Christen Christensen, 17301773 (43 år)

Navn
Christen /Christensen/
Fornavne
Christen
Efternavn
Christensen
Født
omkring 1730
Ægteskab
Misc
Note: Bollehede (Heden).....1763—73 Christen Chri­ stensen den yngre, der 1762 ægtede Mette, D. afThs.
  1. Bollehede (Heden).....1763—73 Christen Chri­ stensen den yngre, der 1762 ægtede Mette, D. afThs.
    Larsen paa Sdr. Rottrup. De døde begge 1773.
Misc
1769 (39 år)
Note: Hoveriindberetning General Hoveri Reglement fra Dronninglund 1769-71

Hoveriindberetning General Hoveri Reglement fra Dronninglund 1769-71
Kan høste 13 Td. Rug, høste 36 læs Hø ( 1 læs = 32 Lispund) Hartkorn 3 Td. 1 Skp. 3 Fjk. 2 alb.
Landgilde 1 Td. 1 Skp. Rug, Penge 1 Rd. 2 M. 2 Sk.
Hoveri: I sæde og Høst tiidninger samt naar gjødning udkøres ugentlig
2 kjøre eller spanddage med 2 karle, 2 gangdage med 1 dreng eller 2 piger.
Naar den tiid ikke er 1 kjøre eller spanddag, gangdage 1 karl, 1 dreng eller pige

Hustrus dødsfald
Hustrus begravelse
Note: De elskelige i Livet var ikke adskillet i Døden, nemlig, velfornemme og velagte nu salige Dannemand, Sal

De elskelige i Livet var ikke adskillet i Døden, nemlig, velfornemme og velagte nu salige Dannemand, Sal
Christen Christensen, med sin elskelige Hustru, velfornemme nu salige Dannekone, salige Mette Thomasdatter, som boede og levede kærlig tilsammen paa Bollehede i 10 Aar, blev begge af Herren paa en Tid lagte paa deres Sygeseng og døde rolig i Herren efter faa Dages Sygdom kort efter hinanden. Men nu i Dag d. 24 Januari 1773 begge med Graad ledsagede til deres Hvilested i een Grav paa Dronninglund Kirkegaard. Da disse linier blev udleverede til en skyldig Anmindelse efter de afdøde og til en kærlig Paamindelse for de levende om at ihukomme den sidste, Tille
O, grumme Død, hvad gør vi her
Hvor vil du det forsvare?
Da hos dig ingen Skaansel er
Sig vil der os forklare
Hvi Gudfrygte, Dyd og Trofasthed
Hos dig maa intet gælde
Som disse Folk berod, blev ved
Hvo vilt du dem nedkalde?
Hvi taget du bort fra disse smaa
Tillige Far og Moder?
Saa de djer Livs Tid maa gaa
Fast som ved Babels Floder
En liden Søn, et Pattebarn
Nej, Fader Navn kan sige
Du revst fra ham det slemme Skarn
Hans Moders Bryste tillige
Han maa nu kaldes Icabod
Hans Søster Mara - skrives
Thi Herligheden dem forlod
Og Bitterhed dem gives
O, Gud, O du alvise Gud!
Vi ved at dine Hænder
Gav Døden dertil Ordre ud:
Men sig, hvor du det nænner
Du har jo Faders Hjerte, ja
Er faderløses Fader.
Hvi skiller du saa grum dig da
Som dine selv du hader
O, hvor forunderlige er
O, Herre dine Domme
Men to og stands min Sjæl, for nær
Maa du det Dyb ej komme
Gud lader mangen Stymper staa
Og faste Mænd omkaster
Gør far- og moderløse smaa
Se, Sjæl, at du ej haster
Thi den som tror ej haste tør:
Guds Gerning os ej skader:
Naar jordiske Fædre de bortdør
Saa blev Gud himmelske Fader
Saa ti da stille kære smaa
Jeg kan for Graad ej skrive
Gud Øjne paa jer aabne staa
Han eders Fader blive
Jer salig Fædre vare de
Der saa ej nogen lide
De saa det jo medlidende
Hvi skulde Gud ej vide
At hjælpe og forsørge jer
Jo Evighedens Fader
Som elsker og har eder Kær
Han eder ej forlader
Han vækker vist op Hjerter, der
I Fædres Sted jeg bliver
Thi tro og se Guds Gerninger
Hans Forsyn alting driver.
Men hver, som her tilstede er
Maa hos sig selv begrunde
Gud ved, hvorsnart det os saa sker
Gud os sin Naade unde
De salige nu bæres ud
Har hjulpet for saa mange
Nu faar vist deres Hjælp af Gud
Gud lad dem den erlange
Gud staa dem stedse trolig bi
Men bær her Verdens Trælle
At agte paa den trygge Sti
Og eders Dage Tælle!
Hvor hastig udi Ro og Fred
Ja midt i vore Dage
Paakomme kan en Bitterhed
Som Esakias klager
Som Væveren skær Traaden af
Som Vinden snart maa vende
Saa hastig kan vi til vor Grav
Henrives og faa Ende.
Vi Fasit gør paa Snese Aar
Og maaske, inden Morgen
Ved Sygdom Bud fra Gud vi faar
Hvo er os der for borgen!
Gud lad os være som den Svend
Der værtet paa sin Herre
Gud lad vor Lampe være tændt
Naar Afskedstid skal være
Sig Jesus selv fra nue sled
Vi vil saa gerne blive
Endnu et lidet, synes vi
Men hvad er her at vente?
Een Kummer staar den anden bi
Og bliv vor Møjes Rente
Men al vort Haab, vor Trøst, Tillid
Er du, O Gud vor Fader
Hjælp, at vi udi al vor Tid
Paa din Hjælp os forlader.
Saa lever vi i Herrens Navn
Saa dør vi og vor Herre
Ham er i Liv og Død vor Havn
Hans Navn ske evig Ære

