Ole Munks Slægtsdatabase

Christen Jensen i Suldrup er første gang truffet nævnt som herredsfoged 23.12.1549 og sidste gang 26.8.1577. Han var gået af 6.7.1579, hvor Jens Christensen nævnes som herredsfoged, så embedsperioden kan længst have været 1545-1579.

23. december 1549 Tingsvidne af Hornum herred mandag efter Skt. Thomas dag om markskel mellem Rodsted og Torsted.

Christen Jensen i Suldrup, herredsfoged, Jørgen Hansen i Raakilde, Lars Christensen i Volstrup, Jens Olufsen i Svenstrup, Chresten Justsen i Suldrup, Jacob Pedersen i Støvring, Lars Sørensen i Ellidshøj, Niels Jensen i Svenstrup, sandmænd i Hornum herred, og Chresten Sørensen vidner, at Jens Vognsen i Byrsted mandag efter Skt. Thomas dag på vegne af Jon Madsen (Viffert) til Torstedlund var på tinget og fik et tingsvidne af 8 dannemænd, som var Laurs Thamesen i Svenstrup, Mads Lauridsen i Guldbæk, Jens Andersen i Abildgaard, Niels Jensen i Byrsted, Niels Andersen i Taarup, Mads Lauridsen i Pandum, Lars Poulsen i Hjeds og Anders (? Christensen) i Hjeds by, der vidnede, at de hørte sandmændene, der stod inden alle 4 tingstokke og vedstod et tov, som de havde gjort mellem Torsted mark og Rodsted mark, som Jon Madsen havde krævet, først satte de en trebunden sten i graven syd for Sortemose, så mod nordøst, sten efter trebunden sten til den trebundne sten, som står i sigen på Rævehøj, så nordøst på til Suldrup markskel begynder. På den nord- vestside til Rodsted og på syd- og østside til Torsted, erklærede de for ret markskel.

RA, perg. saml., godsarkiver, Torstedlund nr. 65. Perg. [9] segl. 1. Chresten Jensen i Suldrup. 2. Jørgen Hansen i Raakilde. 3. Stump. 4. Seglrem. 5. Ulæselig. 6. Jacob Pedersen i Buderup. 7. Stump. 8. Niels Jensen i Svenstrup. 9. Seglrem. Påtegning på bagsiden: 46. Nr. 157. 1549. Nr 18 No No 9. 15. 28. 35. Sandmends breff ..... se originalen.

Christen Jensen1 i Suldrup, foget tiil Huornumherits ting, Jørgen hansen2 i Rokilde, las Christensen i volstrup, Jens Olufsen i Suenstrup, chresten justsen i Suldrup, Jacob persen6 i Støffring, las seurensen i ellidshøff,nis Jensen8 i Suenstrup, som sandmend ut i forne huornum herit oc chresten søffrensen giør alle vittherligt, att aar effter guds byrdt mdxlix mandag nest effter sti thomes dag for iuell pa forne huornum herits ting var skicket jens vogensen i byrsted pa Erlig oc velbirdig mands vegne Joen matssen tiill Torstedlundt, som logligen esket oc fick et fult tings vinde aff otte willige lagfaste danemendt, som er laurs tamessen i suenstrup, mats laurssen i guldbech, jens anderssen ij abilgordt, niels jenssen i byrstedt, niels anderssen i torup, mats laurssen i pandum, las poulssen ij hiets oc anders i hiets by, Huilcke forne otte dane mendt ther alle samdrecteligen vonde pa theris gode troo, siell oc sanigen, att thij hørde oc saa same dag thijt forne sandmendt stod her inden alle iiij stocke for en befyttends dom oc lyddeligen kundgiorde oc aff sagde theres sandmends tooff oc eedt, som thij giorde emellom Torstedt marck oc Rosted marck, som forne Joen matssen haffde laat thenom tiilkraffuit, først som thij sate thn trebunden stien ij thn graffue sønden vedt sortte moesse oc som thij saett Kuoell oc flentt wttij stuer graffue oc saa øster oc naar at stien effter stein trebunden tiill then trebunden stien, som stander wij sijeen pa Reffhøffue oc saa naar oc øster at, tiil Suldrup marck skiell wedtager, pa then naar oc wester side tiillRostedt oc pa then sønder oc øster side tiill Torstedt, Thette kundgiorde oc aff sagde forskreune sandmendt for Rette marck skell att were emellom forskreune marcke. at saa er gangit oc faare som forskreuet stander, thet winder wij forskreune sandmendt met allis woris insegeller hengen nede for thette wort obne breff. Datum Ano die et loco quibus ut supra.

28. april 1550 Tingsvidne af Hornum herred mandag før Philippi Jacobi om rebning af mark, eng og abildgårde til kronens gård i Bonderup, der bebos af Jens Knudsen, og MichelChristensens gård, der tilhører Erik Banner, høvedsmand på Kalø. Erik Banner repræsenteres af Michel Christensen.
    Christen Jensen i Suldrup, herredsfoged, Søren Sørensen i Svenstrup, Lars Thamesen i Snorup, Mads Lauridsen og Niels Mogensen i Guldbæk, Jørgen Hansen i Hornum, Niels Abildgaard i Hyllested og Christen Sørensen vidner, at Michel Christensen i Bonderup var på tinget på vegne af Erik Banner, høvedsmand på Kalø, og fik et tingsvidne af 12 dannemænd, som var Lars Thamesen i Snorup, Mads Lauridsen og Niels Mogensen i Guldbæk, Jørgen Nielsen i Svenstrup, Knud Nielsen i Hæsum, Anders Christenseni Estrup, Niels Flæsk i Byrsted, Jep Gundesen i Busted, Niels Abildgaard i Hyllested, Niels Gundesen i Højris og Vogn Pedersen i Tøtterup,der kundgjorde deres tov om rebning af Bonderup mark, enge og abildgårde, som de lovligt var udtaget af tinget at gøre, først lagde de afbygge til den krongård, som Jens Knudsen iboer, så hen til en sten som de satte norden for Michel Christensens stuehus, så nordpå, 6 reb og 8 stader i rebet og kronens gård har da sin tofte øst for gården og syd fra samme sted, 6 reb tilErik Banners abildgård og 8 stader i rebet og derefter sydpå, det har Eriks gård som tofte, og af de agre, som ligger øst for Erik Banners gård, som Michel Christensen iboer, hører en ”huldmen” ager til kronens gård, de andre agre til Eriks gård, så satte de ved dalen syd for den brune ”Røgel” førstereb til kronens gård, 8 stader i rebet, andet reb til Eriks gård, så 8 stader i rebet og rundt om marken der sydfor, første reb til engen, til kronens gård 32 stader i rebet, andet reb til Eriks gård og 32 stader i rebet, og på samme måde havde de rebet rundt om engen, så ned til toften, som de først rebede, 32 stader i rebet og hver at nyde sit vandbol, som er 2 favn.

RA, Århus bisp, L9-28. Perg. [9] segl. Tidl. arkivsign.: Århus bisp. 1. rev f. 121 litra H-L9-28. Påtegning på bagside: Rebs breff paa bunderup mk. Med nyere hånd: 1 Rev. fol. 121 No 21. Omtalt i Jexlev, Gejst. ark. II.

Christen iensen i Suldrup, foget till huornum herits ting, Søren sørensen i Suenstrup, las tamesen i snordrup, mats Laursen i guldbech, niels mogensen ibid., Jørgen Hansen i huornum, niels abijdgordt ij høllestedt och christen søffrensen giør alle witterligt, at aar effter gudts byrd Mdl then mandag nest for phijlipi iacobij oplauer war skicket michel christensen i bundrup pa Erlig oc velbiurdig Mandts wegne, Erick banner, høffuitsmandt till Kalløø, som logligen esket oc fick et fuld tiings wijnde af xij wiillige lagfast dannemend, som er Laus tamesen i Snorup, mats laursen i guldbech, Niels mogensen ibid, iorn nielsen i Suenstrup, Iørgen hanssen i huornum, Knud nielsen i hersom, anders christensen i estrup, niels flesk ij byrsted, jep gundesen i busted, niels abildgrdt ij høllestedt, niels gundessen ij høffriis oc wogen persen i tøttrup, Huilcke forne xij lagfast dannemend, som Kundgiorde oc aff sagde theris Rebing, som thij war loglig till neffnitt aff tingij at Rebe bundrup mark, engij oc abijldgr. først lagde wij abygge till kronens gordt, som Jens Knudsen ther vtj boou, saa hen the en steen, som wij sath Norden till forne michel christensens frammers huss oc saa Naar, vj Reeb oc viij stader wtj Rebet, oc saa skall same Kronens gordt nyde syn tofft østen till gorden oc sønder fra same sted, vj Reeb til Erijck banners aabilg. viij stader ij rebet oc sijden sønder till Erijcks gordt at nyde syn tofft, oc thij agger som ligger østen till forskrevne Erijck Banners gordt, som nu michel christensen i boor, Then enn huldmen ager till Kronens gordt, oc the andre agre till Erijcks gordt, saa sath wij paa vedt dalen sønder vedt then brune Røgell først reeb till Kronens gordt vij stader i rebet, anden reeb till Erijcks gordt oc saa vij stader i rebet oc saa marcken omkrijng, then syden førster Reeb till enggen, till Kronens gordt xxxij stader i rebet, anen rebe till Erijcks gordt oc saa xxxij stader i rebet, oc lig saa haffer wij rebet engen omkring saa Som then begerende stilles paa bege sijder, saa neer till toft thij fyrsth reb ved marckskiellen, then bund thenne xxij stader i rebet oc huer at nyde sijt vandboell, at then er ij faguen. Som forne stander thet wijnder alle forne rebs mendt met deris ensegell hehr neden thette wort obne breff. Datum Ano die et loco atbus ut supra.

16. januar 1553 Tingsvidne af Hornum herredsting mandag efter Hellig Tre Kongers dag om rebning af Sørup mark. Chresten Jensen i Suldrup, herredsfoged, Mads Laursen i Guldbæk, Lars Christensen i Volstrup, Niels Abildgaard i Hyllested, ung Jens Nielsen i Ø. Hornum og Christen Skriver vidner, at prior Chresten Poulsen i Helligåndshuset i Aalborg fik et tingsvidne af 8 dannemænd, som var Mads Laursen i Guldbæk, Mads Christensen i Bonderup, Jens Nielsen i Hornum, Knud i Hæsum, Anders Justsen i Klæstruplund, Christen S … i Svenstrup, Peder Troelsen i Guldbæk og Niels Sørensen i Gjelstrup, der vidnede, at de hørte 3 domsmænd, Lars Christensen i Volstrup, Niels Abildgaard i Hyllested og Jens Nielsen i Mastrup vidne, at de var i Sørup by i Christen Pedersens gård fredag efter Hellige Tre Konger sidste år og hørte, at Sørup mænd var forsamlede og spurgte Hr. Chresten, deres husbond, om han ville opgive en rebning af Sørup mark, da de selv ville foretage en rebning. Dette accepterede han, og de gik da ud og gjorde tovet, men kom straks tilbage og bad om, at marken måtte blive, som den var rebet torsdagen før, da de ikke selv var i stand til at gøre tovet, hvilket Hr. Christen godkendte.

RA, Byarkiver på papir, Aalborg Helligåndskloster. [6] segl i mørkerødt lak, ødelagte, aftryk aflæst spejlvendte i plica. Påtegning på bagside: No. 15. Om Siørup Marks rebning. Omalt i Jexlev, Gejst. ark. II, s. 151. Kr. Værnfelt, H&K 1948, s. 258.

Chresten Jensen i Suldrup, Heritsfogit till huornum heritsting, mats Laursen i Guldb., Las Christensen i wolstrup, niels abildgrdt i høllested, ung Jens Nielsen i hornum oc Christen schriffuer giør alle witherligt, ate aar effter guds byrdt Mdliij thend anden mandag effter hellig tre Kong. dag pa forne ting war skiicket Chresten poulsen, prior och forstander wdj helligsteh. i alborg, som logligen esked oc fick et fuld tings winde aff otte lagfaste dannemænd, som er mats Laursen i guldb., mats christensen i bundrup, jens nielsen i hornum, Knud i hersom, Anders justsen i Lunden, Christen S … i Suenstrup, ped. trogelsen i guldb. och niels sørensen i gelstrup, Huilcke forne otte dannemend ther alle samdrectligen wonde pa tro siell oc sanden, atthj sage oc hørde samme dag pa forne ting iij doms mend for thenom standend, som var las christensen i wolstrup, niels abilgdr. i høllestedt oc Jens nielsen i mastrup, huilcke sam vonde pa theris tro siell oc sanden, att thij war wdj Siørup bye i Christen persens gordt then fredag ther nest effther hellige tre Kongers dag sist forgangen, ther hørde oc sage, att alle thij mendt som ij forne Siørup booe war the forsamllett oc attspurde forne her Chresten, there hosbund, om hand welde velget oc opgiffue then rebning, som pa Siørup marck war tagde, then wiilde thij selff lige oc lade thenne samme marck emelden, sa at thet skulle gaa logligt tiill at bode hand oc thij alle skulle were oegt oc nøg ther mett, Thet tiilstande forne Hr. Chresten, at han war ther met war tiillfreds, om thet kunde were them med tiilgaffuen oc miindre vden skade, oc sa gijnge thij huer oc forsloge marckitoffuen oc strax egen kame, oc ganske vendligen oc huer bade forne Hr. Chresten om ett thett hand wiilde lade same marck vere Rebet, som thend bleff om torsdagen nest telforn, for at thet studt them sielffuens ickij tiill at lege eller lade thene thn emelden for then sags skuldt, at the fand same agre borde were ved same, men thij wiilde alle oc huer bestendeligen eller nøgijs ther met vden alle effter klaue i alle moede. the tiil stedt han oc sagde saa, at thet matte well sa vere rebijt, som thet ware efft thij atthij alle sa well oegj oc nøg ther met, the sagde thij saa, at the matte well sa were oc tacket hanom Hr. Chr. ther fore, at hand wilde lade thet sa were, at sa er sandh. so f… wind wij met wores ….sigl neden pa thette Breff. 389
3. Lars Christensen 5. Unge Jens Nielsen 6. Christen Skriver
i Volstrup i Hornum

