Ole Munks Slægtsdatabase

22 marts 1631 ** Claus Eriksen på sin husbonds vegne satte Peder Andersen i Knepholt til en ret forordnet tingskriver i Kær herred, eftersom befalingsmanden på Ålborg slot tilforn havde forordnet Peder Andersen til samme bestilling

28/6 1631 ** Peder Andersen i Knepholt på Niels Hansens vegne i Kornum havde stævnet Peder Poulsen, nu værende i Hassing Hovgård for dom, sagende ham en bolsterdyne, et par lagner, tintallerkener med mere, som han havde lånt ham efter hans brevs indhold, så blev han tildømt at forskaffe samme gods til stede, eller indvisning og udlæg i hans bo og gods.

** Peder Andersen i Knepholt tilbød en dom, som han skrevet har, anlangende Biersted sognemænd deres tiende og stedsmål af samme tiende. da er ingen fremkommen at ville annamme samme dom og betale den.

16/8 1631 ** Peder Andersen i Knepholt. Jens Tomasen i Gåser sagde, at synsvidne om det øg, som lå død ved stranden ved Gåser, ikke er skreven, som synsmænd har det afhjemlet, hvortil Peder Andersen svaret, at det har ikke været anderledes skrevet, end synsmænd det har afhjemlet.

22/11 1631 ** Peder Andersen i Knepholt. Jens Tomasen i Gåser sagde, at hvis ord han havde sagt anlangende et synsvidne om et øg, som lå død ved stranden ved Gåser, ikke skulle være så skrevet, som synsmænd har det afhjemlet, det havde han sagt i fuldskab og galenskab, og ingen ret eller skel han vidste dertil i nogen måder

6/12 1631 Peder Andersen i Knepholt. Jens Pedersen, nu værende i Søndergård, gav ham fuldmagt at tale hans tale med hvem, som har ham noget til at tale her til tinget eller andetsteds, ligesom han selv personlig til stede var.

17/1 1632 Peder Andersen i Knepholt. efterskrevne vidnede, at 1630 da så de, at Jens Skrædder i vester Halne slog noget hø i en eng i vester Halne, hvilket Jens Skrædder ikke benægtede, og han havde det i Peder Andersens minde, hvilket Peder Andersen benægtede og gav kære og klage over Jens Skrædder, for han uden vilje og minde er kommen i fornævnte eng.

24/1 1632 Peder Andersen i Knepholt på Anders Tordsens vegne i Krogsgård 3. ting med høringsdele havde tiltale til Peder Lauridsen i Plomgård, sagende ham 7 mark, han ham pligtig er.

24/2 1632 Peder Andersen i Knepholt på Anders Tordsens vegne i Krogsgård 3. ting med høringsdele havde tiltale til Peder Lauridsen i Plomgård, sagende ham 7 mark, han ham pligtig er.

31/1 1632 Peder Andersen i Knepholt lod fordele Peder Lauridsen i Plomgård for 7 mark, han ham pligtig er på et øg.

10/1 1632 Peder Andersen i Knepholt havde stævnet Jens Skrædder i vester Hassing for spørgsmål, vidne og dom og hvis andet, Peder Andersen har ham for at give

20/3 1632 ** Peder Andersen i Knepholt 3. ting med høringsdele havde tiltale til Peder Nielsen i Sulsted, saget ham brevpenning for domme, opsættelser og tingsvidner, som beløber sig 4 mark.

29/5 1632 Peder Andersen i Knepholt spurgte menige herredsmænd, som da til stede var, hvorledes de havde kendt ham fra første barndom og til denne tid, hvortil efterskrevne 24 dannemænd svarede, at han stedse og altid forholdt sig som en ærlig karl i alle måder, og så længe han havde været skriver her i herredet, havde han sig skikket og forholdt i samme sin bestilling, så aldeles ingen vidste ham noget at beskylde

19/6 1632 Peder Andersen i Knepholt lod fordele Søren Andersen i Sulsted for 3 mark brevpenge.

3/7 1632 Peder Andersen i Knepholt 3. ting med høringsdele havde tiltale til Anne Andersdatter i Biersted sagende hende, for hun om nattetide i mulm og mørke er rømt af sin tjeneste.

