Ole Munks Slægtsdatabase

1612 blev han Student fra Aalborg

tog Magistergraden 1621 og blev samme Aar Rektor i Slagelse

Reformatorernes Bestræbelser for Oprettelsen af Skoler havde mødt saa stærk Modstand, at der i Løbet af det 16. Aarhundrede kun oprettedes meget faa Skoler paa Landet. Allerede Biskop Palladius klager over, "at man skal tvinge Folk til det, som skulde være til deres egen Gavn og Nytte« - at lade Børnene møde til Læsning - og omtrent hundrede Aar senere var Forholdet ikke meget bedre. Christian d. Fjerde udstedte da et Kongebrev, hvori han ønsker, at det »maa paalægges Bønderne i de store Landsbyer at holde en Skolemester og et lidet Skolebus, hvor Ungdommen kan undervises, og de mest formuende give noget dertil, efterdi det er deres Børns Lyksaligbeds Forfremmelses Anliggende<< 2) . Dette kongelige Ønske, der de fleste Steder ikke bragte nogen synderlig Forandring, søgte Erich Nielsen paa bedste Maade at efterkomme, og han opnaaede et Resultat:

En Skole i Horsens. Efter hans Opfordring lraadte Sognemændene i Horsens 1632 sammen og tegnede sig for en Harlig Kornydelse Lil en Skoleholder, og da Dokumentet om denne Sag har betydelig skolehistorisk Interesse, gengives det her in extenso:

Kiendis vii mennige Sogne Mend og Indbyggere udi Horssens Sogn Medt Dette voris obne BretT, at eftersom voris kierre Sogne Prest, Hæderlig og Høylærde Mand, Mester Erich Nielssøn HatTuer dend 9. Novemhris Anno 1632 der Bededags Prediken vaar endt og Ungdommen offuerbørdt, givet Spørsmaal Till os, om vii vilde Gud Till ære, ungdom men till forfremmelse og forhedring ii dierres Salligheds Sag, og efter vorris kiere Lensmand; Ærlig og velhyrdig Otto Skeel Thieli Hammelmose, Danmarks Rigiis Raad og Befallingsmand paa Aalborg Slodt hans goode Viliie, gitTue og hjelpe noget till Skolens forhedring og en skolemesters Ophold her udi Sognet og Byen. Da hatTuer vi paa saadanne hans kristelige Begærring samtligen giffuit hannem saadan Suar, att vii gierne vilde dett giøre og enhver etfter Sin Formue til] saadan Højfornøderne Brug noget gierne vil udgiffue. Og HatTuer derfor strax udvald otte Dannemend, som vaar Matz Anderssøn ii Kimlerup og Peder Chrestenssøn i Horsens, som llll er Præstens l-ledhjelpere 1) , Jens Nielssøn i Lyngdrop, Velbyrdige Malthe Seesteds Deelfoged, Christen Jenssøn i Langholt, Jens Rasmussen i Tranholm, Peder Madsen i Horsens Prestegaard, Niels Jenssøn og Peder Nielssøn i Horsens, Som saadant paa Sognet skulde lægge og efter enhver hans formue og bierring Retfærdeligen Alting ligne og lotfue, og huad som same otte Dannemend i saa Maader giør, skall vi alle(?) Sognemend saa vell som voris Efterkomere til! Evig tid Ørffue2) og nøyes medt. Saa haffuer da fornævnte otte Dannemend Alting liget og gi:ffuet efter dend fortegnelse som efterfølger: Først skal udgiffues af Øster Kinderop .i sk. Rug jj s k. Byg; af Langhold l jj sk. Rug j s k. Byg; af Peder Christenssens Gaard i Horsens jj sk. Rug j s k. Byg; af Bundegaarden jj sk. Rug j sk. Byg; af Vester Gaard Laden jj sk. Rug; af Vester Peder Nielssøns Gaard i Horsens j s k. Rug j sk. Byg; af Øster Peder Nielssøns Gaard jj s k. Byg; af Præstegaarden j sk. Rug jj s k. Byg; af Laurits Ibsens Gaard j s k. Rug; af Chresten Pederssøns Gaard j s k. Rug; To mis Langlunds Gaard j sk. Rug j sk. Byg; af Maren Berthelsdatters Gaard j sk. Rug j sk. Byg; Johanne Nielsdatter j sk. Byg; Matz Anderssen j sk. Byg; af Smede Bolig j sk. Rug; af Laurits Nielsøns Bolig j sk. Byg; af Just Nielssøns 1/2 s k. Rug; af Villads Skomagers og Anders J enssøns Bolig jl/2 sk. Byg; af Peder Lauriissens Bolig j sk. Byg; af Jens Sørenssen s Bolig j sk. Byg; af J ens Lauriissens og Tamis Rasmussens Gaard jj sk. Rug; af Niels Pederssøn ibd. j sk. Rug; af Berthel Anderssøn i foufuerholF) hueranden Aar j s k. Rug; af Jens Anderssøn j sk. Byg; af J ens Rasmussens Gaard i Tranholm j sk. Rug og j s k. Byg; af Vester Kinderop Peder Sørenssøn j sk. Rug; af Peder Jenssøn j sk. Byg; af Uggerhall j sk. Byg, huilket forskreffne Korn vii tillforbinder oss medt vore Efterkomere Mand efter Mand saa længe Verden staar og Sognet bliffuer ved Magt aarligen og gudeligen 2 ) at udgiffue Thill den, som skollemester skal være.
Og dette Thill Tueude Therminer, Halparten Thill Mikkelsmæse og anden Halparten Thill Paaske foruden ald Modsigelse, Tøe eller Trætte. Dog medt saadan Omstændighed, at Præsten medt sin MedtHjelper, som nu er og efterkommendis varder, skal giøre dierris flid, at vi maa di persogner til! skollmestere, som ungdommen i guds frygt vill opdrage, till skoleholdere, Børnene udi læsen, skriffuen og regnen flittigen undervise og øffue. Dii formuendis for Løn, og di fattige, som ingen Hyldest haffuer, for Guds skyld. Att dette er voris fuldkommen Villie og samtyk som forskretruet staar, det beldender vii medt voris Signeter undertrøkt. Og Thill ydermere Bekræftting og Vished ydmygeligen hatfuer ombet forbemelte vore gunstige Lens Mand velbyrdige Olte Skeel saa vell voriis kiere Sogneprest Mester Erich Nielssøn med os at Besegle og underskriffue.

