Henrik Knudsen Gyldenstjerne, 1375–1456?> (81 år)
- Navn
- Henrik Knudsen /Gyldenstjerne/
- Fornavne
- Henrik Knudsen
- Efternavn
- Gyldenstjerne
- Navn
- Henrik Knudsen /Gyldenstjerne til/ Store Restrup
- Fornavne
- Henrik Knudsen
- Efternavn
- Gyldenstjerne til
- Navnesuffiks
- Store Restrup
- Navn
- Henrik /Knudsen/
- Fornavne
- Henrik
- Efternavn
- Knudsen
|
Født
|
|
|---|---|
|
Erhverv
|
Ridder
|
|
Forældres ægteskab
|
|
|
Mors død
|
|
|
Farfars død
|
|
|
Farmors død
|
|
|
Misc
|
Note: Henrik Knudsen Gyldenstierne gav 1397 [?????]med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for. Henrik Knudsen Gyldenstierne gav 1397 [?????]med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for.
|
|
Fars død
|
|
|
Misc
|
Note: Første Gang, Restrup nævnes i historiske Akter, sad Henrik Knudsen Gyldenstjerne der som Ejer. Han nævnes første Gang 1403. Da havde han øvet Voldsomheder mod Provsten paa Thyholm, Niels Mikkelsen, og afbrændt hans Hus. Men det var dengang en farlig Sag at komme i Strid med en Kirkens M and; man fik den mægtige katolske Kirke til Fjende, og desuden var den daværende Regent, Dronning Margrethe, meget kirkelig sindet og værnede nidkært Befolkningen mod Vold og Uret. Det lykkedes dog Biskop Christiern af Ribe og to mægtige Adelsmænd, Erik Nielsen og Predbjørn Podebusk, at faa et Forlig i Stand: Hr. Henrik skulde betale Provsten 1000 Mark lybsk for Skaden, han havde forvoldt. Det valen saa mægtig Sum, at han ikke var i Stand til at udrede den. I Stedet pantsatte han en Landgilde paa 5 Læster Korn aarlig til Provsten (1 Læst = 22 Tdr.). 1426 kundgjorde Provsten, at Gælden var afdraget paa 400 Mark nær. |
|
Misc
|
Note: 1419 nævnes Hr. Henrik som Lensmand paa Ørum Slot i Thy. Maaske har han allerede været det 1403, siden han da kom i Strid med den nævnte Provst paa Thyholm. |
|
Ægteskab
|
Note: Han var gift med Anne Mogensdatter Munk til Boller (Syd for Horsens Fjord), |
|
Søns fødsel
|
|
|
Datters fødsel
|
|
|
Misc
|
Note: 1423—25 var han med Kong Erik af Pommeren paa den store Udenlandsrejse, denne foretog i Anledning af den Strid, han førte med de holstenske Grever om Herredømmet over Sønderjylland. Da det var Kongen en særlig Hjertesag at vinde Sønderjylland tilbage til Danmark, maa Hr. Henrik have været en af hans mest betroede Mænd. |
|
Datters fødsel
|
|
|
Datters fødsel
|
|
|
Misc
|
Note: Alligevel har han nok som Rigsraadsmedlem været med til at opsige Kongen Huldskab og Troskab og at indkalde Kristoffer af Bajern (1439). I det mindste synes han at have staaet i meget venligt Forhold til denne Konge og at have forstrakt ham med en betydelig Pengesum; thi 1442 fik han Horsens By som Pantelen (som Pant for Laan, saa han kunde beholde Indtægterne af det, til Laanet var udbetalt). 1451, under Kr. I, fik han det forenet med det omkringliggende Bygholm Len. |
|
Misc
|
Note: 1440 bytter han med Kong Kristoffer, der for hans »Bøns og Lejligheds Skyld« mageskiftede, saa Hr. Henrik fik 1 Kronens Gaard og 4 Kronens Bøn- dergaarde i Dagenæs (Syd for Horsens Fjord) mod 5 Gaarde beliggende i Thorsted, Lystorp, Tyrsted og Tyrstedlund (man ser her, hvor spredt Adelens Gods dengang laa). 1449 tilskødede Niels Mandrop, Ridder af Barethskov, Henrik Knudsen, strenge Ridder i Ræffstorp »alt mit Gods i W ore Herred1): 2 Gaarde i Serridslev, 3 Bol — 2 bygte, 1 øde — samme Steds, 1 Gaard i Nebel, 1 Bol i Hansted »paa Esgy Brokkes Børns Vegne med saadan Skel, at Hr. Henrik Knudsen skal selv indløse det for 132 liibesche Mark«. |
|
Datters ægteskab
|
|
|
Datters dødsfald
|
|
|
Død
|
|
| far | |
|---|---|
| mor | |
| Ægteskab | Ægteskab — omkring 1375 — |
|
1 år
ham selv |
| ham selv | |
|---|---|
| hustru | |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1420 — |
|
1 år
søn |
|
|
2 år
datter |
|
|
4 år
datter |
1424–1450
Født: omkring 1424 Død: efter 1450 — Odense, Odense, Odense |
|
11 år
datter |
| Misc | |
|---|---|
| Misc | |
| Ægteskab | |
| Misc | |
| Misc | |
| Misc | |
| Misc |