10/7 1632 Peder Christensen i Ganderup. Peder Lauridsen i vester Hassing på sit broderbarn, Karen Sørensdatter, som han er værge for, hendes vegne gav Peder Christensen afkald for hvis arv, Karen Sørensdatter er arvelig tilfalden efter hendes salig far og mor, Søren Lauridsen og Maren Madsdatter, som boede og døde i Ganderup.

28/4 1635 **Bertel Bertelsen i Ajstrup, det Peder Andersen i Ajstrup lod læse og påskrive tvende landstingsdele over Poul Thomsen Soldat i Hvorup, dat. Viborg Landsting 13. april 1633, anlangende sår og skade han Peder Andersen gjort har.

Peder Andersen Kjærulf, f. o. 1600, død o. 1643. Overtog Knæpholt fra Moderen mod at svare denne Aftægt, og købte 1633 noget Jordegods i V. Halne og Ø. Hassing af Søren Jensen i Hornsgaard (se senere)1. Boede 1631 i Knæpholt og blev nævnte Aar beskikket til Tingskriver2, men denne Bestilling beklædte han ikke længe, thi 1635 træffer vi Christen Pedersen i Sundby som Skriver, og 1646 var Jens Simonsen i Vestergaard Tingskriver. Peder Kjærulfs Segl (under Tingsvidner i Lænsregnskaberne) viser en Dyrefigur, antagelig et Misfoster af en springende Ulv, i Omskriften Peter Anderssen. Efter at være bleven Herredsskriver, boede han i V. Halne, men flyttede tilbage til Knæpholt, hvor han døde. 1636 lovbød og solgte han den Gaardspart af »Mikkel Ibsens Bol« i V. Halne, som han 1633 havde købt af Søren Jensen i Hornsgaard, og Køberen nu var Niels Christensen Kjærulf, Havnefoged paa Gulland (se senere). 1637 købte han sine Brødre Sørens og Jakobs Parter af Knæpholt3, og 1642 købte han sin Broder Selgens Part af Fogedgaard i Ø. Halne4, medens han 1640 mageskiftede nogen Bondeskyld i Krogen i V. Brønderslev Sogn til Peder Galskyt til Kornumgaard mod til Gengæld at faa 1 Tønde Bondeskyld i en Gaard i V. Halne, hvilken Peder Galskyt havde købt af Christen Kjærulf i Fogedgaard,5. Samme Aar købte han 1 Bol i V. Halne af Peder Jakobsen, født i Fogedgaard (se S. 358). 4. Juli 1643 gjorde han paa Tinget Spørgsmaal til menige Herredsmænd om, hvorledes de havde kendt ham fra hans første Barndom og indtil nu. Dertil svarede 24 Dannemænd, blandt hvilke Bertel Thomsen Kjærulf i V. Halne (S. 14 og 23), at de havde kendt Peder Andersen fra hans første, Barndom og hidindtil, og i den Tid havde han altid 1 Kjær forligtes med sine Grander, Naboer og Herredsmænd og ikke paaført dem nogen Trætte eller Klammeri. Og i den Tid, han var Skriver til Kjær Herreds Ting, som var paa 4 Aars Tid, havde han flittig varet paa samme sin Bestilling, saa han ikke derudi nogen havde forurettet med Ord eller Gerning i nogen Maade, og heller ikke vidste de, at han var blevet afsat fra Bestillingen paa Grund af nogen Forseelse. Kort efter maa han være død, thi han var død før 1644. Han var gift med Johanne Andersdatter, som vist var Datter af den Side 31 nævnte Byskriver i Aalborg, Anders Pallisen og Anne Pedersdatter Kjærulf. Hun ægtede 2. Gang Vogn Bertelsen Kjærulf af Aslund (se Side 171), der med hende fik Knæpholt. 29. Oktober 1643 var Vogn til Gæstebud i Rævsgaard i Vadum, og det er troligt, at det har været hans Trovelses- eller Bryllupsgilde, thi Lars Jensen, som da boede i Rævsgaard, var gift med Anders Pallisens anden Datter; om dette Gilde, hvor det gik blodigt til, henvises iøvrigt til, hvad der er meddelt under den danske adelige Linie, Side 153. Peder Kjærulf havde formentlig kun 2 Børn, nemlig: