Ole Munks Slægtsdatabase

312Virklund38
Rasmus AndersenMHusbond24UgiftBonde, Gaardbeboer
Povel AndersenM[hans Søskende]21Ugift
Maren AndersdatterK[hans Søskende]21Ugift
Kjersten AndersdatterK[hans Søskende]12Ugift

Virklund, 201 en gaard:
Rasmus Andersen68enkemandIndsidder
Karen Marie Rasmusdatter33gifthendes mand har ??????
Ole Rasmussen7ugifthendes børn
Karen Jensdatter14dodo
Kirsten Rasmusdatter10dodo
Dorthe Rasmusdatter5dodo
Ane Margrethe Rasmusdatter1dodo

Noter for Rasmus Andersen:
Rasmus Andersen er født 1764 i Virklund, Them Sogn. og han døde den 22. maj 1836 samme sted.
Han blev døbt den 21. oktober 1764; præstens hustru madame Splid af Them bar ham til dåben, og faddere var Jens Laursen, Jacob Thomsen, Niels Thomsen, Jens Christensens hustru og Jens Jensens hustru. alle af Virklund.
Rasmus Andersen blev gift første gang den 16. august 1788 i Them Kirke med Ellin Pedersdatter
Hun er fedt 1764 i Pårup, Them Sogn, og hun døde den 23. april 1796 i Virklund.Hun blev døbt den 1. april 1764; Peder Christensens hustru (mormoderen) i Asklev bar hende til dåben, og faddere var Rasmus Jensen af Them, Peder Nielsen, Rasmus Nielsen fra Engetved, Niels Sørensens hustru fra Tolstrup og Jens Pedersen, ligeledes fra Tolstrup.
Efter Ellin Pedersdatters tidlige død blev Rasmus Andersen gift anden gang den 25. november 1796 i Them kirke med Kirsten Christensdatter hvis død og begravelse forgæves er søgt i sognets kirkebog. Hun levede endnu ved folketællingen 1801, men nævnes ikke i folketællingen 1834, hvorfor hun må være død for sidstnævnte ar.
Rasmus Andersen fik i første ægteskab 5 børn, og i andet ligeledes 5 børn. De 10 børn var:
Ane, født 1789, død 4 uger gammel, Anders, født 1790, Ane , født 1792, Ane Malene, født 1794, Karen, født 1796, Ellen, født 1797, Karen Marie, født 1799, Christen, født 1802, Lene, født 1804, og Christine, født 1809. Om datteren Karen Marie hedder det, at hun konfirmeredes i 1820, 21 ar gammel, med karakteren "uforbederlig slet". Det hedder videre, at hun "lod sig besvangre, før end hun blev konfirmeret" og fik datteren Karen i 1820. Udlagt barnefader var en ungkarl Jens Gotfredsen fra Virklund, der tjente i Aarhus. Nævnte Karen Marie blev i 1824 gift med Rasmus Olesen fra Skanderup.
På skifteforretningen efter faderen Anders Rasmussen i 1787 oplystes det, at det var sønnen Rasmus, der skulle overtage fæstet på fødegarden i Virklund i Them Sogn, hvilket må formodes at være sket samme ar. Der var tale om en mindre gård med et hartkorn på 2 tdr. 6 skpr. 2 fjdkr. 2 Vt alb., og til gården hørte en del skov, der skyldsattes med et hartkorn på 6 skpr. 1 fjdkr. 1 alb. Garden hørte i øvrigt under Silkeborg Hovedgård, hvortil der skulle svares landgildeydelser
og ydes hoveriarbejde. I folketællingen 1787 figurerer Rasmus Andersen på gården sammen med 3 ugifte søskende, nemlig broderen Poul, 21 år, og søsteren Maren, 15 ar, samt søsteren Kirsten, 12 år gammel.
Efter Rasmus Andersens første hustru Ellin Pedersdatters død blev der den 14. juni og den 25. juli 1796 afholdt skifte mellem enkemanden og børnene Anders, 7 ar, Ane, 4 ar, Ane Malene, 2 1/2 år, og Karen, 11 uger gammel. Som formynder for de umyndige børn blev antaget deres afdøde mors stedfar husmand Jens Nielsen i Pårup. Skifteforretningen indledtes med en registrering og vurdering af samtlige boets effekter, hvilket giver et ganske godt indtryk af livsvilkårene på den tid på de mindre fæstegarde.
Først gennemgik man samtlige løsøreeffekter i stuehuset, der var indrettet med to stuer og bryggers. I stuerne nævnes af møbler et fyrretræsbord på fod, en egetræsdragkiste med messingbeslag, en gren egetræskiste med lås og nøgle, et standur, et egetræsspiseskab, et rundt bord, fire træstole, en lænestol, et hængeskab, et lille skrin, et par amagerhylder, et stort egetræssengested og to alkovesengesteder. Det to egetræskister vurderedes temmelig højt og sattes til hhv. 6 og 3 rdlr., medens næst dyreste møbeleffekter var stueuret, sat til 3 rdlr. 4 mk. og egetræsspiseskabet, vurderet til 2 rdlr. 2 mk. I øvrigt indeholdt de to egetræskister afdødes garderobe, som bestod af en sort tosellet kjole, en "barkans" kåbe, et hvidprikket skørt med tilhørende trøje, en grønstribet trøje, en kartuns trøje, en grøn tosellet trøje med tilhørende skørt, en rød og hvid drejistrøje, et par kartunsforklæder, hvoraf det en var blåt, et hvidt