Henrik Knudsen Gyldenstierne gav 1397 [?????]med sin frue gods til St Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres lejested, tilskødede 1401 dronning Margrethe al sin ret i Lunholm (Skagen) og så megen ret, han fik efter sin fader i Galgebjerg, 1409 ridder, 1411 ved mødet i Kolding, beseglede 1416 hr. Axel Andersens (Mule) skifte med Steen Basse, 1417 medlover for kong Eriks fredsslutning med hertug Henrik og greve Henrik, 1419 lensmand i Thy, 1421 amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 kong Erik på dennes udenlandsrejse, medlem af rigsrådet, nævnes 1439 som rigsråd, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens by i pant af kong Christopher for 1000 rhinske gylden, fik ved mageskifte 1444 til Restrup af kongen al kronens gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig befaling af abbeden i Øm Kloster bekræftelse som patron til Sønderholm og Frejlev kirker, da privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i pant uafløst i sin og hustrus levetid, levede 1456, 9. februar, men var død 28. maj, da hans enke af kongen fik Bygholm pantet forhøjet med 2000 mk. lybsk, for hvilke hun overlod kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes husbond havde i pant af kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i pant for.
|
|---|---|
| Misc |
Første Gang, Restrup nævnes i historiske Akter, sad Henrik Knudsen Gyldenstjerne der som Ejer. Han nævnes første Gang 1403. Da havde han øvet Voldsomheder mod Provsten paa Thyholm, Niels Mikkelsen, og afbrændt hans Hus. Men det var dengang en farlig Sag at komme i Strid med en Kirkens M and; man fik den mægtige katolske Kirke til Fjende, og desuden var den daværende Regent, Dronning Margrethe, meget kirkelig sindet og værnede nidkært Befolkningen mod Vold og Uret. Det lykkedes dog Biskop Christiern af Ribe og to mægtige Adelsmænd, Erik Nielsen og Predbjørn Podebusk, at faa et Forlig i Stand: Hr. Henrik skulde betale Provsten 1000 Mark lybsk for Skaden, han havde forvoldt. Det valen saa mægtig Sum, at han ikke var i Stand til at udrede den. I Stedet pantsatte han en Landgilde paa 5 Læster Korn aarlig til Provsten (1 Læst = 22 Tdr.). 1426 kundgjorde Provsten, at Gælden var afdraget paa 400 Mark nær. |
| Misc |
1419 nævnes Hr. Henrik som Lensmand paa Ørum Slot i Thy. Maaske har han allerede været det 1403, siden han da kom i Strid med den nævnte Provst paa Thyholm. |
| Ægteskab |
Han var gift med Anne Mogensdatter Munk til Boller (Syd for Horsens Fjord), |
| Misc |
1423—25 var han med Kong Erik af Pommeren paa den store Udenlandsrejse, denne foretog i Anledning af den Strid, han førte med de holstenske Grever om Herredømmet over Sønderjylland. Da det var Kongen en særlig Hjertesag at vinde Sønderjylland tilbage til Danmark, maa Hr. Henrik have været en af hans mest betroede Mænd. |
| Misc |
Alligevel har han nok som Rigsraadsmedlem været med til at opsige Kongen Huldskab og Troskab og at indkalde Kristoffer af Bajern (1439). I det mindste synes han at have staaet i meget venligt Forhold til denne Konge og at have forstrakt ham med en betydelig Pengesum; thi 1442 fik han Horsens By som Pantelen (som Pant for Laan, saa han kunde beholde Indtægterne af det, til Laanet var udbetalt). 1451, under Kr. I, fik han det forenet med det omkringliggende Bygholm Len. |
| Misc |
1440 bytter han med Kong Kristoffer, der for hans »Bøns og Lejligheds Skyld« mageskiftede, saa Hr. Henrik fik 1 Kronens Gaard og 4 Kronens Bøn- dergaarde i Dagenæs (Syd for Horsens Fjord) mod 5 Gaarde beliggende i Thorsted, Lystorp, Tyrsted og Tyrstedlund (man ser her, hvor spredt Adelens Gods dengang laa). 1449 tilskødede Niels Mandrop, Ridder af Barethskov, Henrik Knudsen, strenge Ridder i Ræffstorp »alt mit Gods i W ore Herred1): 2 Gaarde i Serridslev, 3 Bol — 2 bygte, 1 øde — samme Steds, 1 Gaard i Nebel, 1 Bol i Hansted »paa Esgy Brokkes Børns Vegne med saadan Skel, at Hr. Henrik Knudsen skal selv indløse det for 132 liibesche Mark«. |