27. marts 1553 Tingsvidne af Hornum herred, mandag efter Palme Søndag, om mark-, skov- og engskel mellem Mosbæk og Karup. Sandemændene i Hornum herred, herredsfoged Christen Jensen i Suldrup, Jens Olufsen i Svenstrup, Christen Justsen i Suldrup, Jacob Pedersen i Støvring, Laurids Christensen i Volstrup, Niels Jensen i Svenstrup, Laurids Stigsen i Ellidshøj og Knud Nielsen i Hæsum samt Michel Christensen i Bonderup, Mads Laursen i Guldbæk og Chresten Sørensen udsteder vidne, at Jens Vognsen i Byrsted på vegne af Jon Madsen (Viffert) til Torstedlund fik tingsvidne af 8 mænd, Mads Laursen i Guldbæk, Mads Pedersen i Guldbæk, Mads Christensen i Bonderup, Knud Christensen i Estrup, Anders Christensen i Estrup, Laurids Thomsen i Svenstrup, Peder Justsen i Bislev og Jens Ibsen, at de hørte herredets sandemænd kundgøre et tov, som de onsdagen før havde gjort mellem Mosbæk og Karup mark, skov og kær, de begyndte mod syd ved åen, hvor de satte en trebunden sten, så nordpå til lyngholmene til den gamle skelsten, som de oprejste og satte en trebunden sten, herfra til ”hyllivad”, hvor de satte en trebunden sten, så op med vadet, som løber syd for Vintønden til de veje, som går sydvest på til Ravnkilde kirke, hvor de satte en trebunden sten, så ad vejen vest for Vintønden til en sig, hvor de satte en trebunden sten, så ad vejen mod Vintønden til en lille vej, som også går ned mod Vintønden, derpå ad en skovvej, hvor der har været kørt træ ned til Nørlund, hvor de satte en trebunden sten, så østpå ad vejen til tværvejen til Mosbæk og ad vejen ned til Vintønden, dette kundgjord de for ret skel efter Jon Madsens gamle breve og en kongelig dom.

RA, Perg. saml., Torstedlund godsarkiv nr. 82. [9] segl i rødbrunt lak på papiret. 1. Christen Jensen, herredsfoged. 2. ulæseligt. 3. Christen Justsen i Suldrup. 4. Jacob Pedersen i Støvring. 5. Laurids Christensen i Volstrup. 6. Niels Jensen i Svenstrup. 7. og 8. ulæselige. 9. Christen Skriver

Christen ienssen1 i Suldrup, domr till Huornum herets ting, jens olufssen2 i Suenstrup, Christen iustsen3 ij Suldrup, jacob pssen4 i støffring, las christensen5 i olstrup, nis ienssen6 i Suenstrup, las stiedssen7 i ellidshøff oc Knud nielssen8 i hersom, ther sandmend er wtj forne Huornum herit, michell Christenssen i bundrup, mats laurssen i guldbech oc chresten søffrenssen giør alle vitthrligt, at aar effter gudts byrdt Mdliij mandagen nest effter pallem Søndag pa forne ting war skickit iens vogenssen i byrsted pa Erlig oc velbyrdige mandts wegne jogen matssen tiil Totsted lundt, som thr logligen eskit oc fick i fult tings winde aff otte logfaste danmend, som er mats laurssen i guldb., mats pssen, mats pssen ibid, mats Christensen ibundrup, Knud Christensen i estrup, anders christensen i estrup, Laurs tomssen i Suensstrup, p iustssen ij bisleff oc iens ibssen ibid, huilcke forne otte danne mend thr alle samdrecteligen wonde pa theris gode tro siell oc rette Sanden, atthij hørde oc soge same dag pa forne ting, at sandmend wtj Huornum herit kundgiorde oc aff sagde Sandmends tog oc vidt, som thi oensdag nest tilforn haffde giort emelden Moesbeck mark skoff oc Kiære oc emellom Karup mark skoff oc Kiær, Tha først begøntti thij sønden nede ved aaen, som thij satte tre bunden stien, saa nar thill the løngholm tiill then gamelle skelstien, som thi opsatte oc standi En trebunden steen, sa fra same stijen oc tiill hylliwade, som thj oc satte trebunden stien oc sa op met same wade, som løber nest søndhr wed wijntønen tiil thij veij komer, som løbe Suodouest vdtpaa tiill Raffuen Kiilde Kierckij, som thij satte oc tre bunden stien, sa met same weij uest wijntønen till en sijge romd, som thj satte oc tre bunden stien, sa fram met same weij nest wijntønen tiill en lijdel weij kome oc løber naar nider emodt wijntønen, som er ..gott noget stacke de studen, sijden met nogen skoffwagen, som haffuer aget weed til Naarlund, som thij satte oc trebunden stien, sa øster opaa met same weij tiill then Tuer weij komr, som løber fra Moesbeck oc sa mett same weij ij wijntønen, som thij satte oc trebunden stien. Thette forne skijell Kundgiorde oc wonte forne sandmendt for ret marke skiell, skoffskiell oc Engij skiell atuere emelden Mosbeck marck skoff oc Kiær oc emelden Karup marck skoff oc Kijarn effter jogen matssens gamelle breffuis lijødelse oc effter Kongelig maits. doms liødelse oc saa euij sandheed som forne stander the winde wij forne sandmend met voris indsigler nede po thette wort obne breff.

31. juli 1553 Tingsvidne af Hornum herred, mandag efter Skt. Olaus dag. Christen Jensen i Suldrup, herredsfoged, Lars Tamesen i Snorup, Mads Laursen i Guldbæk, Niels Abildgaard i Hyllested, Jens Gundesen i Højris og Chresten Skriver vidner, at Jon Madsen fik et vidne af 8 dannemænd, Laurs Tamesen i Snorup, Niels Abildgaard i Hyllested, Peder Jensen i Binderup, Jens Gundesen i Højris, Mads Laursen og Mads Pedersen i Guldbæk, Niels Flæsk og Tames Madsen i Byrsted, som vidnede, at de på tinget hørte ridemændene Jørgen Splid til Aarslevgaard og Peder Kruse til Kjellerup vidne, at de var på tinget som Jon Madsens lovhøringe og hørte ham bekendtgøre på tinget sammen med riddermænd, at tyven Peder Andersen i
    Grevens Fejde havde frastjålet ham et gammelt sandemændsbrev, som hans farfar Jon Viffertsen lod gøre om skel mellem Sønder Døvelstrup og Nørlund og anmeldte det at stå ved magt, så længe det håndhævedes efter loven. Se også 20.6.1553.

RA, perg. saml., godsarkiver, Torstedlund nr. 87. [7] segl. Påtegning på bagside: Iogen Matssen. 26 No 88, No 14. N=39, 14. L:I. Nr. 183. 1553.