linnedforklæde, et grønt skørt med tilhørende trøje i samme farve, en fløjlskyse, to huer, fire halsklæder og seks stk. små lin. Garderoben sattes i alt til knapt 14 rdlr., og man gik derpå i gang med at vurdere sengetøjet, der i lighed med almindelige klæder på den tid før industrialiseringen var temmelig kostbart. Der nævnes således fire overdyner, vurderet til i alt godt 9 rdlr., samt diverse underdyner, hovedpuder og lagner, således at der i alt var sengetøj for ca. 20 rdlr. Af mindre effekter i stuerne kan herudover nævnes en bibel, vurderet til ikke mindre end 2 rdlr., et fyrbækken, seks tintallerkener, et tinfad, et spejl, et par
messinglysestager, en skæggemand, en lyseform, en ildklemme, en ildskovl, en kobbertragt, et blikrivejern, et kobberfyrfad, et krus, nogle stykker gammelt porcelæn og tre flasker.
I bryggerset nævnes et egetræsbord, en stor kobberkedel og den tilsvarende messingkedel, alene sat tilsammen til 5 rdlr., yderligere et par mindre messingkedler, en kobberthekedel, en jerngryde, en jernpande, en stribbe, en kærne, en træspand med jerngjorder, en ildske, tre ølkar og to øitønder samt et degntrug, en klynespade, en segl og en vugge med en stribet dyne, en lille hovedpude og et lagen.
Garden var temmelig velforsynet med kreaturer, idet der nævnes fem køer, vurderet til 36 rdlr., en stud, 4 rdlr., to kalve, 6 rdlr., 10 får med fem lam, 8 rdlr. og en so, 3 rdlr. Naturligvis var der også en besætning af heste på garden, men de var ejet af herskabet på Silkeborg Hovedgård, hvilket også gjaldt hestevogne, plove, harver etc., hvorfor disse effekter ikke registreredes og
vurderedes boet til indtæget. Af redskaber tilhørende Rasmus Andersen nævnes alene en fork, en jerngreb, en spade, en 0kse, en hole, en naver, en bandkniv og et lyngjern.
Mærkværdigvis har man i skifteprotokollen undladt af anføre sammentællingen af effekternes værdi; blot oplyser man, at der var en gæld til herskabet på 7 rdlr. samt på 10 rdlr. til Rasmus Andersens morbror Jacob Andersen, der indtil da havde tjent på garden. Endelig havde afdødes begravelse kostet 10 rdlr. Der blev herefter et overskud i boet, som fordeltes med halvdelen til enkemanden og den anden halvdel til børnene. Enkemanden forhøjede børnenes arvelodder en smule, således at sønnen arvede 20 rdlr. og de 3 døtre hver 10 rdlr., beløb som skulle blive stående rentefrit i boet, indtil børnene blev myndige.
I folketællingen 1801 optræder Rasmus Andersen på garden sammen med sin anden hustru Kirsten Christensdatter og børnene Anders, 11 år, Ane, 7 år, Karen, 5 år, Ellen, 3 ar, og Karen Marie, 2 år gammel. Desuden nævnes som tjenestekarl Rasmus Andersens 60-arige morbroder Jacob Andersen samt en 10-arig tjenestepige.
Rasmus Andersen drev nu garden i Virklund indtil 1825, da fæstet overgik til datteren Karen Maries mand Rasmus Olesen. Gårdens hartkorn anføres nu alene til 2 tdr. 2 skpr., og i det af herskabet på Silkeborg Hovedgård udstedte fæstebrev, dateret den 20. januar 1825 og tinglyst den 16. februar samme år, fremgår det, at den forrige fæster tillagte skovgræsningsret var frataget den nye fæster og var denne aldeles uvedkommende, hvorfor der var sket en betydelig reduktion af gårdens hartkorn. Den årlige landgildeydelse til herskabet var i øvrigt på ikke mindre end 17 rbdir. sølv.
Rasmus Olesen drev blot gården i 8 år indtil 1833, da fæstet overgik til hans bror Jørgen. Selve fæstebrevet er udstedt den 31. december 1833 og først tinglyst den 29. juni 1842, og udsteder var Jacob Hornemann Bindesbøll, justititsråd og inspektør ved de for Den Kongelige Kasses regning overtagne gårde og godser i Jylland. Det fremgår af fæstebrevet, at Rasmus Olesen
