Niels Byrialsen, 15451605 (aged 60 years)

Name
Niels /Byrialsen/
Given names
Niels
Surname
Byrialsen
Birth
Death of a paternal grandfather
Birth of a brother
Birth of a brother
Death of a mother
Death of a maternal grandmother
Misc
1565 (aged 20 years)
Note: Niels B. i Aalestrup, g. 14 Okt. 1565 m. Johanne, Laurids Pedersens Datter i Gunderupgaard (vist g. 1o m. Poul Sørensen i Gunderupgaard, f 1563) (Ny Kgl. Sml. 4o 867 b. ved C. Klitgaard).
Death of a maternal grandfather
Death of a father
Misc
June 21, 1580 (aged 35 years)
Note: Dom paa Kongens Retterting, hvorved nogle Fæstere af en Ejendom, som var Kronen fradomt, frifindes for at erstatte Afgroden fra den Tid, da Sagsogeren havde anlagt Sagen ( ').
  1. Dom paa Kongens Retterting, hvorved nogle Fæstere af en Ejendom, som var Kronen fradomt, frifindes for at erstatte Afgroden fra den Tid, da Sagsogeren havde anlagt Sagen ( ').

Vi eptherskreffne: Niels Kaass till Torrupgaardtt, Cantzler, P ed e r Gyldenstjerne Til Thiim, Marsk, Peder Munk til Estvadgaard, Admiral, Jørgen Locke thill Offuergaard, Ridder, Jorgen Bosenkrandz thill Rosenholm oc Manderup Passbierg thill Hagestedt, Konn. Matt., allis voris naadigste Herris och Koningis thilforordnitt Raad paa denn Tid att sidde Retterthingh her udi Noriutland, gior alle vitterligtt, att Aar epther Gudz Byrdt 1580 denn 21. dag juni paa raadhusit her udi Aarhus vor skickett Jep Anderssenn oc Peder Annderssenn y Torup, paa denn ene, oc hagde bid i Rette steffnitt Niels B o r il senn y O lies trup, Herritzfougitt y Rindzsherritt, paa denn andenn Side, for enn Dom, hånd nogen Tid forledenn sidenn till for"" Herritzting emellom erliigh oc velbiurdig Mand Niels Stygge thill Ndr-aggergaardtt paa dend ene oc thennom paa denn andenn Side dømt haffuer, att de schulle stande hannom till Rette for huis de udi Hollum (3) Marck brugtt haffde miere, end de thennom mett Konn. Matts. Breff kunde tilholde; disligeste hagde de oc i Rette steffnitt for"" Niels Stygge, for att hånd samme Dom forhuerfTuitt haffde, oc berette, att de nogen Tid haffuer hafftt udi Brug itt Stocke Eigendom, kaliis Hollummarck, huilckett Niels Stygge nogen Tid sidenn forledenn mett gode Mendzs Dom haffuer thennom Hallffdelennn aff-vonditt, huorudoffuer hånd mett Rigens Eskningh lod thennom tiltale oc forfølge for Affgrodenn aff samme Engie, uahnseet, att huerckenn hånd sielff, hans salig Fader, ey heller Niels Clemindzens Arffuingh, som Niels Styggis Fader kidffte aff, haffuer thet hagdtt udi Haand eller Verre, forind nu hånd haffuer fangett Dom therpaa, epther huilckenn gode Mendzs Dom hånd till Herritztingh haffuer fangitt Dom aff Herritzfougdenn, att thennom burde for thieris Anpartt att stande hannom for Affgrddenn till Rette, oc gaff tilkiende, att de samme Eigendom haffue haffdt aff Konn. Matt. for Skyld oc Affgifft, enn Thdndc Sm6r aarligenn till Hald att udgiffue, oc der samme Dom er gan-gitt, haffuer Konn. Matt. epther theris underdanigste Anfordringh, naadigst formildet samme Thdnde Smor paa en % Thonde, oc heller ei de samme Eigendom, som vor halff Hollum-Marck, udi nogenn Maade hagde brugt sidenn denn aff gode Mend er for"" Niels Stygge tbillddmptt, och satte derfor udi alle Rette, at eptherdi de tilfornne haffde giffuitt Skyld aff samme Eigendom, som vor aff thennom nu affvundenn oc the ey heller denn sidenn brugtt haffuer, om samme Dom vor saa rettferdeligenn epther slig Lei-lighed domptt oc afsagdtt, att denn burde vid Magt att bliffue eller icke, och om de udi nogen Maade burde Niels Stygge thill Rette att stande, for Aff-grodenn aff for"" halue Hollummarck, hannom er tilldomptt, eptherdi the den icke benytt haffde, eller thennom dermett nogit befattet sidenn denn aff gode Blend er hannom tilddmptt; tha motte for"* Nielss Borielssenn, Herritzfougitt y forskr"e Herritt, .oc fremlagde samme Dom aff Rindzherritztingh, Mandagenn epther Visitationis Mariæ sidst forledenn udgiffuitt, huilckenn epther adskiellig