Ole Munks Slægtsdatabase

Noter for Jens Laursen Busk:

Jens Laursen Busk hvis slægtsnavn længere tilbage i tiden som regel er stavet Busch, er født ca. 1780, og han døde den 29. november 1831 i Tvilumgård og blev begravet den 4, december.
At han skal være født ca.1780 fremgår af aldersangivelserne i folketællingerne 1787 og 1801,medens aldersangivelsen ved dødisindførelsen peger på ca. 1773, hvilket imidlertid må være forkert. Desværre kendes han fødsel ikke, men om hans herkomst er der ingen tvivl.
Jens Laursen Busk blev gift den 18. december 1812 i Tvilum Kirke med

Ane Rasmusdatter

Det hedder herom i kirkebogen; "Løverdagen d. Attende Jan. viede Hr. Asmussen i Them (brudens fødesogn) i mit Sted Ungkarl Jens Laursen Busch og Pigen Ane Rasmus Datter, begge fra Tvilum. De havde forhen bevist at havt de naturlige Kopper. Forlovere vare: Laurs Aagaard og Saren Laursen, begge af Horn."
Ane Rasmusdatter er født 1792 i Virklund, Them Sogn. og hun døde den 7. marts 1860 i Tvilumgård.

Hun blev døbt den 1, april 1792; Søren Christensens hustru fra Virklund bar hende til dåben, og faddere var skoleholder Peder Vestergaard. Jens Christensen og Jens Jensen, alle af Virklund.
Jens Laursen Busk og Ane Rasmusdatter boede efter ægteskabets indgåelse et års tid til leje på ejendommen Bakhuset i Tvilum Sogn og havde derefter en tid en lejebolig i Horn, ligeledes i Tvilum Sogn, I 1816 ses familien at have været bosat hos hans forældre i Tvilumgård, og en uge efter faderens pludselige død fik Jens Laursen Busk derpå i april 1817 af moderen skøde på en parcel af Tvilumgård med påstående bygninger og et hartkorn på ca. 5 1/2 td., altså en gård af ganske pæn størrelse. Det fra moderen udstedte skøde er dateret den 26. april 1817 og tinglyst den 12, juni samme år, og det fremgår heraf, at" Ane Jensdatter, Enke efter Salig Laurs Pedersen Busk paa Tvilumgaard" med lavværge Jens Michelsen nu skødede og afhændede til "Min Søn Jens Laursen Busk og hans Arvinger den Mig og min Salig Mand bebyggede Parcel af Tvilum Hovedgaard" af hartkorn 5 tdr. 5 skp. 1 alb. fri hovedgårdstakst samt et større skovareal sat til en skovskyld med et hartkorn på 6 skp. 2 fjdkr 1 3/4 alb. Overdragelsessummen var på 4.683 Rbdlr. navneværdi. Af dette beløb overtog Jens Laursen Busk den på ejendommen hvilende gæld på 1.316 Rbdlr, bestående af en første prioritet gæld på 722 1/2 Rbdlr. til Den Kongelige Kasse og 593 /2 Rbdlr. til Den Fischerske Stiftelse. Herudover skulle Jens Laursen Busk udstede en obligation på 1.200 Rbdlr. navneværdi til sin bror Peder på Skærvad Mølle som dennes fædrene og mødrene arv, og endelig ses udstedt en aftægtskontrakt mellem Jens Lausen Busk og moderen, af hvilken del fremgår, at den totale aftægt taget for en 5-årig periode vurderedes til 1.032 Rbdlr., værdisat af hensyn til stempelafgifterne. Restkøbesummen på ca. 1.135 Rbdlr. har sikkert været identisk med Jens Laursen Busks arv efter forældrene, idet det ikke umiddelbart fremgår, hvorledes dette beløb ellers skulle betales.

Jens Laursen Busk drev nu garden indtil sin død 1831. og året efter ses Ane Rasmusdatter derpå den 21. Juli 1832 i Tvilum Kirke at have indgået nyt ægteskab med den 51 -årige ungkarl Rasmus Laursen fra Javngyde. som derpå fik vielsesattesten tinglyst som adkomst på garden.