       GRAVSKRIFT

Disse to een Grav nu favne
Før dem Ægtesengen smukt
Trende dennem vist vil savne
Ægtesengens Sæd og Frugt
Tre af fire blev tilbage
Een med dem i Himmerig
De her blev kan næppe beklage
Deres Tab betydelig
Vandringsmand dig her kun spejle.
Een Dag jordet blev det Par
Du og jeg den Sø skal sejle
Gud alene ved hvor naar
Disse tvende her nu hvile
Havde Lasarum til Ven
Deres Sjæle hos Gud smile
Glædes ude i Himmelen
Gud forsørge deres Poder
Gud oprækker Hjerter, som
Dem staar bi som Far og Moder
Læser bed og tænk dig om!
Tænk paa dig og saa paa sine
Hvor kan hændes, Gud kun ved:
Herren han forsørger sine
Ham ske lov i Evighed!

Død
Død
Note: Ifølge "slægten fra Hegnhuset": Antagelig død først paa aaret 1773, idet der den 23. marts det aar holdtes auktion over boet. (sHeg-)

Ifølge "slægten fra Hegnhuset": Antagelig død først paa aaret 1773, idet der den 23. marts det aar holdtes auktion over boet. (sHeg-)
Ifølge Niels Henrik Mogensen": døde midt i januar måned 1773 i Bollehede, Dronninglund Sogn og blev begravet d. 24.01.1773 i Dronninglund.

Begravelse
Note: De elskelige i Livet var ikke adskillet i Døden, nemlig, velfornemme og velagte nu salige Dannemand, Sal