Berettningh, Tiltale, Giensuar, Breffue oc Beuiissning saa endeligenn besluttis, att eptherdi for"� Jep Anderssenn udenn ald Skidde oc Adkom haffuer ald Hollummarcks Eng brugtt emod thet Kongelig Breff, the derpaa haffuer, som bemeller icke udenn paa halff Hollummarck thennom att skulle haffue verit undt, oc eptherdi Konn. Matt. haffuer undt Niels Clernindzens Arffuinge Hollummarck oc Soegaard () Kierd for euig Eigendom att skulle beholde, oc for" Niels Clernindzens Arffuinge dett sidenn till salig Hanns Stygge soltt oc skiott haffuer, oc hånd, saa oc Niels Stygge haffuer giffuitt Last oc Klage, att the bruger Hollummarck emod thieris Minde, oc erlig oc velbiurdig Mand Her Jorgenn Isocke, Biornn Anderssonn mcft andre gode Mendt epther Konn. Matt. Befalingh haffuer Niels Stygge halff Hollummarck tilldomptt, oc for"� Jep Anderssenn oc Peder Anderssenn emod sligh Konn. Matt. Skidde oc emod Klage oc Forbud haffuer for"� Eigendom brugtt emod saligh Hanns Styggis oc Niels Styggis Villie oc Tilladelsse, tha siuntes Herritzfougden epther denn Forstand, Gud hannom undt haffde, att the thermett haffuer giortt Urett, oc for dieris Anpartt burde derfor att stande for"* Niels S tyg g e thill Rette, som samme Dom y sig sielff vildere forklarer, och meente Foug-denn, epther slig Leilighed oc epther Rigens Rett, saa oc epther denn anden Bog 73. capitel udi Kong Valdemars lov som lyder:om Mand slåer Eng op emellom Eg oc Ende oc siger, att dett er hjms egit, oc ganger Jor-denn hannom sidenn aff Haande, da er hånd derfore Ranssmandu, icke ander-ledis udi thend Sagh epther begge Partternes Berettningh, som i samme hans Dom vitldftige findis, att kunde domme, end som hånd ddmbtt haffuer, oc berette for"� Niells S ty g g e , at der salig (5) Hans Stygge haffde bekom mit aff Niels Clernindzens Arffuinge samme Eigendom, som hannom nu er tilddmptt, aff gode Mend, oc fornam (�), att denn brugtis aff anndre ('), haffuer hånd giffuitt Last oc Klage paa, att de denn Eigendom (8), huilckett hånd oc sielff, sidenn hannd fick Guodzitt, giortt haffde, oc meente derfor thennom pligtig att vere, Affgrodenn aff Eigendommen sidenn hans Fader oc band ha ffuer giffuitt der Last oc Klage paa, att de denn Eigendom icke retteligenn (9) brugtt haff-uer, till hannom att udlegge; dertill suarede for"* Jep Anderssenn oc Peder Anderssenn, att der de samme Eigendom [icke] (,0) brugtt haffuer, haffuer de theraff udrettitt oc udgiffuitt Skyld oc Landgille thill Konn. Matt. oc Kronen, oc siden dend er Kongenn oc Kronenn oc thennom affvundenn, tha haffuer the thennom dermett inthet befattett, huoroffuer Hdgb1.� Konn. Matt. oc naadigenn dermed (n) haffuer thennom formilditt Skyldenn, oc meente derfor icke att kunde mett Rette vere nogenn forfaldenn for Affgrbdenn aff Eigendommen, mett flere Ord oc Tale, dennom derom emellom vor. Tha epther Tiltale, Giensnar oc Sagsens Leilighed, oc eptherdi dett icke er Jordegoudz, som er gangit udi Skiffte (12), heller oc dett, som enn vor pligtig till enn anndenn att udlegge, oc dett beflnndis, att huerckenn for"� Niels Clemindzonns Arffuinge, ey heller for"� Hanns Stygge, som aff thennom kiofft haffuer, oc ey heller epther hannom for"� Niels Stygge haffuer haffdtt samme for"� Eigendom udi Hollummarck udi Haand oc Heffdtt, oc samme Sag er icke anderledis forfuldt endt medt Klage, fbrind Hdgb*� Konn. Matts. Befaling til gode Mend er ud-gangitt och endeligen Dom aff thennom er affsagdtt, sagde vy saa derpaa for Rette, att for"� Jep Annderssenn oc Peder Annderssenn icke er pligtige for Affgrddenn att stande thill Rette, oc for"� Dom, for"� Herritzfougitt ddmptt haffuer, icke att komme thennom thill Hinder eller Skade y nogen Maade, men dersom det skielligenn kand bevises, thennom samme Eigendom att haffue brugtt sidenn endelige Dom er gangitt, da skulle the vere forpligtt att stande derfor thill Rette, som dett sig bbr epther Lougenn; till ydermere Vidniss-byrd trocker vy voris Zignetter her nedenn fore.