Rasmus Laursen der dermed blev gift gårdejer, og samtidig blev han stedfar til Jens Laursen Busk og Ane Rasmusdatters 9 levende børn, der alle nævnes som bosat hjemme på gården i folketællingen 1834, og af hvilke de 4 da endnu var under 14 ar. Desuden nævnes der på gården en tjenestekarl. Gården, der udgjorde en part af den oprindelige hovedgård Tvilumgård,er atter opført i folketællingerne 1840,1845 og 1850. I 1840 nævnes foruden Rasmus Laursen og hustru 3 af Anes sønner og 4 døtre samt et plejebarn, den 3-arige Jens Christian Sørensen,
der var Jens Laursen Busk og Ane Rasmusdatters dattersøn. Endelig nævnes den 27-arige smed Søren Christensen, Ved Danmarks sidste matrikel i 1844, hvor man revurderede samtlige ejendommes skyldsætning, er opført ejerlauget Tvilum Hovedgård med i alt 6 gårde, der nu for fremtiden fik matr. nr. 1,2.3,4,5 og 6. På matr. nr. 4 finder vi Rasmus Laursen og hustru med børn, og gårdens hartkorn blev nu ændret lidt i nedadgående retning og sattes til 5 tdr. 4 skp. 1/4 alb. Ved folketællingen året efter figurerer Rasmus Laursen og hustru atter med 3 af hendes sønner og 4 døtre samt den nu 8-arigeplejesøn Jens Christian Sørensen. Endelig nævnes med folketællingen i 1850 af hjemmeværende børn 1 søn, 3 døtre og plejesønnen, og herudover var der nu en tjenestekarl og en tjenestedreng. Blandt de i 1850 hjemmeboende børn var datteren Kirsten . Som derpå den 4. april 1851 i Tvilum Kirke indgik ægteskab med Søren Christensen Haurum, som umiddelbart efter ægteskabets indgåelse af sin hustrus stedfar Rasmus Laursen fik skøde på gården, "der udgjør en Parcel af Tvilum Hovedgaard med dens tilhørende Ejendomme af Ager og Eng, Skov, Krat. Hede og Tørve]ord samt 2de foruden Marken beliggende og Parcellen tilhørende Tørvemose Lodder som alt er matriculeret for fri Hovedgaardstaxt efter den gl Matricul 5 tdr. 5 skp. 1 alb. Ager og Eng og 6 skp- 2 fjdkr. 1 3/4 Skovskyld og efter den nye matricul no 4, 5 tdr, 4 skp, ½ alb., beliggende i Tvilum Sogn..." Overdragelsessummen var på 2.300 Rbdlr., hvortil kom en nærmere bestemt aftægt til Rasmus Laursen og Ane Rasmusdatter, kapitaliseret til 547 Rbdlr. For en del af købesummen overtog svigersønnen Søren Christensen de to tidligere nævnte lån i hhv. Den Kongelige Kasse og Den Fischerske Stiftelse. I forbindelse med købet ses Søren Christensen i øvrigt at have udstedt en pantobligation på 250 Rbdlr. sølv til sin svigerinde Ane Bolene Jensdatter.

Som nævnt sikrede Rasmus Laursen og Ane Rasmusdatter sig i forbindelse med afhændelsen af gården til svigersønnen ophold på gården på livstid, i hvilken anledning der den 3, maj 1851 parterne imellem oprettedes en aftægtskontrakt. Det fremgår heraf, at aftægtsfolkene af gårdens besætning forbeholdt sig 1 ko og 6 får med lam samt af indboet 2 chatoller, 1 skab, 1 kakkelovn, 1 seng, 2 armstole. 1 stueur, 1 bord, 4 "bagkaststole", 1 spejl og 1 kaffekedel, hviike ting dog efter Rasmus Laursen og hustrus død skulle falde tilbage til gården bortset fra chatollerne, skabet, kakkelovnen og sengen med tilhørende sengetøj. Koen og fårene var svigersønnen Søren Christensen, der senere nævnes med tilnavnet Haurum, forpligtiget til at lade græsse og om vinteren fodre, ligesom han skulle røgte og passe dem så godt som sine egne kreaturer.

