Ole Munks Slægtsdatabase

Hun blev som Enke boende i Kjærsgaard indtil 1679, da hun flyttede til sin Datter i Klokkerholm (Hellevad Sogn), hvor hun døde. I Anledning af denne Flytning lod hun ved Jerslev Herredsting udnævne 4 uvildige Mænd til at foretage Registrering og Vurdering af sit Bo

Johanne Kjærulfs Moder flyt­tede 1679 til Datteren og Svigersønnen i Klok- kcrholm og døde lier 1680, ca. 86 Aar gammel.
Efter hendes Død opkom Rygte om, at Datteren havde røget under hende, før hun døde, og i den Anledning anlagde Hr. Christen Sag mod Jens Laursen i Hellevad, der havde fortalt det. Bort­set fra, at man jo røg med Rav, Enebærris og andet for at modvirke den daarlige Luft i Syge­værelser, var det en almindelig vesteuropæisk Tro, at ingen kunde dø i Sengeklæder, hvori der var Hønsefjer, uden at der blev sat Gløder under Sengen, og i Danmark brugte man ogsaa at sætte en Skaal med Gløder under Sengen, naar Dødskampen trak længe ud. Det var vist en Lev­ning fra Hedenskabets Tid og stod i Sammen­hæng med den Forestilling, at onde Aander kunde fordrives med Ild. Skikken er endnu i det 19. Aarh. blevet brugt paa den jyske Hede. Hr. Christens Retssag mod Jens Laursen sluttede dog i Venlighed med hans Undskyldning

Efter Gyde Laursdatters Død solgte hendes Børn til Helmik Galskyt i Kornumgaard nogen Bondeskyld (19 Skpr.) i »Krogen« og »ved Kjæret«, V. Brønderslev Sogn, hvilken de havde arvet efter hende, og som vist oprindelig var en Arvelod fra Kornumgaard, se Side 353. Gyde Laursdatter havde dog 1665 købt en Del af denne Bondeskyld af sin Brodersøn, Knud Andersen i Skovsbygaard i Vissenbjerg paa Fyn, hvilken havde faaet den i Fædrenearv

Efter hendes Død4 fremkom det Rygte, at hendes Datter havde røget under hende, og dette gav Anledning til, at hendes Børn 1682 begærede Retsforfølgning mod Jens Laursen i Hellevad, fordi han 15. Septbr. havde sagt til hendes Svigersøn, Hr. Christen i Klokkerholm, at Hr. Christens Hustru havde røget under hendes salig Moder, den velfornemme Dannekvinde Gyde Laursdatter, før hun døde. Læseren studser maaske over en tilsyneladende saa besynderlig Beskyldning; men bortset fra, at det var almindelig vesteuropæisk Overtro, at ingen kunde dø i Dyner, hvori der var Hønsefjer, uden at der blev sat Gløder under Sengen, var det tillige her i Landet Brug — men selvfølgelig hemmeligt — at man satte en Skaal med Gløder, under Sengen, naar den Syge »droges« for længe med Døden; det var vist en Levning fra Hedenskabets Dage og stod i Sammenhæng med den Forestilling, at onde Aander kunde fordrives med Ild, hvorfor denne Fremgangsmaade ogsaa fandt særlig Anvendelse overfor Hekse. Den er endnu i Slutningen af det 19. Aarb. bleven brugt paa den jydske Hede. 30. Novbr. 1682 fremstod den nævnte Jens Laursen paa Jerslev Herreds Ting og irettelagde et skriftligt Indlæg, hvori han angiver det som sit enfoldige Svar, »at først omtvistede Ord, at Johanne Nielsdatter skulde have røget under sin Moder, bemeldte Gyde Laursdatter, har jeg vel hørt af Sidsel Nielsdatter, som tjente med mig i Klokkerholm, da Gyde Laursdatter døde, men aldrig har jeg optaget eller forstaaet det i anderledes Mening, end som man plejer at røge med Rav eller andet1 hos syge Folk; har Sidsel Nielsdatter anden Mening dermed, maa hun selv vide at forklare, ellers ved jeg velbemeldte salig Dannekvinde intet andet end alt godt og ærligt at paasige«. Sagen sluttede den følgende Retsdag, hvor Jens Laursen rakte Anders Kjærulf Haanden og begærede, at Tiltalen maatte frafaldes2.