Ole Munks Slægtsdatabase

Vestre Halvgaard

Holtegaard eller Holt, som gaarden tidligere kaldtes, er den betydeligste ejendom i Bolle fjerding'). Gaarden kaldtes i gamle dage ofte for Vesterholt i modsætning til Østerholt i Dorf fjerding. Den er en ældgammel ensted- gaard, der oprindelig hørte til Hundslund kloster“), som efter reformationen i 1536 blev inddraget under kronen, men som i mange aar vedblev at bestaa som et kongeligt len. Den 6. maj 1581 solgte kongen Hundslund gods til Hans Johansen Lindenou1 2 3) til Fovslet. Ligesom flere andre enstedgaarde nævnes Holt ikke ved navn i skødet af 1581; men efter landgilden at dømme maa det være den gaard, der staar som no. 8, og som da var beboet af fæsterne Lars Pedersen og Søren Nielsen. Gaarden var nemlig (se matrikelskortet) indtil o. 1780 beboet af to fæ- sterfamilier; men i matriklen og skattelister nævnes som regel kun den ældste eller betydeligste af dem.

Laurs Pedersen (Kjærulf) nedstammede altsaa fra Kornumgaardlinien, men vides ikke at have ført Navnet Kjærulf. Han er antagelig kommen til Vadum Sogn, da han o. 1600 ægtede
Morten Pedersen Kjærulfs Enke Bodil Hansdatter Mørk2, og vi træffer ham i hvert Fald boende her 1602.

Han var som tidligere omtalt gift med Bodil Hansdatter Mørk, Enke efter Morten Pedersen Kjærulf i Ø. Halne (se de ældste Led Side 21) og Datter af Herredsfogden Hans Mørk
i Saltumgaard (†1569?) i dennes 2. Ægteskab med Johanne Vognsdatter (Vognsen) af Hæstrupgaard. Bodil Mørk var saaledes paa mødrene Side af adelig Herkomst, idet Johanne Vognsdatter var Datter af Vogn Pedersen (Vognsen med den væbnede Arm) til Hæstrupgaard og Inger, Jesper Thordsens (Vognsen med 3 Blaamandshoveder) Datter af Hørbylund. Johanne Vognsdatter boede i sine sidste Leveaar i Vadum Sogn hos en af sine Døtre, og her døde hun, antagelig 1605.
Iøvrigt gav dette Ægteskab Anledning til, at Lars Pedersen blev indviklet i langvarige Stridigheder med forskellige Personer af Familien Mørk fra Saltumgaard. Sammenhængen hermed var, at Bodil Mørks Broder, Vogn Hansen Mørk, der ligesom Faderen var Herredsfoged i Hvetbo Herred og besad Saltumgaard, hvilken Gaard allerede før Klementsfejden tilhørte Ætten Mørk1, 1601 kom i Strid med Præsten i Nabosognet Ingstrup, Jens Jørgensen Wejle, der bl. a. beskyldte Herredsfogden for at have taget »udi Djævelens Haand«.
Under de deraf følgende Processer for Herredsting, Landsting og Aalborg Stifts Landemode2, fik Vogn Mørk Bistand af sine 2 Svogre, Lars Pedersen i Ø. Halne og Peder Selgensen Kjærulf (se Holtetlinien). Som Tak for denne Hjælp udstedte Vogn Mørk 28. Decbr. 1605 under et Ophold i Vadumtorp hos Svogeren Peder Selgensen Kjærulf et Brev, hvorved han bevilgede, at hans 2 Søstre, Bodil, gift med Lars Pedersen i Ø. Halne, og Inger, gift med Peder Selgensen Kjærulf, kom til at gaa lige med ham i Arv efter Forældrene. Brevet, der er indført i Viborg Landstings Dombog A, 1623, fol 45 a, har følgende Ordlyd:
»Jeg Vogn Hansen i Saltum kjendes og gjør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kjære Svogre Peder Selgensen i Vadumstorp
og Las Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kjære Morbroder, ærlig og velbyrdige Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard hans venlige Begjæring haver undt, bevilget og efterladt og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Las Pedersen, at de maa og skal enhver af denom paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter, lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maader arve eller tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kjender mig til de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udj deres Minde og deraf gjøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget denom alt, hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover jeg og tilsiger denom, at jeg nu med det allerførste vil komme til denom og gjøre en klar og endelig Ende for hvis videre Løsøre denom efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kjære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom forene og fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løsøre komme til endelig Ende, da paa begge Sider at give og gjøre hver andre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hverandre for os og vore Arvinger aldeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet, Datum Vadumstorp den 28. Decemb, Anno Domini 1605. Det bekjender jeg Vogn Hansen med egen Haand.«