Actum Horsens Kierke, Søndag Then 11. Novemhris. Anno ut supra.

19/6 1632 ** Søren Pedersen i Sulsted havde stævnet Peder Nielsen i Sulsted for vidner og i dag 8 dage for dom. efterskrevne vidnede, at på lørdag var 8 dage, da der var bededagsprædiken i Sulsted kirke, kom Peder Nielsen i Sulsted til mester Erik Nielsen og ville være skriftet, da ville mester Erik ikke skrifte ham, af den årsag han havde tvist og uenighed med Søren Pedersen i Sulsted, og der prædiken var endt, gik Peder Nielsen op for højalteret og sagde til mester Erik i mange godtfolks påhørelse, det han tilforn har påsagt, at Søren Pedersen har slagtet vester Niels Lauridsens ko i hans stegers henved 6 år siden, og derpå ville han annamme sakramentet, hvilket han og gjorde søndagen derefter

3/7 1632 Poul Rasmussen, foged på Hassinggård, på velb fru Kirsten Lauridsdatters vegne 3. ting med høringsdele havde tiltale Tomas Christensen i øster Hassing, sagende ham 5 daler, som velb fru Kirsten Lauridsdatter har lovet for ham til mester Erik Nielsen i Hammer, sammeledes halvt hans efterskrevne skyld for 1629. så mødte Tomas Christensen og berettede, at han intet havde sået 1629, som fjenderne drog af landet.

21/4 1635 Mads Andersen i Kinderup på Mester Eriks vegne i Hammer stævnede Laurs Sørensen Snedker i Grindsted for vidne og spørgsmål. Oluf Christensen i Grindsted vidnede, at 4. april sidst forleden var han med Mester Erik udi Grindsted til Christen Christensens og da så et egehjulsnav og nogen egehjul og nogen egepæle, som Christen Christensen berettede at være Laurs Sørensen Snedkers, og Christen Christensen nu og vidnede det samme. Dernæst gjorde Mads Andersen spørgsmål til Laurs Snedker, hvor han havde bekommet samme egetræ, formente, de var hugget i Hammer Skov. Dertil svarede Laurs Snedker, at han havde hugget en gren i hans husbonds, velb. hr. Frederik Redtzes skov. Dernæst spurgte Mads Andersen, om han ikke havde hugget nogen af de ege, som er bestjålet nu i forgangne vinter i Hammer Skov eller noget, deraf til Ålborg udført og solgt, hvortil Laurs Snedker svarede, at han måtte bevise det.

anden Gang ægtede Sogne­præsten i Hammer, Magister Erik Nielsen, med hvem hun ikke havde Børn’).