Christen ienssen i Suldrup, domer tiill Huornum Herits ting, laurs tamissen ij Snordrup, mats laursen i guldbech, niels abildgordt ij høllested, iens gundessen ij høffriis oc chresten scriffuer giør alle witterligt, at aar effter gudts byrdt Mdliij mandagen nest effter Olauij rex dag pa forne ting war
skickit Erlig oc velbirdiige Mandts Jogen matssen tiil Torstedlund, som loglig esket oc fick et fult tings vijnde af otte lagfast danne mendt, som er
Laurs tamessen i Snordrup, niels abildgordt ij høllested, p. ienssen i bijnderup, iens gundessen ij høffriis, mats laursen i guldbech, mats pssen ibid, niels flesk ij byrsted oc Tamis matssen ibid, Huilcke forne otte danne mendt ther alle samdrecteligen wonde pa theris gode tro siell oc sanden, att thij hørde oc soge same dag pa forne ting ij gode Erlig Ridemends mendt for thennom stanne, som var Erlig oc velbyrdige mendt Jørgen Splijedt tiill Orsleffgordt oc peder Krusse tiill Kelderup, huilcke som vonde oc Kundgiorde, att thij var inden tingij oc var for forne Jogen matssen hans laghøringe oc the hørde oc soge, at hand gaff lag siel tijngende mettt gode Erlig rider mends mend lagtiid dag oc hordelige huad pa sijn høgeste Helgens eed oc siels hellighiedt wij sa made, at then gamelle sandmends breff, som hans forfader Jogen viffertsen loed giøre emellom sønder døffuelstrup oc Nørlundt som Kongelige maists. dome formeller, thet var ij hans haffuendes vere indtiill nu siste i then forgangene feijde, tiill enn tijff ved naffuen peder anderssen stiall oc for røgte ham thette for emod hans viillije, jaa mijnde oc samtycke Oc meltthi thij hans laghevdt sijn fuldt magt at bliffue sa lengij hun røgis for sijn tiilbørdige domer. Datum ut vnder voris insegeller

1. Chresten Jensen 2. Lars Thomsen 3. Mads Laursen
   i Suldrup, herredsfoged i Snorup i Guldbæk

11. december 1553 Tingsvidne af Hornum herred, mandag efter Skt. Nikolaj dag ang. skel mellem Sønderholm og Nyrup, at der altid har været givet last og kære, når Nyrup mænd ville bruge jord øst for Brohøjvads vej. Chresten Jensen i Suldrup, herredsfoged, Jens Nielsen i Hornum, Mads Laursen, Jep Jepsen, Peder Laursen og Chresten Jepsen i Guldbæk og Niels Skriver i Veggerby vidner, at velbyrdige svend Jørgen Skriver fik vidne af Jens Nielsen i Hornum, Mads Lauridsen, Peder Pedersen, Peder Lauridsen, Michel Pedersen og Niels Mogensen i Guldbæk, Jens Jensen i Støvring og Peder Madsen i Moldbjerg, der vidnede at 3 sandmænd, Niels Laursen og Hans Jensen i Moldbjerg og Niels Brun i Ellidshøj vidnede, at Niels Laursen i Moldbjerg havde vidnet, at hans far var foged hos Jesper Daa og hans moder og søskende i 40 år, og han har selv været foged i mere end 24 år for fru Kaas’ og Jesper Daa (til Enggaard) og hans søskende, og at hans far sagde til ham, at da han var foged, nægtede han Nyrups mænd at bruge jord øst for Brunvadsvej og øst og syd for de gamle skelsten mellem Sønderholm og Taarup, og de blev tiltalt, hvis de alligevel gjorde det. Desuden vidnede Hans Jensen i Moldbjerg på vegne af faderen, Jens Hansen, at faderen var herredsfoged i 20 år, og da var Jens Andersen ridefoged på Restrup og påtalte, hvis nogen brugte jord øst for Brunvadsvej og øst og syd for de gamle skelsten mellem Sønderholm og Taarup, og der var altid rejst tiltale, hvis de alligevel gjorde det. Han vidnede endelig, at det var 24 år siden, at faderen gik af som herredsfoged.Niels Brun i Ellidshøj vidnede, at da hans far Jep Brun var herredsfoged, var sandmænd tilsagt til tov mellem Nyrup og Sønderholm, og han var selv som skriver tilstede, og mester Jacob Krumpen var der også selv for at drøfte med sandemænd, som hans moder havde tilsagt, og han havde da sagt, at hvis hans tjenere brugte jord øst for Brohøjsvads vej og øst og syd for de gamle skelsten mellem Sønderholm og Taarup, da var det på
    eget ansvar, og derpå fulgte mester Jacob Krumpen ham til Restrup til fru Kaas. 3 dannemænd vidnede, at de har hørt af gamle dannemænd, at der har gået gæsteri og herredsgæld af Nyrup til Restrup. Endelig vidnede Hans Tysk og Peder Brun i Sønderholm, at de stævnede Hr. Morten Hvas at møde Gabriel Gyldenstjerne på herredsting eller lade tage vidne imod ham.

NLA, Udtagne breve nr. 1238. Udtg. af Restrup gods, G141-1. Papir. [7] segl, ulæselige. Påtegning på bagside: No 50. Ett tingsvinde udgifft paa huornum heridts ting 1553 udviser Ath mange mends tid ... matte haffue Nogen brugligts med ... østenn och sønden til brun waad wey med miere formellendis mens liger til Restrup. Dok. omtalt i NLA, Restrup gods, G141-1, Design. på adkomstbreve 1763, nr. 50: Et tingsvidne udgivet af Hornum herrets Ting ang. Skiæl imellem Sønderholm og Nyrup. Ao 1553.

