Ole Munks Slægtsdatabase

Side 74, 6. februar 1748, Peder Rasmussen i Kæret i Voer, gift med Maren Christensdatter. Myndige sønner: Rasmus Pedersen, har halvdelen af Kæret, Christen Pedersen i Rosen, Anders Pedersen i Sørå og Jens Pedersen i hjemmet sammen med søster Birgitte Pedersdatter, hvis værge var næste frænde: Laurs Mortensen i Strudsholm. Lavværge: Peder Madsen i Kæret.

Kapitel 24. Smeden og hans fire smedesønner
Anders Pedersen & Caren Nielsdatter
side 186
2
Anders Pedersen er søn af Peder Rasmussen og Maren Christensdatter (jf. kapitel 38a). An-ders blev født i Kæret i Voer Sogn (Hjørring Amt) [1]. Den ældste kirkebog i Voer Sogn star-ter i 1717, og Anders Pedersen er født inden da. Hans forældre kendes fra skiftet efter fade-rens død [2].
Caren Nielsdatters far var Niels Pedersen fra Sørågård i Albæk Sogn. Der er usikkerhed om hvem, der var hendes moder, men det mest sandsynlige er, at hun hed Anne Larsdatter (jf. kapitel 38b).
Det fremgår af fæsteprotokollen, at Anders Pedersen modtog fæstebrev på et hus i Sørå by den 30. december 1738 [1], så han og Caren Nielsdatter er formentlig flyttet ind i huset kort tid efter vielsen ca. fem måneder tidligere. Der hørte en smule jord til huset (3 skæpper og 2 fjerdingkar hartkorn). Anders Pedersen var pligtig til at udføre hoveriarbejde på godset en dag om ugen både vinter og sommer. Derudover kunne han pålægges andet fornødent hove-riarbejde som f.eks. rejser, dvs. transportopgaver for godset.
Sammen med huset skulle Anders Pedersen og Caren Nielsdatter overtage den tidligere fæ-ster, Ole Pedersen, der pga. alder og skrøbelighed ikke kunne beholde stedet. Ole Pedersen skulle have gratis kost og logi i resten af sin levetid. Til gengæld var fæsteafgiften lavere, idet Anders Pedersen årligt skulle betale 2 mark til godsejeren, så længe Ole Pedersen levede, men efter hans død skulle der betales 4 mark.
side 188
I 1781 var Caren Nielsdatter ca. 68 år. Nu følte hun sig så gammel, at hun godvilligt afstod fæstet af huset til sønnen, Peder Andersen [3]. Det fremgår af fæsteaftalen, at Caren Niels-datter skulle nyde frit ophold og husly på stedet, og at Peder Andersen skulle sørge for, at hun efter sin død fik en sømmelig begravelse. Hvis Caren Nielsdatter ikke følte sig fornøjet med at blive i huset hos sønnen, kunne hun flytte og i stedet få leveret en bestemt årlig ration rug og byg fra Peder Andersen. Hun benyttede sig tilsyneladende af sidstnævnte bestemmel-se, for som anført nedenfor havde hun ikke bopæl i Sørå ved sin død.
side 190
Peder Andersens giftermål var formentlig medvirkende til, at han i 1781 overtog fæstet af huset i Sørå efter moderen, eller også var det overtagelsen af huset, der fremmede giftermå-let. Det fremgår af fæsteaftalen [3], at Peder Andersen ved sidste session var fundet uegnet som soldat. Ellers skulle han sandsynligvis have været soldat, inden han kunne få lov til at fæste et hus.
Huset var nu takseret til 4 skæpper og 1 fjerdingkar hartkorn, idet der var tillagt 3 fjerdingkar fra en anden ejendom. Peder Andersen havde betalt 8 rigsdaler i indfæstning og skulle årligt til Mortensdag betale 4 rigsdaler og 2 mark i fæsteafgift. Derudover skulle han udføre hoveri-arbejde på godset, bl.a. skulle han i hø- og kornhøsten forrette to gangdage, dvs. dage, hvor der udførtes hoveri uden hest og vogn.

1. Fæsteprotokol, Voergård Gods, 1701-1802, 30. december 1738, side 64
2. Navneregister til skifteprotokol for Voergård, 1742-1776, 6. februar 1748, side 74, http://rigmornoergaard.tripod.com
3. Fæsteprotokol, Voergård Gods, 1701-1802, 22. august 1781, side 516