1608 blev han udnævnt til Tingskriver i Kjær Herred og betalte i den Anledning 2 Øxne i Stedsmaal (Indfæstning) af den Gaard, Tingskriveren nød af Lænet3.

Dette Embede beklædte han indtil 1631, da han efterfulgte Anders Sørensen Kjærulf i Knæpholt som Herredsfoged i Kjær Herred. I Anledning af sidstnævnte Embedes Overtagelse sendte han følgende Andragende til Lænsmanden paa Aalborghus, Gunde Lange til Breining:
»Gunstige Her Lensmand, Gudt allernaadigste spare oc Beuare ethers Velbyrdig fromhiedt lenge och well fra alle Uløcke med ethers kiere Velbyurdige frou, elschelig Børen sampt gandsche Husz. Epthersom ethers Velbyurdig fromhiedt for Nogen thidt sidenn paa Kong. Mayts Vegne haffuer mig tilbetroffuet Uuerdigenn Herredsfogedt i Kier Heridt, och eptherdi ieg langsomligtidt haffuer tient hanns Mayts for een Sorrenschriffuer i forne Heridt vdj XXIII Aar och mere, formendis Ingenn vdj sliig mader Beschylde: Huorfore ieg er aff ethers Velbyurdig fromhed ydmyglig Begierindes, att Mig fatig Mand Mothe Nyde, huis Min formandt haffuer veridt med forunnt. Tagendis Lønn aff Gudt allernagst. Och ieg for min person vill findis gandsche tienistagtig. Ethers velbyurdig fromhed under thenn allerhøyestis Vold befallendess, Ethers Underdanige Tiener Las Pedersenn i Øster Hallne, Egenn Hannd«4.
I Stedet for Holte Eng i Ajstrup Sogn, der havde været tillagt Herredsfogedembedet i Kjær Herred, fik Embedet nu en aarlig Bygafgift af 16 Tønder af en Gaard i Ingstrup Sogn, Hvetbo Herred, hvilken Ombytning næppe var nogen Fordel for Fogden, da det undertiden faldt vanskeligt at faa Kornet fra Ingstrup erlagt.

25/1 1631 ** Laurids Pedersen i øster Halne havde stævnet efterskrevne for dom, sagende dem for hvis, de rester med til mester Peder Jacobsen i Åby præstegård for 4 hjul, som kom til rustvognen til det regiment, som lå på Rødslet ----

Februarr 1631 ** Laurids Pedersen i øster Halne. synsmænd hjemlet at de søndag for jul nu sidst forleden var ved Vadum kirke at se og syne, hvorledes den var ved magt ---- .

** Laurids Pedersen i øster Halne. Niels Poulsen i nør Halne forpligtet sig ---- 2 tønder godt vinterrug ---- som er på hvis rug ---- som ham var udlagt ----

15/3 1631 ** Laurids Pedersen i øster Halne. Terkild Bertelsen i Vadum, Laurids Terkildsen i Torpet vidnede, at i pinsedagene 1630 tilskiftede Laurids Pedersen sig en brun blisset fol hos en rytter, som havde ligget i kvarter i Saltum, og gav han ham en god stærk gilding for samme fol.