I aftægtskontraktens § 2 - § 8 hedder del videre:

Jeg Søren Christensen forpligter mig herved til foruden foranførte at yde mine Svigerforældre Rasmus Laursen og Hustru Ane Rasmusdatter følgende Natruralpræstationer aarlig:
5 Tdr. Rug, 2 Tdr. Byg, 1 Td- Bygmalt, 6 Skp. Boghvedegryn, 2 Skp. Byggryn, 4 Lispd. (32 kg)
røget Flassk, 2 Lispd. Ost. 1 Lispd. Smør, '/2 Lispd. Hør, 10 Læs Klyntørv og 10 Læs Hedetørv med almindelig Læs, Tørvene skjæres, rejses og føres i Huus af Gaardens Eier i rette Tid, og de øvrige gjenstande præsteres i rette Tid og med forsvarlig Varer og Maal, nemlig Kornvarerne hvert Aars 1. Mai og 1. November, hver gang med Halvdelen, Flæsket til Kyndelmisse (2.februar), Smørret i 4 qvartaler. 1. Mai, 1. August, 1. November og 1. Februar, og Osten til
Mikkelsdag (29-September). Endvidere ydes os hvert Aars Nytaar i Penge 6 Rbdlr., skriver Sex Rigsbankdaler. Med hensyn med den i 1. Post omhandlede Ko bemærkes derhos, at naar den Ophører at malke, forbeholder Aftægtsnyderne (sig) Ret til at tage den næstbedste af Gaardens egne Kjøer at malke, indtil Aftægtsnydernes Ko faar kælvet
3.
Til Brug for Aftægtsfolkene indretter Søren Christensen eller Gaardens Eier 3 Fag Huus af den Nordre Ende af Stuehuuset, hvilken Bolig som strax istandgjøres og forsynes med et Kjøkken på 1 Fag. derefter af Aftægtsyderen eller Gaardens nye Eier Aarlig vedligeholdes; derhos forbeholder Aftægtsfolkene sig den halve Del af den Nordre Hauge fra den Østre Ende samt tillige alle Frugttræer I bemeldte Hauge, ligesom og den lille Biehauge med deriværende
Bistader ved den S0ndre Ende at Stuehuuset; den fornødne Halm til Bihatte forbeholdes ligeledes.
4.
En Hest til Rideture 4 Dage om Aaret skal Aftægtsyderen paa Aftægtsnyderens nærmere Reqvisition afgive til denne, dog maa Begiering herom ikke fremsættes i Pløie eller Sædetid. Det samme gjelder om 2de Kjørsler om Aaret til Kirke, som Aftsegtsfolkene har Ret til at fordre.

Endvidere præsteres af Gaardens Eier den fornødne Kjørset til Mølle og fra denne Igjen med Aftægtsfolkenes Korn, hvilket derhos af Gaardens Eier besørges bagt. Aftasgtsfolkenes Klæder besørges ligeledes af Eieren vadsket, tørret og videre behandlet.
6.
Naar Aftægtsfolkene afgaae ved Døden, bekostes dem af Gaardens Eier en efter Egnens Skik anstændig Begravelse uden videre Erstatning end i 1ste Post omtalt er.
7.
Dersom Aftægtsfolkene fraflytter Gaarden. bortfalder Koen, Faarene og lldebrændselen, imod at Gaardens Eier som Vederlag herfor yder dem 20 Rbdlr. aarlig, skriver Tyve Rigsbankdaler, som erlægges med Halvdelen i Aarets ordinære Terminer. Det øvrige Ophold forbliver derimod uforandret. og naar vi skulle blive tilsinds igjen at tilflytte vores Aftægtsbolig i Gaarden. skal
derimod ingen Indsigelse kunne gjøres, og indtræder vi da i alle vore gamle Rettigheder, dog gives Gaardens Eier herom Underretning med et halvt Aars Varsel. -Naar en af Aftægtsfolkene døer, bortfalder 1 Td- Rug og 2 Skpr. Byggryn, men forresten ydes alt hvad i Kontracten er betinget, saalænge begge Ægtefolkene eller en af dem lever.
8.
Gaarden Eier udreder fremdeles til hver af Aftægtsfolkenes Døtre Ellen og Ane Malene (rettere Ane Bolene), 1 forsvarlig Ko på 4 af 5 Aar og 2 faar. naar Pigerne giftes. Ligesom dem da ogsaa forundes en anstændig Bryllup efter Egnens Skik imellem Gaardbrugere og leveres hver 1 Seng med 3 Dyner, 2 Puder og 2 Par Lagen."