frivillig havde frasagt sig fæstet, vel antagelig fordi han havde overtaget fæstet på en større gård. Gården i Virklund var nu også efterhånden blevet temmelig stærkt reduceret i areal, idet den nu anføres med et hartkorn på blot 1 td. 7 skpr. 1 fjdkr. 1 alb. Ved den nye matrikulering i 1844 nævnes Jørgen Olesen stadig på garden som fæster, og gården fik nu matr. nr .2a med
en ny hartkorns ansættelse pa 1 td. 6 skpr. 1 fjdkr. 1/2 alb.Den lille holm. der ved en kunstig grav er skåret fri af del flade nas. der dannes, hvor Gudenåen løber ud i Langsø, gemmer de beskedne rester af del Middelalderlige borganlæg, Silkeborg Slot. Den antagelig ældste befæstning, en lav holm med en diameter på ca. 13 m omsat af et nærmest 10-kantet palisadeværk. er påvist øst for borgholmen, og umiddelbart syd herfor er på en pilotering afdækket fundamentet til et større sten hus på 30 gange 15 meter og
forsynet med et tårn. Bygningen havde to stokværk over den hvælvede kælder. Dette sten hus blev opfart i en periode, hvor biskop Bo af Aarhus og senere biskopper sad som ejere her. Biskopperne boede ofte på Silkeborg, men ved Reformationen inddrog kronen alt bispegods og således også Silkeborg Slot. Del tidligere nævnte sten hus yderst på næsset blev kongernes bolig, når de nu og da gæstede slottet, og Christian IV fik således i 1615 lavet en personlig hovednøgle til den dobbelte dørlås til sten husets yderste dør.
Videre fortæller C. Rise Hansen i værket "Danske Slotte og Herregarde": Men som på mange andre kongelige borge blev heller ikke dette vidtløftige anlæg holdt ved lige. og navnlig efter Kejserkrigens og siden hen Torstensson fejdens hærgen blev bygningerne stadig mere brystfældige trods i standsættelse nu og da Efter Svenskekrigene opgav regeringen del nu overflødige slot og skødede del i 1664 til vinskænk Christian Fischer i Glückstadt; han fik efter eget ønske slottet med ladegarden, der lå, hvor senere Silkeborg Hovedgård opførtes, og med ager, eng og skov, med færgehus og del underliggende bøndergods, alt anslået til 628 tdr. htk.. blev solgt for 32.441 rdl., hvoraf bygningerne var sat til 1.034 rdl. Kongen forbeholdt sig dog tilbagekøbsretten til del samlede gods. Allerede tidligere (1661 og 1663) havde Fischer faet adskillige gårde, huse og skove, der nu kunne knyttes til Silkeborg igen. I alt la 1.404 tdr. htk. i Silkeborg amt under ham. Chr. Fischer døde 1677, og hans gods deltes mellem hans Søskende; slottet med en del gods kom til broderen Daniel Fischer, som 1677 ved køb erhvervede sædegårdsfrihed dertil. Efter hans død 1707 ejede sønnen Christian Fischer Silkeborg, indtil kronen 1720 benyttede sin tilbagekøbsret og generhvervede slot og gods for at lade del udlægge til underhold for dele af et rytterregiment.
Til rytterne opførtes snart barakker; officererne boede i nogle af borggårdsbygningerne, hvoraf andre nedreves i 1726; nu forsvandt bl.a. de sidste rester af det gamle sten hus, der længe må have stået som ruin. 1767 ved ryttergodssystemets ophør bortsolgtes Silkeborg med 27 tdr. htk. hovedgårdsjord hvortil kom tiender (36 tdr.) og b0ndergods (258 tdr.) til ritmester Hans Nicolai Hoff, der for stedse flyttede beboelsen væsk fra den lille holm, idet han opførte en ny hovedbygning der, hvor slottets tidligere ladegård havde ligget. på Kirkebakken. Ca. 600 m sydligere.
Hoff opførte også nye ladegårdsbygninger. Oprindeligt i bindingsværk. men efter en brand 1777 genopført i grundmur. 1794 skødede han Silkeborg Hovedgaard til sønnen landsdommer Henrik Muhle Hoff, der anlagde haven i engelsk stil, men efter at størstedelen af bøndergårdene var bortsolgt, solgtes 1804 også hovedgården m.v. I den følgende for landbruget vanskelige tid var der skiftende ejere, indtil statskassen i 1823 overtog gården på tvangsauktion.

Børn af Rasmus Andersen og Ellin Pedersdatter er:
i.Ane Rasmusdatter, født 1789.
ii.Rasmus Rasmusdatter, født 1790.
3iii.Ane Rasmusdatter, født 1792; død 1860; gift med Jens Laursen Busk 1812.
iv.Ane Malene Rasmusdatter, født 1794.
v.Karen Rasmusdatter, født 1796.

1836 nr. 26:
død den 22 maj
begravet den 29 maj
Rasmus Andersen
Indsidder og enkemand i Virklund, 70 år