Ole Munks Slægtsdatabase

1505 immatrikuleret ved universitetet i Rostock og før 1513 magister. Han fik i 1514 præsentats på Tranebjerg kirke, blev i 1515 kongelig sekretær og fik i 1518 ventebrev på det første ledige prælatur i Jylland, sidste katolske biskop af Børglum fra 1519 til 1536, er med broderen de sidste mænd af slægten Krumpen. Var mere herremand end en kirkens mand og levede et frit og lystigt liv på Børglum kloster, blandt andet sammen med Bonde Dues hustru Elisabeth Gyldenstjerne, fra Voergaard, som var Krumpens elskerinde. Han var i eftertiden ikke vel omtalt, men betegnet som pengegrisk og trættekær. Deltog i sammensværgelsen mod Christian 2. i 1522. Frederik 1. gav i 1525 Krumpen brev på det daværende provsti Børglum. Blev fængslet ved starten af reformationen og afsat i 1536, igen frigivet i 1542. I en periode delte han fængsel med Christian 2. på Sønderborg Slot.

»Vi Stygge Krumpen med Guds Naade Biskop udi Børglum, Anders Høg *), Prior i Hundslund, Jens Nielsen, Prior paa 0 , Ove Vincenzen 2), Ridder, Mogens Munk, Landsdommer i Nørrejylland, Jakob Munk til Visborg, Jens Hvas til Kaas og Jesper Tordsen til Hørbylund gjøre alle vitterligt, at Aar efter Guds Byrd 1525, Tirsdag næst f ø r 3) Set.
Johannes Dag Midsommer, vare vi af højbaarne Fyrste, Hr. Frederik med Guds Naade Danmarks Konge, vor kjære Herres Befaling forsamlede paa Røgelmark og i Ulskov om Dele og Trætte, som ærlig og velbyrdig og renlivet Mand Hr. Henrik, Overabbed til Soer, Hr. Sevren, Abbed til Vid­skøl Kloster, paa den ene og ærlig og velbyrdig Mand Niels Jensen 4) til Bratskov paa den anden Side imellem var om forskrevne Røgelmark og Ulskov og et Sandemandstov, som samme Niels Jensen havde ladet gjøre imellem Hvetbo Herred og Han Herred og imellem Røgel Mark og Vid­skøl Klosters Mark. Da med begge Parternes Vilje, Fuldbyrd og Samtykke blev de endelig, venlig og vel forligte udi saa Maade, at Niels Jen­sen og hans Arvinger skal nyde, bruge og be­holde til evig Tid for sin retté Arv og Eje al den Ejendom, Skov, Mark, Ager, Eng, Tagskjær, Kjær og Mose og alt andet, hvad det helst er og næv­nes kan, som findes og er mellem den Sig, som kaldes Régelled og ret øster derfra 75 5) Favne til den Sten, vi satte der med Kul og Flintsten under og kaldte den' M unkesten, og siden sønder fra samme Munkesten nord 6) indtil Fjorden lige med det norderste Hjørne paa Gjøl Kirkesten x) efter den Sten, som vi der satte ; desligeste og norden for forskrevne Munkesten østen omkring Rønnehøy. som forskrevne Niels Jensen kaldte Hesselhø), ved 75 * 2) Favne og saa fremdeles mod den K lit3), al Tid lige vidt og bredt, saa langt som forskrevne Røgelmark og Ulskov findes imod samme Doon K lit. Dette forskrevne Skjel skal være og blive indtil evig Tid rette Skjel mellem forskrevne Klo­sters og Niels Jensens Ejendom i forskrevne Røgelmark og Ulskov, saa at Niels Jensen og hans Arvinger skal have, nyde og bruge al forskrevne Ejendom vesten for samme Skjel indtil evig Tid eftersom forskrevet staar, og skal Vidskøl Kloster nyde, bruge og beholde til evig Tid al den Ejen­dom, Bygge, Byggesteder, Skov og Mark, Ager, Eng, Tagskjær, Kjær, Mose og alt andet — —, som findes og er østen for forskrevne Munkesten- og Skjel, som vi nu der gjort have, for ret Endel uden al ydermere Trætte, Klage og Dele af Niels Jensen og hans Arvinger efter den Dag — j------ • Desligeste skal og Hr, Abbed af Vidskøl Kloster strax igjen have alle de Breve, som Niels Jensen og hans Forældre have af Vidskøl Kloster paa forskrevne Ejendom, og de Breve og alle andre, som findes og er imod denne Kontrakt, skal være og blive i de Maader aldeles døde og magtesløse — — — efter denne Dag. Skal og forskrevne Herredsskjel og Markskjel, som Niels Jensen nu lod der gjøre, aldeles være død og magtesløs og ej heller at komme Vidskøl Kloster til nogen Skade eller Forfang efter denne Dag. Til desydermere Vidnesbyrd hænge vi vore Indsegl med forskrevne Hr. Abbeds, Konvents og Niels Jensens Indsegl nedenfor dette vort aabne Brev. Datum ut supra.«
[Herom findes der i Hvetbo Herreds Tingbog for 1643 30/0 samt i Hanherreder­nes T in g b o g 1) for 1633 5/8 og 1634 24/3 følgende]

30 Avgust 1525. Biscop Styge Krompen ffeck breff paa Burg- lom clostter, att ther som Gudt thet saa forseett haffuer, att handt leffwer biscop Niels Stygge vdtoffuer, tha maa och schall handt strax effther biscop Niels Styggis dødt thet anamme, bruge och beholde szynn liiffstiidt samme Burglom clostter met alle sine priuilegier, frii- heder, rentte och rettighedt met alldt tilligelsze, ehuadt thet hellstt er eller vere kandt, dog handt holler samme clostter och Gudtzs tiennistte vedt heffdt och magtt och gøre oss och kronenn sliig tynge och tien­ nistte ther aff, szom ther pleyede affattgøris vdi vor kiere herre broders konning Hanns tiidt, naar hannum tillsziigis, eller haffue thett wdi vor myndne. Samledis loffue och tillsziige vii hannum, att naar forne biscop Niels affgangenn er eller och om handt her for indenn samme clostter resignere och vplade vill, tha ville vii strax vnde och giffue forne biscop Stygge och ingenn andenn vor presentatzs och for- scrifft till vor helligste ffader pawenn paa samme Burgloms clostter, och troligenn vdi alle maade tillhiellpe, att handt thet fannge och be- hollde schall vdenn trette. Giffuit paa wortt slott Køpennhaffnn, odennsdagenn nest effther decollationis S. Ioannis baptiste. Ad man- datum dni. regis. III, 36*; C, 175 b2).