Chresten Iensen i Suldrup, foget till huorn. hrs ting, Jens Nielsen i Huornm, mats laursen i guldbech, jep jepsen ibd, peder Laursen, Chresten jepsen ibid oc niels schriffuer i veggerby giøre alle witterligt meth thette wort obne breff, ath aar epther guts byrd mdliij mandag nesth efhter Sti nicolaj edp dagg war skicket for oss oc menige hrs. mend som then dagg tingg søgthe welbørdige suend Jørgen Schriffuer, huilcken esket oc fick et fulldt tings winde aff viij Laffasthe dandemend, som var Jens nielsen i huornm, mats Laurissen i guldbech, peder pedersen ibd., peder Lauridsen ibd., michel persen ibd, niels mogensen ibid, Jens jensen i Støu(ring) oc p. matsen i molbier, huilcke forne viij danemend vonde alle samdreteligt med helgens eed oc opragte fingre, ath the saa oc hørde same dagg pa forne tingg iij sandmend for them stande, som war niels Laursen i molbier, hans Jensen ibid och niels brun i elledshøff, huilcke forne iij dandemend the vond for oss med opragte fenggr oc helgens eed, at thette vonde niels Laursen i molbier, at hans fadher war Jesper Daass och hans madhers oc søskind fogiith ii xl samfeld aar, oc sidhen haffuer hand sielffuer verith fru Kaasis oc jesper daaae oc hans søskind fogit ij xxiiij samfeld aar oc miere, Oc er hanem fuldwitherligg och hans fadher saggde for hanem ath althen stund hand var thr fogiit, ath hand formenigth the nyrup mend ville haffue noghen brugning østen til brunvadiths weij oc siden østen och søndher fraa thil gamel skielsten, som stander emellom søndholm oc torup tha haff hand thes last oc klauge paa, och aldrigg thi haffde thedt ij hand oc loffligt heller ij noghen brugg ij noghen made. tisligste haffuer hand oc sidhen giffen last oc Kier pa huilcke tiid, som thij haffuer brugith offuer som forscreffuit standh, althen stund hand haffuer værith fru Kaasis, Jesper daae oc hans søskind fogiith, Och er hanem oc fuldwitherligg ij sandhed, ath huem som the er befundigt haff thet haffuet brugiith østen och søndhen offuer the gamel skielsten, tha er tøssig tagith fraa thenem, och huem som borth førth haffuer, tha haffuer tiji restrop thr for … huilk logen offuer gaaith. tisligste vond och bestodt Hans Jensen ij molbier paa hans faders Jenss hanssens vegne och her i dagg inden tinghi, ath hanss fader var heritsfoget ij xx samfelds aar, och tha var jens anderssen ridefoget tiil ræstrup, oc gaff Lasth och Kier paa ij lige made ffor huiss brugningg, som thj brugit østen til broffhøffe vad veij och sidhen østen och sønden offuer thij gamel (sten) skielstien, som stander emellom søndhollum oc torup, oc huem thr er beffundith huor the haffuer brugith søndhen och østen thij gamel skielstien, tha er thij tiiltalith ther for och enten opfesth eller forunndhen ther fore. tisligste er forne och sielfuer fuldwitherligt thet och huem, som haffuer brugit och befundhen ther medt the er loulig fraa thesse tageth, oc huem som borth førsh haffuer, tha haffuer thij førsth op thed forne(overstreget) Och er the vel offuer xxiiij aar sidhen, ath hans fader bleff aff med fogdii. och tesligst vond oc bestod niels brun i Ellshøff och same dag hier Inden tinghii, ath then tiid jep brun var hr. foged tha var sandmendt tilkreffuit emellom nyrop oc sønderhollm, tha var hand schriffuer paa marcken med hans fader same dagg, och tha var her mogens gyldenstiern og same dagg paa marcken, som sandme. skulle giøre thier thouff, och er them och fuld vitherligt, oc mesther Jacob Krumpen var och sielffuer ther paa marcken same dagh, tha begierth forne mesther Jacob Krumpen, ath han ville offuer giffuith med sandmendt, som hanss modher haffde ladith kreffuidt ther emellom nyrup och sønderhollm hand ville loue oc segge hijnd oc hanem tiil, ath ther som thes befand, ath hanss tiener brugte noggen brugningg østen brofhøffde vads veij och sidhen østen oc søndhen offuer thii gamel skielsten, som stander emellom sønderholum oc torup, tha skulle thet vere Indh ij thess eggen reth, oc thr paa fuldt mesther Jacob Krumpen hannem till ræstrup till fru Kaasis. Och vonde forne iij dandemend, ath thij haffuer giordt aff sagdt och gamble dandemend, ath ther haver gaaith gesterij och herrisgieldt aff nyrup tiil ræstrup. the och wonde och tiilstod same dagg for tingsdom hanns tysk ij sønderhollum oc peder brun ibid, ath the mundeligen steffnith her morthen huas ath møde til forne hrs tingg erligg oc velbyrdigg mand gabriel guldenstiern eller lade taghe vinde emod hanem. in cuij rei … usa su theste impressa.

1556 vidnede Morten Jensen i Siem, at da han var Axel Juels køgemester, holdt hustru Inger i Suldrup og Chresten Jensen sammesteds 10 heste til gæsteri og det samme i Oluf Munks tid. Der var uden tvivl Axel Juel til Villestrup, lensmand på Aalborghus fra 1536-1550 og efterfølgeren Oluf Munk. Vidnet skal vist forståe sådan, at fru Inger og Chresten Jensen har været sammen om en krongård. Måske har gården været delt i to, hvoraf fru Inger har haft den ene og Christen Jensen den anden del, mens han var herredsfoged. 1562 havde han dog en anden gård i Suldrup, der nævnes i Aalborghus lens jordebog, Suldrup sogn og by: Christen Jensen, 3. sk. leding, 1 svin. denne gord haver 8 heste gæsteri. Forne Christen Jensen quit, medens han er herredsfoged.

1556 Morten Jensen i Siem vedgår, at fru Ingers og Chresten Jensen i Suldrups gæsteri var 10 heste, da han var Axel Juels kok og det samme i Oluf Munk tid. Der er uden tvivl tale om Inger Jepsdr. (Benderup) og svigersønnen, herredsfoged i Hornum herred, Chresten Jensen. Axel Juel til Villestrup var lensmand på Aalborghus 1536-50 og efterfulgtes af Oluf Munk.

ÆA III, s. 65, 1556, P3.

Morten Jensen j Siem breff och bekiendellsze, at thend tiid hand wor Axel Juls køgemester, tha hollt høstru Inge i Suldrup och Chresten Jensen sammestedz x heste till giesterij och siden j lige maade i Olluff Munckis
tiidt.

31. juli 1562 Christen Jensen i Suldrup, herredsfoged i Hornum herred på sin egen og sine børns Just Christensen, Barbara Christensdr. og Anne Christensdr.s vegne, Jens Christensen i Svenstrup på egne og Lars Tamesen i Snorup på sin hustrus Inger Christensdr.s vegne tilskøder Otto Brade til Knudstrup, høvedsmand paa Aalborghus deres arvepart efter salig husfrue Inger i Suldrup i en gård i Handest og en i Dørby i Gassum sogn i Hald herred. Vitterlighed Baltzer Maltesen i Rebstrup, Jørgen Høeg til Klarupgaard og Thamis Kruse til Vårstgaard. Aalborg fredag nest efter St Olufs dag.

RA, privatarkiver på pergament, pakke 84, Brahe, Otte, 31.7.1562. [7]

segl, 5 er velbevarede, delvist indpakkede i læder. 1. Kresten Iensen i Suldrup, 2. Tabt, 3. ?Las Thamesen i Snorup, utydeligt, tolkning usikker. 4. Baltzer Maltesen (Viffert) til Rebstrup. 6. Jørgen Høeg til Klarupgaard. 7. Thomas Kruse til Vaarst. Her gengives kun 1. og 3.