De elskelige i Livet var ikke adskillet i Døden, nemlig, velfornemme og velagte nu salige Dannemand, Sal
Christen Christensen, med sin elskelige Hustru, velfornemme nu salige Dannekone, salige Mette Thomasdatter, som boede og levede kærlig tilsammen paa Bollehede i 10 Aar, blev begge af Herren paa en Tid lagte paa deres Sygeseng og døde rolig i Herren efter faa Dages Sygdom kort efter hinanden. Men nu i Dag d. 24 Januari 1773 begge med Graad ledsagede til deres Hvilested i een Grav paa Dronninglund Kirkegaard. Da disse linier blev udleverede til en skyldig Anmindelse efter de afdøde og til en kærlig Paamindelse for de levende om at ihukomme den sidste, Tille
O, grumme Død, hvad gør vi her
Hvor vil du det forsvare?
Da hos dig ingen Skaansel er
Sig vil der os forklare
Hvi Gudfrygte, Dyd og Trofasthed
Hos dig maa intet gælde
Som disse Folk berod, blev ved
Hvo vilt du dem nedkalde?
Hvi taget du bort fra disse smaa
Tillige Far og Moder?
Saa de djer Livs Tid maa gaa
Fast som ved Babels Floder
En liden Søn, et Pattebarn
Nej, Fader Navn kan sige
Du revst fra ham det slemme Skarn
Hans Moders Bryste tillige
Han maa nu kaldes Icabod
Hans Søster Mara - skrives
Thi Herligheden dem forlod
Og Bitterhed dem gives
O, Gud, O du alvise Gud!
Vi ved at dine Hænder
Gav Døden dertil Ordre ud:
Men sig, hvor du det nænner
Du har jo Faders Hjerte, ja
Er faderløses Fader.
Hvi skiller du saa grum dig da
Som dine selv du hader
O, hvor forunderlige er
O, Herre dine Domme
Men to og stands min Sjæl, for nær
Maa du det Dyb ej komme
Gud lader mangen Stymper staa
Og faste Mænd omkaster
Gør far- og moderløse smaa
Se, Sjæl, at du ej haster
Thi den som tror ej haste tør:
Guds Gerning os ej skader:
Naar jordiske Fædre de bortdør
Saa blev Gud himmelske Fader
Saa ti da stille kære smaa
Jeg kan for Graad ej skrive
Gud Øjne paa jer aabne staa
Han eders Fader blive
Jer salig Fædre vare de
Der saa ej nogen lide
De saa det jo medlidende
Hvi skulde Gud ej vide
At hjælpe og forsørge jer
Jo Evighedens Fader
Som elsker og har eder Kær
Han eder ej forlader
Han vækker vist op Hjerter, der
I Fædres Sted jeg bliver
Thi tro og se Guds Gerninger
Hans Forsyn alting driver.
Men hver, som her tilstede er
Maa hos sig selv begrunde
Gud ved, hvorsnart det os saa sker
Gud os sin Naade unde
De salige nu bæres ud
Har hjulpet for saa mange
Nu faar vist deres Hjælp af Gud
Gud lad dem den erlange
Gud staa dem stedse trolig bi
Men bær her Verdens Trælle
At agte paa den trygge Sti
Og eders Dage Tælle!
Hvor hastig udi Ro og Fred
Ja midt i vore Dage
Paakomme kan en Bitterhed
Som Esakias klager
Som Væveren skær Traaden af
Som Vinden snart maa vende
Saa hastig kan vi til vor Grav
Henrives og faa Ende.
Vi Fasit gør paa Snese Aar
Og maaske, inden Morgen
Ved Sygdom Bud fra Gud vi faar
Hvo er os der for borgen!
Gud lad os være som den Svend
Der værtet paa sin Herre
Gud lad vor Lampe være tændt
Naar Afskedstid skal være
Sig Jesus selv fra nue sled
Vi vil saa gerne blive
Endnu et lidet, synes vi
Men hvad er her at vente?
Een Kummer staar den anden bi
Og bliv vor Møjes Rente
Men al vort Haab, vor Trøst, Tillid
Er du, O Gud vor Fader
Hjælp, at vi udi al vor Tid
Paa din Hjælp os forlader.
Saa lever vi i Herrens Navn
Saa dør vi og vor Herre
Ham er i Liv og Død vor Havn
Hans Navn ske evig Ære

       GRAVSKRIFT

Disse to een Grav nu favne
Før dem Ægtesengen smukt
Trende dennem vist vil savne
Ægtesengens Sæd og Frugt
Tre af fire blev tilbage
Een med dem i Himmerig
De her blev kan næppe beklage
Deres Tab betydelig
Vandringsmand dig her kun spejle.
Een Dag jordet blev det Par
Du og jeg den Sø skal sejle
Gud alene ved hvor naar
Disse tvende her nu hvile
Havde Lasarum til Ven
Deres Sjæle hos Gud smile
Glædes ude i Himmelen
Gud forsørge deres Poder
Gud oprækker Hjerter, som
Dem staar bi som Far og Moder
Læser bed og tænk dig om!
Tænk paa dig og saa paa sine
Hvor kan hændes, Gud kun ved:
Herren han forsørger sine
Ham ske lov i Evighed!