Datum ut supra.

Misc
August 25, 1604 (aged 59 years)
Note: Niels Byrialsen, herredsfoged i Gislum Herred. Segl 25. august 1604. Landsarkivet i Viborg, Lerkenfeld Godsarkiv, Papirsbreve 1478-1686. Monogram: Sammenskrevet N B i skjold under initialer N B. Herredsfoged i Gislum Herred 1604 og 1607. Færch 1, s. 71.
  1. Niels Byrialsen, herredsfoged i Gislum Herred. Segl 25. august 1604. Landsarkivet i Viborg, Lerkenfeld Godsarkiv, Papirsbreve 1478-1686. Monogram: Sammenskrevet N B i skjold under initialer N B. Herredsfoged i Gislum Herred 1604 og 1607. Færch 1, s. 71.
Misc
Note: Sønnen Niels Byrialsen, født senest 1540/45 (31), kan muligvis have været af et tidligere ægteskab. Han boede i Ålestrup, hvor han i 1580 nævnes som herredsfoged i Rinds herred (32), senere flyttede han vist til Lundgård i Alstrup sogn, hvor en mand af det navn nævnes 1604-05 som herredsfoged i Gislum herred (33).
Death
Family with parents
father
15201577
Birth: about 1520
Death: after 1577Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
mother
15251552
Birth: about 1525
Death: after 1552Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Marriage Marriagebefore 1545
1 year
himself
15451605
Birth: about 1545Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Death: after 1605Lundgaard, Alstrup, Gislum, Aalborg
6 years
younger brother
15501636
Birth: about 1550Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Death: after January 24, 1636Testrupgård, Testrup, Rinds, Viborg
3 years
younger brother
15521623
Birth: about 1552Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Death: after 1623Aalestrup, Øster Bølle, Rinds, Viborg
Birth
Misc
Misc
Misc
Misc
Name
Death
Misc

Niels B. i Aalestrup, g. 14 Okt. 1565 m. Johanne, Laurids Pedersens Datter i Gunderupgaard (vist g. 1o m. Poul Sørensen i Gunderupgaard, f 1563) (Ny Kgl. Sml. 4o 867 b. ved C. Klitgaard).

Misc
  1. Dom paa Kongens Retterting, hvorved nogle Fæstere af en Ejendom, som var Kronen fradomt, frifindes for at erstatte Afgroden fra den Tid, da Sagsogeren havde anlagt Sagen ( ').