195. Christen Jensen (Pig) i Suldrup, herredsfoged i Hornum Herred. Segl 31. juli 1562. Rigsarkivet, privatarkiver på pergament, pakke 84, Otto Brahe. Bomærke af krogtype i skjold, herover K I (Kresten Iensen). Herredsfoged i Hornum H. 1549 og 1577. Født o. 1505, død o. 1577. Formodentligt efterkommer af den adelige Jens Pig til Pigsgård i Nørbæk Sogn. Gift med N.N. Justd., datter af Just Mortensen i Suldrup, nr. 234, og Inger Jepsd. (Benderup). 5 børn, bl.a. Jens Christensen, der efterfulgte ham, se nr. 112, og Anne, gift med Peder Jude, herredsfoged i Hellum H., nr. 379. Færch 1, s. 121. Diplomatarium Hornumense, s. 437.

9. oktober 1563 Kongens retterting. Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund fremlagde tingsvidne af Hornum herredsting, at han på 3 ting havde æsket Jørgen Prip til Pandumgaard at han skulle fremlægge og opfylde den dom som Chresten Jensen i Suldrup, herredsfoged i Hornum herred, Niels Krabbe til Vesløsgaard, Jørgen Fasti og Jens Markvordsen Rodsten til Lengsholm m.fl. efter kongens befaling har dømt mellem Jørgen Prip og Niels Jonsen ang. kost, tæring, brevpenge og skadegæld efter Rigens Ret. Desuden dom af Viborg landsting.

RA, Kongens retterting, Rigens forfølgningsbog 1559-63, s. 427.

Niels Joenssen tiill tostelundt hagde Breff aff Huornum heritsting lydends hannom ther wij iii samfelds thing at haffuer ladit wdeske aff Jørgen prip tiill pandumgaardt at hand skulle erlege och fuldgiøre thend Dom
Chrestenn Jenssenn wdj Suldrup Herisfoget i Huornumheret, Niels Krabbe till Wesløsgaard, Jørgen Fasti tiill olugaard och Jens marquordsen tiill lengsholm mett fler epther wor befaling dømpt haffuer emellom Jørgen prip och niels joenssenn med Kost, Thering, breffpennige och skade gield epther Rigenns Ret. Thisligis hagde handt breff aff Wiiborig landsting. ther epther fick handtt xv dages breff, Datum ottonia 6a feria post dionisi. (9.10.1562). x dages breff, Datum ibid 6a feria post Simonis et Jude. (3.11.1562), v dages breff, Datum ibid 6a feria post martini aps. 1563. (17.11.1562). Jørgen prip sielff Thog gienbreff i thenne sag Datum Haffnia 2a feria post marthini aps. 1563. (12.11.1562). niels joenssenn Thog steffning i thenne sag Datum lanngesøe 2a feria post purificationis marie 1563. (2.2.1563?).

7. maj 1569 Viborg landsting, lørdag efter Philippi Jacobi. Christen Jensen i Suldrup, herredsfoged i Hornum herred, stævner herredsskriver, Christen Stub og hans søn Jens Christensen og øvrige børn, fordi Chresten Stub uden lov
   og ret har sat sig i dommers sted ved en rebning af Suldrup mark. Sagen er en udløber af Christen Jensens sag fra 1562 med svigersønnen Peder Jude i Teglgaard, herredsfoged i Hellum herred, i forbindelse med skifte af Suldrup mark efter Christen Jensens hustru. Se også 29.7.1570.

NLA, B24-507, Viborg landstings dombog 1569B, s. 70a.

War skickith erlig och fornumstig mand Christen Iennssen ij Suldrup, Herits fogitt ij Hornumheritt, paa thend enne och hagde (i margin, meget utydeligt: och hans søn Jes Christensen saa ... thier ... laugwergis ij Suenstrup och theris mez arffuingers wegne) wdj rett hid steffnith Chresten Stub, herritsskriffuer ther samesteds, paa thend anden side for att hand haffur satt sig ij dommers stets till Hornum herritsting imod forbuod och nogenn befaling ther till (Over linien: aff hanom) skulle haffue fangeth och neffen rebsmend till Suolddrup mark. Ens enleg hand uel hans mez arffing ickj haffur thet wedt tagith till ther till komt loglig skifftning. Thisligst at skulle haff satt føllig paa rebsmend, the the icjkj war tilstede med wdj loglig forfuld fordringh, och ickj forne Chresten Stub skulle were wederhefftig eij ellr boffuit ij thet herit, och ingenn fordj thet war imod loug, att han satt seg ij domers stedts och sath for. Thisligst borde at the the sionsmends hiembell, som war for rebs mends skiell wond uloflig, fordj och nogenn fordj then rebning the epher giorde ... det ikij bord nogen magt athaffue. Saa møthe fornumstig erlig och fornumstig mand per Jude ij Teglgrd, Herits fogith ij Hellum herit, bede att herismendt och skulle haffue paa skriff och hiemele, att han och hans mez arff war brøsthollend ij same marck och giordends i dom thr paa same, enleg att skull haff i som ther i thre vj wdgangen thet self ydermere indholle och wduiser ... och ther nest bede, at Chresten Jenss. selff skull haffue befalitt chresten stub att skull side ij domers stedt Indtill same breff bleff wnder under ..... thet som hid skull haffue nogen vunde paa. Emod huilkitt forne cresten Jensen suarde, at forne cresten stub selff same the winde wdgiffuith haffur och fich brev till the thenne atuere och och seg selff mez ther fra skade att blifue.
Med Mange v fl. ord och thale the och mange breffue the fralagde Tha bliffue saa lest emellom forhandlett I margin: mz begj there samtøcke fulldelse? som? same then skall were och bliffue som then wguiort och mez ...... skall kome till hed? skade ..... ,made). the forne p Jude wpgaff thenne sionn och rebning som nu paa same march groitt och dreffuenn rep? och hann paa Wtij same sag att skall lad forfesthe? med sionn och rebning epther logenn och recessenn och att skall giffue chresten Jennssen warsstill som paa wdj same grd. bouends er och skyllend och landgild wed sin heffd haffur och hst.? sin mez arffuing at lade aduare. att huiss som till thenne dag er om same rebning forfuld skall were och bliffue som thet ugiort war och forne per Jued sin diele och forføllning till reeb igienn paa mez att forfølge, epther logenn och recessins liudelse at forfølge, och forne Chesten Ientsenn Ingenn forhindring modt lougenn hanom ther paa att giøre och ej
forne p. Juud skall were pligtig andre att giff warsell end forne Chresten Jenssen haffur ham siden nogen mez arffuinger, som ther till bør at suare Tha skall forne Chreste Jenssen thet selff giffue warsill, och forne Chresten Jenssen att skifte redelig och ved huffis dom till wdj same diele och lagmoll att forfølge at forne p. juud ikj ther for ikj .... rette diele ickj the ther offuer bliffuer forspørgeth.