Skifte
2. april 1773 (0 efter dødsfald)
Note: Anno 1773 den 22 og 23de Martii blev efter Forvalteren ved Dronninglund Velædle hr. Saxo Aschanius foranstaltning holdt offentlig Auction udi Bollehede i Dronninglund Sogn, over sammestæds ved døden afgangne Christen Christensen og Hustrue, Deres Efterladenskaber, hvilken Auctions holdelse tilforn var bekiendtgivet ved Placat saalydende:

Anno 1773 den 22 og 23de Martii blev efter Forvalteren ved Dronninglund Velædle hr. Saxo Aschanius foranstaltning holdt offentlig Auction udi Bollehede i Dronninglund Sogn, over sammestæds ved døden afgangne Christen Christensen og Hustrue, Deres Efterladenskaber, hvilken Auctions holdelse tilforn var bekiendtgivet ved Placat saalydende:
Placat
Det bliver hermed bekiendtgiort: At der udi Dronninglund Sogn paa Bollehede gaard, Mandagen den 22de Martii førstkommende, om Formiddagen Kl: 9 slett og efterfølgende Dage ved offentlig Auction bliver bortsolgt endeel afgangne Christen Christensen og Hustrues Sterboe tilhørende Effecter og Løsøher, bestaaende af Sølv, Thin, Koober, Jernfang, Sæng og gang Klæder, adskilligt Huusgeraaad, item Vogne og Plov - Redskaber med videre, samt endeel Kreaturer af Bæster, Kiør, Stude og Ung - Nørd, Faar og Sviin. Thi maatte dette behage de Lysthavende sig til bemte Tiid og Stæd at indfinde, da Auctions Conditionerne nærmere skal vorde bekiendtgivet.
Peder Høeg

Hvorda for tilstædeværende Liebhabere lydelig blev oplæst de indleverede Conditioner saalydende:
Conditioner
1.Betalingen for hvad der kiøbes erlægges inden 6te ugers Dagen til hr. Forvalter
Aschanius paa Dronninglund.
2.Saasnart Hammerslag er skeet, staar det solgte for Kiøberens egne Regning.
3.in Suffiante eller u - vedhæftige betaler strax eller stiller antagne caution, saafremt de vil vente at noget paa det giorte Bud bliver Reflecteret.
4.Skulle nogen udeblive med betalingen over 6te ugers Dagen og derfor foraarsage sig Søgsmaal, da bliver Dronninglunds og Hals Birketings Ræt, det rette Forum hvor de bør imodtage og lide Dom, i hvad Jurisdiction, de nu maaatte sortere under.
Dronninglund den 22de Martii 1773
Hr. Aschanius
Og dernæst Auctionen foretaget, da Vahene efter indleverede Catalog blev opraabt og bortsolgt saaledes som følger:

De wordfil for vurdering og salgspriser

Auktion og skifte sammendrag
At Christen Christensen har været en temmelig velstående mand fremgår klart af den auktionsforretning, der den 23. marts 1773 iværksattes i boet efter ham og hustruen og i øvrigt efter forudgående varsling med plakater m.m.. på aujtionen bortsolgtes det meste af boets løsøre samt besætningen, og af mere værdifulde bortauktionerede effekter kan nævnes et stueur med rødt futeral, to jernkakkelovne, der i øvrigt solgtes for 8 Rd. stykket, et stort egetræsskab med to døre og skuffer, solgt for 5 Rd., en stor kobbergruekedel og andet kobbertøj, som i alt indbragte 16 rd., og en hel mængde sølvtøj, hvoriblandt kan nævnes en sølvkande med låg og initialerne C.C.S. og M.T.D.B.H. samt årstallet 1762, et sølvbæger med tre knapper under og initialerne C.H.S. og M.C.D. samt årstallet 1694, et sølvbæger på rund fod, dateret 1624, et mindre sølvbæger, to snustobaksdåser, et hovedvandsæg med initialerne M.T.D., sekten sølvspiseskeer, som alene indbragte 26 Rd. , samt sko- og knæspænder i sølv og et par skjorteknapper med initialer.
Blandt Christen Christensens garderobe, der ligeledes solgtes på auktionen, fandtes bl.a. en blågrå klædesvest med ottetyve sølvknapper, en sort klædeskjole med vest, en blå rejsekappe af vadmel, et par sorte skindbukser, en hat, to røde rejseslag, et par støvler med røde kraver og en rød nathue.
Som noget helt specielt kan nævnes, at boet indeholdt en salmebog, en huspostil og nitten gamle bøger, hvilket indigerer, at Christen Christensen har kunnet læse, noget på den tid temmelig ualmindeligt for en fæstebonde.
Af besætningen solgtes otte køer, en tyr og nogle kvier for ialt 60 Rd., fire stude gik for 73 Rd., otte kalve blev udtaget til besætning og skulle blive på fæstegården, medens otte får og to væddere solgtes for 2 Rd., tre svin for 13 Rd., fire gæs for 2 Rd., og gårdens besætning af heste på i alt femten styk for fra 8 til 32 Rd. stykket.
I alt indbragte salget på auktionen ikke mindre end 910 rd., og da der derpå den 2. april 1774 afholdtes skifte, ses hver søn at have fået tillagt 232 Rd. i arv og hver datter det halve.

