppe beholdt Tustrup ret længe; thi 1573 var den beboet af Bønder; 1575 blev den bortmage­ skiftet til Niels Movridsen Benderup, der gjorde den til en adelig Sædegaard.
Niels Movridsen var en Søn afMovrids Jepsen til Kvotrup i Hem Sogn syd for Mariager, hvor Familien, der ogsaa førte Tilnavnet Benderup, længe havde boet. Hans Moder var Else Knudsdatter Sten af Skovhygaard, der ligger noget vest for Aarhus i Framlev Herred. Niels Movridsen nævnes første Gang 1546, da der var Trætte mellem ham og hans Søskende paa den eneSide og Torlof Bilde til Hassinggaard i Vendsyssel paa den anden Side paa hans Hustrus Vegne, som var Abel Rod af Vastgaard. Senere blev Niels Movridsen gift med Abel Rods Datter af første Ægteskab, Maren Høg. 1551 blev der skiftet efter Henrik Sten og Knud Sten mellem Anders Povlsen, der havde Lund paa Mors i Forlening, Kristjern Sten og Niels Movridsen paa hans Søskendes Vegne. Begge hans Foraldre maatte da være døde, ja vel allerede 1546, og Kr.
Sten maa vel være hans Morbroder og Anders Povlsen være gift med hans Moster. Samme Aar stillede Niels Movridsen og hans Søskende 1 Skytte til Krigstjeneste. Han fik 1568 Fredbrev for det Dødslag, han gjorde paa Morten Povlsen.
Han var Skibskaptajn paa den danske Flaade i Syvaarskrigen 1563—70, hvori ogsaa hans Broder Jørgen deltog og faldt i Slaget ved Falkenberg. Han var gift med Maren eller Marine Høg, Datter af Kristjan Mikkelsen Høg til Fladholt og Fru Abel Rod til Vaast, og efter at Familien Rod var uddød, deltog han i Skiftet paa Vaast den 15de Oktober 1566, hvor Palle Griis til Tustrup var tilstede som Vidne.
Povl Andersen til Lund fik 1573 denne Gaard til Ejendom af Kronen mod at afstaa en Gaard i Skovby, to Gadehuse og en Endeis Skov smst. Kongen ønskede ogsaa at faa Niels Movridsens Gods og havde faaet Løfte derpaa, som ses af følgende Brev fra den fortørnede Konge: Frederik o. s. v.
Vor Gunst tilforn. Vid, at som vi have talt med dig og du har lovet og tilsagt os at ville unde os for Skjel og Fyldest dit Gods udi Skovby, saa forfare vi af vore Forordnede, som samme Gods skulde bese og dig paa vore Vegne af vort og Kronens Gods udlægge Fyldest, at du vil have af vort og Kronens Gods det, som os jo saa vel beliggende er, som det, vi hegjære af dig, og vi det for ingen Del ville eller kunne ombære, da, efterdi du har os tilsagt at ville unde os dit Gods for Fyldest1 og tage igjen lige godt Gods tilVederlag, hede vi dig og hegjære, at du tiltænker at holde, hvad du os lovet har, som en ærlig Mand vel anstaar, og navngive det vort og Kronens Gods, som vi fra vore Slotte og Gaarde miste og ombære kunne, og det lige godt er ved det, du under os; thi vi ikke er begjærende noget af dit til forgjæves, men ville gjøre dig derfor Skjel og Fyldest, og der vi befinde din Villighed, ville vi ikke regne et Pund Korn dig mere at give, end vi bekomme af dig. Du vil fordi nu strax gjøre det til Ende og tiltænke at holde dit Tilsagn, paa det ikke skal siges dig efter, at du ikke har holdt, hvad du lovet og tilsagt haver. Dermed gjør du os til Vilje. Actum Skanderborg den 30te Januar 1573.
Niels maa nu være gaaet i sig selv og have ladet Kongen faa Godset; men Kongen har sandelig ikke set paa et Pund Korn, hvis virkelig Byttet er sket, som Mageskiftebrevet af 2den Maj 1575 melder. Niels Movridsen udlægger Nørgaard i Skovby (4 Ørter Rug, 4 Ørter Byg, 4 Ørter Havre, 72 Td. Smør = 21V« Td. Hartkorn, og andet Gods til 572 Td., i alt 27 Tdr. Htk.). Derimod faar han Skindbjerg, 7 Tdr., Tustrup (8 Tdr. V/z Sk.), Tustrup Mølle (12 Pund Mel = 24 Tdr. Htk.), Gaarden Flamsted i Gunderup Sogn (13 Tdr. 1 Sk.), Flamsted Mølle (10 Tdr.), i alt 62 Tdr. 27« Sk.
Ved Beregningen af det jydske Gods er en Td. sat til 7 Sk., som der regnedes her; men sættes den til 8, bliver der dog højst et Par Tdr. mindre, og dette Gods maa da være dobbelt saa godt som det, Kronen fik. Det er sandelig et Særsyn; thi Kronens Tarv blev ellers nok iagttaget.

Paa Prædikestolen i Frær Kirke findes i svagt ophøjet Udskæring Niels Movridsens og hans Hustrus fædrene og mødrene Vaaben: Benderup og Sten, Høg og Rod. Paa Degnestolen, der indtil 1873 stod til højre i Koret, fandtes følgende Indskrift: »Anno domini 1591 lod Niels Movstsen til Tvstrvp giøre denne stol og alle Qvind stole.« Paa den øverste Karlestol staar Benderups Vaaben og derover Bogstaverne N M F (Niels M.s fædrene); paa den næste Stens Vaaben med Bogstaverne NM M (NielsM.s mødrene); paa tredje og fjerde Stol Forsiringer med Bogstaverne S P S og L I S . Efter Danske Atlas stod i sin Tid paa Altertavlen Niels Movridsens og Frues Vaaben med Bogstaverne N M F og M H.

I Aaret 1600 døde »Fru Marren Høg Niels Mourssenns« og i 1605 døde hendes Ægtefælle, som en meget gammel Mand og som den sidste Mand af Kvotrup-Slægten; de skal begge efter Adelsaarbogen være blevet begravet i Hem Kirke, hvilket jo er troligt nok, men der findes ikke noget Gravmæle over dem.