Erich Nielsen var efter Christian d. Fjerdes Død 1648 til Stede i København, da der skulde vælges en ny Konge

Hr. Erik havde ingen Børn, men 2 Brødre Peder og Laurids, der 1651 gav Peder Dyrskjøts Morfader Peder Laursen i Ravnstrup, Arveafkald efter deres Søster Maren, som Peder Laursen havde til Ægte [Addit. 117 in fol.].

Erich Nielsen oplevede ogsaa Torstensonkrigen og dens Plyndringer, og vi faar gennem et SynsYidne af 16/8 1653 et stærkt Indtryk af Ødelæggelsen, idet Synsmændene - som var tagne »til! at see og siune, huis brøslfældiglwd, som fantis paa Hammer Præslegaard, som og lmis træer, som er huggen og nederblæst i Hammer Skouf" - erklærer, at der overalt, baade i Lunden ved Kirken, i Sølgaards Krat, i Hestehaven og ved Basthalt var "ganske skalldet«, og at Præstegaarden var meget brøstfældig; dog var RalJingshusene vel Y ed Magt, ind- som udvendig ..

Havde det været gode Tider for Galskyt, var dette langtfra Tilfældet for Erich Nielsens Vedkommende. Under Kejserkrigen forarmedes Sognene i høj Grad, og dette gik ogsaa ud over Præsterne, hvis Indtægter dalede betydeligt. Præstegaarden var vel frilagen for fjendtlig Indkvartering; men efterliaanden som Bøndernes Velstand aftog og Fjendens Griskhed tiltog, svandt Soldaternes Hensyntagen til Præsterne bort. Hammer Kirke blev haardt molesteret-l), og det gik ogsaa ud over den nærliggende Præstegaard, der la a tæt op til den daværende Aalborg-Hjøring Landevej.

Mag. Erik Nielsen, f. o. 1592, d. 1658 22/3, var Søn af Præsten i Flade- Gjærum Niels Jensen, der i Følge Dyrskjøt skal have været gift med en Kvinde af den adelige Familie Kævdal [Addit. 117 in fol.]. Dyrskjøt siger, at Mag. Eriks Fader var Hr. Niels Jensen i Rævdal, det kunde derfor synes, som om Niels Jensen har boet i Rævdal i Gjærum, medens han var Præst i Flade-Gjærum, og da Poul Nielsen Tancke skal have været den første Præst, der fik Bopæl i Flade Sogn, er dette maaske ogsaa rigtigt. Rævdal i Gjærum tilhørte i ældre Tid en Familie, der antages at have hørt til Familien Vognsen. (3 Hoveder).
Efter Anne Sørensdatters Død ægtede Hr. Erik o. 1646 Dorte Munk, Enke efter Hans Pedersen paa Attrup i Hammer Sogn og Datter af Oluf Munk i Attrup og Bendit Porsdatter (Børialsen). Hr. Erik havde ingen Børn, men 2 Brødre Peder og Laurids, der 1651 gav Peder Dyrskjøts Morfader Peder Laursen i Ravnstrup, Arveafkald efter deres Søster Maren, som Peder Laursen havde til Ægte.

Han blev begravet i Hammer Kirke, men hans Ligsten er desværre forsvunden.

I Skibets østlige Del laa endnu 1889 en Ligsten over den følgende Sognepræst og Provst, Mag. Erik Nielsen og Hustru Dorthea Olesdatter Munck. Under Indskriften var afbildet 2 Vaabner, af hvilke det ene indeholdt et Dødningehoved, hvorfra der fremvoksede Blomster, det andet en Hjort. Øverst paa Stenen fandtes en Fremstilling af Kristi Opstan­delse, i Hjørnerne Evangelistmærkerne og langs Randen Bibelsprog.