Familie med Mette Thomasdatter
ham selv
17301773
Født: omkring 1730
Død: 1773Bollehede, Dronninglund, Dronninglund, Hjørring
hustru
17351773
Født: omkring 1735Sønder Rottrup, Ulsted, Kær, Aalborg
Død: januar 1773Bollehede, Dronninglund, Dronninglund, Hjørring
Ægteskab Ægteskab1762
Misc
Misc
Død
Begravelse
Skifte
Misc
  1. Bollehede (Heden).....1763—73 Christen Chri­ stensen den yngre, der 1762 ægtede Mette, D. afThs.
    Larsen paa Sdr. Rottrup. De døde begge 1773.
Misc

Hoveriindberetning General Hoveri Reglement fra Dronninglund 1769-71
Kan høste 13 Td. Rug, høste 36 læs Hø ( 1 læs = 32 Lispund) Hartkorn 3 Td. 1 Skp. 3 Fjk. 2 alb.
Landgilde 1 Td. 1 Skp. Rug, Penge 1 Rd. 2 M. 2 Sk.
Hoveri: I sæde og Høst tiidninger samt naar gjødning udkøres ugentlig
2 kjøre eller spanddage med 2 karle, 2 gangdage med 1 dreng eller 2 piger.
Naar den tiid ikke er 1 kjøre eller spanddag, gangdage 1 karl, 1 dreng eller pige

Død

Ifølge "slægten fra Hegnhuset": Antagelig død først paa aaret 1773, idet der den 23. marts det aar holdtes auktion over boet. (sHeg-)
Ifølge Niels Henrik Mogensen": døde midt i januar måned 1773 i Bollehede, Dronninglund Sogn og blev begravet d. 24.01.1773 i Dronninglund.