Vi eptherskreffne: Niels Kaass till Torrupgaardtt, Cantzler, P ed e r Gyldenstjerne Til Thiim, Marsk, Peder Munk til Estvadgaard, Admiral, Jørgen Locke thill Offuergaard, Ridder, Jorgen Bosenkrandz thill Rosenholm oc Manderup Passbierg thill Hagestedt, Konn. Matt., allis voris naadigste Herris och Koningis thilforordnitt Raad paa denn Tid att sidde Retterthingh her udi Noriutland, gior alle vitterligtt, att Aar epther Gudz Byrdt 1580 denn 21. dag juni paa raadhusit her udi Aarhus vor skickett Jep Anderssenn oc Peder Annderssenn y Torup, paa denn ene, oc hagde bid i Rette steffnitt Niels B o r il senn y O lies trup, Herritzfougitt y Rindzsherritt, paa denn andenn Side, for enn Dom, hånd nogen Tid forledenn sidenn till for"" Herritzting emellom erliigh oc velbiurdig Mand Niels Stygge thill Ndr-aggergaardtt paa dend ene oc thennom paa denn andenn Side dømt haffuer, att de schulle stande hannom till Rette for huis de udi Hollum (3) Marck brugtt haffde miere, end de thennom mett Konn. Matts. Breff kunde tilholde; disligeste hagde de oc i Rette steffnitt for"" Niels Stygge, for att hånd samme Dom forhuerfTuitt haffde, oc berette, att de nogen Tid haffuer hafftt udi Brug itt Stocke Eigendom, kaliis Hollummarck, huilckett Niels Stygge nogen Tid sidenn forledenn mett gode Mendzs Dom haffuer thennom Hallffdelennn aff-vonditt, huorudoffuer hånd mett Rigens Eskningh lod thennom tiltale oc forfølge for Affgrodenn aff samme Engie, uahnseet, att huerckenn hånd sielff, hans salig Fader, ey heller Niels Clemindzens Arffuingh, som Niels Styggis Fader kidffte aff, haffuer thet hagdtt udi Haand eller Verre, forind nu hånd haffuer fangett Dom therpaa, epther huilckenn gode Mendzs Dom hånd till Herritztingh haffuer fangitt Dom aff Herritzfougdenn, att thennom burde for thieris Anpartt att stande hannom for Affgrddenn till Rette, oc gaff tilkiende, att de samme Eigendom haffue haffdt aff Konn. Matt. for Skyld oc Affgifft, enn Thdndc Sm6r aarligenn till Hald att udgiffue, oc der samme Dom er gan-gitt, haffuer Konn. Matt. epther theris underdanigste Anfordringh, naadigst formildet samme Thdnde Smor paa en % Thonde, oc heller ei de samme Eigendom, som vor halff Hollum-Marck, udi nogenn Maade hagde brugt sidenn denn aff gode Mend er for"" Niels Stygge tbillddmptt, och satte derfor udi alle Rette, at eptherdi de tilfornne haffde giffuitt Skyld aff samme Eigendom, som vor aff thennom nu affvundenn oc the ey heller denn sidenn brugtt haffuer, om samme Dom vor saa rettferdeligenn epther slig Lei-lighed domptt oc afsagdtt, att denn burde vid Magt att bliffue eller icke, och om de udi nogen Maade burde Niels Stygge thill Rette att stande, for Aff-grodenn aff for"" halue Hollummarck, hannom er tilldomptt, eptherdi the den icke benytt haffde, eller thennom dermett nogit befattet sidenn denn aff gode Blend er hannom tilddmptt; tha motte for"* Nielss Borielssenn, Herritzfougitt y forskr"e Herritt, .oc fremlagde samme Dom aff Rindzherritztingh, Mandagenn epther Visitationis Mariæ sidst forledenn udgiffuitt, huilckenn epther adskiellig Berettningh, Tiltale, Giensuar, Breffue oc Beuiissning saa endeligenn besluttis, att eptherdi for"� Jep Anderssenn udenn ald Skidde oc Adkom haffuer ald Hollummarcks Eng brugtt emod thet Kongelig Breff, the derpaa haffuer, som bemeller icke udenn paa halff Hollummarck thennom att skulle haffue verit undt, oc eptherdi Konn. Matt. haffuer undt Niels Clernindzens Arffuinge Hollummarck oc Soegaard () Kierd for euig Eigendom att skulle beholde, oc for" Niels Clernindzens Arffuinge dett sidenn till salig Hanns Stygge soltt oc skiott haffuer, oc hånd, saa oc Niels Stygge haffuer giffuitt Last oc Klage, att the bruger Hollummarck emod thieris Minde, oc erlig oc velbiurdig Mand Her Jorgenn Isocke, Biornn Anderssonn mcft andre gode Mendt epther