28. oktober 1571 Vidne af Viborg landsting af 27.8.1656, at landsdommerne har set og hørt læse et tingsvidne af Hornum herred udstedt Skt. Sørens dag 1571 af Christen Jensen, herredsfoged, Mads Laursen, Christen Bonde, Jens Christensen, Lars Nielsen, Peder Christensen og Søren Olufsen, at Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlunds fuldmægtige Jens Vognsen (i Byrsted), fik tingsvidne af otte dannemænd, Lars Ridemand, Niels Thulsen, Niels Sørensen, ... Poulsen i Estrup, Niels Vognsen, Christen Nielsen, Christen Sørensen og Lars Sørensen i Hornum, der vidnede, at sandmændene i Hornum herred kundgjorde deres tov mellem Aarestrup mark og Albæk mark, først fra Ersted mark til en sten, som de satte i overenden af en rød bæk, så frem efter bækken, hvor de satte en anden sten, så videre frem, hvor de satte den tredje sten i bækkens bred, så ned ad bækken til Adelvejen, hvor de satte en sten, så ad en gammel bæk ”Rødenn” til Suldrup mark begynder. Det afsagde de for ret markskel mellem Albæk og Aastrup mark, undtagen for stug og særkøb.

NLA, Nørlund gods, G172-3. [3] ulæselige adelssegl på papiret. Påtegn. på bagside: No 205. No 70, 43 Marchschel emelom Ordestrup March och Albech March. Lest Paa Hornumherids ting den 13. October 1656.

Peder Lange thill Kiergaard, Lauridts Below thill Rollsøhgaard, Landsdommere wdj Nøriutland och Hendrick Jenssen Landstinghører Ibm. Giør Witherlig, att Aar effter Guds byrd 1656 thend 27. Augusti Paa Wiborig Landsting haffuer Wii seet och hørtt Læsse Ieth gammell Pergaments Sandmands breff med sex hengendes Indseigell forseiglet, och thrøchet udi huid Wox Liudendes som effter føllger: Christen Jensenn i Sulldrup, dommer till Huornum herrids ting, Mads Laurssen, Christen Bund, Jens Christenssen, Lass Nielssen, Peder Christenssen och Sørenn Ollufssen Aar effter Guds biurdt Mdlxxj, mandag nest effter Sanchtte Sørenns dagh War schickit Erlig och Welbyrdig Mand Nielss Joenssen till Torstedlund, hans fulldmøndigg Jens Wogenss Louglig finge it fuld tings Winde aff otte dannemend, Som er Lass Reijmand, Niels Thullsenn, Nielss Sørrenssen Pouelsenn i Estrup, Niels Wogensen, Christen Niellsenn i Huornum, Christen Sørensenn Och Lass Sørenssen Ibd. Thiese forne dannemend Wonde paa dierris throu, Siell och Sandennn, at de hørte och Saa her for enn thingsdomb forne Sandmend i Hoernum Herrit Kundgiorde dieris æed och Thoug, som de War Loulig opkreffuett att giøre Mellom Aarestrup marck och Albech march først fran Ersted march och saa till en Stenn som de Saatte i Offuer Endenn aff enn Rød beck, saa framb mett ad samme bechgangh, som de Saatte enn Anden Steenn, och saa framb becken som de Saatte end Thredie Steenn i bechbredenn och saa framdielles neder att samme beckgangh, som de opreiste enn steenn wed dend Adel weij och saa gammellbech Rødenn heden ad till Sulldrupmark wedtager aff rette: Det Kundgiorde de for Ret marckschell emellom albechmarck och Orderstrupmarck: Wndertagett Stug och Særkiøb, som friitt bør att Werre effter Lougenn. Rett er: Winder forne Sandmend och Stadfester med dirres Indsigell: Att Wii sligt itt breff heri dagh haffuer seett och hørtt Leesse Liudendes som forschreffuet Staar: Bekreffter Wij med Wores Zigneter her Wnder Thrøchett. Datum ut Supra Hendrich Jenssen.

26. august 1577 Tingsvidne af Hornum herred, at Laurids Jensen i Binderup, foged på Restrup, på vegne af Hannibal Gyldenstjerne til Restrup stævnede nogle mænd af Nibe, som havde drevet fæ, øg og svin i en eng kaldet Wass. Tingsvidnet læst på Nibe birketing 8.1.1597, se også denne dato.

NLA, Udtagne breve nr. 1234. Udtg. af Restrup gods, G141-1. Papir. [4] ulæselige segl. Talrige påtegninger på bagsiden om tinglæsninger bl.a på Nibe birketing 1578, 1623, 1631, 1633, 1634, 1637, Hornum herredsting 1597, 1598, 1630, 1663 og Nørholm birketing 1630, 1634. Vidisse af Nibe birketing 8.1.1597, også i G141. Omtalt i H&K 1939, s. 124.

Christen Jensen ij suldrup, fogett till hornumherrits tingh, søffren jeppsen ij guldbeck, Anders christensen i estrup og laurits Niellsen i Nørholm, skriffr her samesteds, giør Wittherligtt, att Anno die 1577 Mandaghen, som er thend 26. augusti, war skicket for oss och flere dandemend, thenne Breffwiser, las Jennssen ij bienderup, huilcke ther logligen eskett Beth och fick ett fultt standendis tings wittne aff otthe guode luffaste dannemendt, som er søffren perssen ij guldbeck, anders christensen ij estrup, søffren christensen ij Anderup, jens woghensen ij byrdstedtt, Niels Morthensen i hieds, Jens Jenssen ij syndholm, Jeppe nielsen ibid och Simon Madsen ij wolstrup, Thesse forne otthe guode luffasthe dandemendtt alle Endretelige wotne paa theris guode naff, siell och Retthe sandhed, athi saa och hørde same dagh her paa forne ting for them stande forne las Jensen paa Erlig och welbyrdige Mands haneball gyllenstienn till Restrup hans husbunds wegne och gaff last och klage paa thisse eptherskr Mend ij Nibe, som er Niels Nøffling ij Nibe, søffren perssen, pouill Jensen, las Brun, michel grydstedtt, søffren thamissen, jøst handsen, lille las, Anders hiedegrdt., j Michel Suendtssen, søffrend stuub, thamis søffrensen, Jens assuzsen, Knud ippsen, Knud langhdall, Jens søffrenssen, søffren ytthsenn, Christen Nielsen och Niels lauridtt(sen) ibid, att thi haffuer ladett drøffen met theris fæe, øg och Suijnd med ganske hior ij hans hosbunds eng, som kaldes wass och giortt ham stuor skade, och forbø forne las Jenssen paa forne Sind husbunds wegen Thisse forne Mend eller nogle andre att lade drijffue forne eng wonde haffur och suord, hvis som thi ther siden epther thenne dag fange noghen skade och affuend, haffuer skade for hieme gieldtt. och Bestod michel laurittsen y Nibe och las jepsen ibid, atthi loglig steffnitt forne Nibinge till thenntt Klage. In cuij rej.

14. oktober 1577 Tingsvidne af Hornum herred om en rebning af Sønderholm mark.