Begravelse

De elskelige i Livet var ikke adskillet i Døden, nemlig, velfornemme og velagte nu salige Dannemand, Sal
Christen Christensen, med sin elskelige Hustru, velfornemme nu salige Dannekone, salige Mette Thomasdatter, som boede og levede kærlig tilsammen paa Bollehede i 10 Aar, blev begge af Herren paa en Tid lagte paa deres Sygeseng og døde rolig i Herren efter faa Dages Sygdom kort efter hinanden. Men nu i Dag d. 24 Januari 1773 begge med Graad ledsagede til deres Hvilested i een Grav paa Dronninglund Kirkegaard. Da disse linier blev udleverede til en skyldig Anmindelse efter de afdøde og til en kærlig Paamindelse for de levende om at ihukomme den sidste, Tille
O, grumme Død, hvad gør vi her
Hvor vil du det forsvare?
Da hos dig ingen Skaansel er
Sig vil der os forklare
Hvi Gudfrygte, Dyd og Trofasthed
Hos dig maa intet gælde
Som disse Folk berod, blev ved
Hvo vilt du dem nedkalde?
Hvi taget du bort fra disse smaa
Tillige Far og Moder?
Saa de djer Livs Tid maa gaa
Fast som ved Babels Floder
En liden Søn, et Pattebarn
Nej, Fader Navn kan sige
Du revst fra ham det slemme Skarn
Hans Moders Bryste tillige
Han maa nu kaldes Icabod
Hans Søster Mara - skrives
Thi Herligheden dem forlod
Og Bitterhed dem gives
O, Gud, O du alvise Gud!
Vi ved at dine Hænder
Gav Døden dertil Ordre ud:
Men sig, hvor du det nænner
Du har jo Faders Hjerte, ja
Er faderløses Fader.
Hvi skiller du saa grum dig da
Som dine selv du hader
O, hvor forunderlige er
O, Herre dine Domme
Men to og stands min Sjæl, for nær
Maa du det Dyb ej komme
Gud lader mangen Stymper staa
Og faste Mænd omkaster
Gør far- og moderløse smaa
Se, Sjæl, at du ej haster
Thi den som tror ej haste tør:
Guds Gerning os ej skader:
Naar jordiske Fædre de bortdør
Saa blev Gud himmelske Fader
Saa ti da stille kære smaa
Jeg kan for Graad ej skrive
Gud Øjne paa jer aabne staa
Han eders Fader blive
Jer salig Fædre vare de
Der saa ej nogen lide
De saa det jo medlidende
Hvi skulde Gud ej vide
At hjælpe og forsørge jer
Jo Evighedens Fader
Som elsker og har eder Kær
Han eder ej forlader
Han vækker vist op Hjerter, der
I Fædres Sted jeg bliver
Thi tro og se Guds Gerninger
Hans Forsyn alting driver.
Men hver, som her tilstede er
Maa hos sig selv begrunde
Gud ved, hvorsnart det os saa sker
Gud os sin Naade unde
De salige nu bæres ud
Har hjulpet for saa mange
Nu faar vist deres Hjælp af Gud
Gud lad dem den erlange
Gud staa dem stedse trolig bi
Men bær her Verdens Trælle
At agte paa den trygge Sti
Og eders Dage Tælle!
Hvor hastig udi Ro og Fred
Ja midt i vore Dage
Paakomme kan en Bitterhed
Som Esakias klager
Som Væveren skær Traaden af
Som Vinden snart maa vende
Saa hastig kan vi til vor Grav
Henrives og faa Ende.
Vi Fasit gør paa Snese Aar
Og maaske, inden Morgen
Ved Sygdom Bud fra Gud vi faar
Hvo er os der for borgen!
Gud lad os være som den Svend
Der værtet paa sin Herre
Gud lad vor Lampe være tændt
Naar Afskedstid skal være
Sig Jesus selv fra nue sled
Vi vil saa gerne blive
Endnu et lidet, synes vi
Men hvad er her at vente?
Een Kummer staar den anden bi
Og bliv vor Møjes Rente
Men al vort Haab, vor Trøst, Tillid
Er du, O Gud vor Fader
Hjælp, at vi udi al vor Tid
Paa din Hjælp os forlader.
Saa lever vi i Herrens Navn
Saa dør vi og vor Herre
Ham er i Liv og Død vor Havn
Hans Navn ske evig Ære

       GRAVSKRIFT

Disse to een Grav nu favne
Før dem Ægtesengen smukt
Trende dennem vist vil savne
Ægtesengens Sæd og Frugt
Tre af fire blev tilbage
Een med dem i Himmerig
De her blev kan næppe beklage
Deres Tab betydelig
Vandringsmand dig her kun spejle.
Een Dag jordet blev det Par
Du og jeg den Sø skal sejle
Gud alene ved hvor naar
Disse tvende her nu hvile
Havde Lasarum til Ven
Deres Sjæle hos Gud smile
Glædes ude i Himmelen
Gud forsørge deres Poder
Gud oprækker Hjerter, som
Dem staar bi som Far og Moder
Læser bed og tænk dig om!
Tænk paa dig og saa paa sine
Hvor kan hændes, Gud kun ved:
Herren han forsørger sine
Ham ske lov i Evighed!

