Ole Munks Slægtsdatabase

Mest bekendt er Bo Høg bleven ved, at han sammen med nogle andre Herremand på Stimandsvis overfaldt en Del af Ribebispens og Gejstlighedens Gårde dernede og udplyndrede dem for Korn, Kvæg og Penge. Det var en lang Række Røverier, som disse Herremænd havde på Samvittigheden, men Tiden var jo også fuld af Uro og Lovløshed. Kun få År i Forvejen huserede Grev Gert og hans Horder her i Landet. Det var en N æverettens Tid. Men Kirken havde et frygteligt Middel til sin Rådighed, og det var Synd at sige, at den sparede på Krudtet eller gik varsomt til Værks overfor Synderne. Ved Danehoffet i Nyborg 1354 blev Bo Høg og hans F æller sat i Band. Ifølge Bandbullens Ordlyd måtte ingen give dem Spise eller Drikke eller sidde til Bords med dem. Ingen måtte bede for dem, tale med dem eller dele Bolig med dem, for at de kunde mærke, at de var afskårne fra de Troendes Samfund ligesom rådne Lemmer og forbandede og overgivne i Djævelens Vold. Både i Jylland og på Øerne blev dette Band kundgjort fra alle Kirkerne, og Bo Høg og hans Kammerater har sikkert nok måttet krybe til Korset. Bag efter betød denne Bandsættelse dog ikke mere, end at Bo Høg, der hidtil kun var Væbner, ved en senere Lejlighed blev slagen til Ridder.

Nævnt 1360-1367

beseglede 1360 håndfæstningen i Kalundborg, endnu kun væbner, var 1367 ridder, nævnes 1375 forrest blandt udstederne af den i Lyby kirke udfærdigede forpligtelse til at varetage kirkens tarv, var 1376 en af de tre riddere, som med bispen og flere skulle anstille undersøgelse om det kronen fravendte gods i Børglum stift, beseglede 1377 kong Olufs håndfæstning, havde en slegfredsøster, der var moder til en vis "Pabe"; han, en søn eller sønnesøn af samme navn er vel den Bo Høg, der blev en meget gammel mand og blev arvet af sine brodersønner, og som til sin svoger på Vosborg pantsatte Søndervang, fulden og mere gods, "som endnu denne Dag staaer i Pant".

Senere på året [1367] bevidner samme Tyge Skammelsen, at Hr. Bo Høg og Fru Sofie, datter af Hr. Esger Frost (tavle 4), tilskøder kongen al fruens fædrene og mødrene gods i Thy. Både Hr. Krog og Hr. Frost var af Strange sønnernes æt, og det synes ikke tilfældigt, at Tyge er til stede, hver eneste gang der “sælges ud” i denne slægt.

1367 primo her Boo Høgs skøtsbreff, met huilketh han skøther Iwer Perssøn på konning Waldemars weygne syn gordh oc gotz i Hasyngeherret, som er Ørwm gordh, meth al syth gotz, bygd og ubygd, arffwegotz oc købegotz, rørendes oc vrørendes etc.

1367 nævnes han som Ridder, og 1377 anføres han på et Dokument sum en af de ældste Riddere. Foruden Ørum Slot, som han solgte til Kongen, ejede han meget Gods sønden for Limfjorden, særlig i Sønder Nissum Sogn.