Rasmus Laursen og Ane Rasmusdatter sad nu på aftægt sammen i 9 år, hvorpå hun i 1860 afgik ved døden. I 1866 besluttede svigersønnen Søren Christensen Haurum sig til at sælge gården. Den 12, april det år blev der udarbejdet en Købekontrakt, mens del endelige skede er dateret den 3. juli 1867, og begge kontrakter er først tinglyst den 6. juli 1869. Del fremgår heraf,
at Søren Christensen Haurum afhændede garden til proprietær Christian Rieffesthal, som i årene fra 1861 efterhånden atter havde faet samlet det meste af den tidligere herregård Tvilumgård. Han købte søledes nu af Søren Christensen Haurum matr. nr. 4 med et hartkorn på 5tdr, 4 skpr. 1/4 alb samt en engparcel ved Gudenåen formedelst en købesum på 13.000 Rdlr., hvorafde 6,000rdlr. skulle udredes over 3 gange i label af arene 1866-1867 med 2.000 rdlr. hver gang, medens der for de resterende 7. 000 rdlr. skulle udstedes to obligationer, en til
udløb i 1870 på 2.000 rdlr. og en til udløb i juni 1876 på 5.000 rdlr. Endelig påhvilede det køberen at overtage den gamle Rasmus Laursen og den til ham lovede aftægtsydelse, men Rasmus Laursen døde umiddelbart efter, nemlig den 31. maj 1868.

Jens Laursen Busk og Ane Rasmusdatter fik i deres ægteskab i alt 10 børn, nemlig I. Rasmus, født 1812, død ugift 1846, II. Ane, f0dt 1813, III. Ellen, født 1816, IV. Laursine, f0dt 1817, V Peter, født 1819, VI. Ane Bolene, født 1820, død 2 år gammel, VII. Ane Bolene, født 1823, VIII. Carl, født 1824, IX. Kirsten, født 1828, X. Pedertrine, født 1830, død 1845.
Tvilum Sogn er beliggende i Gjern Herred og er omgivet af Skorup, Gjern, Svostrup, Gr0nbaek og Vejerslev Sogne. Grænsen til den ene side udgør Gudenåen og dens tilløb Gjeldå, medens Trud Bæk danner skel til Skorup Sogn. Nærmest Gudenåen ligger der en bred og sandet terrasse med plantager og noget skov, bl.a. den smukke bevoksning ved Tvilum Kirke. Sognets højeste punkt er Døvmarens Høj på 76 meter, og i sognet ligger Tvilum Storskov og flere plantager. Af landsbyer i sognet kan nævnes Fårvang, Horn, Truust, Tvilum og Kongenbro.
Sognets areal blev i 1960 opmålt til 2.755 ha. og samme ar var der en befolkning på 1187 indbyggere fordelt på 364 husstande mod 623 indbyggere i 1801 og 1013 i 1850.

I Tvilum Sogn lå oprindelig et Augustinerkloster. Den senere herregård Tvilumgard var ladegård til klosteret, medens sognets store kirke, der ligger ensomt i naturskønne omgivelser ved engene ved Gudenåen, engang har dannet den nordlige fløj af det forlængst forsvundne kloster, som ophævedes ved Reformationen, hvorefter alt kloster-godset blev lagt ind under Silkeborg
Slot.