Skifte

Anno 1773 den 22 og 23de Martii blev efter Forvalteren ved Dronninglund Velædle hr. Saxo Aschanius foranstaltning holdt offentlig Auction udi Bollehede i Dronninglund Sogn, over sammestæds ved døden afgangne Christen Christensen og Hustrue, Deres Efterladenskaber, hvilken Auctions holdelse tilforn var bekiendtgivet ved Placat saalydende:
Placat
Det bliver hermed bekiendtgiort: At der udi Dronninglund Sogn paa Bollehede gaard, Mandagen den 22de Martii førstkommende, om Formiddagen Kl: 9 slett og efterfølgende Dage ved offentlig Auction bliver bortsolgt endeel afgangne Christen Christensen og Hustrues Sterboe tilhørende Effecter og Løsøher, bestaaende af Sølv, Thin, Koober, Jernfang, Sæng og gang Klæder, adskilligt Huusgeraaad, item Vogne og Plov - Redskaber med videre, samt endeel Kreaturer af Bæster, Kiør, Stude og Ung - Nørd, Faar og Sviin. Thi maatte dette behage de Lysthavende sig til bemte Tiid og Stæd at indfinde, da Auctions Conditionerne nærmere skal vorde bekiendtgivet.
Peder Høeg

Hvorda for tilstædeværende Liebhabere lydelig blev oplæst de indleverede Conditioner saalydende:
Conditioner
1.Betalingen for hvad der kiøbes erlægges inden 6te ugers Dagen til hr. Forvalter
Aschanius paa Dronninglund.
2.Saasnart Hammerslag er skeet, staar det solgte for Kiøberens egne Regning.
3.in Suffiante eller u - vedhæftige betaler strax eller stiller antagne caution, saafremt de vil vente at noget paa det giorte Bud bliver Reflecteret.
4.Skulle nogen udeblive med betalingen over 6te ugers Dagen og derfor foraarsage sig Søgsmaal, da bliver Dronninglunds og Hals Birketings Ræt, det rette Forum hvor de bør imodtage og lide Dom, i hvad Jurisdiction, de nu maaatte sortere under.
Dronninglund den 22de Martii 1773
Hr. Aschanius
Og dernæst Auctionen foretaget, da Vahene efter indleverede Catalog blev opraabt og bortsolgt saaledes som følger:

De wordfil for vurdering og salgspriser

Auktion og skifte sammendrag
At Christen Christensen har været en temmelig velstående mand fremgår klart af den auktionsforretning, der den 23. marts 1773 iværksattes i boet efter ham og hustruen og i øvrigt efter forudgående varsling med plakater m.m.. på aujtionen bortsolgtes det meste af boets løsøre samt besætningen, og af mere værdifulde bortauktionerede effekter kan nævnes et stueur med rødt futeral, to jernkakkelovne, der i øvrigt solgtes for 8 Rd. stykket, et stort egetræsskab med to døre og skuffer, solgt for 5 Rd., en stor kobbergruekedel og andet kobbertøj, som i alt indbragte 16 rd., og en hel mængde sølvtøj, hvoriblandt kan nævnes en sølvkande med låg og initialerne C.C.S. og M.T.D.B.H. samt årstallet 1762, et sølvbæger med tre knapper under og initialerne C.H.S. og M.C.D. samt årstallet 1694, et sølvbæger på rund fod, dateret 1624, et mindre sølvbæger, to snustobaksdåser, et hovedvandsæg med initialerne M.T.D., sekten sølvspiseskeer, som alene indbragte 26 Rd. , samt sko- og knæspænder i sølv og et par skjorteknapper med initialer.
Blandt Christen Christensens garderobe, der ligeledes solgtes på auktionen, fandtes bl.a. en blågrå klædesvest med ottetyve sølvknapper, en sort klædeskjole med vest, en blå rejsekappe af vadmel, et par sorte skindbukser, en hat, to røde rejseslag, et par støvler med røde kraver og en rød nathue.
Som noget helt specielt kan nævnes, at boet indeholdt en salmebog, en huspostil og nitten gamle bøger, hvilket indigerer, at Christen Christensen har kunnet læse, noget på den tid temmelig ualmindeligt for en fæstebonde.
Af besætningen solgtes otte køer, en tyr og nogle kvier for ialt 60 Rd., fire stude gik for 73 Rd., otte kalve blev udtaget til besætning og skulle blive på fæstegården, medens otte får og to væddere solgtes for 2 Rd., tre svin for 13 Rd., fire gæs for 2 Rd., og gårdens besætning af heste på i alt femten styk for fra 8 til 32 Rd. stykket.
I alt indbragte salget på auktionen ikke mindre end 910 rd., og da der derpå den 2. april 1774 afholdtes skifte, ses hver søn at have fået tillagt 232 Rd. i arv og hver datter det halve.