Konn. Matt. Befalingh haffuer Niels Stygge halff Hollummarck tilldomptt, oc for"� Jep Anderssenn oc Peder Anderssenn emod sligh Konn. Matt. Skidde oc emod Klage oc Forbud haffuer for"� Eigendom brugtt emod saligh Hanns Styggis oc Niels Styggis Villie oc Tilladelsse, tha siuntes Herritzfougden epther denn Forstand, Gud hannom undt haffde, att the thermett haffuer giortt Urett, oc for dieris Anpartt burde derfor att stande for"* Niels S tyg g e thill Rette, som samme Dom y sig sielff vildere forklarer, och meente Foug-denn, epther slig Leilighed oc epther Rigens Rett, saa oc epther denn anden Bog 73. capitel udi Kong Valdemars lov som lyder:om Mand slåer Eng op emellom Eg oc Ende oc siger, att dett er hjms egit, oc ganger Jor-denn hannom sidenn aff Haande, da er hånd derfore Ranssmandu, icke ander-ledis udi thend Sagh epther begge Partternes Berettningh, som i samme hans Dom vitldftige findis, att kunde domme, end som hånd ddmbtt haffuer, oc berette for"� Niells S ty g g e , at der salig (5) Hans Stygge haffde bekom mit aff Niels Clernindzens Arffuinge samme Eigendom, som hannom nu er tilddmptt, aff gode Mend, oc fornam (�), att denn brugtis aff anndre ('), haffuer hånd giffuitt Last oc Klage paa, att de denn Eigendom (8), huilckett hånd oc sielff, sidenn hannd fick Guodzitt, giortt haffde, oc meente derfor thennom pligtig att vere, Affgrodenn aff Eigendommen sidenn hans Fader oc band ha ffuer giffuitt der Last oc Klage paa, att de denn Eigendom icke retteligenn (9) brugtt haff-uer, till hannom att udlegge; dertill suarede for"* Jep Anderssenn oc Peder Anderssenn, att der de samme Eigendom [icke] (,0) brugtt haffuer, haffuer de theraff udrettitt oc udgiffuitt Skyld oc Landgille thill Konn. Matt. oc Kronen, oc siden dend er Kongenn oc Kronenn oc thennom affvundenn, tha haffuer the thennom dermett inthet befattett, huoroffuer Hdgb1.� Konn. Matt. oc naadigenn dermed (n) haffuer thennom formilditt Skyldenn, oc meente derfor icke att kunde mett Rette vere nogenn forfaldenn for Affgrbdenn aff Eigendommen, mett flere Ord oc Tale, dennom derom emellom vor. Tha epther Tiltale, Giensnar oc Sagsens Leilighed, oc eptherdi dett icke er Jordegoudz, som er gangit udi Skiffte (12), heller oc dett, som enn vor pligtig till enn anndenn att udlegge, oc dett beflnndis, att huerckenn for"� Niels Clemindzonns Arffuinge, ey heller for"� Hanns Stygge, som aff thennom kiofft haffuer, oc ey heller epther hannom for"� Niels Stygge haffuer haffdtt samme for"� Eigendom udi Hollummarck udi Haand oc Heffdtt, oc samme Sag er icke anderledis forfuldt endt medt Klage, fbrind Hdgb*� Konn. Matts. Befaling til gode Mend er ud-gangitt och endeligen Dom aff thennom er affsagdtt, sagde vy saa derpaa for Rette, att for"� Jep Annderssenn oc Peder Annderssenn icke er pligtige for Affgrddenn att stande thill Rette, oc for"� Dom, for"� Herritzfougitt ddmptt haffuer, icke att komme thennom thill Hinder eller Skade y nogen Maade, men dersom det skielligenn kand bevises, thennom samme Eigendom att haffue brugtt sidenn endelige Dom er gangitt, da skulle the vere forpligtt att stande derfor thill Rette, som dett sig bbr epther Lougenn; till ydermere Vidniss-byrd trocker vy voris Zignetter her nedenn fore.
Datum ut supra.

Misc
  1. Niels Byrialsen, herredsfoged i Gislum Herred. Segl 25. august 1604. Landsarkivet i Viborg, Lerkenfeld Godsarkiv, Papirsbreve 1478-1686. Monogram: Sammenskrevet N B i skjold under initialer N B. Herredsfoged i Gislum Herred 1604 og 1607. Færch 1, s. 71.
Misc

Sønnen Niels Byrialsen, født senest 1540/45 (31), kan muligvis have været af et tidligere ægteskab. Han boede i Ålestrup, hvor han i 1580 nævnes som herredsfoged i Rinds herred (32), senere flyttede han vist til Lundgård i Alstrup sogn, hvor en mand af det navn nævnes 1604-05 som herredsfoged i Gislum herred (33).