Chresten Jensen i Suldrup, herredsfoged, Jens Christensen i Svenstrup, Niels Andersen i Klæstruplund, Simon Madsen i Volstrup Niels Jensen i Svenstrup, Lars Buus og Peder Ibsen i Lere og Laurits Nielsen fisker i Nørholm vidner, at Thomes Brun og Lars Jensen i Binderup fik tingsvidne af 8 dannemænd, Anders Christensen i Estrup, Christen Nielsen i Hornum, Jens Vognsen i Byrsted, Niels Frandsen i Aarestrup, Jens Jensen i Lyngbjerggaard, Tames Tamesen i Rodstrup, Peder Poulsen og Niels Knudsen i Volstrup, der vidnede, at 12 rebsmænd, Jens Christensen og Niels Jensen i Svenstrup, Niels Andersen i Klæstruplund, Simon Madsen i Volstrup, Lars Buus, Peder Ipsen og Jacob Christensen i Lere, Mourits Madsen i Brasted, Christen Bonde i Sørup, Lars Pedersen i Moldbjerg, Niels Knudsen og Jens Madsen i Hæsum bekendtgjorde, at de var på Sønderholm mark mandag efter Skt. Michels dag efter krav fra Hannibal Gyldenstjerne til Restrup for at afsætte den rebning, som Hannibal Gyldenstjerne og Sønderholms mænd var enedes om. Hver fik følgende antal favne, Kjeld Strangesen i Sønderholm, 8 favne, Iver Jensen 8, Christen Bugge 3, Jeppe Nielsen 10, Peder Pedersen 3, Christen Nielsen 8, Niels Pedersen 14 ½, Søren Andersen 3, Jørgen Sørensen 3, Niels Houmand og Niels Michelsen 3, Chresten Christensen 10, Jens Jensen 8, Peder Ipsens 8, hr. Jacob Jensen 12, Mogens Lauridsen 8, Poul Andersen 8, Knud Frost 8, Jens Nielsen 8, den andenJens Nielsen 8, Willum Simonsen 5, Pier? Chr. 4 ½, Erik Jensen 6, Chresten Kjeldsen 8, Lars Lauridsen 8, Gjertrud 3. Til den gård Michel Christensen og Palle iboer 16, hver 8, Peder Nielsen 14 ½, Lars Nielsen 8, Niels Thamesen 5, Niels Simonsen 10, Thames Brun 4 ½, efter gammel skyld og landgilde efter Registret, undtagen kirkens jord, som er fri efter loven. Dette reb afsagde de på vegne af de menige bønder, med hver sin part af marken, som bønderne selv ville rebe.

NLA, Udtagne breve nr. 1232. Udtg. af Restrup gods, NLA, G141-1. Papir, [8] segl grønt lak. 1. ulæseligt, 2. Jens Christensen, 3. fingeraftryk, 4. Simon Madsen, 5. Niels Jensen, 6. fingeraftryk, 7. Per Ibsen i Lere, 8. fingeraftryk. Påtegning på bagside: No 127. Rebs Briff paa Sønderhollom marck. I udtagne breve nr. 1233 findes et noget ødelagt brev med samme dato og indhold, som må betragtes som en bekræftet afskrift. Brevet er på papir. [8] segl, ulæselige. Påtegning på bagsiden: No 110. Rebs breff paa Synderhollums Marck. et tings vithn att Sønderholm mark er Erlich och fornemde.. huer sin gaard sin skiffter i marck och eng. hanibald.

Chresten Jensen i Suldrup, fogitt till hornum heritsting, Jens Christensen ij Suenstrup, Niels Andersen i Lunden, Simon Madsen ij wolstrup Niels Jenssen ij Suenstrup, Las Buss i Liere, per ibssen ibid och laurits Niellssen ij Nørholm, fidskeer ther samesteds, giøre alle witterligtt anno dm. 1577 Mandagen, som er thend 14 dag octobris, war skicket for oss och flere dannemendtt Thoms Bruffnitsen, las Jennssen ij binderup, huilcken thesse logligenn Eskitt, badt och fick ett fuldt standende tings witne aff otthe guode luffaste dandemendtt, som er Anders Christensen ij estrup, Christen Nielsen i huornum, Jens woghnsen ij Byrdstedtt, Niels frandsen ij ordestrup, Jens Jensen i Lyngbierggdtt, Thamis Thamisen ij rostrup, per pouillssen i wolstrup och Niels Knudsen ibid. Thissse forne otthe guode luffaste dandemendtt alle Endreteligenn wonne paa theris guode Naff, Siell och Retthe sandhed, athj saa och hørde samme dag her paa forne ting. for them stande xij Rebsmendtt, som er Jens Christensen i Suenstrup, Niels Jensen ibid, Niels Andersen i Lunden, Simon Madtsen ij wolstrup, las Buss ij Liere, per ipssen, Jacob Christensen ibid, Mourits Madsen ij Bradstedt, Christen Bunde ij siørup, las piessen ij Moldberig, Niels Knudsen ij hersom och Jens madssen ibid, huilcke forne Rebsmendtt ther Kundgiorde och tillstode her for tingdom, atthj war paa syndholms mark mandaghen epther Sct michaelij dag epther som thend gode Mandtt hanniball gyllenstien till Restrup haffde ladet thedt op Kreffue epther lougenn, och thend Rebhe for gielde nogen, som forne hanniball gyllenstien och Menige syndholm mend ware forligttom, først lagde thi Reb till Kiels strangissens giøde ij syndholm, otthe faugenn, Iffuer Ienssen otthe faugenn, Christen buggij iij faugenn, Jeppe nielssen x faugenn, per perseen iij faugenn, Christen Nielsen otthe faugenn, Niels per(sen) halffempten faugenn, søffren andersen iij faugenn, Jørgenn søffrensen iij faugenn, Niels houmandtt och Niels Michelsen xij faugenn, Chresten Chrestensen x faugenn, Jens Jensen otthe faugenn, per ipsen otthefaugenn, her Jacob Jensen xij faugenn mogens lauridsen otthe faugenn, pouill anderssen otthe faugenn, Knud frost otthe faugenn, Jens Nielssen otthe faugenn, thend anden Jens Nielsen otthe faugenn, willom simensen v faugenn, Pier ?Chr. halffierde faugenn, Erik Jenssen vj faugenn, Chresten Kieldssen otthe faugenn, las Lauridsen otthe faugenn, giertrud iij faug. Till thend gordt michell christensen och pallj iboer xvj faugenn, huer therj otthe faugenn, per Nielssen halffemthe faugenn, las nielsen otthe faugenn, Niels thamessen v faugenn, Niels simonsen x faugenn, thamis Brun halffemthe faugenn, epther gamal skyldtt och landgildtt epther thend Registhes Lydelsse, som for therjj Skreffuit lest och for Kynntt war, undtagen som och Kerckens jordtt, som Bør att were friij eppther loghen. Thisligste sagde thi for Reb paa weighen Meindenn Bynnd, huere sin anpartt ligge som thj have ij Markenn, huilcken Menige syndholmb selff wiidtogr, att wilde laude therj selffuen emellom. In cuij rij testimonium. 2. Jens Christensen 4. Simon Madsen 5. Niels Jensen 7. Per Ibsen i Svenstrup i Volstrup i Svenstrp i Lere

Også Christen Jensens øvrige slægtsforbindelser rækker ind i adelen, han gjorde med held arvekrav gældende på en broderdel i Nørbæk og må derfor nedstamme fra den lavadelige Pig-slægt

Billede af segl på side 124 i "Fru Inger i Suldrup" af Ole færch