19/4 1635 ** Laurids Pedersen i øster Halne på fru Helvig Marsvin hendes vegne. Jens Andersen i Torpet, Jens Tomasen sst med flere hjemlet, at de i dag 8 dage var ved Vadskær at se og syne, hvad samme gård er brøstfældig på tømmer og tag, da fandtes den brøstfældig som efterfølger.

12/7 1631 ** Laurids Pedersen i øster Halne. Jens Tomasen i Vadums torp, Bertel Jensen i øster Halne med flere vidnede, at onsdag i pinseugen 1629 tilskiftede Laurids Pedersen sig en brunblisset fol hos en rytter, som havde ligget i kvarter i Saltum, og gav ham en god stærk gilding for samme fol, hvilken er den selv samme fol, Niels Jensen i Bastholm nu en tid lang har haft i sin havende værge, og Laurids Pedersen med ham omtvister.

2/8 1631 ** Laurids Pedersen i øster Halne 3. ting med høringsdele havde tiltale til Hans Tomasen i Elsnab, sagende ham et godt par hjul med egenav, så god som en daler, han ham pligtig er.

27/3 1632 Laurids Pedersen i øster Halne på Jens Tomasen, skriver på Sejlstrup, hans vegne lod fordele efterskrevne KM tjenere her i herredet, til Sejlstrup liggende, efter efterskrevne restants lydelse

15/5 1632 Anders Rasmussen Dal i Vodskov på sin husbonds vegne havde stævnet Laurids Pedersen i øster Halne for spørgsmål. Anders Rasmussen spurgte Laurids Pedersen, hvem han har skrevet i fogdens sted på den dom med Anne Simonsdatter i Vodskov, hvortil Laurids Pedersen svarede, at han ikke nu kunne det erindre, men når Gud vil, første ting går, ville han sige ham så meget, han ved deraf.

5/6 1632 Laurids Pedersen i øster Halne på Jens Mortensen, barnfødt i øster Halne, hans vegne spurgte menige herredsmænd, som da til stede var, hvorledes de havde kendt Jens Mortensen, hvorledes han havde skikket og forholdt sig, hvortil efterskrevne 24 dannemænd svarede, at Jens Mortensen er født i øster Halne af ærlige forældre, hans far Morten Jensen og mor Maren Pedersdatter.

24/9 1632 Laurids Pedersen i øster Halne, herredsfoged i ----. Niels Jensen i vester Brønderslev lod læse og påskrive en stævning, anlangende en dom, Laurids Pedersen har dømt, formente han efter recessens 7. kapitel endelig burde at pådømme Peder Poulsens ære, at møde til næst kommende landsting

10/2 1635 **Niels Poulsen i Nør Halne på sin husbonds vegne lod fordele Peder Lauridsen i Nør Halne for en td. rug, han havde bekommet på Krastrup.

17/3 1635 **Mads Andersen og Laurs Pedersen i Øster Halne stævnede Christen Andersen i Fogedgården for dom, om han ikke pligtig er og bør at betale ham et hundrede slettedaler for kost og tæring, han ham pligtig er, eftersom dannemænd ham efter de gode landsdommeres hjemsættelse og kontrakts indhold tilsagt har, som nu er læst og påskrevet, eller han bør indvisning og udlæg udi hans bo og gods efter kongelig majestæts forordning inden 15 dage, og det efter recessens 59. bogstav, og var dom begærende. Så er forskr. Christen Andersen nu ikke mødt til gensvar eller nogen hans folk. Dom: at betale inden 15 dage.

5/5 1635 **Laurs Pedersen i Øster Halne stævnede Mogens Mikkelsen Bødker i Øster Halne for synsmænd at tage af tinge til det hus i Øster Halne ved Laurs Pedersens gård, som han afflyttede, at se og forfare, hvorledes det er ved magt holdt, og hvis det kan være bygfældigt på penge.

12/5 1635 **Laurs Pedersen i Øster Halne, det synsmænd hjemlede, at de havde været ved det hus i Øster Halne, som Mogens Mikkelsen Bødker iboede. Syn på huset.

Herredsfoged