Selve kirken fremtræder nu som en en-skibet teglstensbygning, opdelt i tre hvælvingsfag, helt uden tilbygninger. Undersøgelser af murværket fortæller os, at der i de to østligste fag gemmer sig rester af en kirkebygning fra tiden omkring 1250, hvortil der har sluttet sig et overhvælvet sakristi ved østfagets nordre side. Senere i 1200-tallet blev kirken ført op til sin nuværende
højde, der blev bygget to fag otte-delte, kuplede hvælv, og murene fik store, tre-delte vinduesgrupper, undtagen i den mur, hvor sakristiet stod. I den sene Middelalder blev kirken forlænget mod vest med endnu et hvælvingsfag, og efter selve klosterets nedrivelse har man, uvist hvornår, bygget et våbenhus ved den sydlige dør. Dette våbenhus blev ved en restaurering i 1872 nedrevet. De støttepiller, der nu findes ved kirkens mure, er alle af nyere oprindelse.
Kirkens indre med de tre kuppelformede hvælv, der skilles ved svære, spidsbuede arkader, har bevaret meget af rummets unggotiske præg, og rester af de smukke, tre-dobbelte vinduesgrupper ses endnu i de to ældre østfag. På det murede alterbord i kirken findes en anseelig, senmiddelalderlig fløjaltertavle med baldakin. Ved en restaurering af altertavlen i 1942 fremdroges på baldakinen våbenskjolde for Peder Rosenørn og Anna de Hemmer. Kirkens døbefont er romansk i granit med arkademotiver, medens der er tale om et sydtysk dåbsfad med graverede bomærker. Prædikestolen fra omkring 1620 er ny opmalet og har fået ny opgang
i 1955. Ved indkørslen til kirkegarden star en gammel stråtækt kirkestald, muligvis fra tiden omkring 1800.

Børn af Jens Busk og Ane Rasmusdatter er:
i.Rasmus Jensen, født maj 23, 1812 i Bakhuset Tvillum sogn; død juli 18, 1846.
1ii.Ane Jensdatter (Busk), født september 4, 1813 i Horn Tvillum sogn; død maj 25, 1885 i Grølsted Skorup sogn; gift med Søren Christensen februar 28, 1837.
iii.Ellen Jensdatter (Busk), født maj 11, 1816 i Tvilumgård Tvilum sogn; død april 11, 1903 i Fårvang mark Tvilum sogn; gift med Niels Christian Sørensen oktober 11, 1856; født juli 8, 1830 i Hammel; død maj 12, 1911 i Fårvang Tvilum sogn.
iv.Laursine Jensdatter (Busk), født juli 17, 1817 i Tvilum by og sogn; død april 30, 1896 i Lystrup have Bryrup sogn; gift med Laurs Hansen april 4, 1851; født februar 27, 1824 i Flensted Låsby sogn; død september 21, 1897 i Lystrup have Bryrup sogn.
v.Peder Jensen (Busk), født januar 13, 1819 i Tvilumgård Tvilum sogn; død oktober 1, 1896 i Helstrup mark Skjød sogn; gift med (1) Ane Kirstine Justdatter februar 6, 1852; født omk. 1828; død januar 21, 1866 i Skorup By og sogn; gift med (2) Mette Kirstine Jensen 1866; født mel. 1832 - 1835; død januar 24, 1877 i Skorup By og sogn; gift med (3) Ane Kirrstine Sørensdatter oktober 16, 1877; født maj 5, 1836 i Sall sogn; død marts 27, 1889 i Helstrup mark Skjød sogn.
vi.Ane Bolene Jensdatter, født februar 22, 1820; død august 6, 1822.
vii.Ane Bolene Jensdatter, født februar 5, 1823; død november 13, 1852.
viii.Carl Jensen, født april 5, 1824; død april 12, 1847.
ix.Kirsten Jensdatter Busk, født januar 9, 1828 i Tvilum by og sogn; død marts 2, 1908 i Grauballe Svostrup sogn; gift med Søren Christensen april 4, 1851; født 1821 i Havrum; død april 24, 1891 i Grauballe Svostrup sogn.
x.Petertrine Jensdatter Busk, født december 3, 1830 i Tvilum by og sogn; død oktober 14, 1845.